De europæiske storklubber og anonyme investeringsfonde kæmper fra bydel til bydel, fra land til land, verden over om fodboldens børnetalenter. I tusindvis af børn er allerede solgt til fodboldindustrien. Dette er endnu en historie fra onlinemagasinet Sport Executive, der fortæller om en skjult sandhed i europæisk topfodbold.

Vi kan jo kalde ham Carlos. Carlos er otte år og elsker fodbold.

Han benytter hver ledig øjeblik til at spille med kammeraterne i Fuerte Apache i Buenos Aires, Argentina. Han er god til det. Han er bedre end sine jævnaldrende. Og Carlos kan gå til stålet, så det synger i knoglerne; selv hos de langt ældre kammerater.

Carlos er et produkt af Fuerte Apache. Hård, rå og beskidt – og så er der altså lige det dér med fodbolden.

Carlos har egentlig ikke noget ønske om at komme væk fra hjemmet i slummen i den argentinske storby. Han vil bare gerne spille fodbold i en stor berømt klub.

Når han bliver rig, vil han vende tilbage til Fuerte Apache og give forældrene og sine søskende en bedre lejlighed. Ja, selv vennerne fra gaden skal have en god lejlighed, drømmer Carlos med en otte-årigs naivitet.

Hvem ved? Måske bliver Carlos rent faktisk rig en dag.

Efterhånden bliver Carlos lidt kendt i Fuerte Apache. Folk nævner ofte hans ekstraordinære evner. Historierne fra gaden når også Carlos’ ører. Det gør ham stolt.

En fremmed kom forbi

En aften banker det på døren hos Carlos’ forældre, Raimundo og Adriana. Det er en fremmed mand! Han fortæller den samme historie om Carlos’ evner med en bold. Han fortæller også, at han kan skaffe Carlos til de store klubber i Europa. Dér, hvor pengene er! Dér, hvor man bliver rig. Raimundo og Adriana undrer sig lidt, men er også lidt stolte.

Hvem er denne mand, som kan alt det? Det fremgår aldrig helt af snakken, men manden repræsenterer nogle forretningsmænd og fodboldelskere, der gør store talenter til stjerner. Manden siger, at Carlos ikke skal forlade Fuerte Apache. Det er slet ikke nødvendigt at komme til Europa nu. Foreløbig kan drengen nøjes med at spille i den nærmeste større klub – men med tiden, når Carlos bliver voksen nok, skal han af sted. Måske først til Brasilien – og så derfra til Europa. Forældrene gør store øjne og stiller mange spørgsmål, men manden tager dem på ordet og svarer. ’Ja, der er også nogle penge allerede nu til Carlos’ forældre’. De skal blot underskrive en kontrakt. Manden giver forældrene sit kort. MSI står der og en adresse på en eksotisk caribisk ø, de ikke har hørt om. Forældrene vil tænke over det…

En anden aften dukker der en anden fremmed mand op i hjemmet i Fuerte Apache. Han kan skaffe Carlos til FC Barcelona. Carlos’ hjerte banker. Det er en af verdens største og bedste fodboldklubber! Raimundo og Adriana undrer sig lidt? Hvordan kan Carlos bare sådan lige komme til Barcelona? Jo, Carlos skal bo, gå i skole og spille fodbold på et akademi i nærheden af Barcelona. Og hvis han bliver god nok, så kommer han på FC Barcelonas eget akademi, La Masia. Dér, hvor de udvikler verdensstjerner! Og selvfølgelig er der nogle penge i det for Raimundo og Adriana. Og der vil blive passet godt på Carlos. De skal blot underskrive en kontrakt. Manden giver forældrene sit kort. Escuela de Futbol XXX står der – og en adresse i en by, Raimundo og Adriana aldrig har hørt om. Forældrene vil tænke over det…

FIFA’S REGLER OM MINDREÅRIGE:

FIFA’s hovedregel er, at man ikke tillader internationale klubskifter for unge under 18 år. Der er dog indført enkelte undtagelser:

1. Den mindreåriges forældre flytter til et andet land af årsager, som ikke er forbundet med fodbold.

Den mindreåriges klub ligger mindre end 100 kilometer fra hjemmet, og der skal være mindre end 50 kilometer mellem hjemmet og en landegrænse.

2. Hvis klubskiftet er inden for EU eller EØS (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde), og spilleren er over 16 år, inklusiv overholdelse af visse krav om skole- og fodboldniveau.

3. Hvis en udenlandsk mindreårig har boet mindst 5 år i landet og ønsker at blive registreret statsborger i det pågældende land.

Global jagt

Drenge som Carlos bliver kontaktet verden over. Af ’fremmede mænd’, der repræsenterer investeringsfonde, storklubber og strå-foretagender for storklubber. I Sydamerika, Mellemamerika, Nordamerika, Asien, Afrika, Oceanien og knap så ofte i det langt mere fodbold-organiserede og langt rigere Europa. For talenter er i høj kurs. Der er mange penge i det smukke spil. Rigtig mange penge endda.

Med fodboldindustriens globale boost over de sidste fire årtier er jagten på talent, billig arbejdskraft og profit blevet så intens, at alle vil have del i rovet. De europæiske storklubber, anonyme investeringsfonde og storklubbernes ’stråmands-akademier’ kæmper om byttet, drengene. Og jo yngre de er – jo, billigere er de. Til gengæld er investerings-risikoen så meget større.

Det internationale fodboldforbund, FIFA, gør ellers meget ud af, at man beskytter mindreårige. Kort fortalt fastslår ’FIFA’s Rules on Minor’, at man ikke kan skifte klub over kontinenter, før man er fyldt 18 år. Og over landegrænser i Europa skal man være fyldt 16 år – med visse undtagelser. Det magtfulde fodboldforbund har endda sat en komité til at holde øje med de mindreårige spillere – og sat systemer op, Transfer Matching System (TMS) og International Transfer Certificate (ITC), der skal styre området.

Problemet er blot, at FIFA indtil 2014 vendte det blinde øje til – og i øvrigt slet ikke tjekkede børn under 12 år. Derfor har storklubberne og investeringsfonde reelt haft frit spil – og i tusindvis af mindreårige fodboldtalenter, ofte i alderen 9-12 år, er indkøbt på de billige og attraktive markeder – først og fremmest i Sydamerika, Afrika og Asien.

Jordskælv i Spanien

Men 30. december 2014 rystede jorden under en af verdens største fodboldklubber, FC Barcelona, og vel verdens bedst kendte talentfabrik, La Masia i Barcelona. Denne dag fastholdt Court of Arbitration for Sport, CAS (sportens særlige voldgiftsret, red.), at FC Barcelona har købt børn i strid med FIFA’s ’Regulations on the Status and Transfer of Players’, særskilt afsnittene ’Rules on Minor’ (se boks, red.), i ikke mindre end ti tilfælde. Det betød, at FC Barcelona ikke må købe spillere i to transfervinduer (vinter og sommer 2015), blev idømt en pengebøde og i løbet af 90 dage skulle bringe sagerne om de mindreårige ’ulovlige’ spillere i orden i forhold til FIFA’s regler.

Det internationale fodboldforbund, FIFA, stoppede imidlertid ikke her. I slutningen af januar 2015 afslørede det danske gratismagasin Sport Executive, at FIFA nu var i gang med at undersøge børnehandel i Real Madrid, Atletico de Madrid, Valencia CF og Rayo Vallecano. FIFA ønsker dog ikke over for Sport Executive at kommentere ’sagerne’, men Real Madrids direktør, Emilio Butragueno, har bekræftet, at klubben efterforskes for børnehandel.

Yderligere har FIFA i forsøget på at bekæmpe børnehandel i international fodbold besluttet at sænke aldersgrænsen for ’internationale transfer-certificater’ fra 12 til 10 år:

”I forsøget at styrke beskyttelsen af mindreårige har vi besluttet at sænke aldersgrænsen for at stoppe smuthullerne i reglerne,” forklarer en talsmand for FIFA, der ønsker at være anonym, over for Sport Executive.

’Men hvorfor netop ti år – og ikke eksempelvis fire, seks eller otte år, når man nu ved, at storklubberne går efter stadig yngre talenter?’

”Eksekutivkomitéen i FIFA har fundet det passende at holde sig til en aldersgrænse på ti år. Fordi vi finder, at spillere under ti år ikke skal være et emne,” oplyser talsmanden.

Sport Executive beskæftiger sig med sportsindustrien. En branche, der globalt er vokset med rekordfart i de sidste mange årtier. Det gælder, hvad enten man kigger på økonomi, medieopmærksomhed eller som kulturel institution. Såvel elite- som breddesport er i dag en milliardindustri med astronomiske beløb i spil.

sportexecutive.dk

Viljen mangler

I den internationale spillerforening, FIFPro, er man i princippet positiv over for tiltaget:

”Men det løser ikke problemet. Klubber og kapitalfonde vil blot lede efter yngre talenter for at omgå FIFA’s regler. Og så er der lige, hvordan man håndterer reglerne? Det er jo heller ikke noget i vejen med FIFA’s etiske regler, men hvor er viljen til at holde dem i hævd? Det er det samme med handlen med mindreårige,” udtaler Mads Øland, bestyrelsesmedlem i FIFPro.

”Så en ti års regel er ikke løsningen. Problemet er, at fodboldspillere – voksne og mindreårige – er blevet en vare – og ikke et menneske. Derfor må vi lave hele transfer-systemet om,” slutter Mads Øland.

Carlos? Ja, han spiller stadig fodbold. Og han er faktisk blevet en rig mand. Men bliver de tusindvis af mindreårige handlede fodboldtalenter alle det?

Næste artikel i serien handler om, at Premier League-klubberne flygter i skattely.

Kig også forbi sportexecutive.dk og læs flere kritiske artikler om den globale sportsverden.