De store og rige vinder altid. Eller næsten altid. Indimellem driller de små de store, som det for tiden ses med hold som Eibar, Paderborn og Hobro. Alle tre klubber, der trodser økonomiske tyngdelove og spiller med i de bedste europæiske ligaer - mod alle odds. Dette er endnu en historie fra onlinemagasinet Sport Executive, der denne gang beretter om de virkelige fodboldeventyr.
Hobro IK er et eventyr. Den lille jyske klubs - med dets deltidsprofessionelle landmænd og gymnasielærere – indtog i Superligaen er gået verden rundt. Se det var et sandt fodbold-eventyr. Og så i H. C. Andersens fødeland…
Jyderne vinder næppe Superligaen, men Hobro har været i stand til at drille de store, bl.a. med sejre over FC København og Brøndby.
Men Hobros historie er faktisk ikke enestående. Rundt omkring i Europa går små klubber rundt og drømmer stort. Det er nemlig det stof, fodbold er gjort af!
I de baskiske bjerge
37 kilometer fra Bilbao og 42 kilometer fra San Sebastian, klemt inde i Pyrenæerne, ligger Eibar. Indtil sommeren 2014 var årets sportslige højdepunkt i byen med 27.378 tilskuere, at en etape af cykelløbet Baskerlandet Rundt sluttede her. Men så kom der støvler på. Sociedad Deportiva Eibar. Den lokale fodboldklub rykkede nemlig op i La Liga (Primera Division) i sommeren 2014.
Indtil da havde klubben fra grundlæggelsen i 1940 cyklet rundt mellem Segunda Division (næstbedste række) og Segunda Division B (tredjebedste række – fordelt regionalt med fire divisioner a 20 hold). Ja, de havde sågar været længere nede og vende. Men to oprykninger på to år gav billetten til den fornemste række – som den mindste klub og by nogensinde, økonomisk og befolkningsmæssigt. Det skete med et budget på 3,2 millioner euro – et af de mindste i Segunda Division, men alligevel formåede SD Eibar at hive 19 sejre og 14 uafgjorte hjem over 42 kampe og slutte som nummer et i den næstbedste række. Eibar havde med andre ord lavet ’En Hobro’.
Og som Hobro skulle klubben bevare sin sjæl. Også selv om ’Real Decreto 1251/1999’ siger noget andet. Reglen i spansk fodbold erklærer nemlig, at en klub ved oprykning til eksempelvis Segunda Division mindst skal have en egenkapital svarende til 25 procent af de gennemsnitlige udgifter i de øvrige klubber – minus de to rigeste og to fattigste. Og det havde SD Eibar ikke – tværtimod. Klubben havde en egenkapital på 422.000 euro og skulle rundt regnet skaffe 1,7 millioner euro, og det skulle ske nu med et års forsinkelse – ellers ingen oprykning, men derimod tvangsnedrykning til Segunda Division B.
’Defiende Al Eibar’
Det kunne man let have skaffet – ved at invitere en oliemilliardær eller en nyrig russer ind. Og der var mange om buddet. Men sådan spiller man ikke fodbold i Sociedad Deportiva Eibar. Eller, som den 40-årige præsident og økonom, Alex Aranzabal, udtrykte det over for Sport Executive:
”Vi tager hellere straffen og bliver tvangsnedrykket – end sælger SD Eibars sjæl.”
For Alex Aranzabal havde en plan, ’Defiende Al Eibar’. Med den kunne investorer indbetale fra 50 til 100.000 euro, ikke mere, for ingen skulle kunne eje klubben. Det lykkes: 6. august 2014 kunne man meddele, at de 1,7 millioner euro var nået – ved hjælp af 10.000 mennesker fra 50 lande, heriblandt stjernen Xabi Alonso, der fik støbt karrieren i SD Eibar i sine unge dage – udlånt fra de store naboer fra Real Sociedad. Sikringen af tilværelsen i La Liga blev da også meget passende fejret i premieren 24. august ved at slå de store naboer fra Real Sociedad med 1-0... Eller endnu ’En Hobro’ – med tanke på sejrene over FCK og Brøndby.
Midt i ingenting
Godt gemt af vejen i det vestlige Tyskland, nærmere bestemt i Nordrhein-Westfalen, ligger Paderborn. En by med 147.688 indbyggere. Den lokale klub, SC Paderborn 07, rykkede sensationelt op i Bundesligaen i sommeren 2014. Efter ellers at have levet en hensygnende tilværelse i 2. Bundesliga og regionale ligaer. Og som Hobro og Eibar startede den lille tyske klub med brask og bram. Efter fire runder førte SC Paderborn 07, således Bundesligaen – og selv om det siden er gået ned af bakke, er klubben – som Hobro og Eibar – karakteriseret ved sammenhold og hårdt arbejde – uden de store budgetter til at matche klubber som Bayern München, Wolfsburg og Dortmund.
”Vi har ikke noget specielt spilsystem. Det handler om at arbejde det bedste, du har lært, uanset hvem vi møder. Vores spillere, de går ud og hygger sig om aftenen. Ikke kun stamspillerne men hele truppen. Vi ved nemlig, at skal vi spille godt, så handler det om hele holdet,” lyder forklaringen fra træner André Breitenreiter.
En forklaring, der lige så godt kunne have kommet ud af Jonas Dal eller Gaizka Garitanos mund i henholdsvis Hobro og Eibar.
Så se det var et sandt fodbold-eventyr. Nu venter vi på det næste. For fodbold bæres af drømme.
Som dem i Hobro, Eibar og Paderborn…
