Den 28. juli køres herrernes landevejsløb under de Olympiske Lege. Læs om Cavendish, Sagan og de andre favoritter og outsidere...
For fire år siden vandt spanske Samuel Sanchez i Beijing, men som følge af et styrt under Tour de France stiller han ikke til start i år, selvom han var udtaget i første omgang.
I alt stiller 145 ryttere til start. Hver nation må maksimalt have fem ryttere på holdet (se hvor mange hvert deltagerland stiller med), hvilket gør det en anelse sværere at kontrollere løbet. Under VM i Danmark så man for eksempel hvordan Storbritannien med ni ryttere kunne styre løbet – det bliver noget sværere med fem ryttere over 250 kilometer. Dog ikke umuligt.
Selve ruten er ikke så hård, som den var i 2008 hvor bjergstærke Sanchez vandt. I stedet er det i år sprinterne, der er favoritterne til at vinde løbet. Men det bliver ikke helt uden forhindringer, for undervejs skal Box Hill passeres ni gange. I sig selv er det ikke en vanvittigt krævende stigning, men når den skal passeres ni gange er det ikke givet, at alle ryttere kommer lige godt over. Naturligvis er der ingen der ønsker at slæbe sprinterkanonen Mark Cavendish til stregen, hvorfor der her skal sættes maksimalt pres på Storbritannien via et højt tempo.
Denne udgave af OL kan ende på flere forskellige måder: Hvis Box Hill bliver kørt aggressivt, så kommer der nok en mindre gruppe til mål. Køres der stille og roligt, så ender det i en større massespurt. Et udbrud kan sådan set også køre til stregen. Alt efter hvordan løbet køres på dagen.
Men selv hvis der køres hårdt på Box Hill, så er der altså omkring 50 kilometer til målstregen. I princippet rigeligt med tid til at komme tilbage i, hvis man er blevet sat. Det bliver dog svært at kontrollere løbet over stigningerne og de ni runder omkring Box Hill hvor vejene er smalle og snoede.
Mest sandsynligt er det at vi får et felt bestående af 30-40-50 ryttere, der skal spurte om sejren.
Storfavoritten: Mark Cavendish (Storbritannien)
Mark Cavendish har målrettet fokuseret på OL i år, hvilket har fået ham til at tabe sig nogle kilo. Før Tour de France klatrede han rimelig godt. Det fik man aldrig for alvor set i Touren, men briten bør klare Box Hill de første par gange uden problemer.
Spørgsmålet er, hvad der sker derefter. Der er ingen i feltet (ud over Team GB), der har interesse i at få Cavendish med til stregen, og der burde derfor heller ikke være nogen, der kører passivt over stigningerne, i hvert fald ikke hvis de vil vinde. Cavendish har stærke folk som Stannard og Tour-vinder Wiggins omkring sig, de har begge vist god form på det seneste, og de bliver meget vigtige hjælpere for Cavendish – men er han først sat, så kan de få svært ved at gøre alverdens forskel.
Men Cavendish har set skarp og trimmet ud på det seneste, og dernæst er han også en rytter, der i den grad har det med at kunne presse sig selv langt udover grænsen, når han virkelig er motiveret. Det kan give bonus på dagen, hvor han kan blive meget svær at besejre, hvis han virkelig er helt klar i ben og hoved.
Men med kun fem mand kan Storbritannien få meget svært ved at kontrollere løbet, og et hold med en rytter som Cavendish har det bedst i kontrol som vi så i Rudersdal i sidste sæson.
Outsider nummer 1: Peter Sagan (Slovakiet)
Peter Sagan er næsten skræddersyet til ruten – han kunne dog nok have ønsket sig en anelse hårdere afslutning, for så havde meget få kunne true slovakken. Stigningerne bliver hans mindste problemer. Han skal derimod fokusere på at gøre løbet ekstremt hårdt for at få siet de hurtigere sprintere af som Cavendish og Greipel. Men Slovakiet kan ikke kontrollere løbet på samme måde – hvorfor? Fordi Slovakiet kun har én rytter med til OL.
Det betyder at medmindre Sagan finder allierede i feltet, er det Sagan, der selv skal sørge for at lukke huller og spille ud. Og ligesom ingen vil have Cavendish med til linjen, så er der heller ingen, der ønsker at gøre løbet hårdt for at lade Sagan få frihjul hele vejen til spurten.
Samtidigt skal han altså også selv sørge for at hente vand og mad gennem hele dagen. Sagan får det nok svært, men det har man et eller andet sted sagt om ham grundet hans alder hele sæsonen igennem.
Havde Sagan for eksempel været bulgarer havde han haft én holdkammerat. To hvis han var fra Brasilien. Var han dansker havde han haft tre holdkammerater med i løbet.
Outsider nummer 2: André Greipel (Tyskland)
… og er man tysker, så har man fire holdkammerater. André Greipel har således et relativt stærkt hold, men han må dele rampelyset med John Degenkolb. Herudover har man Marcel Sieberg, Bert Grabsch og Tony Martin. De to sidstnævnte skal også køre enkeltstarten, hvilket især forklarer Grabschs udtagelse.
Det er næppe det hold, jeg havde udtaget, men det er stadig stærkt. Degenkolb passer egentligt meget godt til ruten, og han kommer til at køre i en fri rolle, og får sin chance, hvis løbet bliver hårdere. André Greipel er dermed som udgangspunkt kaptajnen og med flere Tour de France-sejre i bagagen må moralen være skyhøj. Som udgangspunkt er han stille lidt ligesom Cavendish i og med han har sin svagheder på stigningerne (på denne rute, naturligvis), og han skal således også kæmpe sig over de ni Box Hill-stigninger, før han for alvor kan håbe om at køre sejren hjem.
Men selv hvis han kommer over stigningerne – hvilket trods alt er meget muligt – så sidder Cavendish der formentligt stadig. Og så er det altså surt at hedde André Greipel, for nok fik han skovlen under ham i Tour de France, men hvis de begge er sammen på målstregen og skal køre spurten, så levner jeg ham ikke mange chancer mod Cavendishs afsæt.
Jeg anser dog Greipel som den mere ’stabile’ klatrer i forhold til Cavendish, om end Cavendish på enkelte dage har et højere niveau.
Outsider nummer 3: Matthew Goss (Australien)
Matthew Goss er australiernes bedste bud på en topplacering. Goss er faktisk ret godt syet sammen til denne rute. Han klarer stigninger ret godt (men ville nok ligesom Sagan også foretrække en svagt stigende afslutning). Han har fire hjælpere omkring sig, og umiddelbart ligner det, at man vil bruge en eller to mand til at gå i offensiven, således at man ikke skal tage ansvaret for at samle det hele til en massespurt.
Goss har måske det bedste udgangspunkt af de større sprintere, hvis man altså lader være med at tage ansvar i forfølgelsen – derfor skal man sende folk i udbrud, således Storbritannien og Tyskland må tage ansvaret for at holde det samlet til spurten.
Outsider nummer 4: Edvald Boasson Hagen (Norge)
Det er måske til Norges held, at Thor Hushovd må melde afbud til OL – naturligvis er han en stor rytter, men spørgsmålet om hvem der skal være kaptajn af ham og Edvald Boasson Hagen er nu blevet besvaret, og Norge kan dermed fokusere på én rytter.
Med fire mand har Norge samtidigt også et relativt stærkt hold, og Edvald Boasson Hagen kommer fra Tour de France i storform. Men han har også slidt meget og har før haft problem med lange løb over 230 kilometer.
Der spekuleres dog i om de mange kilometer i front af Tour de France-feltet op og ned ad de franske stigninger har gjort Hagen bedre til at stå distancen – men indtil videre giver det ham altså højest en rolle som outsider, selvom potentialet er der til en OL-triumf.
Outsider nummer 5: Fabian Cancellara (Schweiz)
Den sidste outsider bliver Fabian Cancellara. Han så stærk ud i Tour de France. Han er ganske vist ikke sprinter, men til gengæld har han styrken til at smadre løbet udefra, og med fire holdkammerater bør han altså også have en pæn chance for at gøre løbet så hårdt, som han har behov for.
Cancellara har arbejdet en del med spurten, hvilket han viste under sidste års VM, hvor han var milimeter fra at snyde Greipel for bronzen, men der er ingen chance for at han vinder OL-guld i en gruppe med Cavendish, Greipel, Goss og Sagan – så han skal ud i offensiven og ingen kan gøre det bedre end Cancellara.
Cancellara kan i den grad være den rytter, der åbner løbet.
Øvrige ryttere
Der er flere ryttere, der er værd at holde øje med. Først og fremmest vil jeg lige knytte et par kommentarer til danske Matti Breschel, der ikke har vist fantastisk god form, men til gengæld er han altså helt ufattelig til at kunne forberede sig til et endagsløb. I flere år har han været en af de stærkeste ved VM, og lur mig om han ikke nok skal gøre væsen af sig til OL på en rute, der faktisk er ret god for ham.
Så er der naturligvis den belgiske duo, Philippe Gilbert og Tom Boonen. Gilbert kan næppe vinde løbet, men han kan skabe ravage med et Gilbert-angreb, mens Tom Boonen altid er en farlig mand i endagsløb. Også han har det godt på en sådan rute, men løbet skal gøres hårdt.
Herudover er det lidt småt med oplagte profiler. Store cykelnationer som Italien og Spanien mangler en oplagt vinderkandidat: Spanien har været ramt af uheld, og Italien mangler i disse tider simpelthen bare de helt store profiler på alle leder og kanter.
