Klæd dig på til sommerens slutrunde i Brasilien med BetXperts VM-sektion der leverer grundige taktik-analyser af de 32 deltager-lande.

 

VM i Brasilien 2014: Caipirinha, samba og verdensklasse-bold. Stadion for de få, TV for de mange. Spilforslag, odds og betting. Det bliver stort. Det ER stort.

 

BetXperts VM-sektion til slutrunden i Brasilien 2014


Her på BetXpert søsætter vi hermed en stor VM-sektion der klæder tipperne på til sommerens Jogo Bonito i Brasilien og gør dem i stand til at lede efter værdi i oddsene. Dybdeborende, taktiske analyser af de 32 deltagerlande, fra Brasilien til Algeriet.

Hvilken taktik pønser Hollands landstræner van Gaal på? Få svaret i vores VM-sektion - og kom med bud på hvor på banen Robben mon skal spille.

 

Værsgo at læse - og at kommentere! Vores optakt er til inspiration, men også til debat.

 

Gennemgang af taktik og spillere

Verdensmesterskabet i fodbold er en monster-begivenhed. Så fabelagtigt fascinerende, at det selvfølgelig fortjener en intens dækning her på BetXpert. Og det leverer vi. Vi agter at servere en analyse (og når oddsene er til det, også spilforslag) af hver eneste kamp under slutrunden.

 

Vi har faktisk allerede en lang række VM-spilforslag - eksperttips og brugertips - på bordet. Og flere på vej. Bookmakerne har nemlig en masse odds på begivenheden: Hvem bliver turnerings-topscorer, hvem vinder åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien, hvem vinder slutrunden, hvor mange mål scorer Neymar? Og så videre.

Men hvordan vurderer man om der er værdi i de givne odds? Ved at læse BetXperts VM-sektion hvor vi går i dybden med hvert eneste land. Vi kigger på holdets træner, taktik og resultater, vi gennemgår de spillere der er til rådighed, og vi leverer begrundede VM-startopstillingsbud.


VM-konkurrence på vej

 Glæd dig også til primo juni hvor vi søsætter Danmarks største gratis VM-konkurrence med præmier for over 100.000 kr.!