Værdi i Tourens optaktsløb: Flot odds på Contador

I år stiller Alberto Contador, Chris Froome og Vincenzo Nibali alle til start i det franske optaktsløb. Vincenzo Nibali har ikke vist alverden i denne sæson, mens Alberto Contador omvendt ser ud til at have fundet melodien igen – og forsvarende Tour-vinder Froome har været stærk i de få løb, han har kørt.

Ingen af dem ønsker at gå alt for dybt her i det tidligere Dauphine Libéré, men samtidigt er der ingen af dem, der vil erkende et nederlag til deres største rivaler her kort før Tour de France. Det kan blive et af de mest intense løb i hele sæsonen, fordi det – modsat storebror – er kogt ned til én uge. Og her har vi før set, at Froome er til at tale med, så selv om han er favoritten, så er værdien snarere hos spanske Alberto Contador.

Odds og tips

Hold øje med vinderspil og H2H-tips fra BetXperts cykeleksperter (abonner evt på ekspertmails og få en besked, når der er analyser klar):

Jesper Sørensen (se hans vinderspil på Contador)

Jacob Nordestgaard

Søren Knudstorp

Pt. er kun Ladbrokes ude med odds - flere er formentligt på vej. 

   

Storfavoritterne

Som jeg ser det, er der to storfavoritter til løbet. Den ene er den regerende vinder, Chris Froome fra Team Sky, mens den anden er en genfødt Alberto Contador, der meget gerne vil vippe Froome af tronen. Froome er den største favorit, men Contador er bestemt ikke uden chance.

Chris Froome, Team Sky

Chancevurdering: 49 %

Umiddelbart kan man godt sidde med følelsen af at Froome har haft en dårlig sæson, men det er ikke helt tilfældet. Han startede sæsonen med at vinde Tour of Oman i ganske komfortabel stil, men måtte så siden melde afbud til Tirreno-Adriatico grundet rygproblemer. Det hæmmede ham sandsynligvis i Catalonien Rundt, hvor han kørte en sjetteplads hjem. Det næste løb han stillede til start i, var Romandiet Rundt som han endte med at vinde. Tre etapeløb – to sejre. Skadesproblemerne ser ikke ud til at genere ham længere, så Froome stiller til start som favorit til Criterium du Dauphine.

På den korte enkeltstart vil han  med stor sandsynlighed allerede sætte de første par sekunder på Contador. Det er i bjergene, det bliver interessant, for noget tyder på, at vi for første gang kan se både Contador og Froome på deres absolut højeste, og så er spørgsmålet, hvem der er den stærkeste.

Min fornemmelse siger Froome: Han er som regel ret skarp i ugelange etapeløb (selvom han afgjort er til at tale med, hvilket CV også viser), hvor han sjældent bliver besejret, når bare bjergene er der. Samtidigt har han et meget stærkt hold omkring sig, og når Sky for alvor sætter deres dræbende tempo på stigningerne (hvilket ikke er sket så tit for Froome i denne sæson), så er der mange der lider – også en type som Alberto Contador.

Alberto Contador, Team Tinkoff-Saxo

Chancevurdering: 33 %

Alberto Contador er i den grad blevet genfødt i 2014. Det kan der være mange forklaringer til, men spanieren ligner for alvor en, der kan true Froomes Tour-trone. Ikke nok med at han er begyndt at vinde igen, men han ligner også ligefrem den tidligere Contador, der ikke var bange for at angribe løbet udefra.

På mange punkter er Contador den direkte modsætning til Froome. Froome (og Sky) har en meget videnskabelig tilgang til sporten, og benytter sig i høj grad af diverse programmer og cykelcomputere, der guider dem langt hen ad vejen, mens Contador ofte kører på følelse og fornemmelser, mens Riis bidrager med det videnskabelige og tekniske. Det er i al fald svært at forestille sig, at Froome ville angribe på samme måde som Contador gjorde i Tirreno-Adriatico.

En af årsagerne til at jeg holder Froome som favorit her i Criterium du Dauphine er blandt andet, at Contador aldrig har vundet løbet. Han har kæmpet med om sejren et par gange (2 i 2010 og 3 i 2009), men spanieren ønsker ikke at gå for dybt i løbet – ligesom Nibali giver han dog ikke op uden kamp, og hvis der er en chance for at vippe Froome af pinden, så vil Contador nok forfølge denne chance.

Den primære udfordrer

Vincenzo Nibali, Astana

Chancevurdering: 12 %

Astanas italienske kaptajn, Vincenzo Nibali, er lidt ligesom Contador: Han kører på følelse og fornemmelser, og han giver ikke op, før det er slut. Italieneren vandt sidste år Giro d’Italia, hvorfor han i år har valgt at indstille sigtekornet på Tour de France.

Problemet er blot, at Vincenzo Nibali har vist tæt på ingenting i denne sæson. Formen har aldrig rigtig været der, og Nibali er ellers en rytter, der plejer at præstere i mange forskellige løb i løbet af sæsonen. Det er ikke helt til at vide, om det skyldes en omlægning af programmet, eller om Nibali slet og ret ikke har haft benene i denne sæson. Han har dog haft en pause siden Romandiet Rundt (hvor han fik en uimponerende 5. plads), så det kan sagtens være, at han er tilbage på sit vante niveau til Criterium du Dauphine.

Sejren kan godt blive svær for Nibali, men italieneren er faktisk en af de ryttere, der har slået en stærk Froome i et ugelangt etapeløb. Det skete under sidste års Tirreno-Adriatico, hvor han udfordrede Froome dagligt. Hvis han finder formen igen, så kan det blive en hektisk uge for Froome, der ikke bare skal holde øje med Contador, men så sandelig også Nibali.

Outsiderne

Det er ret svært at forestille sig, at det ikke bliver en af de tre ovennævnte ryttere, der ender med at vinde det franske etapeløb. Jeg har i al fald svært ved at se det ske. Men det betyder bestemt ikke, at rytterne i denne kategori er uden evner. Flere af dem kunne nok have været med i toppen af Giro d’Italia-klassementet.

En af dem, er den danske løjtnant, Jakob Fuglsang. Som regel har han fået en lille tekst for sig (omtalt ”Danskerne”), men Fuglsang har om nogen tråd frem efter skiftet til Astana. Sidste år blev det til en syvendeplads i Tour de France, og i denne sæson har han set en tand stærkere ud end Nibali indtil videre. Det blev til en femteplads i Paris-Nice og en syvendeplads i Romandiet Rundt. I sidstnævnte løb endte Nibali dog over ham, og italieneren er også kaptajnen på holdet, hvorfor Fuglsang som nævnt kun er løjtnant – men han kan sagtens ende fremme i top10 alligevel, særligt hvis Nibali ikke har fundet formen endnu. Astana har også Tanel Kangert¸der virkelig var stærk i 2013, men han har ikke vist alverden i 2014 endnu.

BMC stiller med deres kaptajn, Tejay van Garderen. Amerikaneren blev nummer to i Tour of Oman, nummer tre i Catalonien Rundt og nummer seks i Baskerlandet Rundt. Til gengæld udgik han af både Paris-Nice og Romandiet Rundt, så helt tilfreds kan amerikaneren ikke være med foråret. Han har dog set relativt stærk ud, og hvis han kan finde stabiliteten frem i bjergene, så kan han godt hente et flot resultat hjem her, men fraværet af en lang enkeltstart vil formentligt kunne mærkes.

En anden amerikaner, som meget vel kunne ende med at blive bedre end Tejay van Garderen i dette løb, er Garmins Andrew Talansky. Talansky er en fighter, og han kan på sine bedste dage klatre med de bedste, men set over en hel uge, så får han (ligesom mange andre) problemer med Froome og Contador. Garmin har også Ryder Hesejdal¸der i glimt viste rigtig god form under Giro d’Italia. Han så dog mere og mere færdig ud i takt med at løbet nærmede sig sin afslutning.

Katushas Simon Spilak fortjener at blive fremhævet. Spilak har før præsteret stort i ugelange etapeløb, hvilket han også gjorde i år med andenpladsen i Romandiet Rundt. Nu står han dog ganske tæt på at være kaptajn i Tour de France (alt efter Rodriguez’ planer), og generalprøven er her i Criterium du Dauphine. Et samlet resultat kan blive svært, men som han beviste i Romandiet Rundt, så har han store evner i bjergene, når han virkelig rammer dagen. Han kunne være et bud på årets Tour-overraskelse.

Det polske multitalent, Michal Kwiatkowski fra Omega Pharma-Quick Step, plejer at være rigtig god i ugelange etapeløb, men Kwiatkowski foretrækker utvivlsomt løb med en mere dominerende enkeltstart. Han kan bestemt godt klatre, men som Contador udstillede i Tirreno-Adriatico, så har han det meget svært mod de helt rene klatrere, der kan presse ham, så jeg tvivler en del på ham i et løb mod Froome og Contador.

Wilco Kelderman fra Belkin kan måske forsøge at levere et godt resultat med udgangspunkt i hans Giro d’Italia-form. Hollænderen så dog mere og mere slut ud i takt med at Giroen nærmede sig sin afslutning. Til gengæld er det før set, at Giro-rytterne dukker op i Criterium du Dauphine og henter en etapesejr.

Ag2r stiller til start med to franske kaptajner i form af Jean-Christophe Peraud og unge Romain Bardet. Bardet gav blandt andet et eksempel på sine kvaliteter i Catalonien Rundt, hvor han hentede en fjerdeplads hjem. Begge er stærke ryttere, og kan kæmpe med om top10-placeringer.

Et andet fransk hold, Cofidis, stiller med tre kompetente ryttere. Det drejer sig om Daniel Navarro, Rein Taaramae og Jerome Coppel. Alle tre har givet prøver på deres talent før, men ingen af dem er for alvor oppe blandt de allerbedste. Rein Taaramae ser så småt ud til at være tilbage på gammelt niveau efter et par sæsoner, der har været hærget af skader og sygdom.

Det samme kan belgiske Jurgen van den Broeck fra Lotto-Belisol. Han har intet vist i denne sæson, og spørgsmålet er hvordan sidste års styrt i Tour de France har hæmmet ham. Ikke umiddelbart en rytter jeg tør røre, før han lige beviser, hvor han står. Blev dog nummer fire under Tour de France i 2012 og 2010, hvorfor evnerne bestemt er der.

Når Sky-holdet har været bedst, har både Chris Froome og Richie Porte været i hopla. Porte har intet vist i denne sæson indtil videre, men Tour de France nærmer sig, hvorfor formen skal til at være der. Jeg tvivler på, at de laver en 1-2, som Sky har gjort de seneste par år, men hvis Porte finder sit topniveau, så kommer han til at sidde med helt fremme i klassementet.

Hvis man kigger mod lidt større langskud, så kan Leopold König (Team NetApp-Endura) nævnes. König fik sit folkelige gennembrud under sidste års Tour de France, og tjekken står foran Tour de France-debut om få uger. Han kommer senest fra en fjerdeplads i Bayern Rundfahrt, hvilket er godkendt taget hans skader tidligere på året i betragtning.

Også franske Kenny Elissonde (FDJ.fr) kan nævnes i den sammenhæng. Den lille spinkle franskmand er en glimrende klatrer, hvilket han blandt andet beviste med sejren på Angliru under sidste års Vuelta a España. Han har dog ikke præsteret noget i denne sæson indtil videre. Slutteligt kan man lige nævne Przemyslaw Niemiec (Lampre-Merida). Jeg havde store forventninger til ham under Giro d’Italia, men styrt (og manglende form?) holdt ham fra at levere resultater. Måske kan han få lidt oprejsning her i Criterium du Dauphine.

Ruten

Mens ASO i Paris-Nice eksperimenterede meget med ruten og udelod både enkeltstart og bjergafslutninger, så byder Criterium du Dauphine på en langt mere traditionel rute. I Paris-Nice havde stjernerne fravalgt løbet til fordel for Tirreno-Adriatico, og det er måske den situation, som arrangørerne ville undgå denne gang, hvor løbet fungerer som optaktsløb for Tour de France.

Løbets første etape er en enkeltstart på 10 kilometer i Lyon. Undervejs passerer de Montée de l’Observance (0,8 km, 5,5 %), mens rytterne også skal igennem en 1,8 kilometer lang cykeltunnel – Le Tube – der er ret hi-tech. Enkeltstarten bliver ikke så afgørende for løbet, men det er en fornuftig måde at starte løbet på.

Bjergene kommer allerede på anden etape. Etapen er 158,5 kilometer lang og slutter i Pays d’Olliergues-Col du Béal. Efter 84 kilometer kommer Côte de Bard (6,3 km, 5,3 %). I forlængelse af den stigning kommer Col de la Croix de l’HommeMort (5,6 km, 5,6 %). Lidt efter venter Col des Pradeaux (7,3 km, 3,6 %), men denne topper efter 118 kilometer, hvorfor de tre stigninger næppe for alvor bliver relevante. Slaget skal afgøres på Pays d’Olliergues-Col du Béal (13,6 km, 6,6 %). Col du Béal er ikke benyttet så ofte, men den var inkluderet i Tour de l’Avenir 2010, hvor BMC-rytteren Yannick Eijssen vandt (Talansky, Atapuma, Quintana m.fl. deltog alle i den udgave).

På tredje etape bliver det endelig sprinternes tur. Efter en lang kuperet dag, slutter etapen med næsten 30 kilometers flad vej. Den her bør ende i en massespurt.

Arrangørerne havde også udpeget fjerde etape som en sprinteretape, men stignignen Col de Manse er placeret kort før målstregen, før man tager nedkørslen til byen Gap. Det bliver en selektiv gruppe, der skal afgøre denne etape, og det hele afhænger af hvordan favoritterne håndterer Col de Manse.

Femte etape giver os ikke en bjergafslutning, men etapen, der går til La Mure. Det er en etape, der går op og ned det meste af dagen. Sidste stigning, Côte de Laffrey (6,3 km, 6,2 %) slutter med 16 km til mål, så det er svært at se de allerstørste ændringer helt fremme i klassementet.

Sidste chance for sprinterne kommer på sjette etape, men de skal kæmpe meget hårdt for det. Det går op og ned i finalen, der er meget kuperet. Ikke den sværeste finale, men den passer nok bedste til puncher-sprinterne.

Der kommer bjerge igen på syvende etape. Løbet tager et smut til Schweiz, og det betyder store, lange bjerge. I finalen venter der to knaldhårde stigninger. Den først er Col de la Forclaz (12,6 km, 8,2 %), der topper efter 143 kilometers kørsel. Efter en kort nedkørsel venter så Finhaut-Émosson (10,2 km, 8 %), der slutter i næsten 2.000 meters højde. Det er løbets absolutte konge-etape.

Løbet er dog ikke slut, for ottende etape sluttes med en lille bakke, Courchevel (5,9 km, 6,2 %). Generelt er der tale om en lidt kuperet finale, men afstandene på denne etape bliver formentligt begrænset. Det kan blive spændende, hvis klassementet er tæt før denne etape.