Vores nye ugentlige BetXpert-opsamling indkapsler og highlighter nogle af ugens bedste debatindlæg og brugertips fra jer brugere. Denne uge handler det om en vild De Gea-trade, en svimlende betvalue samt en bruger, der tager springet som ny NFL-ekspert.
Vi starter ved det netop overståede VM i Atletik, hvor rbjsyd var på banen med et tip, der indeholdt en svimlende betvalue på 247%. Han mente i den grad, at Betfair Sportsbook* havde undervurderet de jamaicanske løbeheste i disciplinen 4*400 meter.
Om det overhovedet er muligt at finde så godt et tip til VM, er en diskussion værd, som rbjsyd selv lagde op til. Ikke desto mindre endte tippet med at gå hjem til flotte odds 5,5.
VM i atletik blev afløst af årets sidste Grand Slam-turnering, hvilket har skabt godt liv i tennisdebatten. Udover optakter til både herrerne og damernes turnering, så har brugerne en interessant tennistråd kørende, hvor der dagligt lægges spiltanker og tips ud fra kyndige tennisfolk. Få inspiration og se bl.a. det profetiske tip, som Mr. Profit havde succes med til odds 5.
Ryddede Betfair* i 1,01
Vi skal også forbi brugeren "guldmorten", der i ugens løb levede op til sit navn. guldmorten sad mandag aften og kunne læse, at nu var De Gea-handlen som godt som i hus. Spanieren skulle fra Manchester United og hjem til Madrid - oddset på Betfair* var matchet i 1,01. Men var det nu så sikker alligevel? Læs den vilde historie om, hvordan han layede i odds 1,01.
Ugen har også budt på heftig debat og kritik i kølvandet på et stort interview, som BetXpert har lavet med Betsafe/Nordicbet om et stigende bonusmisbrug. Er bookmakerne kun kolde, kyniske og profitmaksimerende selskaber, eller er det rent faktisk helt fair at tage kampen op med bonusmisbrug?
"Første dansker i rummet - første kvinde som ekspert"
Går man ind under kategorien fodboldnørd, hvis man for sjov skyld zoomer ind på et specifikt hold i den engelske Championship og vælger at følge det skarpt gennem hele sæsonen? Vi tillader os at sige ja. Læs om den skøre idé, som BetXpert-brugeren Perten skriver om i denne tråd.
Til sidst også en high five til brugeren bucsgirl, der har taget springet som brugertipper til ny eksperttipper i NFL og MLB. Det fortjener i sig selv en lykønksning, men mere bemærkselsværdigt er det, at denne "bucsgirl" hedder Anita Pedersen og har som første kvinde nogensinde banet sig vej til BetXperts ekspertpanel. Det var noget, som brugerne bifaldt - meldingen kom desuden samme dag, som den danske astronaut Andreas Mogensen var på vej ud i rummet. Det fik "The observer" til at lave denne kobling: "Første dansker i rummet, og første kvinde i betxpert-panelet... Det er bedrifternes dag."