Meget har handlet om penge i BetXpert’s VM-serie, men man kommer ikke udenom, at money makes the world go around, som man siger. I denne artikel bevæger vi os væk fra FIFA-penge og over til betting-penge. Vi tager et blik på, hvordan en stor investor, det spille-syndidat i Saigon, Torben N. Sørensen er tilknyttet, har forberedt sig til den forestående VM-slutrunde. Herunder et blik på, hvorfor slutrunden repræsenterer så massiv potentiel indkomst for syndikatet, som den gør, men også på, hvorfor et VM er decideret farlig for et syndikat.
Det er en stor ting, en VM-slutrunde. Også for professionelle gamblere og ikke mindst betting-syndikater.
Det er ikke så meget antallet af kampe, blot 64 slutrundekampe spredt ud over 4½ uger. Det er ikke meget. I bare en almindelig fodbold-weekend, når ligaerne kører, når man op på et meget større antal. Det interessante er imidlertid, hvilken slags kampe, vi har at gøre med under en VM-slutrunde. Det er nemlig alle opgør med tårnhøj omsætning, hvilker betyder et utroligt stort marked med masser af likviditet, hvor det er muligt at få matchet store summer, uden det påvirker odds alt for voldsomt. Og så én ting mere – mængden af stupid money i en VM-slutrunde er også enorm.
For fire uger siden rundede denne skribent Saigon for en kort visit, en slags "velkommen-tilbage"-møde (jeg havde holdt godt et halvt års ”ferie” fra betting og dermed også fra Saigon-syndikatet) og nok så væsentligt også et besøg koordineret med et VM-møde, en slags seminar, for alle pickster-relaterede omkring syndikatet.
VM-forventning... og -ængstelse
En VM-slutrunde bliver der set frem til i et syndikat som det i Saigon. Og selvom vi taler om et relativt lille antal kampe, så bliver der ikke skruet ned for blusset, hvad angår arbejdstimer. Det fordi, en VM-slutrunde repræsenterer en af de største indtjeningsmuligheder for et syndikat, der findes, men samtidig også fordi, der helst ikke skal begås fejl. De store lokkende indtægtsmuligheder har nemlig en bagside. En VM-slutrunde med sit relativt begrænsede antal kampe og deraf følgende lave frekvens af bets førende til, hvad ingen investorer kan lide, en stor resultat-varians, risikerer nemlig at bringe et syndikat på fallittens rand.
Der er forhistorier. Et tidligere syndikat i Ville-De-Ho-Chi-Minh, som Dr. Pho (leder af betting-syndikatet i Saigon) ikke ynder at tale meget om, gik faktisk fallit under en tidligere VM-slutrunde. Det på ret uprofessionel manér, hvis det må være denne skribent tilladt at sige.
Et grumt eksempel
Vi skruer tiden 24 år tilbage, til VM-slutrunden 1994 i USA (detaljerne i det følgende har jeg fra Dr. Pho): Syndikatet var startet op med investor-midler blot en måned inden, slutrunden gik i gang, og havde ikke haft nogen nævneværdig omsætning, før VM i USA startede. Det gik galt nærmest fra start. Det, da Spanien i slutrundens anden kamp med fem minutter tilbage formøblede en 2-0-føring mod Sydkorea og måtte nøjes med 2-2. Dagen efter vandt Irland 1-0 over Italien, mens det dengang ellers meget opmeldte colombianske landshold tabte 1-3 til Rumænien. Og da Norge derefter vandt 1-0 over Mexico, ja så var der allerede på dag tre gjort et stort indhug i syndikatets kapital.
Man skal tænke på, at store syndikater befinder sig i særdeles fristende territorium i VM-slutrunder. Selvom omsætningen på bettingmarkedet tilbage i 1994 var betydeligt mindre, end den er i dag, så var der stadig tale om en stor sådan, og dertil kom dengang endnu større omsætninger hos diverse østasiatiske undergrunds-bookmakere. Derfor var syndikaterne – og det vil de også være under 2016-slutrunden i Rusland – i en position, hvor de med en lille-bitte smule tålmodighed kunne få matchet relativt uhyrlige summer, uden det for alvor påvirkede priserne. Noget, der er meget fristende for en risk manager, hvis han føler sig sikker på en massiv mer-værdi i den pågældende kamp. Men værdi eller ej, bolden er jo rund, og alle bets, uanset hvor gode de ellers måtte være, kan gå galt. Derfor praktiserer alle risk managere omfattende risiko-spredning, men VM-slutrunden har jo kun 64 kampe (og i USA i 1994 endda kun 52), og der skal gerne tjenes så meget som muligt, så denne risk spredning bliver der under VM nogle gange set lidt for højt og flot på.
Det ene uforudsigelige (for syndikatet, forstås) resultat blev i en støt strøm afløst af det næste, og fremme før finalen stod syndikatet i den situation, at de havde tabt halvdelen af deres kapital. Investorerne (eller der var måske kun tale om én rigtig stor investor, dén del af historien har jeg ikke rigtigt kunne få bekræftet af Dr. Pho) gav da et ultimatum totalt sættende alt fornuftigt risk management ud af spil: Det hele skulle sættes på finalen, så man kunne vinde det tabte, eller i hvert fald så meget som muligt af det tabte, tilbage.
Da Dr. Pho fortalte mig dette over en stille og rolig kop eftermiddags jasmin-te, tabte jeg nærmest kæben... og han nikkede trist og forstående. Investorens krav var imidlertid ufravigeligt, og efter megen intern debat endte syndikatet med – til odds 1,90, mener Dr. Pho at huske, det var – at punte på sejr til Brasilien over Italien... i ordinær spilletid. Brasilien vandt finalen, men først i straffesparkkonkurrence efter 0-0 i den ordinære og forlængede spilletid...
”Hvad skete der så?”, spurge disse linjers forfatter, og svaret var: "Ja, ikke så meget. Syndikatet blev lukket, otte-ni uger efter det åbnede. Alle pengene var tabt. Investor(erne) tog det i øvrigt meget pænt, der var skuffelse, men ingen rigtigt sure miner eller det, der var værre. Det foregik alt sammen meget civilt."
Læs også: Et asiatisk betting-syndikat indefra: TNS-oplevelser fra Saigon.
Risk management... og risk management-gamblinger
Dr. Pho, hvis baggrund er en universitetsuddannelse i matematik, var dengang ikke involveret i andet end "compiling analysis", så han havde intet ansvar, men historien tynger ham. Da megen vand imidlertid er løbet i åen siden da, og da den gode Dr. Pho har humoristisk sans, kunne han da heller undgå at smile, da jeg spurgte ham: "Og det er så det samme, vi sigter på at gøre til slutrunden i Rusland?"
Svaret var – naturligvis – "nej". Det nuværende Saigon-syndikat er bygget helt anderledes op med et helt anderledes solidt økonomisk fundament og en anderledes ansvarligt risikostyring. Det uanset, så imødeser man i Saigon-syndikatet dog ikke den forestående VM-slutrunde kun med forventning, men også med en god, og sikkert sund, portion nervøsitet og ængstelse. For selvom risk management vil blive betydeligt mere ansvarligt, end man så det fra det føromtalte syndikat til VM 1994, så er det evident, at der under VM-slutrunden vil blive tale om større – og også betydeligt større – risk management-gamblinger fra syndikatets side end ellers. Det fordi, den potentielle gevinst, mer-værdien kombineret med de store summer, man kan få igennem, simpelthen er så tillokkende.
Populære internationale kampe er født til at tiltrække stupid money, og ingen steder er tiltrækningskraften større end ved en VM-slutrunde. Den store mængde af stupid money ude på de i forvejen store markeder gør markederne ineffektive, dvs. markedsoddsene justerer sig ikke længere ind til at afspejle realistiske chancer i kampene. Og den slags er guf for store professionelle aktører på disse markeder, idet de i modsætning til "hverdagen" nu kan sætte uforholdsmæssigt store summer, uden at det kommer til at påvirke oddsene synderligt... og det frister naturligvis... nogle gange kan det for selv de mest erfarne og ansvarlige risk managers være svært at modstå... når prisen er så uforholdsmæssig attraktiv, hvorfor så ikke lige høvle et par ekstra millioner efter det...
Stupid money: Stor potentiel gevinst, men få kampe = stor varians
Der bliver (formentlig!) hverken tale om break eller bust for Saigon-syndikatet, men med det sagt, ligger det til, at de 4½ uger, VM-slutrunden kører, meget vel kan vise sig at blive syndikatets største indtjenings-periode i 2018... (eller det modsatte...).
Værdien under VM-slutrunden er ikke kun til stede, den er med all the stupid money floating around stor, men med markeder, som kan rumme store indskudssummer, før oddsene for alvor rykker sig, og kun 64 af disse kampmarkeder til rådighed, ja så bliver der tale om en periode med typisk meget tunge indskud fordelt på relativt få kampe = det modsatte af normal god risk management.
Man kunne naturligvis spørge sig selv, hvorfor syndikaterne under en VM-slutrunde så ikke bare kører som normalt (læs: mere normale indskudsstørrelser), men sådan er disse syndikater ikke indrettet. Ganske vist vil et syndikat altid køre efter en overordnet risk management-plan, naturligvis, men et syndikats hovedformål er at udnytte markederne, og det gerne til det optimale, alt andet ses næsten som værende en forbrydelse, så...
VM-seminar i Saigon
Nå, nok om det. I Saigon var stort set alle syndikatets interne og eksterne fodbold-pickstere forsamlede i to dage. Til et uformelt VM-seminar, som Dr. Pho kaldte det.
Åbningsudlægget på Dag 1 fra syndikatets risk management-leder til os pickstere var enkelt: ”Stol på jerers analyser og stol på jeres mavefornemmelser (gut feelings). Dybest set lad være med at hæfte jer ved, hvad markedet siger, og lad være med at prøve at foruddiskontere markedet.”
Der var en klar forhåndsforståelse af, at alle tilstedeværende ved slutrundens start ville være grundigt inde i samtlige holds styrker og svagheder samt også, at alle ville overvære samtlige kampe fra slutrunden for fortløbende at være i stand til at justere.
Den overtordnede risk manager fortsatte: ”Jeg ved, at I gør det forskelligt fra person til person, og nogle, men langt fra alle, gør allerede, som jeg nu beder jer om at gøre under VM – uanset jeres normale fremgangsmåde, og ikke noget problem med den, hvad end den måtte være, så lad fremover være med at forandre noget dér – men(!) til VM, please – find jeres nicher, find jeres priser, og først derefter tag et kig på markedet. Og hvis markedet viser sig helt skævt i forhold til jeres priser, så drop den sædvanlige tænkning, at okay, så bliver jeg nok nødt til at justere eller efterforske noget mere, for der må være noget, jeg har overset eller fejlvurderet – ikke til VM, please, for der er markederne så ineffektive, at jeg vil bede jer om i jeres vurdering dybest set ikke at tage hensyn til markederne overhovedet. Ydermere vil jeg bede jer om en anden ting, nemlig om, at I IKKE samarbejder omkring kamp- og prisvurderinger til slutrunden. Vi vil meget hellere have jeres egne personlige individuelle vurderinger råt, så vi får så mange individuelle ekspert-input som muligt for derefter at kunne danne os vores egen konsensus-vurdering på basis af dem, og så gøre punts. Hvis I efterfølgende laver noget evaluerings-sparring, så vældig fint, men ellers så, please, lad analyserne og anbefalingerne til os være strengt individuelle.”
Det er, overordnet set, interessant. Syndikatet har sådan lidt overordnet sagt tænkt sig at droppe markedstænkning og i stedet lade sig lede af, hvad konsensus af interne og eksterne eksperter bliver. Dette ikke 100 procent, idet der op mod kampstart og i lidt mindre grad via live-betting vil blive markedsspekuleret, men ikke i nær så høj grad som normalt.
Hvad angår hedging har syndikatet til VM-slutrunden oprettet en speciel lille task force hedgning-gruppe på fire personer, som fungerer udenfor den normale betting. Dette på den overordnede risk management-ansvarliges foranledning, idet han ”gerne så noget investeringskapital allokeret væk fra beslutninger udelukkende truffet af ham selv og hans nærmeste assistent”.
Min oversættelse: Dummies på plads hos 1X2 euro-bookmakerne
Det gode ved en VM-slutrunde er set fra syndikatets side, at dagen bliver begrænset i forhold til de ellers tæt på 24 timers standby, syndikatet ellers står på, når der kører kampe og ligaer kloden rundt. Syndikatet i Saigon vil naturligvis være døgnbemandet, som det altid er tilfældet, men ellers vil tingene koncentrere sig til fra omring tre timer før kampstart af dagens første VM-kamp, indtil dagens sidste kamp er slut.
Rent praktisk vil syndikatet i dagene op til den enkelte slutrundekamps start samle de interne og eksterne anbefalinger og søge at finde, hvor et overvejende konsensus udviser klar diskrepans med odds på markedet. Let og løbende vil punts ske, dog holdende den største sum tilbage til bets på selve kampdagen, det forventende, at mængden af stupid money vil vedblive med at holde markedet ineffektivt.
Placeringen, herunder de eksakte tidspunkter, af væddemål afgøres som altid af specialisterne i Saigon, der som regel er gode til at få "lige et ekstra klik" på markedet med. Normalt er langt, langt størstedelen af syndikatets indskud at finde på asian handicaps, herunder asian under/over-handicaps, og sådan vil det også være under slutrunden. Det sagt, åbner den generelt store VM-likviditet dog også for andre typer væddemål, det også på live-betting, og ifølge ansvarshavende risk manager i Saigon regner de i syndikatet umiddelbart med, at kun (og kun er ikke ment ironisk her) omkring 96-97 procent af syndikatets samlede VM-omsætning bliver på asian handicap-relaterede bets (normalt er dette tal ca. 99,8%), da man vil forsøge at udnytte attraktive niche-muligheder. Der vil blive og ér allerede gjort en indsats for at åbne for indskud via andre for syndikatet ikke normale spil-kanaler (Note: min oversættelse, og pointerende udelukkende min: - bl.a. brug af dummies hos større 1X2-euro-bookier). Der kan hentes store penge under en VM-slutrunde, og selvom det måtte kræve en ekstra praktisk indsats, så tager man det med, man kan få.
Dag 1 til "VM-seminaret" i Saigon blev brugt til mest en gennemgang af, hvad forretningsordenen i Saigon bliver under slutrunden, samt orientering hvad syndikatet op til og under slutrunden forventer af sine interne og eksterne pickstere. Det, sammen med løbende indtagelse af kaffe, te og forårsruller èn masse, naturligvis.
Syndikatets fokus på Dag 1 var, hvordan syndikatet ønskede at blive fodret af sine pickstere eller eksperter, om man vil, hvilket indikerer énvejstrafik, hvilket sådan set var fair nok, da syndikatet jo betaler.
Saigon-seminar, Dag 2:
Det var imidlertid kun Dag 1 og kommende forventninger til os pickstere. Overordnet mundede seminaret langtfra ud i en samlet énvejstrafik, idet vi forsamlede pickstere i dén grad også blev fodret, det ikke kun med forårsruller, men også med betting-input. Det på seminarets Dag 2.
Syndikatets gruppe af statistikere og tal-knusere havde før seminaret været flittigt i gang med at køre allehånde forskellige plays ind over tidligere slutrunder med henblik på at udnytte generelle resultat- og markedstrends under VM.
Sådanne markedstrends vil typisk før eller senere blive udvandet og slutteligt udvasket, idet der altid er grænser for hvor længe, der kan være huller i et marked. Men dette, at VM-slutrunderne pga. den store mængde af stupid money ikke udgør effektive markeder, gør, at disse "trends", diskrepanser mellem odds og reelle chancer, kan man også kalde det, tager meget længere tid at lukke, og pga. markedernes ineffektivitet måske rent faktisk aldrig bliver lukket.
Syndikatets tal-magikere havde ordet størstedelen af Dag 2 i Saigon, og der var flere interessante ting, som i hvert fald denne skribent fandt øjenbrynsløftende og flittigt noterede mig.
Jeg har med de mest generelle af dem fået tilladelse af Dr. Pho til at bringe dem videre til BetXperts læserkreds. Nul specifics fra syndikatets tal-folk omkring de enkelte kampe i Rusland dog, kun generelle værdi-trends – det ikke, fordi man frygter konkurrence fra BetXperts bruger-gruppe, men fordi, som Dr. Pho sagde, ”man skal ikke være så naiv at tro, der ikke foregår industriel spionage også inden den branche, vi er i...”
Lidt afledte godter vil der dog uvægerligt komme op til og under slutrunden, men disse vil primært være at finde i nogle af mine personlige BetXpert-spilanbefalinger. Sandsynligvis vil flere af mine kommende anbefalinger være stærkt inspireret af, hvad Dag 2 på seminaret i Saigon bibragte mig.
Og nogle af de generelle statistiske ting og trends, jeg har fået lov at løfte sløret for, er jeg også ret sikker på vil have interesse hos en stor del af BetXpert-brugerne. Primært disse vil jeg bruge pladsen på i morgendagens artikel i denne VM-serie. En artikel, som jeg har givet titlen "VM: Hvordan Saigon-syndikatet udnytter stupid money."
Artiklen er den tiende ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene holdene kan læses her.
