Skandalernes forbund: Kan Figo og co. rydde op i FIFA?

Chefgangene i FIFA har syrlig stank af korruption og nepotisme. Og sådan har det faktisk lugtet i årtier, men forude venter et tiltrængt præsidentvalg, hvor blandt andet Luis Figo stiller op. Men vil det overhovedet ændre noget? Og kan Sepp Blatter væltes af pinden? Dette er endnu en historie fra onlinemagasinet Sport Executive, der fortæller om en skjult sandhed i europæisk topfodbold.

Der er nok af friske kandiater at vælge mellem, når der 29. maj er præsidentvalg i FIFA. Men har Luis Figo og co. en chance for at blive valgt? Inden vi kommer dertil, skal vi have historien om fodboldens mægtigste mand, Sepp Blatter.

I 1981 blev Sepp Blatter generalsekretær (direktør, red.) i verdens mægtigste idrætsforbund, fodboldens FIFA. I 1998 blev han så præsident. I 34 år har schweizeren altså siddet på fodboldens mægtigste poster. I al den tid har FIFA været martret af korruption, nepotisme, vennetjenester og skandaler.

Det er dog ikke kun Sepp Blatters skyld. Eller måske slet ikke hans? Han har måske bare vendt det blinde øje til?

Det startede under den tidligere præsident, Joao Havelange, der modtog massiv returkommission for at indgå givtige tv- og marketings-kontrakter i fodboldens spæde professionelle barndom. Det fortsatte med Sepp Blatters erobring af den politiske magt, hvor schweizeren, ifølge mange kilder, delte brune kuverter ud til mange stemmeberettigede forud for kampvalget mod svenskeren Lennart Johansson i 1998.

Bestikkelse blandt alle ansøgere

Det kulminerede 13. november 2014, hvor den tyske jurist og chef for FIFA’s etiske komité, Hans Joachim Eckert, over 42 sider konkluderede: ’It do not compromise the integrity of the FIFA World Cup 2018/2022 bidding process as a whole’. Eller på dansk: ’Ingen korruption, da Rusland og Qatar fik tildelt VM-værtskaberne tilbage i december 2010’.

Det fik Michael J. Garcia, FIFA’s særlige undersøger og manden bag den store ikke-offentliggjorte rapport, som Eckert konkluderede på, til at forlade sin post i protest. Fire årtiers farce på fodboldens bonede gulve var fuldendt.

Det var da også for længst påvist, at der foregik bestikkelse, da det blev afgjort, at Rusland og Qatar fik VM. Bl.a. har den britiske avis Sunday Times sågar filmet bestikkelse af ledende fodboldpolitikere.

En af whistleblowerne i forbindelse med den seneste skandale i FIFA, Phaedra Almajid, forklarer således til Sport Executive: ”Alle lande, der var med i kampen om VM, gjorde det. Der var mange uetiske og tvivlsomme tiltag. Rusland og Qatar gjorde blot det samme som de andre. Men de havde dybere lommer.”

Phaedra Almajid er ikke en hvem som helst i den forbindelse. Hun var direktør for internationale medie-relationer i det team, der stod for Qatars VM-bud. Hun understreger yderligere:

”Jeg så og hørte Issa Hayatou, Jacques Anouma og Amos Adamu (afrikanske fodboldpolitikere, red.) modtage bestikkelse mod at stemme for Qatar som VM-vært 2022.”

”Men hvis alle lande spiller efter de samme uetiske spilleregler, er det så ikke, fordi FIFA forventer der,” spørger hun.

Opgør på vej?

Den seneste skandale har for alvor sat fokus på Sepp Blatters regime. Også fordi FIFA for fuld musik og med løftede faner 6. oktober 2004 vedtog et ’etisk kodeks’, der skulle bringe organisationen tilbage på dydens smalle sti. Det er altså bare ikke lykkes.

Nu er selv FIFA’s storsponsorer bekymrede for organisationens ansigt i offentligheden. Eksempelvis har Emirates Airlines og Sony forladt den synkende skude. Fordi, som Gary Chapman, præsident for group service i Emirates, forklarede det på et lukket møde for forretningsfolk i Australien:

”Man skal beregne udbyttet ved at blive eksponeret ved verdens største sportsbegivenhed – og trække den ’badwill’ fra strømmen af skandaler fra. Og lige dér kan alle de korruptionsskandaler være det, der får et firma til at forlade FIFA. Fordi udbyttet i forhold til prisen på sponsoratet er for lavt.”

Figo som præsident?

Endnu mere fokus vil følge i de kommende måneder. Fordi der er præsidentvalg i FIFA 29. maj. Her stiller den aldrende Sepp Blatter op igen, men i modsætning til tiden efter 1998 bliver han nu mødt af modkandidater, nemlig formanden for fodboldforbundet i Holland, Michael Van Praag, formanden for fodboldforbundet i Jordan, Prins Ali Bin Al Hussein, og eksfodboldspilleren Luis Figo. De tre vil alle det samme, nemlig forandre FIFA til en åben og gennemsigtig organisation fri for korruption.

Om de vinder? Næppe! Men alene det, at de stiller op, betyder, at forandringens vinde måske blæser lidt kraftigere i korridorerne på FIFA-Strasse 20 i Zürich i skattelyet Schweiz. Så måske er der nye tider på vej for ’det smukke spil’.

OVERSIGT: DE STORE FODBOLD-SKANDALER 

Før 1998: Præsident Joao Havelange kommercialiserer fodboldverdenen med lige dele hård hånd, store visioner og mistænkelige – for ikke at sige kriminelle - metoder. Brasilianeren har taget imod endog voldsomt mange penge for at ordne lukrative kontrakter – det fremgår af papirerne fra ISL-skandalen. I december 2011 trækker han sig uden varsel fra den internationale olympiske komité, IOC, da organisationen indledte en korruptionsundersøgelse mod ham. Derefter henlægges sagen. Havelange var FIFA-præsident fra 1974 til 1998.

1998: Sepp Blatter vinder præsidentvalget i FIFA. Ifølge rygterne, ved at dele brune konvolutter med penge ud til flere stemmeberettigede aftenen før. Sagen undersøges aldrig.

2006: FIFA indgår sponsoraftale med VISA, selv om MasterCard har kontraktligt ret på først at sige ja eller nej til fodboldforbundet.

2006: CONCACAF-præsident Jack A. Warner afsløres som sortbørshandler ved VM i Tyskland. Sagen dysses ned. Det samme sker ved VM 2010.

2008: En retssag i schweiziske Zug afslører, at talrige FIFA-folk har modtaget returkommission fra det konkursramte marketingsfirma ISL. Der indgås forlig i sagen. Sport Executive-journalisten Jean Francois Tanda har siden – efter års kamp – fået papirerne udleveret efter en dom i den schweiziske højesteret – det rammer bl.a. Joao Havelange, Ricardo Teixeira m.fl. Sport Executive er i besiddelse af papirerne fra den schweiziske ret.

December 2010: VM tildeles Rusland og Qatar – i den forbindelse afsløres massiv bestikkelse.

Maj/juni 2011: Blatter vælges uden modkandidat – efter at modkandidaten Mohamed Bin Hammam afsløres i forsøg på bestikkelse. Med sig i faldet tager Bin Hamman Jack A. Warner og talrige andre fodboldpolitikere.

November 2014: FIFA fastslår, at der ikke var noget galt, da Rusland og Qatar fik VM 2018 og 2022. ’Der var ikke korruption’. Den fuldstændige rapport er endnu ikke offentliggjort og bliver det formentlig aldrig. Den særlige undersøger, Michael J. Garcia, træder efterfølgende tilbage.

1998-2015: Talrige mystiske forretningsaftaler – under Blatters regime - indgås i fodboldens verden – med lige dele sans for bestikkelse og vennetjenester. Sagerne er aldrig undersøgt – og bliver det næppe heller aldrig.