Børnejagt: Kampen om den nye Christian Eriksen tager til

Danske klubber fisker åbentlyst i strid med reglerne om de største og yngste danske talenter, men ingen parter har nogen interesse i at kæmpe imod. Og nu vil DBU endda styrke elitemiljøerne for børn endnu tidligere. Sport Executive beretter her om en talentjagt, der sættes ind tidligere og tidligere.

Drenge elsker at spille fodbold. Det gør piger også. Men i modsætning til pigefodbold, så rummer drenge-bold potentialet for klingende mønt. Også selv om de fleste Superliga-klubber kæmper en hård kamp for at få budgetterne til at hænge sammen. Netop derfor er talent-udviklingen så meget vigtigere – for det er trods alt billigere at udvikle ti superliga-spillere end hente Christian Eriksen hjem fra Tottenham.

Derfor har man oplevet en voldsom videnskabeliggørelse af opdyrkningen af talent over de sidste 10-15 år i Danmark. Enhver dansk storklub eller blot en dansk klub med drømme om at blive stor har således oprettet sit eget akademi, bedst kendte eksempler netop nu er FCK’s School of Excellence, Brøndbys Masterclass og FC Midtjyllands Akademiet.

Her kan drenge fra U13 (netop nu årgang 2002, red.) og frem udvikle sig i elitemiljøer – med fokus på at blive professionel fodboldspiller.

Dansk fodbolds styrende organisation, DBU, har nemlig fastslået, at børnefodbold før U13 er breddefodbold, hvor børn har bedst af at blive i nærmiljøet med kammeraterne – og derfor slår unionen fast, at ’klubskifter overordnet set ikke bør finde sted før ved overgang til ungdomsfodbold (U13)’.

Det fremgår af DBU’s ’Holdninger & handlinger – den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold’.

Den publikation – eller man kunne kalde det regelsæt – fra DBU har fra sommeren 2014 haft mulighed for at sanktionere på overtrædelser – fastslår yderligere: ’Børn udvikler sig så forskelligt, at det stort set er umuligt at foretage en kvalificeret udvælgelse af de bedste og mest talentfulde’. Og yderligere: ’Det primære, vi skal holde os for øje, er, at hensynet til vores børn og unge skal veje tungere end vi voksnes traditionelle opfattelse af, hvad ’rigtig’ fodbold er’.

Nup et nyt standpunkt

De standpunkter er DBU imidlertid godt på vej til at forlade. I en pressemeddelelse af 16. marts 2015 meddeler unionen således, at man overvejer følgende: ’Talent-identifikationen skal optimeres og talent-udviklingen styrkes tidligere og bredere i et tæt samarbejde mellem eliteklubber og breddeklubber’.

”Både DBU og klubberne er udsat for øget konkurrence, og vi mærker tydeligt, at talent-udvikling er et fokusområde i rigtig mange klubber og lande – og derfor er det slet ikke nok for dansk fodbold, at vi bare opretholder en status quo, men helt afgørende, at vi fortsat er skarpe på at videreudvikle på både elite- og breddeniveau. Vi ser lande på vores egen størrelse og endda mindre virkelig lægge sig i selen og investere i talent-udvikling. Vi skal investere, hvis vi skal kunne forbedre os,” siger Teddy Pedersen, formand for DBU’s Herreelitegruppe med klubbase i Superliga-klubben Sønderjyske.

Hvad, det konkret betyder, er Teddy Pedersen imidlertid ikke meget for at komme ud med. Men alt tyder på, at grænsen for oprettelse af elitemiljøer i dansk fodbold skal ned på U10 (årgang 2005 netop nu, red.). ”Vi skal have det bedste ud af de danske talenter. Vi skal gøre noget mere – eller gå længere ned i aldersgrænsen. Vi skal være meget mere struktureret – tidligere,” siger Teddy Pedersen til Sport Executive.

”Men indtil videre er det her på forslags-planet og oplæg til et samarbejde. Vi skal have indsamlet data og viden – og så finde ud af, om vi skal selektere tidligere. Vi skal længere ned med udviklingen af elitemiljøer, vi skal blot finde den danske model,” fortsætter Teddy Pedersen.

Men som formand for det udvalg, der skal fastlægge talent-udviklingen i dansk fodbold, må du vel have en holdning til, hvornår man skal udvikle elitemiljøer’?

”Vi er på forslagsplanet. Vi skal finde et samarbejde mellem elite og bredde,” svarer Teddy Pedersen.

Tilbage til virkeligheden

Hvis man er lidt fræk, kunne man jo sige, at DBU blot tilpasser reglerne til, hvad der rent faktisk foregår i dansk fodbold – dikteret af de store klubber’?

”Der er da ingen tvivl om, at man kan finde eksempler på, at en far eller mor er blevet prikket på skulderen og fortalt, at drengen har et talent. Men mig bekendt er Stavnsbåndet ophævet. Forældre vælger indimellem at foretage sig nogle handlinger, der ser lidt vanskelige ud,” svarer Teddy Pedersen og fortsætter: ”Men det handler dybest set om, at vi må have åbenhed og et regelsæt.”

Netop regelsættet er den centrale problematik omkring børnefodbold. Og ikke mindst, hvordan man håndhæver et sådant regelsæt. For mens DBU har haft travlt med at sætte dyre ord på papir, har klubberne handlet anderledes – regler eller ej.

I februar 2015 tog Brøndbys Masterclass på træningslejr i Tyrkiet. Det er, som bekendt, ifølge DBU’s regler for elitemiljøer i fodbold, for U13 til U19. Med sig på rejsen havde Brøndby dog klubbens bedste hold i U12 (årgang 2003, red.), der altså ifølge DBU’s gældende definition er breddefodbold og ikke elite.

Ud af de 11 spillere på 11-12 år, der var med i Tyrkiet, var otte spillere, der indenfor de sidste to år har spillet for andre og mindre klubber.

”Vi overholder altid DBU’s regler,” siger John Møller, chefscout for ungdom i Brøndby – og forklarer: ”Der er jo nogle, der selv ønsker at skifte – og det må de godt. Vi kontakter dem ikke.” En af spillerne på U12-holdet i Tyrkiet skrev ellers på sin Facebook-profil 11. juni 2013 – vedhæftet et billede af drengen i Brøndby-tøj – i en alder af max ti år: ’De har spurgt mig, om jeg vil spille dér, og jeg har tøjet, fordi de har spurgt mig, om jeg vil spille en træningskamp med dem’.

Fiskede spillere udenom reglerne

På DBU’s egen hjemmeside fremgår det da også klart, at Brøndby fisker spillere under U13. I et hidsigt debatforløb på en tråd på www.dbu.dk, efter at dagbladet Politiken beskrev ’fiskeriet’ i dansk fodbold, som Sport Executive havde beskrevet i juni 2013, forklarer en vred far således:

’Tiden må være inde til at bringe mit perspektiv på den fortælling, der lever i medierne vedr. klubskifter for børn. Jeg er nok den, der er tættest på begivenhederne, da jeg er far til XXX’.

Og herefter følger: ’Vi valgte som familie at tage et møde med Brøndby IF ultimo oktober 2013 i forlængelse af en henvendelse fra Brøndby IF til B93 af helt officiel karakter. På baggrund af mødet besluttede XXX sig for, at han havde lyst til at prøve noget andet med sin fodbold’.

Hvorefter faderen slår fast: ’Et klubskifte, der er sket lige efter bogen’.

Problemet er blot, at hverken faderen, Brøndby eller tilsyneladende DBU har læst den rigtige bog: ’Holdninger & handlinger’, der altså i sommeren 2014 blev ophævet til et regelsæt, hvor DBU kunne sanktionere klubberne.

Heraf fremgår det netop, at man ikke må ’fiske’ eller kontakte spilleren eller moderklub før umiddelbart før oprykningen til U13 – og spilleren, XXX, var maksimalt på pågældende tidspunkt 11 år, idet han er født i 2002.

Lev i det skjulte

Brøndby er imidlertid ikke det eneste og enkeltstående brodne kar i den danske fodboldindustri. Alle storklubber med respekt for sig selv foretager sig de samme ting i kampen om point, hæder, ære og måske en plads i Europa, hvor de store penge ligger. I FC Nordsjælland eksempelvis – for nu at nævne en anden klub – hersker der stort set samme system.

Her vil scouting- og rekrutteringsansvarlig, Rene Klok, dog ikke interviewes – med mindre interviewet går over FC Nordsjællands medieafdeling. Han oplyser dog, at ’FCN og moderklubben Farum Boldklub overholder DBU’s gældende regler på området’.

Han er ellers et kendt ansigt på de sjællandske fodboldbaner, hvor han følger U10-U13 intenst, om det så er en obskur træningskamp på en breddeklubs anlæg i ingenmandsland. Han er i øvrigt også holdleder for U12 Drenge 03-talent og ansvarlig for indmeldelse i Farum Boldklub.

Det ville Sport Executive egentlig godt have spurgt ham om, hvad indebærer? For U12 Drenge 03-talent i Farum Boldklub har langt, langt mere end 50 procent af spillerne, der er hentet i andre klubber indenfor det sidste år – eller hvis vi giver kredit for usikkerheden maksimalt to år.

"Storklubberne fisker"

Ifølge Sport Executives oplysninger har FC Nordsjælland og Farum Boldklub alene for årgangene U10, U11 og U12 syv scouts tilknyttet – udover en lang række tippere – til at dække hele Danmark. Desuden har man specifiktræning i Farum to gange om ugen for udvalgte 50-60 spillere i U10-U13 – indkaldt fra 57 samarbejdsklubber – udover Farum Boldklubs egne bedste talenter. Det er så – i parentes bemærket – spillere, der også træner og spiller kamp for deres hjemlige klubber.

Dagbladet Politiken foretog i december 2013 en rundringning til en lang række breddeklubber i hovedstadsområdet. 18 ud af 20 klubber mente dengang, at Brøndby, FCN og FCK fiskede børn på 9-11 år fra andre mindre hold i strid med DBU’s regler’. Politiken fik desuden talrige henvendelser om, at fænomenet var landsdækkende.

Sport Executive har foretaget en lignende forespørgsel til breddeklubber, og meldingen i marts 2015 er akkurat den samme: ’Storklubberne fisker spillere i strid med reglerne. Men vi klager ikke. Vi vil ikke lægge os ud med nogen’. Sådan lød meldingen til Sport Executive i et kort sammendrag – fra hele landet.

Lad lovbryderen dømme

DBU og DBU’s Herreelitegruppe, der styrer området med elitemiljøer for børn og unge, henholder sig imidlertid til, at man ikke modtager nogen klager. Det sagde Teddy Pedersen så sent som i januar 2015 i et interview i ’Orientering’ på P1, efter at Sport Executive i samme program havde fremlagt problematikken.

Det er også svært at klage, når dem, der skal dømme i en eventuel klagesag, er dem, der bryder reglerne.

I DBU’s Herreelitegruppe sidder nemlig formand Teddy Pedersen, og han er fra superligaklubben Sønderjyske. Derudover rummer udvalget to fra FCK (B1903/KB), to fra FC Midtjylland og en fra AGF. ”Jeg kan godt se, at der er noget dér i forhold til good governance (god embedsførelse, red.). Det må vi kigge på,” siger Teddy Pedersen til Sport Executive.

Det samme svar fik dagbladet Politiken stort set tilbage i begyndelsen af 2014. Dengang sagde den internationale chef for Play the Game, Jens Sejer Andersen, til Politiken: ”Det er et lysende eksempel på interessekonflikter og inhabilitet, når de fleste medlemmer af DBU’s udvalg repræsenterer de samme storklubber, som gruppen skal føre tilsyn med og behandle klager over.

Det stiller børn, forældre og ledere fra mindre klubber i en nærmest retsløs tilstand, hvis de ønsker at indrapportere ulovligt fiskeri.”

Og Mads Øland, direktør i den danske Spillerforening, supplerede: ”Det er klart problematisk, at de store klubber skal kontrollere sig selv i DBU. Det er generelt et problem i fodbolden – ikke bare i Danmark – at reglerne er skabt og reguleret i fodboldforbundenes magtpyramide, hvor de store klubber har rigtig stor indflydelse.” Alligevel er intet sket – selv om det nu er 15 måneder siden, Politiken beskrev problemet.

Barcelona til Ballerup - måske

Dansk klubfodbold og DBU har måske også andet at tænke på – end lidt organiseret fiskeri fra samtlige landets storklubber. Internationale storklubber, som FC Barcelona, Manchester United og Liverpool, har for længst etableret sig på det danske marked i form af tilbud om sommerskoler af en uges varighed.

I starten af 2015 meddelte FC Barcelona så, at man ville starte en fodboldskole i København efter det berømte La Masia-koncept, vel verdens mest succesrige talentfabrik for fodboldspillere.

I første omgang gik repræsentanter for FC Barcelona og klubbens danske samarbejdspartnere i dialog med Gladsaxe Kommune om en etablering af skolen på AB’s anlæg. Kravet var, at kommunen skulle stille faciliteter til rådighed for træning og administration – vel at mærke gratis – og desuden give mulighed for at etablere en privatskole for børnene, der ville være i alderen 6-16 år. Skolen skulle forældrene betale for, som vi kender det i den danske friskole-losvgivning.

 I januar 2015 vendte et flertal i kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune imidlertid tommefingeren nedad, og senere har også Gentofte Kommune gjort det samme, men dermed blev planerne i første omgang ikke skrinlagt. I marts 2015 meddelte Ballerup Kommunes borgmester Jesper Würtzen (S) så på et storstilet pressemøde i København, at FCBEscola Copenhagen ville blive etableret i Ballerup fra august 2015 som et fritidstilbud til piger og drenge i alderen 6 til 16 år – formedelst en årlig pris på 8.550 kroner.

Problemet er blot, at Ballerup Kommune og FC Barcelona rent faktisk ikke har indgået en aftale om et samarbejde. Det viser svaret på den aktindsigt, Sport Executive har begæret:

”Da kontrakten stadigvæk ikke er færdigbehandlet og underskrevet af parterne, kan din aktindsigtsbegæring ikke imødekommes,” lyder svaret fra Ballerup Kommune til Sport Executive.

Samtidig har DBU også sagt nej tak til FC Barcelonas ønske om at etablere en fodboldskole i Danmark – med henvisning til UEFA’s cirkulære nr. 28 fra 2013 om etablering af akademier i et land. Den tolkning er FC Barcelona imidlertid ikke enig i, og sagen ligger nu i UEFA, der skal vurdere, om DBU eller FCB har ret.

Mens den sag prøves, er der allerede afholdt optagelsesprøve i Ballerup for håbefulde drenge og piger – og repræsentanterne fra FC Barcelona fastholder på hjemmesiden for FCBEscola Copenhagen, at skolen bliver til noget.

Venter på afgørelsen

Mens vi venter på afgørelsen i den sag – kan vi konstatere, at der er ganske mange penge på spil for dansk fodbold. For dem, der styrer talentudviklingen – henter også kompensationen ved videresalg af spillere indtil det 23. år. Og ’Escola et eller andet Ballerup’ kan jo snildt sælge akademi-spillerne fra Ballerup videre, når de er færdigudviklet på akademiet i 16-årsalderen – uden om alle danske fodboldklubber.

Imens kan de små danske klubber stadig konstatere, at de er og bliver taberne – uanset om Ballerup Barcelona bliver en realitet eller ej.

Noter

Sport Executive har ikke peget på Brøndby og FC Nordsjælland, fordi de er de værste drenge i klassen.  De to klubber agerer som alle andre klubber i dansk topfodbold. Vi kunne have beskrevet – og er vidende om– akkurat samme forhold i stort set samtlige danske topklubber.

Navnene på de omtalte spillere er Sport Executive bekendt med, men vi har valgt ikke at nævne navne på børn ud fra et standpunkt, at problematikken omhandler forældre, klubber og DBU.