Færre spiller, antallet af ludomaner vokser, og flere er i risikozonen. Se alle konklusionerne fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) rapport om ludomani - den største i et årti.
Det er den som politikere, interessenter, behandlere og branchefolk har ventet på i årevis.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har tirsdag morgen udgivet rapporten Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016, der er finansieret af Skatteministeriet.
Mest opsigtsvækkende er nok, at antallet af danskerne, der har spillet inden for det seneste år, ikke er steget siden 2005, hvor man senest havde en lignende undersøgelse. I 2005 var tallet 76 procent af danskene. I dag er det kun 63 procent.
Antallet af ludomaner er til gengæld steget. Mens det i 2005 blev opjort til ca. 6.100 personer, så er det i dag 9.800, skønner forskerne bag rapporten. Det vil sige en stigning på 61 procent. Samtidig er antallet af personer, som har haft en risikabel spilleadfærd inden for det seneste år steget fra 98.000 personer til 125.000.
Kasino og betting trækker fra
Tallene skal selvfølgelig ses på baggrund af, at danskernes tab på spil (såkaldt BSI) er steget markant siden den delvise liberalisering af spillemarkedet i 2012.
Som vi viser i denne artikel, så er danskernes samlede tab til spiludbyderne vokset 20 procent siden 2012, hvis man inddrager alle typer af spil - dvs. inklusiv lotto.
Kigger man derimod udelukkende på betting og kasino, som er de to langt mest afhængighedsskabende spiltyper, så taber spillerne næsten dobbelt så meget som i 2012.
Ikke overraskende viser rapporten, at det særligt er yngre mænd under 40, hvor problemerne er størst. Det er dog også eneste lighedstegn, for man kan ikke sige noget om, at det er særlige indkomstgrupper, som skiller sig ud.
Aggressiv markedsføring får skylden
Ifølge seniorforsker Torben Fridberg, leder af undersøgelsen, så peger pilen i Norge og Sverige i en positiv retning.
”Når vi sammenligner med Norge og Sverige, så havde vi i Danmark lidt færre spilleproblemer i 2005. Men andelen af personer med spilleproblemer er i de senere år faldet i både Norge og Sverige, så niveauet nærmer sig hinanden,” siger han ifølge rapporten.
Det er særligt den aggressive markedsføring med bonusser og reklamer, som er med til at fastholde de spilafhængige i deres misbrug, påpeges det.
På baggrund af den store rapport har Danske Spil* allerede været på banen. I en pressemeddelelse lyder det, at de som spiludbyder også har et ansvar for at hjælpe og forebygge spilleproblemer. De opfordrer til, at man finder fælles fodslag i branchen.
Danske Spil*: Afskaf bonusser
- Derfor skal vi som branche stå sammen og tage fælles skridt til at både forbygge og hjælpe personer med spilproblemer. Vi vil meget gerne se på fælles tiltag, der kan begrænse ludomani, forklarer Stine Hove Marsling, som er CSR-direktør.
Danske Spil* ser også gerne, at man afskaffer de forkætrede spillebonusser. Men i lighed med hvad de udtalte til BetXpert tidligere på året, så vil de kun droppe deres bonus, hvis også konkurrenterne følger trop.
- Vi vil gerne afskaffe bonusser. Men hvis det skal have nogen som helst effekt, skal hele markedet gøre det. Ellers sender vi bare de mennesker, der har problemer, og som måske er særligt sårbare overfor bonusser, i armene på de andre på markedet. Det synes vi, faktisk er uansvarligt," siger Stine Hove Marsling.
Rapporten Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016, baserer sig på interviews med 8.153 personer i 2005 og 6.274 personer i 2016.
Bruger
http://www.betxpert.com/artike…
Bruger
Det er vel ulovligt, hvis bookmakerne internt aftaler ikke at lave bonusser. Det er jo et kartel, da man begrænser konkurrencen på markedet.
Bruger
Bruger
Bruger
Spil/Sportsbetting er en industri og alle aktører har et mål for øje; At tjene mest muligt på kunderne. Det samme er gældende for aktie markedet.
Bankerne har folk ansat til at ringe rundt og 'lokke folk' til at investere I A, B eller C-aktie, med det ene mål for øje at få omsætning/aktivitet.
Nogle banker lokker endda med billetter og events til deres bedre kunder (de som genererer størst omsætning).
Hvis bookmaker a og b tilbyder samme odds, så sætter undertegnede sine bets hos den bookmaker der har bedst Kundeservice, nemmest ind/udbetalings procedure, bedste grafik/layout og navigering, Loyalitets program etc.
Bonus'er er kun ét parameter hvorigennem bookmakerne konkurrerer. Vil DanskeSpil ikke tilbyde bonus'er, så kan de fx øge sin tilbagebetalings procent.. Så kommer kunderne nok.
Ekspert
Tilbagebet.: 174%
Profit: +177,13
Hitrate: 91/238
Hvis du fx gambler for et par mio. om måneden er du jo ikke ludoman, men nærmere i kategorien 'problemspiller,' som de anslår der er 125.000 af.
Ludomani er derimod en kemisk proces i hjernen ofte forårsaget og katalyseret af ydre omstændigheder.
Bruger
Ekspert
Tilbagebet.: 174%
Profit: +177,13
Hitrate: 91/238
Det er ligesom at køre i en bil på motorvejen i lang tid med 130 km/t og så pludselig køre ind i en byzone og skulle køre 50 km/t, det føles bare helt forkert.
Det skyldes vaner. Tilvænning. Kemi. Det er signalstoffer som dopamin. De Pawlovske hunde. Hør spillemaskinens velkendte lyd i reklamen og hunden savler per refleks, hvis den tidligere har været vant til at spille og i starten har vundet tilpas meget.
50.000 stk. aktive ludomaner i DK virker dog umiddelbart for højt på et givent tidspunkt. Det kan tyde på at det inkluderer nuværende OG tidligere ludomaner, eller inkludere 'problemspillere', eller er et gæt.
Udregning: Der findes ca. 2 mio mænd i DK i 'risikoalderen'. Lad os sige at allerhøjst en ud af tre ludomaner er 'aktiv ludoman' på et givent vilkårligt tidspunkt - idet at leve i 30 år som aktiv ukontrollabel ludoman vel nok er umuligt - så svarer 50.000 jo til at en ud af 13 mænd er/har været/bliver fuldbyrdede ludomaner (har satset rub og stub ukontrolleret) og ikke blot været 'problemspillere.' Så virker en ud af 65 mere sandsynligt.
Enig i at der er nuancer fra person til person.
Bruger
Ang antallet af ludomaner i DK så er jeg enig i at 50.000 lyder højt, men ikke nødvendigvis forkert. Interessant udregning du laver, men undrer mig over at du udelader kvinderne? Er du klar over hvor mange kvindelige ludomaner der findes?? De er sjældent afhængige af odds og bookmaking. Helt klart. Men spilleautomater.. Og de her "bløde" ting som mariabingo, spilnu.dk og hvad de ellers hedder med de rædselsfulde reklamer. Casinospillere både online og ude på de fysiske steder. Der er MANGE kvindelige ludomaner. Også langt flere end jeg tror at mange tror hvis det overhovedet er en sætning...:)
Bruger
§ 1. Lovens formål er
1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,
2) at beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil
http://www.ft.dk/samling/20091…
Og så lige et par udpluk af citater fra 1. behandlingen:
Jesper Petersen, SF:
- "Det er vigtigt at beskytte spillerne, at sikre en fair og ordentlig behandling"
- "Effektiv behandling og forebyggelse af ludomani"
Mike Legarth, K:
- "Det er bl.a. lovens formål at holde unges spil på et moderat niveau"