BetXpert er begyndt at se frem mod OL 2012 i London (27. juli - 12. august). Her er en optaktsartikel om basketball-turneringen (for mænd): USA og de andre...
Den olympiske basketturnering for mænd har traditionelt set været domineret af USA. Siden OLs basketdebut i 1936 har landet vundet turneringen 13 gange ud af 17 mulige (og som bekendt deltog USA ikke i 1980, hvorfor landet faktisk kun har haft 16 forsøg til at vinde de 13 sæt guldmedaljer).
USA er forsvarende mester (med finalesejr over Spanien) fra OL-2008 og har kun tabt turneringen én gang (2004) siden det i 1992 blev tilladt at bruge NBA-spillere.
Amerikanerne er også store favoritter til at vinde i år, mens spanierne et stykke efter er outsiderne. Hernæst følger Frankrig og Argentina, men de må forventes niveaumæssigt at være en hel del efter.
I det generelle billede bør USA's 12 NBA-spillere have en markant fordel overfor de europæiske spillere.
Vinder-odds
USA 1,15 Bet365*
Spanien 5,25 Bet365*
Frankrig 29,0 Bet365*
Argentina: 34,0 Bet365*
Rusland: 34,0 Bet365*, Sportingbet
Litauen: 51,0 Bet365*
Brasilien: 51,0 Sportingbet
Australien: 201,0 Sportingbet
Storbritannien: 351,0 Sportingbet
Nigeria: 401,0 Sportingbet
Kina: 751,0 Sportingbet
Tunesien: 3001,0 Sportingbet
Tips
I det omfang tiden tillader det (Jesper er også cykelekspert), vil der komme basket-tips hvis der spottes værdi (det vil dog nok primært være USAs kampe - det er her Jespers primære basket-indsigt er). Men BetXperts brugere er også meget velkomne til at byde ind.
Storfavoritterne fra USA er ”små”, men bør stadig vinde
Ingen kan tage favoritværdigheden fra USA – og det er endda på trods af at mange af holdets store profiler har været tvunget til at melde afbud grundet skader. Således er Chris Bosh, Dwayne Wade, LaMarcus Aldridge, Derrick Rose og Dwight Howard ude af stand til at spille. Herudover har en anden (tidligere) skadesplaget spiller, Andrew Bynum, selv valgt at sige fra, for at blive helt frisk til næste sæson.
Trods fraværene domineres holdet i dén grad af stjerner, og der kan ikke herske tvivl om talentet eller kvaliteten. Især ikke blandt de amerikanske guards, der er turneringens stærkeste. Chris Paul, Deron Williams og Russel Westbrook er point guards, der komplimenterer hinanden godt, mens Kobe Bryant er holdets ældste (og måske vigtigste) spiller.
Unge James Harden får formentligt også en del spilletid. Harden kan blive meget vigtigt fordi han er en god skytte bag 3pt-linjen, der er tættere på kurven i internationalt regi. Selvom han kender bænkrollen fra Oklahoma, så kommer han ikke til at blive manden, man går til på samme måde som de gør i Oklahoma, når Durant/Westbrook sidder på bænken.
På small forward-positionen står man med et vanvittigt luksusproblem. Den netop overståede sæson i NBA fortalte os, at ligaens to bedste spillere var LeBron James og Kevin Durant, der blev hhv. nummer 1 og 2 i MVP-afstemningen. LeBron James er spillets måske mest komplette spiller, mens Durant er en vild scorer, der netop har vundet scoringstitlen i NBA tre år i træk – og han er stadig kun 23 år gammel.
For at sætte prikken over i’et, så finder man også Carmelo Anthony, der også er glad for at skyde bolden, sammen med André Iguodala, der er en – i min optik – lidt undervurderet forsvarsspiller. Han bliver vigtig i pressede situationer mod lande, der har gode wingspillere.
Som power forward har man Kevin Love. Kendt som en af ligaens bedste reboundere, kan han også meget andet, og måske vigtigst af alt, så skyder han rigtig godt bag 3 point-linjen. Det giver amerikanerne et farligt våben. Samtidigt er han også rimeligt god med ryggen til kurven. Det forventes, at han agerer reserve på centerpladsen. Den anden power forward hedder Blake Griffin. Clippers-stjernen bidrager med størrelse – som amerikanerne generelt mangler – og mon ikke han leverer et par spektakulære spil undervejs i turneringen.
På centerpladsen har man kun én ren center i Tyson Chandler. Chandler er et defensivt bæst, der ikke tillader mange point i en direkte duel mod ham. Offensivt er han ikke samme styrke, men i defensiven bliver NBAs Defensive Player of the Year nok svær at lege med.
Alt i alt et solidt og stærkt hold, men deres relativt lille frontcourt kunne godt få lidt problemer i et par kampe undervejs i turneringen. Man kunne godt have brugt Dwight Howard eller Andrew Bynum og LaMarcus Aldridge. Så ville næsten al tvivl være ryddet af banen. Holdet de har til rådighed skal dog stadig vinde en guldmedalje, alt andet betragtes som en stor skuffelse. De er på papiret klart bedre end konkurrenterne.
Spanien har størrelsen
Hvad USA måske mangler lidt af – størrelse – har Spanien masser af. De har således en af NBAs bedre centers i form af Marc Gasol, samt to af ligaens bedste power forwards i form af Serge Ibaka og Pau Gasol. Tilføj Rudy Fernandez, kaptajnen Juan Carlos Navarro samt Jose Manuel Calderon, og du har et fornuftigt landshold med værdifuld NBA-erfaring.
Herudover har man stærke hjemlige spillere som Felipe Reyes, Fernando San Emeterio, Sergio Rodriguez (tidligere NBA-spiller) og Sergio Llull, hvis NBA-rettigheder ejes af Houston Rockets.
Spanien har høstet en del gode resultater de senere par år. Man tog sølv ved OL i 2008, samt vandt EM i 2011. Men man mangler i dén grad dirigenten Ricky Rubio, der skønt sine 21 år har været en del af det spanske hold siden 2007. Rubio vil være savnet, hans skade vil være med til at give især amerikanerne en overlegen fordel på guardpositionerne mod Spanien, mens frontcourt-duellen ser noget mere lige ud. Her skal især Juan Carlos Navarro bære meget for spanierne.
USA har et helt hold med profiler, der spiller i verdens stærkeste liga, men man må ikke undervurdere hverken den spanske liga eller Euroleague. Herudover har Spanien i den grad størrelsen på power forward samt center-positionerne, og i basketball betyder størrelse helt afgjort meget: De kan drille USA på en god dag, lidt ligesom de så småt gjorde ved det seneste OL, hvor USA vandt ’snævert’ med 118-107 i finalen.
Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.
Franske outsidere fik profilen med
Det franske hold kan også mønstre et par profiler, men må for eksempel undvære forsvarsspecialisten Joakim Noah. Til gengæld fik man Tony Parker klar. Parker var på en bar, hvor der opstod et slagsmål mellem sangerne Drake og Chris Brown (eller rettere, deres entourager). Flasker blev smidt, og det resulterede i at Parker fik en skade ved øjet, men franskmanden har fået et par supersmarte biller og er blevet meldt klar.
Frankrig har et par talentfulde spillere, og Parker har spillet på et højt niveau hele sæsonen. Tilføj herudover Boris Diaw, Nicolas Batum og Nando de Colo, og man har et stærkt hold.
Frankrig er dog en hel del efter Spanien og USA, og ser kun en anelse stærkere ud end de øvrige hold, der må forventes at kæmpe med om bronzen, måske sølvet hvis Spanien fejler på vejen. Franskmændene har et talentfuldt hold, men de mangler i den grad noget størrelse på deres frontcourt, og det er ikke blevet meget bedre af Noahs afbud.
Gamle argentinere med små chancer
Da USA fejlede i 2004, var det Argentina, der slog til og vandt guld. I 2008 fik de desuden bronze ved OL. Det argentinske landshold har en del profiler, såsom Ginobili, Nocioni, Pepe Sanchez, Luis Scola og Carlos Delfino. Sidstnævnte er den yngste af de nævnte med sine 29 år. Det er derfor med andre ord nok Argentinas sidste chance for at vinde medaljer med denne generation.
De er gamle, ja – men også erfarne, og det betyder en hel del i et spil som basketball. De ved, hvordan spillet skal spilles, og de ved hvor de finder hinanden på banen.
Ginobili var ramt af en del skader i starten af sidste sæson og deltog således kun i 48 kampe over hele sæsonen. I grundspillet leverede han sine bedste procenter nogensinde i NBA (men igen: over få kampe), og spørgsmålet er om de relativt få kampe ikke kommer til at gavne Ginobili og Argentinas OL-chancer. Men når Scola sidder på bænken, kan Argentina få store problemer – især mod yngre og mere atletiske hold.
Interessante outsidere
De fire nævnte hold ligner de fire bedste hold i årets turnering, men man må absolut ikke undervurdere flere af konkurrenterne.
Rusland satser benhårdt på at lukke af for konkurrenterne via en stram defensiv, der bliver ført an af den tidligere NBA-profil, Andrei Kirilenko. Offensivt mangler de dog lidt strenge at spille på.
Hos Brasilien har man også en solid defensiv og en atletisk frontcourt, der godt kan drille mange hold på en god dag. Man har i det hele taget et talentfuldt hold hos brasserne.
Det samme har man hos Litauen der er en stolt basketnation. 20-årige Jonas Valan?i?nas er deres mest interessante spiller. I 2011-draften blev han valgt af Toronto Raptors, og han kommer ind i ligaen i 2012-13. I det hele taget bliver litauerne meget interessante at følge.
De tre hold har potentiale til at være på niveau med Argentina, men jeg holder Argentina en lille smule foran grundet erfaringen.
De øvrige hold – Nigeria, Tunesien, Australien, Kina og Storbritannien – bør ikke få stor indflydelse i denne turnering.
