To forsigtige trænere og to skadede topscorere. VM 2014 skal nok indeholde sprudlende kampe, men åbningsopgøret i Gruppe C ligner ikke een af dem.
I jagten på gode VM-odds er vores tipstanker nået til Gruppe C hvor Colombia og Grækenland åbner ballet 14. juni kl 13 dansk tid.
Ved nærmere eftertanke er “ballet” ikke det rette ord, for skal jeg være helt ærlig, forventer jeg en langgaber snarere end et festfyrværkeri. Begge landstrænere - Pekerman hos columbianerne og Santos hos grækerne - er temmeligt defensivt anlagte, og den stil fraviger de næppe i en åbningskamp hvor parterne traditionelt lige skal føle hinanden og turneringen på tænderne.
Men det væsentligste argument for målfattigdom er knæskader. Nemlig de knæskader der har ramt førsteangriberen på begge hold. Colombias Radamel Falcao og Grækenlands Mitroglou. Når de at blive klar til sommerens slutrunde i Brasilien? Måske nok. Vil de være i topform? Næppe.
Colombia-Grækenland: 0-0 ved pausen til odds 2,50 hos Bet365*. Værdi?
Colombia har spillet målfattigt (under 2,5 mål) i de seneste fire kampe, Grækenland i de seneste to. Men Falcao og Mitroglou eller ej, skal der ikke meget til for at ødelægge spillet...Er der værdi? Jeg er på nippet til at mene det. I hvert fald nok mere værdi end i Over/Under-oddsene. Hvad synes du?
Favorit til at vinde kampen er Colombia. Nr 4 på verdensranglisten og nr 2 i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Landet råder over diverse andre potentielle målædere end Falcao og har i det hele taget en virkelig stærk trup. Samt ikke mindst en snu og rutineret træner i Pekerman.
Men Grækenland skal man ikke kimse ad - selv om hellenernes EM-meritter er noget mere imponerende end deres VM-ditto. Holdet råder stadig over midtbane-veteranerne Karagounis og Katsouranis der var med til at triumfere ved Europamesterskaberne i 2004, og grækerne er stadig defensivt solide, kontrastærke og irriterende at spille mod.
Colombia er også favorit til at vinde Gruppe C - mens Grækenland forventes at blive nr sjok, dvs efter Elfenbenskysten og Japan.
Andre odds: Hvordan går det ved VM? |
Bedste odds | Bookmaker |
Colombia vinder turneringen |
35,00 | |
Colombia vinder Gruppe C |
1,80 | |
Colombia går videre fra Gruppe C |
1,25 | |
Grækenland vinder turneringen |
320,00 | |
Grækenland vinder Gruppe C |
8,50 | |
Grækenland går videre fra Gruppe C |
3,25 | |
Falcao bliver VM-topscorer |
26,00 | |
Mitroglou bliver VM-topscorer |
151,00 |
(I denne artikel er der en topscorer-checkliste man kan bruge for at se om en given spiller er en potentiel topscorer: VM 2014 topscorer)