EM 2024 Fodbold - Schweiz - Startopstilling & taktik
(R. Vargas)
(S. Widmer)
Ovenstående bud på holdets idealopstilling vil blive korrigeret op til/i løbet af EM-slutrunden, såfremt vi vurderer, at nogle spillere bør skiftes ud. De steder, hvor der eventuelt står en spiller i parentes, indikerer, at her er tale om to spillere, som ligger meget lige i kampen om at være den startende spiller.
Taktik
Schweiz' landstræner Vladimir Petković praktiserer flere forskellige formationer, men han spiller ofte med tre forsvarsspillere og wingbacks. Det kan være i en 3-4-1-2 eller en 3-4-2-1. Grafikken herovenover viser 4-3-3, men den skal forstås som en 3-4-1-2, hvor Shaqiri ligger som offensiv midtbane bagved de to to angribere.
Vladimir Petković har været landstræner for Schweiz siden 2014.
Straffeskytte
Torino-spilleren Ricardo Rodriguez tager straffe for Schweiz.
Frisparksskytte
De direkte frispark tager Xherdan Shaqiri eller Ricardo Rodriguez sig som regel af.
Profiler
Xherdan Shaqiri, Granit Xhaka og Yann Sommer
Shaqiri er schweizernes mest kendte navn, og allerede da han var med ved U/21 EM i Danmark i 2011, blev han spået en stor karriere. Om det er blevet så stort, som man havde regnet med, kan måske diskuteres, men Shaqiri har alt andet lige spillet for nogle af de største klubber i verden, og gør det i øvrigt stadig i Liverpool. Han er dog på ingen måde en lige så vigtig spiller for Liverpool, som han er det for Schweiz. Det er fjerde gang, at Xherdan Shaqiri skal med Schweiz til en slutrunde.
Kaptajn Granit Xhaka er en vigtig skikkelse på schweizernes midtbane, hvor hans eminente pasningsspil skal servicere holdkammeraterne. Den 28-årige Arsenal-spiller fik debut for landsholdet for ti år siden, og han er den spiller i den schweiziske EM-trup, der har spillet flest landskampe. 94 landskampe er det blevet til for Xhaka indtil videre.
Målmand Yann Sommer er en sikker sidste skanse for Schweiz, hvilket han også er for Gladbach. Den 32-årige Sommer har spillet 61 landskampe for Schweiz, og selvom schweizerne råder over flere dygtige keepere, så er der ingen tvivl om, at det er Sommer, der kommer til at vogte buret ved sommerens slutrunde.
Stjerneskud
Selvom han allerede er blevet 24, så er Breel Embolo stadig en spændende spiller. Han fik debut på det schweiziske landshold i 2015 i en alder af 18 år, og det er indtil videre blevet til fem landskampsmål af Gladbach-spilleren. Også 22-årige Ruben Vargas fra Augsburg er lovende.
Manuel Akanji, Nico Elvedi og Denis Zakaria er også rigtig dygtige spillere, og de er alle tre profilerede Bundesliga-spillere.
Fravær og tvivl
Vi kommer ikke til at se eller høre om mere eller mindre kendte schweiziske spillere som Michael Lang (højreback i Borussia Münchengladbach), Cedric Itten (angriber fra Rangers FC), Pajtim Kasami (midtbanespiller fra Basel og tidligere Fuham) eller Albian Ajeti (angriber fra Celtic). Alle var de inde omkring landsholdet så sent som i 2020.