I de seneste sæsoner har Unibets logo været på brystet af FC Københavns spillertrøjer, men der er kommet kritik efter det er meddelt ud, at FCK og Unibet har forlænget aftalen frem til sommeren 2027.
Få Danmarks højeste odds hos Unibet
Unibet har været bettingpartner i FC København siden 2012 og den svenske spiludbyder afløste Carlsberg som trøjesponsor fra sommeren 2021.
Unibet bidrager med stort engagement og passion
Mikkel Grove Lindsted, kommerciel direktør i F.C. København udtrykker stor begejstring for aftalen med Unibet.
- ”Unibet er en stærk og loyal partner, der er præget af en stor kærlighed til F.C. København, vores fans og klubbens udvikling. De har først og fremmest fokus på at bidrage til fanoplevelsen samt fortællingen om klubben, og kombinationen af dette er helt afgørende for os. Unibets mangeårige engagement giver dem en stor indsigt i klubbens DNA, og det bidrager meget positivt til samarbejdet."
FCK har meldt følgende på FCK.dk:
"Fokus vil fortsat være på at skabe særlige fanoplevelser i Parken, underholdende indhold til FCKs fans, og sammen vil begge parter fortsætte rejsen med at skabe værdi for F.C. Københavns fans og Unibets kunder – naturligvis også med et fokus på tryghed og ansvarligt spil."
Lars Gade, Country Manager fra Unibet udtaler:
”For os er det hjerteblod at være en del af F.C. København og den succes, klubben repræsenterer. Vi er ovenud glade for, at vi fortsat kan bidrage til klubben og den positive udvikling. Jeg kan godt love, at det er med stort engagement og passion vi har besluttet at fortsætte vores engagement med klubben."
SF-politiker: Unge knægte får ødelagt deres liv af ludomani
Der er kommet stor debat om omfanget af reklamer for pengespil og den nye aftale mellem Unibet og FC København har også ført til skarpe reaktioner og kritik.
SF-politikeren Carl Valentin har tidligere meldt ud, at han ønsker forbud mod spilreklamer og på et sociale medie X har ordføreren kommenteret på FC Københavns nye aftale:
"- Når unge knægte får ødelagt deres liv af ludomani, har I en del af ansvaret, FC København! Virkelig skuffende at være vidne til som københavner."
- Carl Valentin (SF) mener, at FCK er med til at skubbe unge danskere ud i ludomani med deres samarbejde med Unibet*.
Nyheden om Unibet fortsat vil være trøjesponsor frem til 2027 får heller ikke stående bifald hos FCK-fansene på X / Twitter.
Bolden er på politikernes banehalvdel
Der har længe været forhandlinger om yderligere regulering af spillemarkedet og der bliver arbejdet på at lande en aftale, der skal bremse det voksende problem med ludomani blandt danskerne.
Inden folketingsvalget i november 2022 fremlagde skatteminister Jeppe Bruus (S) et udspil med ni forslag, der bl.a. skulle gøre op med de mange spilreklamer.
Der er endnu ikke kommet en udmelding fra Skatteministeriet omkring, hvornår en aftale vil være på plads.
De 9 forslag til forebyggelse af spilafhængighed
- Forbud mod reklamer fra fløjt-til-fløjt
- Forbud mod reklamer for bonusser
- Forbud mod reklamer i udvalgte tidsrum
- Forbud mod brug af autoriteter i markedsføring
- Stop pengespil i forklædning
- Begrænset eksponering for markedsføring
- Faste bevillinger til behandling af spilafhængighed
- Flere midler til undersøgelser
- Inspiration fra lignende områder
Kilde: Skatteministeriets udspil fra september 2022.
FC København reagerer på kritikken
FC København-direktør Jacob Lauesen svarer i et interview på den kritik, som klubben har modtaget, efter at man forlængede samarbejdet med Unibet.
- Det er ikke mig eller FCK, der laver lovgivningen, så vi respekterer selvfølgelig den lovgivning, der er på området, og hvis den skulle ændre sig på et tidspunkt, så må vi forholde os til det. Men vi har tillid til, at vi har politikere, der laver fornuftige og ansvarlige love.
FC København har i de seneste dage offentliggjort tre nye aftaler med Adidas, Unibet og Carlsberg.