BetXperts Bookmaker Awards 2017 fortsætter med vinderen  af den "bedste tilbagebetaling", som går til Unibet*, der slår de andre på marginalerne. 

En ny vinder er fundet i kategorien "bedste tilbagebetaling" ved BetXperts Bookmaker Awards 2017. 888sport har vundet prisen de seneste to år og kunne sikre sig et hattrick, men de er end ikke at finde i dette års top tre. 

I stedet er det Unibet*, der vinder for "bedste tilbagebetaling", og det vækker glæde hos bookmakeren: 


"Vi er glade for at blive beæret med prisen. Vi forsøger løbende at tilpasse de mest efterspurgte produkter, så derfor tager vi naturligvis prisen som et skulderklap for, at vores "finjustering" af bettingmotoren er blevet godt modtaget", skriver Unibets pressechef, Per Marxen, til BetXpert. 

Til beregning af den bedste tilbagebetaling har vi taget udgangspunkt i de mest populære ligaer og sportsgrene blandt ekspert- og brugertips på BetXpert. 

Flere bookmakere på markedet tilbyder næsten identiske odds, da de køber dem fra samme odds-leverandør. Men flere bookmakere er begyndt at adskille sig fra de leverede odds ved at ændre på tilbagebetalingsprocent på bestemte markeder, og det er det, der kommer til udtryk i denne pris. 

888sport og Unibet* har den samme leverandør af odds, men alligevel adskiller deres tilbagebetalingsprocenter sig. Og det skyldes netop, at der "finjusteres" på oddsene. 

Sådan gjorde vi

Til at beregne årets bedste tilbagebetaling har vi taget udgangspunkt i ekspert- og brugertips. De er herefter rangeret efter popularitet, som er baseret på antallet af læsninger i 2017. 

I 2016 var den mest populære liga Superligaen, der stod for 9,5 procent af samtlige læsninger af bruger- og eksperttips. Og det er næsten identisk med andelen for 2017, der er på 9,52 procent. Det er dog kun nok til en andenplads over de mest læste ligaer, da den engelske Premier League tager et stort spring fra 7,2 procent til 10,56 procent. På tredjepladsen er Champions League-tips, der har en læseandel på 7,78 procent. 

Ovenstående har vi gjort for de tyve mest læst ligaer for 2017, som vi kalder for BetXperts TBP20 index.

Det er nemlig indexet, der agerer grundlag for at finde den bedste tilbagebetaling i 2017. Her har vi anvendt oddsene 1X2-markederne, og for amerikanske sportsgrene og tennis har det været oddsene for moneyline-markederne. 

Hver af de 20 ligaer er så vægtet i forhold til, hvor mange læsninger tip fra den enkelte liga har i forhold til det totale antal læsninger for ligaerne i TBP20 indexet. 

Her er Premier League vægtet med 14,64 procent, mens Superligaen er vægtet med 13,20 procent og Champions League med 10,78 procent. Nederst er FA Cuppen vægtet med 1,74 procent. 

Top 3

Med TBP20 indexet i baghånden er de forskellige udbyderes tilbagebetalingsprocent beregnet, og her har Unibet* altså den bedste tilbagebetaling.

  1. Unibet* med en tilbagebetaling på 95,09 procent
  2. Bet365* med en tilbagebetaling på 94,98 procent
  3. Nordicbet* med en tilbagebetaling på 94,88 procent.  

Nu er tre ud af fire awards uddelt. Bet365 vandt for tredje gang i træk prisen som "Brugernes Valg" i en afstemning blandt BetXperts brugere, mens Unibet vandt en snæver sejr som årets bedste mobile platform