Med skatteminister Jeppe Bruus i spidsen har regeringen fremlagt en række forslag for at begrænse omfanget af spilreklamer. Formålet er at stoppe den aggressive markedsføring fra spiludbyderne og beskytte danskere med pengespilsproblemer. BetXpert har set nærmere på regeringens forslag.
Følger man en reklameblok i pausen af en Champions League-kamp, så vil man typisk kunne se en række spilreklamer for blandt andre Danske Spil, Unibet, Mr Green, LeoVegas og Bet365. Men tv-stationerne kan måske se frem til at skulle fjerne spiludbydernes reklamer i forbindelse med sport i tv.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) er bekymret over udviklingen på spillemarkedet, og der er kommet stort fokus på spiludbydernes spilreklamer og det stigende antal af danskere i risiko for at udvikle ludomani. Antallet af reklamer om spil er steget markant, og en gennemgang foretaget af Kantar Gallup viser, at antallet af dagligt indrykkede annoncer, tv-reklamer og radiospots for spilbranchens produkter er mere end fordoblet fra 2012 til 2021.
Denne udvikling kan dog skyldes, at der i samme periode er kommet nye medier til i det seneste årti, og det er blevet mere udbredt at benytte flere forskellige platforme som facebook, Instagram, Twitter, Google og Spotify, hvor spiludbyderne kan ramme deres målgruppe.
Regeringen foreslår i deres Udspil på Spilområdet flere tiltag for at sætte ind for den aggressive markedsføringskultur.
Forbud mod reklamer fra fløjt-til-fløjt
Regeringen præsenterer blandt andet et forbud mod reklamer for pengespil, fra 15 minutter før en sportsbegivenhed går i gang, til 15 minutter efter den slutter. Dette indføres, da sportsbegivenheder ofte er indhyllet i mange reklamer for spil – både før, under og efter. Det skal få danskerne til at spille, f.eks. ved at indgå væddemål på den kamp, de ser.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har indkaldt partierne til forhandlinger om nye restriktioner og fortæller til Jyllands-Posten:
- Om det er 15 eller 30 minutter, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi får stoppet sammenblandingen mellem spilreklamer og sport i fjernsynet. En fodboldkamp er indhyllet i reklamer før, under og efter. Det skal forbydes.
Fra Jeppe Bruus lyder det også, at udbydere som Viaplay Group og Discovery vil blive omfattet af et kommende forbud mod reklamer for pengespil, selv om de sender på udenlandske sendetilladelser.
Forbud mod reklamer for bonusser
Fra 1. januar 2019 blev der indført et bonusloft på 1.000 kroner for samtlige spiludbydere med dansk licens, men der er i regeringens udspil lagt op til at sætte en stopper for reklamer for bonustilbud.
Et forbud mod brugen af bonusser i markedsføringen begrundes med, at flere spiludbydere forsøger at tiltrække spillere ved at tilbyde fristende velkomstbonusser og andre bonusser, der kan spilles for. Udover at få danskerne til at vælge den ene spiludbyder frem for den anden, så kan bonusserne virke tillokkende og medvirke til et større spilforbrug.
Forbud mod reklamer i udvalgte tidsrum
Det er ikke tilladt at målrette reklamer eller markedsføring mod mindreårige, men for at undgå at friste udsatte personer, skal det undersøges, om der skal indføres et forbud mod markedsføring for pengespil i udvalgte tidsrum. Det kan f.eks være i løbet af dagen for at sikre, at børn og unge under 18 år ikke udsættes for reklamer for spil.
Danske Spil er landets største annoncør
Det kan virke paradoksalt, at regeringen vil bekæmpe omfanget af spilreklamer, samtidig med at statsejede Danske Spil suverænt er den største annoncør. Men hvis Danske Spil letter foden fra reklame-speederen, så vil de risikere at miste markedsandele fra konkurrenterne på spillemarkedet.
Med medieinvesteringer for godt 185 millioner kroner topper Danske Spil listen over de brands og virksomheder, der købte flest reklamer i 2021- kilde: Kantar Gallup
Forbud mod brug af kendte i spilreklamer
Der er dog flere tiltag på vej, da regeringen også foreslår at forbyde brug af professionelle sportsudøvere og andre kendte autoriteter i reklamer for pengespil, da det sammenblander populærkultur og pengespil. Og det kan virke tillokkende for børn og unge, når et idol blåstempler at spille for penge.
Dette forslag kommer i forlængelse af, at Spilbranchen har aftalt et adfærdskodeks for ansvarligt markedsføring.
Spillemyndigheden: Danskernes spilforbrug er stabilt
Det er nu ti år siden, at det danske spillemarked blev liberaliseret, og Spillemyndigheden har i den forbindelse set på udviklingen. De understreger blandt andet, at ganske vist er danskernes spilleforbrug er steget, men tallene viser, at tager man hensyn til, at danskerne også er blevet rigere i samme periode, så er spilforbruget reelt tæt på uændret.
I deres rapport ´10 år med Liberalisering´ fastslår Spillemyndigheden således, at det samlede spilmarked i løbet af de ti år er steget fra ni mia. kr. til 10,3 mia. kr., hvilket svarer til godt syv pct. Oversætter man stigningen til kroner og øre, svarer det til, at hver voksen dansker i gennemsnit er gået fra at bruge 2.060 kr. i 2012 til knap 2.210 kr. i 2021.
I samme periode har danskerne dog også fået flere penge mellem hænderne. I 2012 udgjorde spilforbruget 0,44 procent af BNP, mens det i 2021 udgjorde 0,42 procent. Spilforbruget udgør derfor i dag omtrent samme andel af den danske økonomi som før liberaliseringen.
Spillemyndigheden måler spilforbruget som spiludbydernes bruttospilleindtægt (BSI). BSI beregnes ud fra spillernes indskud (inklusive bonusser) fratrukket gevinster, plus den kommission, spillere betaler for deltagelse i spil. BSI er altså et mål for, hvor meget spillerne samlet taber/bruger på spil.