BetXperts cykeleksperter Jesper Sørensen og Jacob Nordestgaard har forfattet en stor guide til årets Tour: Gennemgang af etaperne, odds-oversigter samt værdi-kig på favoritterne og outsiderne til den gule trøje plus de tre andre trøjer...

BetXperts Tour de France Guide 2014

Alle veje fører til Paris, i hvert fald i Tour de France der i år lægger ud i engelske Leeds. Den 101. udgave af det hæderkronede franske etape-cykelløb starter d. 5. juli i Storbritannien og slutter med paradekørsel på Champs-Élysées d. 27. juli. Ligesom i fjor bliver det med al sandsynlighed en sprinter, der får æren af at kunne iføre sig løbets første gule trøje, da arrangørerne har valgt at starte løbet med en flad etape.


De 21 etaper består af otte flade etaper, en brostensetape, fem bakkede etaper, seks bjergetaper (hvoraf hele fem af dem slutter med mål på toppen) og en enkelt enkeltstart.

Tour-feltet skal blandt andet prøve kræfter med kendte stigninger som Col d’Izoard, Col du Tourmalet, Hautacam, Col de Peyresourde med flere - og der er lagt op til en intens duel mellem Alberto Contador og den forsvarende vinder Chris Froome.

Men før du læner dig tilbage i sofaen og nyder løjerne på de franske (og indledningsvist engelske) landeveje, kan vi varmt anbefale dig at læse BetXperts guide til årets Tour de France. Uanset om du vil oddse på løbet eller bare følge den gule trøje i de høje bjerge.


Guiden byder på analyser af de største favoritter til løbets 4 trøjer, odds-oversigter samt etapeprofiler og -analyser til alle etaper i årets franske rundtur.


God fornøjelse - og god Tour!

Eksperttips

Hold desuden øje med cykeleksperternes tips (der foreligger allerede diverse Tour-tips:

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard

Søren Knudstorp