Schweiz Rundt: Sidste bjergtest før Touren

Schweiz Rundt er alternativet til Criterium du Dauphine som optakt til Touren, og selv om de største navne fravælger løbet, ser det spændende ud.

Schweiz Rundt har slet ikke samme status som Criterium du Dauphine, men det betyder ikke, at det schweiziske optaktsløb til Tour de France er uden charme. For mens Froome, Contador og Nibali konkurrerer i Dauphine, så kører ryttere fra det næste led rundt i Schweiz og kæmper om at tilføje en prestigefyldt sejr til CV’et.

Ryttere som Rui Costa, Roman Kreuziger og Bauke Mollema ventes også at deltage og markere sig i Tour de France, og Schweiz Rundt er en fin lejlighed til at vise evnerne og få lidt spotlight, før de i Frankrig skal kæmpe hårdt i 3 uger for en top5-placering.

Odds og tips

Hold øje med vinderspil og H2H-tips fra BetXperts cykeleksperter (abonner evt på ekspertmails og få en besked, når der er analyser klar):

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard

Søren Knudstorp

I skrivende stund er der kun odds hos Bet365*: 

Fire favoritter

Rui Costa, Lampre-Merida

Chancevurdering: 25%

Den nuværende verdensmester, Rui Costa, har vundet Schweiz Rundt de seneste to sæsoner, og han skal naturligvis være favoritten til at lave et hattrick. Dels fordi han har vist, at han er rigtig dygtig her i Schweiz, dels fordi han har været god, om end en anelse uheldig i denne sæson, og dels fordi han i højere grad satser på klassementer i etapeløb i denne sæson.

Op til denne sæson erklærede han nemlig, at han ville køre Tour de France-klassement, og det betyder, at han er blevet en anelse lettere for at kunne klare sig bedre på stigningerne, der venter under de tre uger i Frankrig. Det bør altså med andre ord gøre, at han passer godt til årets rute i, da der venter mange stigninger, særligt på de to sidste afgørende etaper.

Til gengæld skal formen i højere grad times mod Tour de France i år. Tidligere har han måske sagtens kunne klare at toppe her i Schweiz og så være en tand svagere i Tour de France, men i år bliver det formentligt lidt anderledes: Formen skal bygges op til Touren.

Jeg holder Rui Costa som favorit til løbet, men lad mig også lige hurtigt tilføje, at det fortæller lidt om løbets niveau. Rui Costa er dygtig, bevares, men han er ikke samme navn som Chris Froome, Alberto Contador, Nairo Quintana eller Vincenzo Nibali – han er på stadiet lige efter, og det er primært hans tidligere historik i løbet, der gør at han skiller sig ud her.

Bradley Wiggins, Sky

Chancevurdering: 15 %

Hvis der er én rytter, jeg gerne erkender, at jeg ikke helt kan vurdere, så er det Wiggins. Bradley Wiggins kan være en af de mest dedikerede ryttere, hvis blot han er motiveret. I 2012 ville han vinde Tour de France, og Wiggins gik nærmest i kloster for at opnå dette mål – og det skete. I 2013 ville han vinde Giro d’Italia, og det var en katastrofe. Men i 2014 var det store mål Paris-Roubaix og Californien Rundt, og i begge løb var Wiggins pludselig tilbage på højt niveau.

Det understreger flere ting ved Wiggins. Først og fremmest er hans præstationer afhængige af hans humør, og dernæst skal forberedelserne være i orden. Det er sjældent, at en rytter har snakket så meget om Tour of California uden at være amerikaner, som Wiggins gjorde. Det virker til, at det er nødvendigt for ham, at være 110 % forberedt på opgaven – og så er spørgsmålet om han er det til dette løb? Det er trods alt bare et optaktsløb til et andet løb, som han ikke skal køre. Umiddelbart er svaret, at han næppe er motiveret, men på den anden side vil han nok gerne vise overfor Sky og Froome, at de sagtens kunne bruge hans kvaliteter i det franske storløb.

Med andre ord: Wiggins er én stor lottokupon. I det her felt burde klatrerne ikke give ham de største problemer, og på enkeltstarten har Wiggins en klar fordel. Men hvor opsat er han? Det er dét, det hele handler om. Rygterne fortæller, at Wiggins har taget lidt på. Ikke fordi han som Betancur har problemer med at styre vægten, men derimod fordi han i stedet for Tour de France, skal deltage i Commonwealth Games. Bookmakerne har i skrivende stund ham som den absolutte favorit til løbet, og jeg forstår tanken: I topform (som han demonstrerede i Californien Rundt) er han svær at sætte opad, og så klarer han det på enkeltstarten. Jeg er bare ikke overbevist, og man skal huske på, at han allerede i Californien Rundt var ret presset af Rohan Dennis – nu er klatrererne altså lige et tak stærkere. Jeg går lidt mod bookmakerne her, og så kan jeg ligne et fjols, når løbet er slut.

Bauke Mollema, Belkin 

Chancevurdering: 11-12 %

En rytter, der normalt gør det meget godt i det her løb, er Bauke Mollema, og hvorfor skulle det ændre sig i år? Mollema er normalt meget stabil i diverse etapeløb, men han har af og til haft lidt besvær i denne sæson (fx i Baskerlandet Rundt). Mollema har brugt en del tid i højderne sammen med de øvrige Belkin-drenge, og det er ikke til at sige, om det har den store effekt på resultaterne, men man snakker ofte om, at det tager nogle dage, før man finder sig selv igen – og det var vist tilfældet med Mollema i Romandiet Rundt.

Schweiz Rundt er selvsagt ikke det vigtigste løb for Mollema, der gerne vil forbedre sidste års sjetteplads under Tour de France. Han har de rigtige egenskaber til det her løb, for han kører en solid enkeltstart, samtidigt med at han klatrer bedre og bedre for hvert år. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis han gik hen og vandt løbet. Også selvom han langt fra har haft den bedste sæson.

Når det så er sagt, så bør man samtidigt også hurtigt minde sig selv om, at Mollema bare ikke er en vinder – han vinder meget få løb, selvom han næsten altid er med fremme, og sådan er nogle ryttere bare: Rigtig gode, men de mangler lige den sidste procent. Mollema skal til at bevise, at han er mere end bare dygtig og solid.

Roman Kreuziger, Tinkoff-Saxo

Chancevurdering: 11-12 %

Roman Kreuziger kan – modsat mange andre i det her løb – se frem til tre uger som hjælper under Tour de France, og det kan måske give ham en fordel i dette etapeløb. Det betyder nemlig, at hvis Kreuziger vil opleve personlig succes, så er hans største chance her.

Kreuziger burde på papiret være en af de bedste klatrere i løbet, og selvom hans enkeltstart efterhånden er meget langt fra hvor den har været, så er han stadig solid her. Han vinder dog næppe alverdens tid på mange af konkurrenterne, medmindre Riis har fået optimeret ham i denne disciplin igen. Men det bliver helt klart i bjergene, at Kreuziger kan gøre en forskel.

Kreuziger er – lidt ligesom Mollema – ikke en rytter, der bare sætter alle de andre. Det er som om, deres niveau bliver justeret til konkurrencen. Det er derfor svært at se ham smadre fra konkurrenterne op ad Verbier og de øvrige stigninger, selvom man nu nok kunne tillade sig at forvente dette af en rytter, der er blevet nummer fem i Tour de France. I al fald i det her felt. Jeg har det lidt spøjst med Kreuziger, for i min optik burde han være et bæst i disse ugelange etapeløb, men på samme tid har jeg svært ved at se ham vinde selv i dette felt: Han er simpelthen ikke den store vindertype.

Mange outsidere

Mathias Frank, IAM Cycling

En rytter man med sikkerhed ved er motiveret, er Mathias Frank, der kører på hjemmebanen her i Schweiz. Han har før gjort det ganske godt her, og nu er han kaptajn for et hold, der kommer fra samme land. Der er således ekstra motivation – og ekstra pres. Det ændrer nok ikke det store for Frank selv.

Frank er flyvende i øjeblikket. Han blev nummer fire i Romandiet Rundt og nummer to i Bayern Rundfahrt. Tidligere på året blev han nummer to i Criterium International. Sidste år havde han førertrøjen i store dele af løbet, men han mistede den på den sidste og afgørende enkeltstart. I år har de ændret lidt på etaperækkefælgen, således at Frank på forhånd ved, hvor meget tid han skal hente i bjergene, hvis han vil gå hen og vinde løbet.

Mathias Frank er en rytter, som man måske ikke helt anerkender, men han har løftet sit niveau rigtig flot de seneste par sæsoner, og han er gået fra at være en god domestique til at være en fornuftig kaptajn på et mindre hold. I den kommende måned er hans eksamen med dette løb og dernæst Tour de France.

Thibaut Pinot, FDJ.fr

Franske Thibaut Pinot er lidt en spøjs historie. For to år siden bragede han igennem i Tour de France med en flot tiendeplads, mens han sidste sæson var den helt store skuffelse – og det startede allerede lidt her i Schweiz. Pinot har nemlig tidligere lidt af stor skræk for nedkørsler, og det eskalerede stille og roligt igennem sidste sæson, og allerede her i løbet kunne man se, at Pinot ikke var helt sig selv på diverse nedkørsler. Syvende etape udstillede blandt andet dette, selvom det selvfølgelig var et mildt tilfælde.

Det blev dog først for alvor udstillet under Tour de France, hvor også sygdom spillede ind i hans præstation. Han fik dog taget en lille revanche i Vuelta a España, men hypen omkring Pinot synes at være ebbet en anelse ud. Franksmændende frygter en ny fransk skuffelse, mens mange andre allerede har afskrevet ham som ”endnu en”.

Men Pinot er her stadig, og talentet er der i al fald også. Sidste år blev han nummer fire i dette løb, og franskmanden har evnerne til at gentage den bedrift – og gøre det endnu bedre, hvis blot han er i god nok form. Jeg er afgjort en af dem, der tror meget på unge Pinot, men jeg tror også samtidigt, at det er vigtigt, at han udvikler sig stille og roligt. Han kom direkte ind i rampelyset efter hans Tour de France-præstation i 2012, og det hele virkede en anelse forceret.

Domenico Pozzovivo, Ag2r

Italienske Domenico Pozzovivo stod overfor et muligt kæmpegennembrud i årets Giro d’Italia, der var tilpasset klatrerne, men Pozzovivo havde ikke for alvor benene i den afgørende fase. Om det skyldes sygdommen, som han opsnappede midtvejs i løbet, eller om han rent faktisk bare ikke havde mere at skyde med, er ikke helt klart.

Under alle omstændigheder kørte han dog fint, og han burde være en kandidat her, hvis han er kommet fint igennem Giro d’Italia. Vi ser det i Criterium du Dauphine, hvor Wilco Kelderman i skrivende stund er ret godt kørende, mens Damiano Cunego, Ryder Hesjedal m.fl. lider efter Giro d’Italia. Det er meget forskelligt, hvordan man lige reagerer.

Normalt ville løbet passe ham ret godt. Der er flere fine stigninger, og enkeltstarten er også fornuftig nok for ham. I hans tilfælde handler det hele dog om hvordan han har tacklet Giro d’Italias afslutning, og umiddelbart vil jeg da gerne vove pelsen og sige, at han får svært ved at vinde. Der er halvlang pause mellem de to løb, og Schweiz Rundt er hele ni etaper langt – og de afgørende bjerge først til sidst. Formen må være nedadgående.

Øvrige ryttere

Et løb som dette, hvor der er mangel på de helt store ryttere, kan af og til ende med en overraskende vinder. Det kunne meget vel være en af de følgende ryttere.

En af de ryttere, der måske kan overraske lidt, er Cadel Evans (BMC). Det er ikke mange uger siden, at han blev betragtet som en seriøs kandidat til Giro d’Italia-sejren, men som løbet gik, stod det temmelig hurtigt klart, at Evans ikke havde den fornødne styrke til at sidde med i toppen. På stignignerne var han helt igennem anonym. Det skal kræve lidt af en oprejsning, hvis han skal vinde løbet her.

Sergio Henao (Sky) er klar til at køre igen, og ifølge franske L’Equipe, er han holdets kaptajn over Wiggins (grundet vægtforøgelsen). Det er dog vigtigt at huske på, at colombianeren ikke har kørt længe, og han var i forvejen – på trods af et stort talent – ikke den største vinder. Colombianerne har dog før bevist, at de ikke behøver løb for at være gode, og Henao har af og til også bevist hans store talent.

Belgiske Maxime Monfort (Lotto-Belisol) fortjener også en lille tekst. Han blev hentet til Lotto-Belisol i håbet om et par resultater, men det er ikke rigtigt lykkedes for Monfort endnu, der også havde en svær Giro d’Italia. Normalt bør han dog være god for et par fornuftige resultater i ugelange etapeløb. Jeg ser ham ikke vinde dette løb dog.

Kigger man lidt efter de unge, spændende talenter, så er der franske Warren Barguil (Giant-Shimano). Barguil misser måske Tour de France, fordi han er ved at forhandle kontrakt med et andet hold, men franskmanden har talent, hvilket han beviste med to etapesejre i sidste års udgave af Vuelta a España. Han kan bruge løbet til at øge sin værdi.

Garmin-Sharp stiller med et interessant hold. Der er i al fald en del klatrere. De har den hollandske Tom-Jelte Slagter, der har vist sig at være en god puncheur. De har også Janier Acevedo, der var meget god i sidste sæson, ligesom portugsiske André Cardoso også gør det fin i bjergene. Tom Danielson har erfaringen og rutinen, men spørgsmålet er om alderen trykker. Rohan Dennis kunne meget vel være deres bedste bud på et topresultat, for han har hele pakken: En god enkeltstart og gode klatreegenskaber.

Hos spanske Movistar har man et par spændende navne med i løbet. Både Eros Capecchi og Ion Izagirre kan lave fine ting her i løbet, ligesom Javier Moreno også kan præstere fint, hvis han rammer den rette form. Det er dog langt fra et hold, der ventes at køre med om sejren, så i stedet kan man måske forvente at se dem lidt i offensiven.

Frank Schleck (Trek Factory Racing) har ikke lavet alverden siden han kom tilbage, og senest blev det kun til en 9. plads i hjemlandets Tour de Luxembourg. Lidt værre ser det ud for Andy Schleck, der slet ikke har præsteret i de seneste par år. Duoen virker til at være færdig med at levere topresultat efter topresultat.

Orica-GreenEDGE stiller til start med den spændende colombianer, Johan Esteban Chaves. Han kommer fra en etapesejr og en syvendeplads i Californien Rundt, og efter en svær 2013-sæson, så ser det så småt ud til at han er ved at være tilbage. Det er dog næppe nok til en samlet sejr.

Ruten

Årets schweize-løb starter – ligesom Criterium du Dauphine – med en meget kort enkeltstart. Her er den 9,4 kilometer lang, og undervejs skal rytterne op ad stigningen Artore. Den var også med i 2004-udgaven, hvor Bettini brugte den som afsæt til et soloangreb. Han vandt etapen, der sluttede Bellinzone, som også er målbyen for 1. etape.

Allerede på 2. etape kommer der bjerge. Etapen er 182 kilometer lang, og undervejs er der fire hårde stigninger på ruten (to af dem er udenfor kategori). De er dog placeret midtvejs på etapen, og den sidste knold topper med 20 kilometer til målstregen. Det ligner en spurt i en decimeret gruppe.

Der kommer formentligt lidt flere klassementsforskydninger på 3. etape. Der er ikke de hårdeste bjerge, men der er op til flere stigninger inden etapen skal afgøres på en lille bakke. Det kommer nok til at minde en anelse om Ardenner-løbene, hvor det er eksplosiviteten, der kommer til at skabe forskelle til sidst.

På 4. etape får sprinterne deres chance. Der er et par knolde på den 160 kilometer lange etape, men det er ikke noget, der burde holde sprinterne fra at køre om etapesejren. Det samme er tilfældet på 5. etape: Der er lidt knolde hist og her, men intet der burde holde sprinterne fra at være med i finalen.

Lykkeriderne kan godt have vundet en af de fire første linjeløbsetaper, men ellers får de en oplagt chance på 6. etape. Der er stigning tidligt på dagen, og i finalen venter der to mindre stigninger, før etapen slutter med en nedkørsel og flad vej ind mod målstregen. Jeg tvivler på at favoritterne for alvor rykker på sig her – i så fald handler det formentligt mere om etapesejren end decideret at vinde tid i klassementet.

Løbet går nu ind i sin afgørende fase, og på 7. etape venter der en 24,7 kilometer lang enkeltstart. Den er noget kuperet, som tilfældet ofte er her i løbet. Det kan meget vel ende med at blive løbets mest afgørende etape, for har man en dårlig dag her, så bliver tidstabet hurtigt meget stort.

8. etape byder på et visit hos den velkendte stigning, Verbier. Efter at rytterne har kørt omkring 200 kilometer i relativt fladt terræn, begynder det at gå opad til allersidst. Det er dog primært de afgørende ti kilometer, der er mest interessante her, for her venter Verbier. Verbier er næsten over 8 % hele vejen op ad stigningen, og det var her, Contador grundlagde Tour de France 2009-sejren.

Sidste etape er 9. etape. Den er 156,7 kilometer lang, og rytterne skal passere fire kategoriserede stigninger undervejs. Den hårdeste er den sidste, nemlig målstigningen Saas-Fee. Denne etape kan blive alt, og det hele afhænger af hvordan klassementet ser ud. Helt optimalt er det tæt i toppen, så vi får masser af angreb og udspil.