Strade Bianche 2019 - optakt: Klassikeren på det hvide grus
Kilde: Shutterstock.com
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Strade Bianche køres lørdag den 9. marts.
Løbet vises fra klokken 12:30 på Eurosport 2
Strade Bianche 2019 er muligvis sæsonens bedste løb, selvom løbet hverken har en lang eller glorværdig historie. Utallige cykelfans og cykelstjerner er dog blevet forelsket i de hvide grusveje i Toscana, og dermed har italienerne på rekordtid stablet en fremragende klassiker på benene. Cykeleksperten Jesper Carstens kigger i denne optakt nærmere på årets udgave af løbet.
Tilbage i 2007 blev første udgave af Strade Bianche afholdt - dengang under et andet navn og placeret i slutningen af cykelsæsonen. Russiske Alexandr Kolobnev stak af med sejren, og siden dengang er løbet bare blevet større og større.
Allerede året efter var det Fabian Cancellara, der sejrede i løbet, og siden har store ryttere fulgt i deres fodspor. Cancellara har vundet løbet hele tre gange, mens også Philippe Gilbert, Michal Kwiatkowski (to gange) og Zdenek Stybar, og senest har Tiesj Benoot prøvet at vinde løbet.
I år er det 13. gang, løbet skal afholdes, og jeg tør godt kalde det en klassiker. Nuvel, det er ikke en klassiker på niveau med Flandern Rundt eller Paris-Roubaix, men det er afgjort et løb, der følger lige efter de fem store cykelmonumenter.
Odds på Strade Bianche hos LeoVegas her
Løbet passer til en særlig hybridrytter, der både er stærk i klassikerne, men som samtidig heller ikke er så tung, at han bliver sat på bakkerne. Faktisk kan det nogle gange være et problem at være alt for let, for så mangler du robustheden i finalen.
For et år siden var det klatreren Romain Bardet, der kæmpede mod multitalentet Tiesj Benoot, mens cykelcrossrytteren Wout van Aert også gjorde en stor figur og fik sit helt store landevejsgennembrud. Det, synes jeg, siger meget om løbet: Ufattelig mange ryttere kan køre med om sejren, men én ting er krævet: Du skal have talent, for det er et drønhårdt løb, du ikke vinder ved at være heldig.
Alt i alt er det et løb, som langt de fleste cykelfans ser frem til - med rette. Det har alt.
Strade Bianche 2019 odds
Udvalgte odds til Strade Bianchi 2019 |
Bedste odds | Bookmaker |
Zdenek Stybar | 5,50 | |
Tim Wellens | 10,00 | |
Alexey Lutsenko | 15,00 | |
Tiesj Benoot | 17,00 |
Strade Bianche odds er senest opdateret: 6. marts, 20:00
Favoritterne ved Strade Bianche 2019
Kigger man ned over startlisten, er der umiddelbart tre navne, der stikker ud: Franskmanden Julian Alaphilippe, tjekken Zdenek Stybar og belgieren Greg van Avermaet. De er efter min bedste overbevisning løbets favoritter.
Julian Alaphilippe, Deceuninck-Quick Step
Chancevurdering: 26 %
Det er første gang, at Julian Alaphilippe deltager i løbet, men jeg har svært ved at pege på andre end ham som den største favorit. Han har dels alle kvaliteterne, og så har han dels udtalt, at han går efter at ramme en højere form på nuværende tidspunkt end normalt. Han har således udtalt i et interview med Cyclingnews, at han går efter at ramme topformen i marts.
Normalt vil en rytter som Alaphilippe først satse på at ramme topformen i april, men da Strade Bianchi stiger i prestige år for år, og da Tirreno-Adriatico i år har en klassikerlignende rute, så kan jeg egentligt godt forstå argumentet fra Alaphilippes side. Han kan tilføje nogle flotte bedrifter til CV'et. Han håber dog ligeledes på at kunne peake i april, hvor de kuperede Ardennere er placeret.
Som rytter har Alaphilippe alle evnerne til at være med her. Han er god på hårde ruter, han er ikke bleg for at køre cykelløb udefra, og han besidder en hurtig finish, såfremt han skulle nå målstregen i Siena med andre. Samtidigt kører han på Deceuninck-Quick Step, der er startet lige så godt i klassikersæsonen, som de gjorde for et år siden.
Det kan dog også være en ulempe for ham, at Zdenek Stybar kører på samme hold som franskmanden. Stybar plejer at være ret stærk i Strade Bianche, og de kan risikere at låse hinanden i et taktisk spil. Og vi så jo trods alt i 2018 at løbet kan være svært at kontrollere.
Julian Alaphilippe til odds 4,00 hos Unibet
Franske Alaphilippe bør være favoritten til Strade Bianche. Franskmanden er god på bakker, han er god i en spurt og han har en cykelcross-fortid, hvorfor gruset heller ikke bør genere ham. Samtidigt kører han på hold med Stybar, hvilket kan skabe en taktisk fordel for Quick Step.Zdenek Stybar, Deceuninck-Quick Step
Chancevurdering: 15-16 %
Umiddelbart er det holdkammeraten Zdenek Stybar, der er Julian Alaphilippes hårdeste konkurrent. Den tidligere vinder af løbet (2015) plejer at være knivskarp på gruset i Siena-området. I år har han endda den fordel, at han kan blive spillet ud i finalen, mens alle andre markerer Alaphilippe. Det kan blive en stor fordel for Stybar, der fik hul på bylden med sejren i Omloop Het Nieuwsblad.
Odds på Strade Bianche hos LeoVegas her
Ruten kan måske godt vise sig at være en tand for hård, men omvendt er der - foruden Alaphilippe - heller ikke nødvendigvis mange lette bjergfolk, der kan tvinge farten i vejret på de skrappe stigninger. Det er i højere grad klassikerrytterne, der har fundet vej til løbet i år. Det kan også godt være til Stybars fordel.
Men ligesom det kan være en fordel at køre på hold med Alaphilippe, kan det også blive en stor ulempe. Sidder begge med i finalen, er der ingen tvivl om, at holdet bør satse 100 % på Alaphilippe. Kommer de bagefter begivenhederne i finalen - lidt a la 2018 - så er det altså tjekken, de bør ofre. Alaphilippe bør simpelthen være den bedste på målbakken i Siena.
Jeg vurderer dog, at Stybar og Quick Step samlet set har gode chancer for at tage en ny triumf. De har også vundet Omloop Het Nieuwsblad, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Le Samyn.
Greg van Avermaet, CCC
Chancevurdering: 12 %
To gange tidligere er Greg van Avermaet endt på podiet i Strade Bianche. Der er ingen tvivl om, at belgieren meget gerne vil vinde den italienske klassiker, og han kommer som regel til løbet i god form.
Van Avermaets problem er dog, at han "kun" er i god form. Hans mål ligger i april, og formen bliver først for alvor fintunet i slutningen af denne måned, så ofte risikerer han at mangle de sidste par procenter for at kunne hive sejren i land.
Der er dog ingen tvivl om at Greg van Avermaet er en klasserytter, der har alle kvaliteter til at vinde løbet. Han er stærk på bakker, gruset generer ham ikke, og han er måske den hurtigste af alle realistiske kandidater på målstregen. Tilbage i 2015 kom han med til Siena sammen med Stybar, men tjekken var bare for stærk på målbakken i byen, og det lykkedes ham at knække van Avermaet.
Greg van Avermaet er en markeret mand, og der er ingen, der ønsker at hive ham med hjem til målstregen. Det kostede ham også sejren i Omloop Het Nieuwsblad, da alle konkurrenterne i finalen kørte mod ham. Her kommer et andet af van Avermaets problemer i spil: Han har ikke meget holdstøtte omkring sig, og på en dag, der kan vise sig at blive lidt for hård for van Avermaet, så kan det gøre hele forskellen. Jeg tror, at han er den af de tre favoritter, der får det sværest.
Outsiderne: De kan snyde favoritterne
Som 2018-løbet viste, kan der ske overraskelser i det her løb. Der er nemlig ikke ét springende punkt på ruten, hvor favoritterne spiller ud. Derimod er det ofte et udskilningsløb, men som 2018 altså viste, er det muligt at komme udskilningen i forkøbet med lidt snilde.
For et år siden var det en uimodståelig Tiesj Benoot, der vandt løbet. Han er i ret god form, men han styrtede i Omloop, og det er tvivlsomt, om han overhovedet stiller til start. Jeg ville ikke placere væddemål på ham. Så bør man nok hellere kigge mod holdkammeraten Tim Wellens, der også er flyvende og som ryttertype passer perfekt til det her løb. Han var et mulehår fra at komme i kategorien ovenover, og det er lige før, jeg vil mene, at der er belgisk værdi, men odds 10 er nok i sidste ende lige på kanten.
Hos Astana vælter man sig også i formstærke ryttere. Den bedste lige nu er nok Alexey Lutsenko, der er god til det hele, og som samtidig har en god afslutning. Han vil utvivlsomt forsøge et eller andet, og han har helt bestemt evnerne til at gøre det færdigt. Det beviste han senest i Omloop Het Nieuwsblad. Astana har også danske Jakob Fuglsang, der er ret formstærk, men som ikke just er den stærkeste endagsløbsrytter. Til gengæld har han en fortid som mountainbikerytter, så gruset generer ham vel næppe alverden.
For et år siden bragede Wout van Aert (Jumbo-Visma) ind i løbet og tog en flot tredjeplads. Det skete efter flot, aggressiv kørsel - og det bliver svært at gentage. Samtidigt synes jeg ikke, han imponerede specielt meget i Omloop Het Nieuwsblad, og jeg tænker, at hans formkurve er lidt anderledes end for et år siden. Jeg tænker, at hans chance er at angribe løbet tidligt igen i år.
Team Sky satser primært på Gianni Moscon, men de har også Geraint Thomas. Jeg tænker umiddelbart at det er Moscon, der er deres bedste bud, men han har ikke vist meget i år. Han viste dog ved VM sidste år, at han er glimrende på hårde ruter, og jeg forestiller mig, at det her er et løb, han kan vinde et par gange i løbet af karrieren.
Foruden Jakob Fuglsang har Danmark også et par andre kandidater. Såfremt sygdommen er ude af kroppen igen, så er Søren Kragh Andersen vores bedste bud på en topplacering. Han var fantastisk i Volta ao Algarve, og ruten bør passe ham glimrende. Han kan få det lidt svært på målbakken i Siena i forhold til de bedste.
Vi har afslutningsvist også Michael Valgren (Dimension Data), der ligeledes har været hæmmet af sygdom. Meget afhænger af, hvordan han har det nu. I topform bør Strade jo egentligt passe ham ganske godt...
Ruten: Det hvide grushelvede
Strade Bianche er et løb ulig noget andet på WorldTouren. Nok er det ikke det historisk vigtigste løb. Det er heller ikke sæsonens længste løb. Langt fra, for løbet, der første gang blev kørt i 2007, når end ikke op på 200 kilometer.
Til gengæld er det hurtigt blevet ét af de mest interessante løb. Det skyldes især det hvide grus, der findes på ruten omkring Toscana, hvor løbet afholdes. Krydret med de mange hårde, toscanske bakker har du opskriften på et ganske interessant forårsløb.
Løbet er ekstremt hårdt trods sin distance på under 200 kilometer. Det er én lang udskilning fra kilometer 0, og vi har allerede set mange eksempler på ryttere, der går helt død for energi i finalen. Lige pludselig er der slukket og lukket. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at løbet køres i starten af marts.
Umiddelbart er det svært at markere, hvor løbet for alvor åbner sig. Man kan dog pege på Monte Sante Marie som den vigtigste grusvejspassage med sine 11,5 kilometer. Det er også løbets sidste, hvorefter det er bakkerne ind til målstregen i Siena, der skal afgøre tingene.
Målbakken i Siena - Piazza del Campo - er også ret afgørende i løbet. Ofte kommer to-tre ryttere sammen ind til bakken, hvorefter løbet bliver afgjort på den hårde bakke, der har en passage på op til 16 %. Ganske vist slutter løbet af med en kort nedkørsel, hvor det er vigtigt at positionere sig rigtigt, men typisk er tingene afgjort før denne.
Strade Bianche køres lørdag den 9. marts.
Løbet vises fra klokken 12:30 på Eurosport 2