Mens danskernes forbrug og tab på spil vokser for hvert år, så er midlerne til bekæmpelse af ludomani de samme som i 2013. "Vi har svært ved at følge med," siger behandlingsleder.

Danskerne har aldrig spillet så meget, som de gør lige nu. Siden 2012 er danskernes tab på lotto, kasino og betting vokset med 20 procent, mens det for betting og kasino alene er steget næsten 100 procent.

Men selvom danskerne taber flere og flere penge, så er midlerne til bekæmpelse af ludomani stået stille siden 2013. Det viser tal, som BetXpert har indsamlet fra forskellige ministerier.

Som det ses på skemaet herunder, så er der for 2016 afsat 30,5 millioner til ludomanibehandling- og forskning. Det tal har stort set ikke flyttet sig siden 2013, hvor det lå på 29,7 millioner kroner.

Det har store konsekvenser for behandlingscentrene.

"Vi har svært ved at følge med, og som det er nu, er det vanskeligt at få tingene til at hænge sammen," siger Henrik Thrane Brandt, souschef og behandlingsleder ved Center for Ludomani, der har afdelinger i Aarhus, Odense og København.

De oplever på centrene, at flere og flere kontakter dem med symptomer på ludomani.

"Vi har fået flere henvendelser. Særligt de sidste to år er det gået stærkt," forklarer Henrik Thrane Brandt.

Det er dog ikke muligt at få behandling lige med det samme. Først skal man på venteliste, og så kan der gå mellem 1-3 måneder, før man kommer i behandling, forklarer Henrik Thrane Brandt. Og det er for lang tid, mener han. 

"Vi gør jo, hvad vi kan for at holde ventetiden nede og effektivisere så meget som muligt, men vi har jo kun de behandlere, som vi har," siger han.

Total

7.500

7.575

7.750

8.350

9.000

Bruttospilleindtægt (BSI, mio. kr)

2012

2013

2014

2015

2016E

Væddemål (online + landb.)

1.175

1.385

1.780

2.030

N/A

Casino (online)

650

795

905

1.160

N/A

Poker (online)

220

195

170

165

N/A

Spilleautomater (landb.)

1.820

1.610

1.505

1.555

N/A

Casino (landb.)

345

335

330

330

N/A

Øvrige spil (lotterier mv)

3.290

3.255

3.060

3.110

N/A

Budget (mio. kr)

2012

2013

2014

2015

2016

Ludomanibehandling & -forskning

14,0

29,7

29,9

30,5

30,5

Spillemyndigheden (driftsbevilling)

-

-

-

4,0

2,4

Kilder: Folketinget, Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Skatteministeriet. 

Må ikke miste motivationen

"Det er vigtigt at komme i gang med behandlingen, imens at folk er motiverede. Men det er svært, hvis man er for lang tid på ventelisterne, og så mister vi altså nogen" siger han og henviser til, at de også gerne ser en behandlingsgaranti, som man ser det inden for alkoholmisbrug.

Derudover ser han også gerne strengere krav til spiludbyderne.

"Det er ingen hemmelighed, at vi synes kravene til spilindustrien er for slappe. Både i forhold til markedsføringen, men også i forhold til når man er i gang med at spille," siger han.

Han opfordrer til at kigge mod Norge, hvor der er sat gang i en lang række initiativer, og hvor antallet af ludomaner er på vej ned.

"Når det gælder onlinekasino, så ser vi fx gerne, at man laver nogle pauser, mens man spiller. Fx at man får en automatisk pause efter 45 minutter."

Venstre: Afventer rapporter

Hos regeringspartiet Venstre vil man ikke love flere midler til behandlingsstederne, før man ser resultatet af to omfattende rapporter om ludomani, som Skatteministeriet har iværksat sammen med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

"Vi skal først se på, hvad de forskellige rapporter siger, før vi kan konkludere noget eller sætte initiativer i gang. Men så snart det sker, så skal vi nok melde noget ud," siger Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre.