Vores ugentlige BetXpert-opsamling highlighter nogle af ugens bedste og mest debatterede indlæg og brugertips fra jer brugere. Denne uge handler bl.a. om, hvad der sker, hvis man trykker eksperten på maven og beder om alternative spil.
Vi begynder med Facebook-spillesiden "VBF - Verdens Bedste Fiduser." Det var nemlig ugen, hvor BetXpert fandt store fejl i spillesidens bettingregnskab. Det fik brugerne ud af busken - flere havde nemlig også fulgt siden, men kunne heller ikke få regnskabet til at stemme. Læs også opfølgeren på historien, hvor VBF på Facebook-siden erkendte, at der var sket "enkelte fejl".
Du står til en pæn gevinst på din bettingkupon og mangler kun én igangværende kamp. Skal man så "cashe out" og tage gevinsten, mens tid er? Diskussionen blev aktuel ovenpå Superliga-kampen Hobro - Esbjerg. Her førte Hobro kampen dybt ind i overtiden, indtil dommeren forvekslede en brystkasse med en arm. Læs debatten om gardering/ikke gardering.
I samme åndedrag kan nævnes, at BetXpert barsler med en artikel, hvor vi ser på tilbagebetalingsprocenterne for cashout og prøver at dykke dybere ned i, om funktionen kan bruges med succes eller blot er bookmakernes "cash cows."
Tryk eksperten på maven
Bare fordi du kommer for sent til et ekspertspil, så kan der stadig være værdi tilbage på alternative spil, hvis du spørger eksperten. Tag fx Mike Larsens ishockeytips, som ofte slashes relativt hurtigt efter, de bliver lagt ud. Trykkes han på maven, er han flink til at kigge på andre spilvarianter. Se, hvad han diskede op med, da brugerne spurgte i forbindelse med et spiltip til Genofte - Herlev.
Kan man tillade sig at kritisere et bet, efter det er spillet? Det er vi som regel ikke meget for, da tingene oftest ser ret indlysende ud i "bagklogskabens ulidelige klare lys", som byggematadoren Kurt Thorsen formulerede det. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme en god "post match-"debat ud af et spiltip, der er gået i vasken. Se bl.a. dette eksempel fra Brøndby - FCK i søndags.
Skarpe brugere
Som afrunding skal vi lige forbi brugertipsafdelingen, hvor der ofte findes lækkerier. Tag fx BetXpert-kendingen Sanderf, der i søndags lurede en flot schweizisk fidus.
Synes du også den computertekniske E-Sport-terminologi er sort snak med begreber som midlaner, shotcaller og first blood? Uanset om man fatter det eller ej, så er der flere velbevandrede E-Sport-eksperter på BetXpert, som gør ondt på bookmakerne. En af dem er Kevin Toftegaard, der mest gør sig i DotA 2. Og det går godt! Læs også hans fine introartikel til E-Sport her
Et kig på brugertipsafdelingen afslører også, at verdens største ishockey-liga NHL er på trapperne. Ud af det blå er brugeren Kier dukket op med adskillige fine og indsigtsfulde brugertips på NHL-holdenes træningskampe. Måske han var værd at kigge nærmere på?