Vores ugentlige BetXpert-opsamling highlighter nogle af ugens bedste og mest debatterede indlæg og brugertips. Denne uge handler bl.a. om en heftig debatteret Unibet-kampagne, hvor brugere fik limits ned til 4-5 kroner.
Unibet* har været i vælten den seneste uge. I to kampagner tilbød bookmakeren stribevis af boostede odds i forbindelse med "Black Friday" og "Cyber Monday." Det var dog ikke alle, som fik fuld gavn af kampagnen. Flere BetXpert-brugere kunne melde om limits ned til 4-5 kroner. Vi er stadig i gang med en opfølgning på kampagnen, hvor vi også får et svar fra Unibet*. Opfølgningshistorien skulle være klar om få dage. Indtil da kan du læse debatten her.
Hvordan påvirker det egentlig værdien af et spilforslag, hvis man har misset seks spil i træk? Analyseredaktør Jens Bøye giver et bud her i forbindelse med et spilforslag fra BetXperts russerekspert Toke.
"Expected goals model" kandiderer til årets nye begreb på BetXpert. Det er en avanceret form for skudstats, som kan være gavnlig at kende til i jagten på profit. Brugeren zAAz har i ugens løb kreeret endnu et kapitel til føjletonen. Læs om det her.
Fra avancerede modeller til det avancerede billardspil snooker. Lige nu er der godt gang i en af sæsonens absolutte højdepunkter, UK Championship, hvor brugeren HP har skrevet en imponerende optakt. Kig forbi her, hvor der er godt gang i debatten og daglige spiltips at vælge mellem.
Værdijagt og valgfeber
Når dette skrives ved vi endnu ikke, om det bliver et ja eller nej til, om det danske retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Men bookmaker-kunderne har allerede valgt side - de spiller entydigt på et nej. Læs den spændende debat om EU-retsforbeholdet i et betting-perspektiv.
Vanen tro skal vi også forbi brugertip-afdelingen, hvor brugeren MoneyBizz topper listen for de seneste 30 dage med et overskud på godt 10 units. De mange tips fra MoneyBizz har dog været voldsomt debatteret på grund af nogle alternative analysemetoder. Flere brugere mener ikke, at MoneyBizz vil klare sig, når variansen ryddes af vejen. Vi følger spændt med.
En helt ny bruger, Joergensen51, har også meldt sig på banen med flere spil på det seneste. Han ligger faktisk med en hitrate på 5 ud af 5 og et enkelt voided bet. Tjek brugertipperen ud her.
Lad os slutte, hvor vi startede: Med limits. BetXpert søger nemlig limit-ramte spillere, som er parat til at stå frem og fortælle lidt om deres situation. Formålet er at gå i dybden og få belyst og afmystificeret det forkætrede fænomen.