Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Argentinsk kæp i det tyske hjul
DET TALER FOR ARGENTINA
- Tysklands semifinale-storsejr kom på en lidt billig baggrund - Brasilien manglede sine to bedste spillere og var desuden helt væk defensivt på dagen.
- Indtil den kamp havde tyskerne bestemt ikke imponeret ved VM, inklusive stort besvær mod Algeriet og Frankrig (heldig sejr).
- Tyskland har en langsom defensiv-midtbane (medmindre Lahm flyttes, hvormed højreback svækkes) og en tvivlsom venstreback. (*1)
- Argentina har kun lukket 3 VM-mål ind og især virket solid efter den erfarne (dog lidt langsomme) midterforsvarer Dimechelis har fået en starttjans. (*2)
- Argentina-defensiven har ekstra sikring i form af kvikke Mascherano der ligger mellem forsvar og midtbane - et element Brasilien godt kunne have brugt.
- Tyskland kan og vil næppe spille lige så defensivt som Holland, dvs at boldgeniet Messi bør få lidt mere plads end i semifinalens spændetrøjeaffære. (*1)
- Offensivkollega Lavezzi (veksler mellem venstre og højre) har spillet godt i de seneste kampe og kan volde Tysklands venstreback Höwedes problemer.
- Argentinas hurtige og angrebsdygtige midtbanemand Di Maria (missede semifinalen) bliver muligvis klar til kamp.
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- Billig baggrund eller ej - Tyskland smadrede Brasilien med 7-1 og var uhyggeligt effektiv.
- Det tyske forsvar er blevet klart mere stabilt med Lahm på højreback, og Boateng i midterforsvaret. Og målmand Neuer er verdens bedste (synes jeg).
- Den tyske midtbane, med Schweinsteiger, Khedira og Kroos, er ikke hurtig, men til gengæld velsmurt - og hele holdet flytter sig godt for hinanden.
- Offensivmand Müller - mest til højre - løber konstant og er farlig, han kan blive giftig for Argentinas ikke alt for stærke venstreback Rojo.
- Argentina har bestemt ikke sprudlet - kun 1 mål i alt i ordinær tid i de seneste 3 kampe - Sabellas forsigtighed har kostet fremme.
- Argentina spillede 120 min i semifinalen (var også i forlænget i 1/8-finalen) og har kun 4 dage at restituere i (Tyskland vandt nemt og har 5 dage).
- Argentina må sandsynligvis undvære Di Maria. Uden ham mangler offensiven en dimension.
- Tysklands startellever har 6 folk fra Bayern der (dog med spanske Martinez på en vigtig midtbane-oprydderplads) udspillede Messis Barcelona i 2013.
EKSTRA INFO
- Vejrudsigten (dmi.dk) for Rio søndag kl 16 siger solskin og mellem 25 og 30 grader. Fugtighed: Cirka 80. Dvs ret så fugtig-varmt.
- Kampens dommer er italienske Rizzoli. Før VM: Snit på 3,94 gule og 0,16 røde kort i internationale kampe. VM: Spa-Hol: 4 gule. Nig-Arg: 2. Arg-Bel: 3.
- Tyskland vandt 4-0 over Argentina ved VM 2010. Argentina havde dog inkompetente Maradona ved trænerroret og manglede balance på holdet.
(*2) Holland stillede med 3 midterforsvarere og 2 meget defensive wingbacks - plus 2 defensiv-midtbanefolk hvoraf især kvikfodede De Jong hele tiden (dvs indtil han blev udskiftet i 62. minut) var tæt på Messi. Tyskland stiller som udgangspunkt med 4 forsvarere og 2 defensiv-midtbanefolk (plus Kroos der også gerne tager en defensiv tørn). Højreback Lahm er dygtig, og midterforsvaret Boateng (hurtig) og Hummels står godt, men venstreback Höwedes ligner et svagt punkt, og der er ikke nogen på midtbanen - hvor især Schweinsteiger og Khedira er temmelig langsomme - der har De Jongs mandsopdækker-evner. Det kan give muligheder til Messi.
(*2) Makker er bomstærke Garay der har taget sit klassespil for Benfica med til VM. Højreback er Man City-manden Zabaleta. Lidt svagere står forsvaret til venstre med Rojo, og på keeperpladsen der indehaves af Monaco-reserve Romero (der dog har stået fint ved VM, inkl redning af 2 hollandske straffespark).
SPILLET: X2 (KOMBINATION AF ODDS)
Spillet går på ordinær kamp.
Min chancevurdering inkluderer at Di Maria ikke bliver klar. Hvis han bliver klar, bør cv snarere være 37-33-30
Bemærk at oddset 1,72 fås ved at kombinere Betsafes odds for henholdsvis X og 2 (Betsafe har kun odds 1,65 for ”Dobbelt chance”).
Indsatsfordeling:
52% på X til odds 3,3
og
48% på 2 til odds 3,6
CHANCEVURDERINGER
Over/Under 2,5 mål: 36-64
0-0: Sådan cirka 11-12%
0-0 ved pausen: 40%
1X2 ved pausen: 29-50-21
TRUPNYT (foreløbigt)
TYSKLAND
Fravær
Reus (venstrefløj - normaltstarter - skadet kort før VM)
Mustafi (højreback - reserve, men startede inde mod Algeriet)
Noter
Landstræner Löw stiller typisk i en 4-2-3-1-formation, eller 4-1-2-3. Tyskerne vil gerne have bolden og bruger den typisk til at kværne modstanderen ned. Masser af hårdt løbearbejde, og knapt så meget kreativitet, men der er tale om gode boldspillere med overblik, så der slås også lækre stikninger til angriberne.
Fordi Klose og Gómez (sidstnævnte er ikke med til VM) ikke er i topform, har Löw i flere kampe tyet til en ”falsk nier” i front. Mod Frankrig fik Klose chancen fra start, men greb den ikke. Og dog - i hvert fald startede han også inde mod Brasilien. Igen uden at overbevise, synes jeg, men han fik da scoret, i to forsøg. Müller var som altid god, med udgangspunkt i højre side, og Özil der var elendig mod Frankrig, gjorde det klart i bedre i semifinalen. Dog mest som flagrende kreatør - det er ikke meget højrekant Tyskland har når Reus er skadet, og Podolski holdes på bænken.
På den defensive midtbane havde Lahm i de første VM-kampen rollen som bindeled mellem forsvar og midtbane. Men fra og med Frankrigs-kampen har han ageret højreback - med bravour, naturligvis, han er jo fremragende.
Det betyder at den defensive midtbane bestod af Schweinsteiger og Khedira. Der havde store problemer mod de kvikke franskmænd - begge fik en advarsel (for at fælde Griezmann, så vidt jeg husker). Det gik meget bedre (bortset fra en usikker start på kampen) for dem mod Brasilien, men baggrunden var temmelig billig, som ovenfor beskrevet.
Bud på opstilling
Neuer - Lahm, Boateng, Hummels, Höwedes - Khedira, Schweinsteiger Müller, Kroos, Özil - Klose
Læs mere om det tyske hold i VM-sektionen
ARGENTINA
Tvivlsom
Di Maria (midtbane - starter)
Di Maria missede semifinalen pga en skade. Bliver han klar til finalen? I første omgang så det ud som om at skaden ville koste ham resten af VM, men efterfølgende var tonerne mere optimistiske fra den argentinske læge. Der ser ud til at være håb - spørgsmålet er hvor stort?
Defensiv-midtbanemand Mascherano slog hovedet mod Holland, men spillede videre (og gjorde det flot). Han spillede også videre efter at pådraget sig en "anus-skade" da han med en glidende tackling blokerede et Robben-skud. Mon ikke han er klar søndag?
Noter
Argentina spiller som udgangspunkt i en 4-3-3-formation, eller nok rettere 4-1-2-2-1, for Mascherano ligger som bindeled mellem forsvar og midtbane, og fremme fungerer Messi og Agüero/Lavezzi (sidstnævnte fik chancen pga City-mandens skade - nu er Agüero, men Lavezzi har gjort det så godt at han ligner den mest oplagte starter af de to) både som målscorere og oplæggere til boksangriber Higuaín, og især Messi henter gerne bolden et stykke tilbage på banen.
Offensiv støtte er også kommet fra hurtige Di Maria på midtbanen, men han blev skadet mod Belgien og missede semifinalen. Han blev mod Belgien og Holland afløst af Enro Pérez der også er en dygtig midtbanemand, men ikke har Di Marias drev og målfarlighed.
I midterforsvaret havde klassespiller Garay i gruppekampene samt i 1/8-finalen den mindre kapable Federico Fernandez som makker, men i 1/4- og 1/2-finalen var det rutinerede (men temmelig langsomme) Demichelis der fik tjansen. Og gjorde det rigtig godt.
Generelt spiller Argentina ret så forsigtigt under Sabella, og i semifinalen mod meget defensive Holland medførte det en ørkenvandring af en kamp, med meget få chancer og masser af afleveringer til siden og bagud.
Bud på opstilling
4-1-2-2-1: Romero - Zabaleta, Demichelis, Garay, Rojo - Mascherano - Pérez (Di Maria), Biglia - Messi, Lavezzi - Higuain
Læs mere om det argentinske hold i VM-sektionen
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
EUNLA
Ungarn |
1 : 1 |
19/11-2024 Tyskland |
EUNLA
Tyskland |
7 : 0 |
16/11-2024 Bosnien-Hercegovina |
EUNLA
Tyskland |
1 : 0 |
14/10-2024 Holland |
EUNLA
Bosnien-Hercegovina |
1 : 2 |
11/10-2024 Tyskland |
EUNLA
Holland |
2 : 2 |
10/09-2024 Tyskland |
EUNLA
Tyskland |
5 : 0 |
07/09-2024 Ungarn |
EM
Spanien 1 |
2 : 1 EFS |
05/07-2024 Tyskland |
EM
Tyskland |
2 : 0 |
29/06-2024 Danmark |
EM
Schweiz |
1 : 1 |
23/06-2024 Tyskland |
EM
Tyskland |
2 : 0 |
19/06-2024 Ungarn |
VM
Argentina |
1 : 0 |
20/11-2024 Peru |
VM
Paraguay |
2 : 1 |
15/11-2024 Argentina |
VM
Argentina |
6 : 0 |
16/10-2024 Bolivia |
VM
Venezuela |
1 : 1 |
10/10-2024 Argentina |
VM
Colombia |
2 : 1 |
10/09-2024 Argentina |
VM
Argentina |
3 : 0 |
06/09-2024 Chile |
SCA
Argentina |
1 : 0 EFS |
15/07-2024 Colombia |
SCA
Argentina |
2 : 0 |
10/07-2024 Canada |
SCA
Argentina |
1 : 1 (4 : 2) |
05/07-2024 Ecuador |
SCA
Argentina |
2 : 0 |
30/06-2024 Peru |