18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

EM 2024 Fodbold - Holland - Startopstilling & taktik

Opdateret
Frank Pilantra Frank Pilantra
Oddsnørd og tidligere arbejdet i spillebranchen. Følger industrinyheder og udviklingen på det danske spillemarked tæt.
Vis mere
Vis mindre
Fodboldbane
4-3-3
Holland
Holland
H. Maguire
J. Stones
D. Rice
(J. B. Henderson)
M. Mount
(J. Grealish)
K. Phillips
R. Sterling
H. Kane
P. Foden
(J. Grealish)
J. Pickford
L. Shaw
(B. Chilwell)
K. Walker
(J. Reece)

Ovenstående bud på holdets idealopstilling vil blive korrigeret op til/i løbet af EM-slutrunden, såfremt vi vurderer, at nogle spillere bør skiftes ud. De steder, hvor der eventuelt står en spiller i parentes, indikerer, at her er tale om to spillere, som ligger meget lige i kampen om at være den startende spiller.

Taktik

Englands landstræner, Gareth Southgate, skiftede formation i det forgangne år. TIlbage i 2019 benyttede han sig mest af en 4-3-3-opstilling, mens det i 2020 fortrinsvis var 3-4-2-1. Der blev skiftet flittigt rundt på positionerne, hvorfor det kan være svært at blive klog på, hvordan idealopstillingen ser ud. Nu er Southgate imidlertid gået tilbage til 4-3-3. 

Det har primært været Declan Rice og Jordan Henderson, som har ligget som henholdsvis 6'er og 8'er. Ved deres side har de to offensive wingbacks - det kunne eventuelt være Luke Shaw og Kieran Trippier. Disse wingbacks skal med frem og være med til at bygge spillet op sammen med de øvrige offensive spillere. Her vil de kunne spille sammen med kombinationsstærke spillere som Marcus Rashford, Mason Mount, Harry Kane med flere. 

Det skal dog siges, at Kalvin Phillips har vikarieret for en skadet Jordan Henderson i Englands tre VM-kvalifikationskampe. Spørgsmålet er lige nu, om han holder sin plads, eller om Liverpool-manden sætter sig på den igen. 

Skal man spille sig igennem Englands sidste skanse, kan det meget vel foregå ude på kanterne, da wingbackerne som nævnt også har en del at se til offensivt. Det betyder til gengæld også, at der er rigeligt med engelsk firepower frem ad banen. 

Straffeskytte

England fik tre straffespark i 2020. Dem tog Raheem Sterling, Marcus Rashford og Dominic Calvert-Lewin sig af. Det skal dog med, at Harry Kane ikke var på banen ved nogle af tilfældene. Der er nemlig næppe nogen tvivl om, at det er Tottenham-angriberen, som skal eksekvere fra 11-meter-pletten her under EM 2020. Går vi tilbage til 2019, kan vi da også se, at "HurriKane" sparkede fem ud af fem straffespark i EM-kvalifikationen. Han scorede i øvrigt på de fire af dem. 

Frisparksskytte

Harry Kane har helt sikkert også noget at skulle have sagt på Englands frispark, når der skal sparkes på mål. Her er han dog næppe forrest i køen hver gang, som han er det ved straffesparkene. Kieran Trippier, Marcus Rashford og Mason Mount har også en stemme her, når der skal skydes på mål. Sikkert er det dog, at vi ikke kommer til at se Harry Kane tage frispark, når bolden lægges indover. Her vil han selv stå inde i feltet og gøre alt for at komme først på indlægget og få bolden ind i netmaskerne.

Ved indlæg og hjørnespark vil det nok primært være Kieran Trippier, som skal sparke. Måske også Mason Mount.

Profiler

Profilerne hedder Harry Maguire, Raheem Sterling, Marcus Rashford og Harry Kane. Der kunne nok godt nævnes et navn eller to mere, men disse spillere er allesammen nogen, som England skal have til at fungere under EM, hvis det skal blive til en engelsk triumf. 

Manchester United-kaptajnen, Harry Maguire, skal være manden, der går forrest i bagkæden. Han er utrolig stærk i luftduellerne. Med tanke på denne styrke scorer han dog for lidt. Vigtigste opgave for ham og hans to makker i centerforsvaret er imidlertid at få bolden ud af kommunen. Det er Maguire heldigvis dygtig til.

Raheem Sterling og Marcus Rashford skal ligge og sværme omkring Harry Kane i angrebet. Med deres fart har de evnen til at sætte deres direkte modstandere og enten selv trykke af på mål eller servicere holdkammerterne. Kommer disse to herrer i hopla under EM 2021, så kan England blive mere end svære at have med at gøre.

OPDATERING: Med Phil Fodens flotte sæson in mente, samt at specielt Marcus Rashford ikke har ramt formen op til EM-slutrunden, kan det ikke udelukkes, at Sterling og Rashford skal kæmpe om én plads. 

Harry Kane er en af verdens allerbedste angribere. Han lever og ånder for at score mål. Så meget, at han i 2018 appellerede et Christian Eriksen-mål, så han selv kunne blive tildelt scoringen. Kane mente, at bolden snittede hans ene skulder, hvilket er helt umuligt at se på tv-billederne, om den gjorde. Kane fik medhold og fik sit mål. Danskeren måtte nøjes med en assist. 

Heldigvis for Kane og England så kan han meget andet end at tilrage sig mål på skrivebordet. Han er en klinisk afslutter, som primært scorer sine mål med højrefoden og hovedet. Hertil kommer også et rigtig godt venstreben, som også tegner sig for mange mål. Alt i alt en uhyggelig skarp angriber, som ethvert forsvar med rette bør frygte. 

Stjerneskud

England har et væld af kometer, stjerneskud, stjernefrø, unge fremadstormende spillere. Kald dem, hvad du vil. Manchester Uniteds 23-årige offensivspiller Marcus Rashford har gjort det godt i Premier League i flere sæsoner. Herudover er der også Manchester Citys stjernefrø Phil Foden. Han har virkelig taget England med storm i denne sæson, og fremtiden synes blændende lys for den blot 21-årige mand. 

I Borussia Dortmund render der en blot 17-årig knægt rundt og gør sig til på klubbens førstehold. Navnet er Jude Bellingham. Præstationerne på midtbanen i den gule trøje har per 4. juni 2021 kastet tre A-landsholdskampe af sig.

Og nu til Bellinghams holdkammerat Jadon Sancho. Han er hurtig og driblestærk, og så kan han, når han er på sit bedste, lave mål og assist for sjov. Dåbsattesten siger 21 år. Ham her kan blive helt fænomenal. 

Der kunne godt nævnes flere spillere, men vi holder ved den 19-årige offensivspiller Bukayo Saka. Han spiller til dagligt i Arsenal, hvor han har imponeret stort i den forgangne sæson. 

England banker i sandhed på til at vinde ikke bare EM 2020, men også de kommende slutrunder. Materialet er rigtig stærkt. Især offensivt.

Fravær og tvivl

England må undvære målmand Nick Pope, der er skadet. Pope har vogtet buret i de tre hidtidige VM-kvalifikationskampe for englænderne. Også unge Mason Greenwood er skadet og er derfor heller ikke med for England. 

Kommentarer

Feedback