Tour de France afgøres som regel i bjergene, og i år er næppe nogen undtagelse. Jesper Carstens har kigget nærmere på løbets afgørende stigninger.
Årets Tour de France køres på en afsindigt varierende rute med brosten, holdløb og en enkeltstart, men som altid er det bjergetaperne, der forventes at blive det mest afgørende punkt i løbet. Det er i al fald de etaper, som cykelfans som oftest ser frem til.
I år er blandt andet legendariske Alpe d'Huez på programmet, mens arrangørerne også har været på jagt efter nye stigninger, der skal være med til at modernisere løbet.
I alt er der fundet plads til tre bjergafslutninger, og selvom arrangørerne tydeligvis vil gøre sit for at begrænse bjergetapernes betydning - hvilket vi tydeligt så sidste år - så ventes de tre bjergafslutninger at blive mere afgørende i år, end de var for et år tilbage, hvor forskellene blev lavet andre steder.
Sådan kan det også gå i år, ingen tvivl om det. Niveauet hos de bedste ser ud til at være ganske lige, hvorfor det kan ende med, at de matcher hinanden i bjergene og så laver forskellen på brostensetapen, holdløbet eller enkeltstarten, hvilket selvfølgelig er en del af gamet
Men arrangørerne har lavet en væsentlig forskel i år, hvor bjergafslutningerne er hårdere, end de var for et år siden, hvor det hele blev afgjort på de sidste par hundrede meter på Peyragudes og La Planche des Belles Filles.
Der er 21 seriøse stigninger i årets løb, der strækker sig over 21 etaper. Jeg gennemgår alle herunder, men det er afgjort ikke alle, der ventes at få en afgørende rolle i løbet. Jeg peger afslutningsvist på hvilke stigninger, der får den vigtigste rolle i løbet.
Hvis du vil gå direkte til en bestemt etape, så brug navigationen til højre.
Årets stigninger - oversigt
Alle de afgørende stigninger i årets Tour de France er samlet i oversigten her. Der er selvsagt flere stigninger i løbet, men nogle af dem er så langt fra målstregen, at jeg ikke forventer, at de kommer til at spille en afgørende rolle i løbet.
Der kan klikkes på de enkelte stigninger, hvorefter man tages ned til en tekst, der forklarer mere om stigningen.
| Etape | Stigning | Kat | % | KM | HM | Fra top til mål |
|---|---|---|---|---|---|---|
|
6 |
Mûr-de-Bretagne ** |
3 |
6,9 |
2,0 |
293 |
0 |
|
10 |
1 |
8,9 |
8,8 |
1.297 |
29 |
|
|
10 |
1 |
8,5 |
7,5 |
1.618 |
15 |
|
|
11 |
HC |
8,2 |
12,4 |
1.723 |
82 |
|
|
11 |
HC |
7,7 |
12,6 |
1.748 |
50,5 |
|
|
11 |
2 |
6,5 |
5,7 |
1.968 |
38 |
|
|
11 |
La Rosière ** |
1 |
5,8 |
17,6 |
1.855 |
0 |
|
12 |
HC |
6,2 |
25,3 |
2.000 |
121,5 |
|
|
12 |
HC |
5,2 |
29,0 |
2.067 |
54 |
|
|
12 |
Alpe d'Huez ** |
HC |
8,1 |
13,8 |
1.850 |
0 |
|
14 |
2 |
10,1 |
3,0 |
1.030 |
1,5 |
|
|
15 |
1 |
6,3 |
12,3 |
1.205 |
41 |
|
|
16 |
2 |
7,1 |
5,4 |
1.069 |
63 |
|
|
16 |
1 |
8,1 |
6,9 |
1.349 |
47,5 |
|
|
16 |
1 |
7,1 |
8,3 |
1.292 |
10,5 |
|
|
17 |
1 |
6,7 |
14,9 |
1.645 |
51,5 |
|
|
17 |
1 |
8,3 |
7,4 |
1.580 |
28 |
|
|
17 |
HC |
8,7 |
16,0 |
2.215 |
0 |
|
|
19 |
HC |
7,3 |
17,1 |
2.115 |
92 |
|
|
19 |
2 |
5,8 |
8,6 |
1.156 |
39,5 |
|
|
19 |
HC |
4,9 |
16,6 |
1.709 |
19,5 |
* = Sidste stigning på etapen
** = Målstigning
Der er nogle etaper, der afgøres på en bakkestigning, for eksempel Mur de Bretagne og Mende. Disse stigninger er hårde, men jeg regner dem ikke som en afgørende målstigning, da de i højere grad kan kategoriseres som en bakkeafslutning. Det er måske en fejl, men jeg beskriver dog stadig stigningerne.
De afgørende målstigninger
11. etape: La Rosière
Den første rigtige målstigning falder på 11. etape, hvor La Rosière afslutter en hård, kort etape. Stigningen er isoleret set ikke hård (men dog ret lang), men selve etapen kan blive kørt hårdt, hvilket påvirker stigningens sværhedsgrad.
Fakta om La Rosière
17,60 kilometer lang
5,8 % i snit
Topper i 1.855 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 0 kilometer fra mål
De tre foregående stigninger er Montée de Bisanne, Col du Pré og Cormet de Roselend. De kan bruges på mange måder, da der her er tale om en kort etape. Det indbyder ofte til angreb udefra, men højest sandsynligt bliver der nok "bare" sat pres på fra de stærke hold i håb om at isolere lidt.
Dermed skal slaget sandsynligvis stå på La Rosière. Stigningen er 17,6 kilometer lang og stiger i snit blot med 5,8 %, men tag ikke fejl: der kan godt ske ting og sager her.
Stigningen er delt op i tre dele. De første seks kilometer er blot svagt stigende. Dernæst kommer der 6-7 kilometer, der stiger med 8-9 %, inden den flader ud til 4-5 % på de sidste fire kilometer. Det er klart, at det ikke er jordens hårdeste stigning, så meget afhænger af, hvordan etapen køres.
Der er dog ret gode chancer for, at etapen bliver kørt hårdt. Kortere etaper (denne er 108 kilometer) indbyder ofte rytteren til at køre mere offensiv, og jo mere offensivt, der bliver kørt tidligt på etapen, jo hårdere vil den afsluttende stigning føles.
Det kan blive godt, men det har også mulighed for at blive en lille fuser. Hvis rytterne er friske på den sidste stigning, er der solid chance for, at de bedste ryttere kan begrænse tidstabet til hinanden.
12. etape: Alpe d'Huez
Alpe d'Huez er måske Tour de Frances mest kendte bjerg. For første gang siden 2015 er stigningen med i løbet igen.
Fakta om Alpe d'Huez
13,80 kilometer lang
8,1 % i snit
Topper i 1.850 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 0 kilometer fra mål
De fleste vil se meget frem til Alpe d'Huez. Stigningen er så kendt, at selv folk, der ikke er specielt fanget af cykelsport, har hørt om den. Det er dog hverken den længste, stejleste eller højeste stigning i Tour de Frances historie, men som skemaet herunder viser, så kan der skabes store tidsforskelle mellem de bedste.
I 2008 vandt Carlos Sastre stort set løbet, da han satte 2:03 ind på kontoen i forhold til konkurrenterne, der dog ikke lavede tidsforskelle indbyrdes. I 2013 og 2015 satte Quintana trumf på og Froome under pres. I 2011 kunne favoritterne - Andy og Frank Schleck og Cadel Evans - dog ikke tage tid på hinanden.
Der kan komme tidsforskelle her. Det er en stigning, hvor Nairo Quintana typisk har været flyvende, mens Chris Froome endnu aldrig har præsteret godt på Alpe d'Huez. Stigningen i sig selv er dog ikke skræmmende for rytterne, hvis man udelukkende kigger på de rå data: 8,1 % over 13,80 kilometer. De har passeret hårdere stigninger i løbet af deres karriere.
Til gengæld vil der være vanvittigt god stemning på stigningen med tonsvis af tilskuere, og man må ikke undervurdere den mentale betydning, særligt ikke i en sport som cykelsport. Og i et løb, hvor der "kun" er tre seriøse bjergafslutninger, så handler det om at gribe mulighederne. Alpe d'Huez skal nok blive en nøgle-etape i årets løb, og jeg rangerer stigningen som den næstvigtigste i år.
Jeg synes godt, at man kan argumentere for, at Alpe d'Huez er en overvurderet stigning. Der er store fortællinger om den, bevares, og der har været kørt godt cykelløb, men der er en håndfuld stigninger, der er mere interessante end Alpe d'Huez. I de senere år er det ofte endt med, at udbrud har kørt om sejren.
| Årstal | Løb | Etapevinder | Tid til #2 | Tid til #10 |
|---|---|---|---|---|
| 2001 |
|
|
1:59 | 4:07 |
| 2003 |
|
|
1:45 | 3:36 |
| 2004 |
|
|
1:01 | 2:27 |
| 2006 |
|
|
0:11 | 1:49 |
| 2008 |
|
|
2:03 | 2:15 |
| 2011 |
|
|
0:14 | 1:15 |
| 2013 |
|
|
0:59 | 4:15 |
| 2015 |
|
|
0:18 | 2:50 |
Tour de France
Lance Armstrong
Iban Mayo
Frank SchleckAlpe d'Huez er blevet kørt mange gange udover de ovennævnte (og i andre løb), men jeg har valgt at skille ved årtusindskiftet.
17. etape: Col du Portet
Mens mytiske Alpe d'Huez vil stjæle meget opmærksomhed i opbygning til løbet, så er det Col du Portet, der er løbets vigtigste stigning.
Fakta om Col du Portet
16,0 kilometer lang
8,7 % i snit
Topper i 2.215 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 0 kilometer fra mål
Hvis der er nogle klatrere, der har lidt energi tilbage, så spiller de ud på Col du Portet. Det er den bedste stigning, jeg har set i Tour de France i de seneste mange år. Den er 16 kilometer lang og stiger i snit med 8,7 %.
Det er ret hårdt. 8,7 % kan godt lyde lidt fesent, når Giro d'Italia og Vuelta a España kæmper om at finde de mest vanvittige stigninger i deres land, men tag ikke fejl. Det er en rigtig hård stigning, hvor der kan komme store tidsforskelle, selv hvis alle favoritterne holder sig i ro til bunden af Col du Portet.
Der er to stigninger før Col du Portet, og umiddelbart håber arrangørerne, at de kan få nogle ryttere i offensiven - akkurat som man har set, eksempelvis Alberto Contador ofte gør på disse korte etaper.
Typisk har det dog været på etaper, hvor målstigningen har været en tand lettere end Col du Portet, og jeg tror, at den svære stigning gør, at nogle af de optimistiske favoritter holder sig lidt i ro. Man kan miste utrolig meget tid på Col du Portet, hvis man har fejlberegnet energimængden.
Og tendensen i de seneste år har været, at rytterne er trætte, når de når tredje uge. Der har været mange fesne bjergetaper i slutningen af Grand Tours, fordi rytterne har manglet energi til at lave en forskel. Sidste år var der kun én hård bjergafslutning - Col d'Isoard - og her blev der ikke lavet nogen egentlig forskel, måske fordi energidepoterne var tømte.
Det er den helt store frygt med Col du Portet-stigningen, og derfor har arrangørerne nok valgt at gøre brug af en kort etape. Håbet er måske, at rytterne har mere energi ved foden af Col du Portet, da de blot har kørt lige knap 50 kilometer på etapen, end de ellers ville have på en 200 kilometer lang etape.
På papiret ser det godt ud, og det kan blive en spændende etape, hvad enten de angriber tidligt på etapen eller venter til Col du Portet. Min frygt er bare, at rytterne er for trætte efter en lang tour. Det har været tendensen, og der er ingen tvivl om, at arrangørerne i disse år leder efter den rette "opskrift", når de laver deres eksperimenterende ruter.
Andre vigtige stigninger
Selvom tendensen ofte er, at tidsforskellene oftest kun opstår, når Tour de France-etaperne slutter på toppen af en stigning - hvilket vi i høj grad så i 2017, hvor adskillige etaper blev neutraliseret på grund af en nedkørsel - så er det ikke udelukkende på målstigninger, at man skal tune ind foran tv'et.
Der er andre afgørende stigninger i årets løb, og dem vil jeg gennemgå herunder. Tidligere har man set løb blive afgjort på stigninger udefra, fordi de opfordrer til angreb, men det sker sjældnere i Tour de France, der synes mere kontrolleret end Giro d'Italia og Vuelta a España.
6. etape: Mûr-de-Bretagne
Den lille målbakke, Mûr-de-Bretagne, er blevet hyppigt brugt de seneste år af Tour de France. I år skal stigningen bruges to gange på de sidste 16 kilometer, og etapen slutter på den lille eksplosive stigning.
Fakta om Mûr-de-Bretagne
2,00 kilometer lang
6,9 % i snit
Topper i 293 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 0 kilometer fra mål
Mûr-de-Bretagne er ikke løbets hårdeste stigning, men det er en lille bakke, der plejer at være garant for et glimrende cykelløb. Den har været brugt to gange i Tour de France de seneste 8 år.
I 2011 var Cadel Evans få centimeter stærkere end Alberto Contador, mens Alexis Vuillermoz fik sit store gennembrud i 2015, da han tæskede alle favoritterne.
Med sine 6,9 % i snit er det ikke jordens hårdeste stigning. Den er hårdest i bunden, hvorefter den flader lidt ud på de sidste meter, og det plejer at betyde, at tidsforskellene er små. Den kan sammenlignes med Mur de Huy fra Fleche Wallonne, men den er dog knap så hård.
Etapen slutter faktisk på toppen af Mûr-de-Bretagne, men det er ikke just en bjergetape, men snarere en bakkeafslutning. Den er dog alligevel med i denne artikel, da der trods alt kan skabes forskelle.
I år kører de den to gange i finalen. Det betyder næppe alverden, men måske kan et sent udbrud etablere sig i finalen, men typisk ender det i en klassementsafgørelse. Som tidsforskellen i de senere år indikerer, så kommer denne stigning næppe til at afgøre Tour de France.
| Årstal | Løb | Etapevinder | Tid til #2 | Tid til #10 |
|---|---|---|---|---|
| 2011 |
|
|
0:00 | 0:06 |
| 2015 |
|
|
0:05 | 0:10 |
Cadel Evans10. etape: Col de Romme og Col de la Colombière
På 10. etape kommer bjergene for alvor. Etapen slutter ikke på toppen af en stigning, men da de kørte samme etape i 2009, blev der sat nogle ting på plads.
Fakta om Col de Romme
8,80 kilometer lang
8,9 % i snit
Topper i 1.297 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 29 kilometer fra mål
Fakta om Col de la Colombière
7,50 kilometer lang
8,5 % i snit
Topper i 1.618 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 15 kilometer fra mål
Normalt bliver etaper, der slutter med en nedkørsel, neutraliseret i Tour de France. Tilbage i 2009 kørte de dog den samme finale, som der venter rytterne i 2018, og her formåede Fränk Schleck, Andy Schleck og Alberto Contador at distancere alle de øvrige ryttere i klassementet. Etapen dengang var dog hårdere.
Kigger man på de to stigninger, så kan man godt forestille sig, at der kan ske noget opad. Col de Romme er med sine 8,9 % i snit småstejl, men det er nok ikke her, at der for alvor bliver spillet ud. Særligt ikke, hvis fx Team Sky dominerer op ad stigningen, som vi har set de seneste mange år. I stedet bruges denne stigning til at tynde ud blandt klassementsrytterne og deres hjælpere.
Col de la Colombière har næsten samme stigningsprocent (8,5 %), men er lidt kortere. Den er mere konstant end Col de Romme, og stigningen er i sig selv ret hård. Man kunne sagtens forestille sig, at der blev spillet ud her, særligt med tanke på, at målstregen falder umiddelbart efter nedkørslen.
Men meget afhænger af løbets situation, for hvis et hold (hvilket typisk har været Team Sky de seneste mange år) sidder i front med en håndfuld ryttere tilbage på Col de la Colombière, så vil de øvrige hold ikke for alvor spille ud.
| Årstal | Løb | Etapevinder | Tid til #2 | Tid til #10 |
|---|---|---|---|---|
| 2009 |
|
|
0:00 | 6:10 |
11. etape: Montée de Bisanne, Col du Pré og Cormet de Roselend
Fakta om Montée de Bisanne
12,4 kilometer lang
8,2 % i snit
Topper i 1.723 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 82 kilometer fra mål
Fakta om Col du Pré
12,60 kilometer lang
7,7 % i snit
Topper i 1.748 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 50,5 kilometer fra mål
Fakta om Cormet de Roselend
5,70 kilometer lang
6,5 % i snit
Topper i 1.968 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 38 kilometer fra mål
Der er ingen tvivl om, at 11. etape er en hård etape, der kan ændre mange ting i klassementet. "Desværre" kører de stigningerne i modsat rækkefølge af, hvor svære de er. De kører således den hårdeste stigning - Montée de Bisanne - først, men fra toppen af denne er der hele 82 kilometer til målstregen.
Herefter kommer en lidt lang nedkørsel, før de står ved bunden af Col du Pré. Den stigning kommer akkurat før Cormet de Roselend, og det er nok særligt her, at der skal komme et udspil, hvis man vil forsøge at komme den sidste stigning - La Rosière - i forkøbet.
Som udgangspunkt udmatter de tre stigninger kun, men den korte etape på blot 108 kilometer åbner op for, at der kan ske noget udefra. Forvent, at nogle af holdene sender dygtige folk i udbrud, så der kan ske noget uventet undervejs. Det er en perfekt etape til at lave taktiske udspil.
Etapen slutter på La Rosière, der er en målstigning. Det er første gang, at den stigning er med i Tour de France.
12. etape: Col de la Madeleine og Col de la Croix de Fer
12. etape byder på en lang række af Tour de France historiens mest mytiske stigninger. Etapen slutter på Alpe d'Huez, og den finale gør nok, at de to stigninger forinden betyder mindre, men ikke desto mindre er det to stigninger, der bør nævnes.
Fakta om Col de la Madeleine
25,3 kilometer lang
6,2 % i snit
Topper i 2.000 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 121,5 kilometer fra mål
Fakta om Col de la Croix de Fer
29,0 kilometer lang
5,2 % i snit
Topper i 2067 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 54 kilometer fra mål
Hverken Col de la Madeleine eller Col de la Croix de Fer er specielt hårde, men opkørslen af de to stigninger udgør 54,3 kilometer af etapens i alt 175 kilometer, så en stor del af etapen går med at passere disse stiginger.
Det er stigninger, der er gode til at etablere et udbrud, og det er før set, at solide klatrere er stukket af på stigninger som disse for dernæst at holde forspringet på Alpe d'Huez. Det er nok også sådan, det kommer til at blive i år.
Jeg forventer ikke favoritudspil før den sidste stigning, men i stedet kan vi forvente at se de stærke hold kontrollere begivenhederne på de to stigninger og stille og roligt sætte konkurrenterne.
Etapen slutter som nævnt på Alpe d'Huez.
14. etape: Côte de la Croix Neuve (Mende)
I de senere år har Tour de France benyttet sig af mange eksplosive finaler, såsom Mûr de Bretagne og Mur de Huy, men også Mende-stigningen kan nævnes i den sammenhæng. Stigningen er eksplosiv og kan koste værdifulde sekunder.
Fakta om Mende
3,00 kilometer lang
10,1 % i snit
Topper i 1.030 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 1,5 kilometer fra mål
Mende-stigningen bruges fra tid til anden. Det er ikke den stigning, man vinder Tour de France på, men man kan tabe meget værdifulde sekunder til konkurrenterne. Det er nemlig en eksplosiv stigning, der over 3 kilometer stiger med mere end 10 % i snit, før de sidste 1,5 kilometer går ind mod målstregen.
I 2010 kæmpede Joaquim Rodriguez og Alberto Contador en brav kamp op ad stigningen, men typisk er det en etape, hvor et udbrud får lov til at kæmpe om sejren, især når den er placeret her i uge to.
I 2015 var Chris Froome den bedste klassementsrytter. Han tog ét sekund på Quintana, fire på Valverde og 19 på Contador (samt endnu flere på Nibali og de øvrige), så forskellene er givetvis små mellem de bedste. Man kan nok snakke om, at "sejren" blandt klassementsrytterne betyder en del mere mentalt, end det reelle slutprodukt giver.
Stigningen er også blevet brugt i fx Paris-Nice i de senere år (2007, 2010 og 2012), hvor den (naturligt nok) har en mere afgørende betydning end her, og derfor vises kun de seneste Tour de France-resultater herunder:
| Årstal | Løb | Etapevinder | Tid til #2 | Tid til #10 |
|---|---|---|---|---|
| 2005 |
|
|
0:27 | 2:38 |
| 2010 |
|
|
0:00 | 0:15 |
| 2015 |
|
|
0:02 | 0:33 |
Stephen Cummings15. etape: Pic de Nore
Den måske mindst vigtigste stigning falder på den kuperede 15. etape. Pic de Nore spår jeg ikke mange chancer for at påvirke udfaldet af Tour de France.
Fakta om Pic de Nore
12,30 kilometer lang
6,3 % i snit
Topper i 1.205 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 41 kilometer fra mål
Det er svært at forestille sig, at Pic de Nore kommer til spille en vigtig rolle i årets løb. Den topper 41 kilometer fra målstregen og er det eneste rigtige bjerg på den kuperede etape. Jeg forventer i al fald ikke, at favoritterne spiller ud allerede her, især fordi stigningen "blot" er hård i bunden. De første 7 kilometer stiger mellem 6-9,5 %, hvorefter den "flader" ud til 5-5,5 % op mod toppen.
Den kan måske bruges som afsæt for et angreb i et eventuelt udbrud eller lignende, men det er svært at forestille sig, at den kommer til at påvirke klassementet ret meget.
16. etape: Col de Portet d'Aspet, Col de Menté & Col du Portillon
Rytterne vil måske allerede begynde at tænke på 17. etape, men 16. etape må ikke undervurderes. I et løb med kun tre deciderede bjergafslutninger skal landskabet udnyttes. Sidste stigning på 16. etape kan resultere i ballade.
Fakta om Col de Portet d'Aspet
5,4 kilometer lang
7,1 % i snit
Topper i 1.069 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 63 kilometer fra mål
Fakta om Col de Menté
6,9 kilometer lang
8,1 % i snit
Topper i 1.349 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 47,5 kilometer fra mål
Fakta om Col du Portillon
8,3 kilometer lang
7,1 % i snit
Topper i 1.292 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 10,5 kilometer fra mål
Det er ikke de længste stigninger, der venter på 16. etape, men de kommer alle inden på de sidste 70 kilometer og kan derfor skabe noget ballade. Den første stigning stiger i snit med 7,1 %, og her sker der næppe meget på de blot 5,4 kilometer, men et stærkt hold bør sætte tempo her.
Det tempo kan man fastholde på Col de Menté, der er lidt længere og lidt hårdere. Efter denne stigning følger der en lille dal, hvorfor man næppe spiller sig selv ud på Col de Menté.
På sidste stigning - Col du Portillon - kan jeg godt se, der sker noget. Den er 8,3 kilometer lang og stiger i snit med 7,1 %. Det er ikke den hårdeste stigning, men den er dejlig konstant hele vejen op til toppen. Det passer godt til flere af de potentielle vinderkandidater i årets Tour de France.
Etapen slutter med en nedkørsel fra Col du Portillon, og også her kan der laves lidt forskelle. Det er en svær etape at vurdere på forhånd, men en rytter med store cojones kan spille ud her og vinde lidt vigtig tid før årets konge-etape.
17. etape: Montée de Peyragudes og Col de Val Louren-Azet
17. etape er kun 65 kilometer lang, men indeholder tre seriøse stigninger, og kan med rette kaldes for årets kongeetape. Her kigger jeg nærmere på de to første stigninger på etapen.
Fakta om Montée de Peyragudes
14,9 kilometer lang
6,7 % i snit
Topper i 1.654 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 51,5 kilometer fra mål
Fakta om Col de Val Louren-Azet
7,4 kilometer lang
8,3 % i snit
Topper i 1.580 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 28 kilometer fra mål
Det her bliver utvivlsomt løbets mest hypede etape. Etapen starter ved foden af Montée de Peyragudes, der er 14,9 kilometer lang og stiger med 6,7 % i snit, så man kan forvente, at løbet bliver ret kaotisk fra starten af. Alle gode klatrere vil forsøge at stikke af i et udbrud, og det kan betyde, at der opstår kaos, da de stærke hold også gerne sender folk afsted.
Fra toppen af denne stigning er der en nedkørsel, inden Col de Val Louren-Azet venter. Den er 7,4 kilometer lang og stiger med 8,3 % i snit. Fra toppen er der blot 28 kilometer til målstregen. Alt kan ske på den her stigning. Jeg kan både se favoritter spille ud, fordi det er ved at være sidste chance, men jeg kan også se det blive ganske roligt.
Det er korrekt, at der ofte er spændende kørsel på korte etaper, men det er ikke tilfældigt, at Alberto Contador ofte har været hovedpersonen bag de angreb. Kunne man forestille sig Nairo Quintana tage initiativ til det samme? Froome? Valverde? De er mere konservative, men er løbet ved at glide ud mellem fingrene, så kan det blive nødvendigt.
Det er dog muligt, at deres lyst til at spille ud på Col de Val Louren-Azet dæmpes lidt, af at den vigtigste stigning i løbet venter forude. Etapen slutter nemlig på Col du Portet, og jeg vurderer, at det er den vigtigste stigning for klassementet.
19. etape: Col du Tourmalet, Col des Bordères og Col d'Aubisque
Col d'Aspin, Col du Tourmalet og Col d'Aubisque. Tour de France-arrangørerne har gjort alt, hvad de kunne, for at få velkendte stigninger ind på denne etape.
Fakta om Col du Tourmalet
17,1 kilometer lang
7,3 % i snit
Topper i 2.115 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 92 kilometer fra mål
Fakta om Col des Bordères
8,6 kilometer lang
5,8 % i snit
Topper i 1.156 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 28 kilometer fra mål
Fakta om Col d'Aubisque
16,6 kilometer lang
4,9 % i snit
Topper i 1.709 meters højde
Højeste stigningsprocent: -
Topper 19,5 kilometer fra mål
Hvis nogle bjergryttere har mere at skyde med, så skal det ske på den her etape. Problemet er bare, at det ikke er en oplagt etape til at gøre en forskel.
Stigninger som Col du Tourmalet og Col d'Aubisque er velkendte for de fleste, men de er ikke specielt fede. Col d'Aubisque er den sidste store udfordring i Tour de France (udover enkeltstarten på 20. etape), men 4,9 % over 16,6 kilometer... hvem skal kunne lave en forskel her?
En dygtig nedkører kan måske lave en forskel på nedkørslen, men som udgangspunkt forestiller jeg mig, at favoritterne sidder relativt samlet på den her etape.
Jesper Carstens' vurdering: Her vindes Touren
Det var så alle de afgørende stigninger, men på hvilke stigninger bliver løbet så afgjort?
Det er svært at vurdere, for det afhænger meget af, hvordan løbet bliver kørt. Hvis for eksempel Nairo Quintana eller Chris Froome mister meget tid på brostensetapen, så skal de selvsagt ud og køre løbet en del mere offensivt end ellers.
Men her følger mit bud på de fem mest afgørende stigninger i årets løb. Det er ikke nødvendigvis de hårdeste stigninger, men de stigninger, hvor man kan forvente, at der kommer de største tidsforskelle mellem favoritterne.
| # | Stigning | Etape | Sværhedsgrad (1-5) |
|---|---|---|---|
| 1 |
17 |
 |
|
| 2 |
12 |
 |
|
| 3 |
10 |
 |
|
| 4 |
11 |
 |
|
| 5 |
16 |
|
Årets løb indeholder dog blandt andet en brostensetape, et holdløb og en enkeltstart, hvorfor løbet kan afgøres andre steder end i bjergene. Man må dog aldrig undervurdere bjergetapernes betydning.
