BetXperts jagt på gode VM-odds er nået til Gruppe E med Schweiz, Ecuador, favoritten Frankrig samt den forventede prügelknabe Honduras. Læs vores optakter og vurdér om der er værdi i oddsene.
BetXpert store VM-sektion er klar - med grundige taktik-analyser af alle 32 deltagerlande - hvormed man som tipper bedre kan vurdere om der er værdi i bookmakernes mange VM-odds. I denne artikel kigger vi på oddsene for Gruppe E.
Gruppe E |
Vinder gruppe |
Går videre fra gruppe Odds fra |
Frankrig | 1,66 | 1,20 |
Schweiz | 3,75 | 1,66 |
Ecuador | 5,00 | 1,90 |
Honduras | 34,00 | 7,50 |
Boniek & Los Castrachos
Der er svært at se, hvad Honduras kan bidrage med ved sommerens VM-slutrunde, ud over et pudsigt kælenavn og en midtbanemand der er opkaldt efter Boniek, den polske 80'er-storspiller. Los Castrachos drog målløse hjem fra VM 2010 og stiller også denne gang med et profilfattigt hold hvis bedste håb umiddelbart er at blive undervurderet af modstanderne.
Det kan ske. Men første modstander er gruppefavoritten Frankrig der i Didier Deschamps har en grundig træner der næppe lader sine spillere slappe af og tage let på tingene. Han er ikke til primadonnaer (hvorfor Ben Arfa og Nasri må se VM hjemme i dagligstuen) og har banket et hold sammen der ser både solidt og slagkraftigt ud.
15/6 21:00 Frankrig - Honduras (link til Match Center mhp odds, nyheder etc)
Det ender sandsynligvis med en sidsteplads for Honduras. Men måske kan landet hænge sombreroen på Ecuador - som mellemamerikanerne fik 2-2 mod i en træningskamp i november.
21/6 00:00 Honduras - Ecuador (link til Match Center mhp odds, nyheder etc)
Diverse Honduras-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre fra Gruppe E: NEJ | 1,14 | |
Sidsteplads i gruppen | 1,50 | |
0 point i gruppen | 3,25 | |
Over 5,5 indkasserede mål | 2,20 |
Schweiz svitser højdeglade Ecuador
En del schweizere går ind for at begrænse indvandringen til landet. Det kan der sikkert siges både for og imod, men landsholdet er i hvert fald et klart argument FOR immigrationens velsignelser. Knapt halvdelen af landsholdstruppen er andengenerations-indvandrere. Fx profilerne Shaqiri, Xhaka, Behrami og Inler.
Og med general Hitzfeld til at styre de talentfulde tropper går det indtil videre strygende for Schweiz der gik ubesejret gennem kvalifikationen og sidste sommer vandt en venskabskamp over selveste Brasilien. Schweizerne bør kunne udfordre Frankrig i kampen om gruppens førsteplads.
I første VM-kamp gælder det Ecuador. La Tri tager til Brasilien med et hold, der måske kan overraske gruppefavoritterne Frankrig og Schweiz, men bestemt også kan få problemer, både mod de stærke europæere og måske endda også mod Honduras.
Det sydamerikanske land råder faktisk over diverse Barcelona-spillere – men det er Barcelona i Ecuador, ikke i Spanien...
Meget af forklaringen på Ecuadors succes ligger i hjemmebanen i svimlende 2800m højde - af deres 25 point i kvalifikationen blev 22 hentet hjemme i den iltfattige luft i Quito - og den fordel har holdet ikke i VM-slutrunden.