Én ting overskygger alt andet, når bookmakerne ser frem mod år 2018: VM i fodbold i Rusland med dansk deltagelse. Dog er der også store forventninger til VM i ishockey, der som bekendt foregår på dansk jord.

For første gang i otte år skal Danmark til en VM-slutrunde i fodbold, og derfor er det ikke overraskende her, bookmakerne glæder sig mest og har de største forventninger for 2018. Alle bookmakere, der er vendt tilbage på BetXperts spørgsmål til forventningerne for det kommende år, har således angivet VM 2018 i Rusland som årets helt store begivenhed, mens flere også ser frem til VM i ishockey i Herning og København.

LeoVegas* vil først og fremmest gerne kvittere for at blive taget godt imod på det danske marked i 2017, og så glæder bookmakeren sig til årets store sportsbegivenheder med VM i fodbold som den allerstørste. Gået lidt på klingen afslører LeoVegas*, at man kan forvente flere spændende initiativer fra bookmakeren i 2018, men vil dog ikke uddybe, hvad dette indebærer.

Det vil Nordicbet* til gengæld gerne. Bookmakeren oplyser, at der i 2018 blandt andet vil være fokus på at forbedre både web- og mobilplatformen, og at der ligger forskellige - og for nu hemmelige - overraskelser til kunderne og venter i løbet af året. Som for de andre bookmakere er VM i Rusland årets helt store begivenhed for Nordicbet*, men der er samtidig også høje forventninger til både VM i ishockey og til bookmakerens nye samarbejde med Mikkel Kessler. Som officiel sponsor af den næstbedste danske fodboldrække overvejer Nordicbet* at udvide udvalget af spil og specialspil på kampene, og det kan heller ikke afvises, at der til udvalgte kampe vil være særlige events på stadion.

Også bwin hæfter sig i sit svar til BetXpert ved, at det er VM-år både på fodbold- og ishockeysiden. Derudover forventer bookmakeren at fortsætte flere af sine populære kampagner med priceboost, freebets og forhøjede odds på multispil.

Læs BetXperts store optakt til VM 2018 her

VM-år = rekordår

Unibet* oplyser til BetXpert, at man forventer at slå alle rekorder i år, da de seneste 10 år har vist, at alle slutrunder - uanset om det er EM eller VM – altid har overgået den forrige på aktivitet, omsætning osv. 

I 2016 løb Danske Spil* med prisen for årets mobile platform, men i år måtte man se sig overhalet indenom af Unibet, der lige var et mulehår bedre. Om det er faldet fra tronen, der ligger til grund, skal være usagt, men Danske Spil* planlægger det kommende år både forbedringer af Oddset-app'en og Lotto-app'en. 

Danske Spil* har store forventninger til et tætpakket fodboldår, hvor kvindelandsholdet skal forsøge at kvalificere sig til VM i 2019, og herrelandsholdet skal gøre en god figur ved VM til sommer. Bookmakeren lover at være på banen med sit største og mest varierede udbud af odds nogensinde til slutrunden i Rusland.

Som man kan læse andetsteds på BetXpert, er det ikke gået Danske Spils næse forbi, at spil på heste- og hundevæddeløb er blevet liberaliseret, og at der nu også er konkurrence på det område. Rent praktisk giver det nye marked dog også Danske Spil* en række fordele. Blandt andet at det nu er muligt, at være ude i god tid med odds på større travløb, og så har den øgede konkurrence også forhøjet interessen blandt kunderne for heste- og hundevæddeløb. 

Bet365* og Cashpoint* ønsker ikke at løfte sløret for forventningerne til det kommende år. Betfair*, 888sport og Jetbull er ikke vendt tilbage på BetXperts henvendelser.

VM-kampprogrammet kan ses her.