Catalonien Rundt 2019 - optakt: Vanvittigt felt i det spanske

Bemærk, at optakten er skrevet den 14. januar, men er senest opdateret den 25. marts med favoritvurderinger, odds mv. 

Catalonien Rundt byder traditionen tro på bjerge - og masser af dem. Det er ikke altid de hårdeste eller de stejleste stigninger, der venter rytterne, men ikke desto mindre er det stigninger, der kan gøre ondt på rytterne.

Bare kig på sejrslisten! Løbet er blevet vundet af Joaquim Rodriguez (2014), Richie Porte (2015), Nairo Quintana (2016) og Alejandro Valverde (2017 og 2018). Det vidner om et løb for de bedre klatrere.

Løbet drukner måske lidt i de mange klassikere, der så småt er begyndt, men er man til spinkle klatrere og lange stigninger, så er det her løb absolut anbefalelsesværdigt. Det plejer at være ganske spændende.

Ikke mindst i år. Feltet er intet mindre end fænomenalt. Selv Giro d'Italia og Tour de France har svært ved at samle så mange verdensstjerner i ét felt. Jeg nævner i flæng: Valverde, Quintana, Mas, Froome, Bernal, Sosa, Majka, Formolo, to gange Yates, Miguel Angel Lopez, Bardet, Daniel Martin, Richie Porte og mange, mange flere.

Det bliver spændende. Det er jeg helt overbevist om.

Odds på Catalonien Rundt 2019

Hold øje med tips fra cykeleksperten Jesper Carstens. Det er en god idé at følge ham på siden, så du hurtigt får besked om nye tips.

Odds på Catalonien Rundt er senest opdateret mandag den 25. marts kl. 09:56. 

Favoritterne til Catalonien Rundt 2019

Det er et uhyre stærkt felt. Det kan man slet ikke komme uden om. Jeg synes nemt, man kan pege på fire ryttere som deciderede favoritter, men rigtig meget afhænger af form og motivation. Jeg tillader mig at skære ind til benet og pege på tre favoritter i årets løb.

Egan Bernal, Team Sky

Chancevurdering: 20 %

Min største favorit må være Egan Bernal. Sky-colombianeren er bare vanvittig dygtig. Han er én af feltets bedste klatrere, og samtidigt er han ganske hurtig på stregen, hvilket kan blive vigtigt med Vallter 2000 (3. etape) og især med La Molina (4. etape). Det er klart, at Valverde (og måske Yates) er hurtigere, men Bernal er slet ikke langsom. Det fik han for alvor bevist i lige netop det her løb for et år siden.

Samtidigt har han et så stærkt hold (Sosa, Froome, Narvaez, Sivakov, Henao, Knees), at de for alvor kan sætte pres på Vallter 2000-stigningen, hvilket vil være til Bernals fordel over de øvrige konkurrenter. 

Bernal beviste i Paris-Nice, at han var konkurrenterne overlegen i bjergene. Jeg forventer egentligt, at den tendens fortsætter her. Måske sætter ham dem ikke allesammen, men han kommer til at være blandt de bedste i bjergene. Spørgsmålet er, om det er nok til at vippe Valverde ud af kurs, for spanieren vil sandsynligvis fortsat baske Bernal i spurterne.

For et år siden gjorde Movistar løbet vanvittigt hårdt, da de brugte både Quintana og Valverde. Det var sådan, at de for alvor fik skovlen under Bernal. I år har Sky et stærkere hold, også selvom Froome måske ikke bliver til megen nytte.

Under alle omstændigheder peger jeg på Bernal som mit vinderpick, hvis jeg skulle vælge - men det er tæt mellem de næste.

Odds på Catalonien Rundt hos Bethard her

Alejandro Valverde, Movistar

Chancevurdering: 19 % 

Det ville være så pokkers nemt at afskrive Alejandro Valverde. Han har ikke vist vanvittigt meget i år, han er ved at blive gammel, og han er så småt begyndt at vise sine begrænsninger. 

Ja, det er alt sammen sandt. 

Men han er stadig Alejandro Valverde, og han har i den grad også bevist, at når alt spiller, så er han stadig verdens bedste på de stigninger, der er tilpas hårde men ikke alt for hårde. Og Catalonien Rundt 2019 har to af disse stigninger: Vallter 2000 og La Molina. Begge stigninger passer ganske glimrende til Valverde, og han er fortsat umulig at slå på stregen i en regulær spurt. 

På papiret passer Catalonien Rundt således glimrende til Valverde. Og så har han altså heller ikke set dårlig ud. Han har kørt tre etapeløb og er blevet to'er i alle tre. Trods 38 år er Alejandro Valverde stadig ganske glimrende. Men han har tabt et par procenter, hvilket får mig til at pege på Bernal.

For et år siden massakrerede Movistar hele feltet. De tog røven på dem alle på den lette La Molina-afslutning, og det blev et rent blodbad. Det har de måske interesse i at gøre igen i år, og med et vanvittigt stærkt hold - der også tæller formstærke Quintana, dygtige Soler og Carapaz, Verona og Amador - har de alle muligheder for at flexe musklerne. Det er løbets stærkeste hold i min optik.

Adam Yates, Mitchelton-Scott

Chancevurdering: 10 %

Den sidste favorit, jeg vil pege på, er Adam Yates. Briten var flyvende i Tirreno-Adriatico, hvor han fik skovlen under Primoz Roglic, men desværre akkurat missede sejren med ét sekund til sloveneren. Nu er der ingen enkeltstarter, men derimod to stigninger, der passer ham glimrende.

Tilføj så dertil, at Adam Yates sandsynligvis får støtte af brormand Simon Yates, så begynder det at ligne en ganske stærk duo. Simon Yates kan forsøge at rykke væk på Vallter 2000-stigningen, mens Adam Yates kan forsøge at baske dem på de sidste hundrede meter. Eller omvendt. Det lyder nemlig som om, at Mitchelton-Scott lader Vallter 2000 afgøre, hvem der reelt er holdets kaptajn. Og lad det bare være sagt med det samme: Simon Yates er mindst lige så god som Adam Yates, så han kunne lige så vel være her i favoritoversigten på bekostning af Adam.

Min frygt er at både Sky og Movistar har holdene til at udmatte Yates-brødrene. De er begge ganske glimrende klatrere, det skal der ikke være tvivl om, men de har også deres begrænsninger.

Vanvittigt stærkt udfordrerfelt

Det var tre favoritter, men der er stadig mange uhyre dygtige ryttere tilbage i feltet. Jeg går hurtigt igennem de stærkeste udfordrere.

På papiret er Richie Porte (Trek-Segafredo) måske en favorit. Australieren har gjort de "korte" lange stigninger til sin specialitet. Men Porte har ikke haft en optimal optakt, og sygdom har gjort, at ingen rigtigt ved, hvor han står. Er han i form, kører han med om sejrene på stigningerne. Er han ikke, så hygger han sig nede bagerst i feltet. 

En rytter, der utvivlsomt er i form, er Nairo Quintana (Movistar). Hvis løbet var hårdere, havde han været en af favoritterne. Men han kommer ikke til at kunne gøre forskellen på La Molina-stigningen, og han skal således håbe på, at Vallter 2000-stigningen bliver kørt hårdt og eventuelt med lidt medvind, så han for alvor kan rykke fra konkurrenterne. Men selv der kan han få problemer med at distancere Bernal.

Mitchelton-Scott kan vælge at satse på Simon Yates. Han ville være et lige så godt bud som Adam, men hvor Adam Yates har demonstreret, at formen er noget nær perfekt, så mangler Simon Yates endnu at bekræfte det. I Paris-Nice kørte han glimrende, men viste også sine begrænsninger på de to sidste etaper, og det får mig til at vurdere, at han fortsat mangler lidt. Men det er ok - han fokuserer på Giro d'Italia.

Spanien har fået en ny darling i form af Enric Mas. Den unge klatrer kørte et flot podium hjem i Vuelta a España. Jeg kan godt frygte, at han er oppe mod overmagten her. Han er selv ganske glimrende og skal nok vinde store ting, men holdet omkring ham er svagt i forhold til konkurrenterne, og han har ikke nødvendigvis afslutningen til at kunne gøre forskellen i det her løb.

Franske Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) kæmpede med sygdom i Tirreno-Adriatico, men blev bedre og bedre. Når han er i form, er det her et glimrende løb for ham. Han er ok spurtstærk på stregen, er ikke bleg for at angribe og er generelt dygtig. Han mangler som regel lige det sidste for at kunne gøre forskellen.

Det samme kan man sige om Dan Martin (UAE Team Emirates). Han elsker Catalonien Rundt. Han elsker La Molina. Men han bliver som regel overmatchet af lidt hurtigere og lidt bedre ryttere. Vallter 2000 kan blive for meget for ham, særligt hvis der er medvind, men i modvind har han bestemt en chance for at ende på podiet på både 3. og 4. etape. Der er muligheder.

Stærke jokere

Normalt plejer man at have gennemgået alle de realistiske kandidater, men feltet i Catalonien Rundt ER stærkt. Se blot i det her felt.

For eksempel kan både Chris Froome og Ivan Sosa ende med at blive Skys bedste bud på en vinder. De fleste vil utvivlsomt spejde mod Bernal, men hvad gør man, hvis man sender Sosa tidligt i offensiven på Vallter 2000? Eller hvad nu hvis Chris Froome faktisk kommer i rigtig god form? De har potentiale til at vinde løbet begge to, men mest realistisk kører de for Bernal.

Ag2r har stærke Romain Bardet. Han er glimrende, men det er ikke en fantastisk rute for ham. Selv hvis vinden hjælper ham på Vallter 2000, kan han få svært ved at gøre forskellen i forhold til de øvrige. 

Afslutningsstærke Michael Woods (EF) bør også nævnes. Han har ikke kørt meget i år, så man ved ikke meget til formen, men er der modvind på Vallter 2000, vil både 3. og 4. etape passe ham glimrende. Han er spurtstærk i finalerne, men mest realistisk er han ikke helt klar.

Dieselmotorerne Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma) og Ilnur Zakarin (Katusha) kommer næppe til sin ret i det her løb. Ikke desto mindre har især Kruijswijk efterhånden vist et par gange, at han faktisk godt kan håndtere de mere eksplosive stigninger, om end han næppe kommer til at vinde der. Han kan forsvare sig.

En rytter, der har set glimrende ud i år, har været Davide Formolo (Bora-hansgrohe). Han er dog ikke specielt stabil, og spørgsmålet er, om han nogensinde tager skridtet op i sin udvikling. Man kan også fremhæve Hugh Carthy (EF), der faktisk har vist flot kørsel i år - men ruten er nok ikke optimal for ham.

Ruten: Catalonien Rundt 2019

1. etape af Catalonien Rundt plejer at være en drilsk en af slagsen, og 2019-udgaven er ingen undtagelse. Med sine 164 kilometer og mere end 3.000 højdemeter er etapen fra Calella til Calella bestemt ikke for sjov. Dagens tre sidste stigninger - Alt El Muntanya, Coll Formic og Alt de Collsacreu (3km - 6 %) er ganske velkendte, og det plejer at resultere i en decimeret gruppespurt. Etapen starter dog med en monsterstigning på 20 kilometer, og skønt den ikke er så hård (cirka 5 %), så kan den øge chancerne for lykkeridderne. 

Sprinterne kan meget vel få en chance på 2. etape. Det er en ganske uskyldig profil, men det ligner en fræk afslutning på en stigende vej. I finalen er der en stigning, der topper med lidt over 20 kilometer til målstregen. Den er 2,8 kilometer lang og stiger i snit med 5,1 %, så den kan måske bruges som afsæt for et angreb.

Bjergrytterne bør få en chance på 3. etape. Men etapen køres i slutningen af marts med mål i 2.000 meters højde. Det ville ikke være første gang, at en etape blev ændret på grund af vejret - i 2018 blev samme målafslutning aflyst på grund af vejret. Hvis etapen køres, skal der være mål på toppen af Vallter 2000 (11,2 km - 7,6 %). Det er en hård stigning, men der bliver ikke lavet kæmpe tidsforskelle, hvilket skyldes, at den er ret vindfølsom. I 2013 var der således kun ni sekunder mellem vinderen (Quintana) og niendepladsen (Uran). Det samme var billedet i 2014. Altså en etape for de bedste klatrere, men hvis modvinden driller, så bliver forskellene små.

Det er 4. etape normalt heller ikke. Etapen slutter på den traditionsrige La Molina-afslutning (12,1 km - 4,4 %), hvor klassementsrytterne plejer at tage sekunder på hinanden. Det har været tilfældet i langt de fleste udgaver af løbet, men for et år siden smadrede Movistar alle konkurrenterne på etapen. Normalt er der ikke meget mere end 10-20 sekunder mellem de ti bedste på etapen. Det afhænger ofte af en god afslutning.

Efter et par dage i bjergene, bliver det sprinterne, der får en chance på 5. etape. Det er i al fald svært at forestille sig andet med den forholdsvist flade etape, men meget afhænger også af, om der overhovedet er nogle sprintere tilbage i løbet på nuværende tidspunkt.

6. etape er en lidt spøjs en af slagsen. Det foregår på en kuperet etape, der sagtens kan ende med en udbrudssejr, men umiddelbart virker det som en underlig prioritering at fyre sådan en etape af som den næstsidste etape i det her løb. Favoritterne bør ikke for alvor kunne tage tid på hinanden.

Det samme er tilfældet på den faste 7. etape i Barcelona. Ganske vist køres der otte omgange over Montjuic-bakken (2,1 km - 5,2 %), men bakken plejer aldrig at kunne skabe ravage i klassementet. Til gengæld skaber den et hektisk væddeløb i Barcelonas gader, og der plejer at være ret god spænding om etapesejren.