Jesper Carstens har over en årrække leveret knivskarpe eksperttips til Emmy Awards, hvor han har ramt otte ud af ni eksperttips og blandt andet senest ramt odds 15 i årets optakt til prisuddelingen. Men hvordan slår han bookmakerne på Emmy Awards?

Odds 2,75, 2,75 og 4,25 sad lige i skabet, da Jesper Carstens tre eksperttips til årets Emmy Awards alle gik hjem. Sidste års to eksperttips gik også hjem, mens det forrige år også blev til to rigtige ud to af eksperttips. VI skal helt tilbage til 2015 for at finde et eksperttip på Emmy Awards af Jesper Carstens, der ikke gik hjem. 

Midt imellem har der faktisk også været to tip til Golden Globe tidligere år, som - selvfølgelig, fristes man til at sige - også gik hjem, da odds 3,00 på bedste instruktør og odds 2,40 på bedste drama-skuespillerinde også blev sat ind i trofæskabet.

Og det er kun de officielle eksperttips, der er kigget på her. I optakten til dette års Emmy Awards havde Jesper Carstens yderligere fem spilforslag ude, hvoraf tre gik hjem: 

  • Bedste kvindelige hovedrolle i dramaserie: Claire Foy til odds 15 - vundet
  • Bedste mandlige birolle i dramaserie: Peter Dinklage til odds 3,50 - vundet
  • Bedste mandlige birolle i dramaserie: Nikolaj Coster-Waldau til odds 51 - tabt
  • Bedste kvindelige birolle i dramaserie: Yvonne Strahovski til odds 3,00 - tabt
  • Bedste mandlige birolle i komedieserie: Harry Winkler til odds 1,52 - vundet

Oversigten nedenunder viser Jesper Carstens underholdnings-eksperttips, hvor de to den 8. januar 2018 er fra Golden Globe, mens resten er fra Emmy Awards

Source: [© BetXpert}

Nye regler giver valuebets

BetXpert har spurgt Jesper Carstens ind til, hvordan han slår markederne på Emmy Awards. Ordet er hans:

"Emmy Awards er den optakt, jeg bruger suverænt længst tid på i researchfasen. Vi snakker over 20 timer. Så snart nomineringerne er ude, begynder jeg at surfe rundt på nettet og læse folks reaktioner, og jeg ser - så vidt muligt - de nominerede afsnit. Mange af serierne får jeg set i løbet af året, men i nogle tilfælde er jeg nødt til lige at researche den enkelte serie for at forstå konteksten. Og så glemmer jeg alt om, hvad jeg selv synes. 
 
Jeg havde for eksempel aldrig selv peget på Game of Thrones i år, da jeg synes, at det var en meget dårlig sæson, men det er en enormt populær serie, og det vejer bare helt vildt tungt efter ændringerne i 2015, hvor der blev åbnet for, at langt flere kunne stemme. Det er påfaldende, at serien kun har vundet én primetime-Emmy før regelændringerne og nu er oppe på ni Emmys efter ændringerne. Jeg vil vove at påstå, at bookmakerne ikke for alvor har korrigeret for den regelændring, men i højere grad stoler blindt på overblikssider (som Goldderby) og sidste års vindere.
 
Når vi kommer lidt tættere på showet, så begynder jeg at læse andres predictions, og jeg holder øje med sider, der holder styr over eksperternes forudsigelser for at se, hvordan tendensen er. Og så følger jeg bare med. Det kan godt være svært herfra, men jeg fik relativt tidligt fanget, at 'The Marvelous Mrs. Maisel' kørte en heftig promovering i USA, og sådan noget batter bare i sidste ende, især når konkurrenten er den hypede, men lavmælte Atlanta, der ikke på samme måde 'sælger' sig selv. Man skal - virker det til - være villig til at komme ud og trykke nogle hænder i hele processen, før stemmerne bliver afgivet. 
 

Opdager trends før bookmakerne

I andre tilfælde fanger jeg trendsene, før bookmakerne helt har opfanget dem. Det skete eksempelvis i bedste hovedrolle-kategorien, hvor jeg så, at Matthew Rhys meget hyppigt blev valgt af diverse eksperter. Han havde faktisk, ifølge sammenligningssiderne, overhalet Sterling K. Brown. Jeg er lidt tilbageholdende med at stole blindt på sammenligningssiderne, men de giver alt andet lige et overblik.

Men også hos skuespillerinderne fik jeg fanget, at Claire Foy havde en væsentlig rolle i én af de formodede Oscar-film, og der var lidt hype omkring hendes præstation (men pressen fik dog først for alvor adgang, dagen efter Emmy lukkede for afstemning, så ikke den største faktor), ligesom hun også skal spille hovedrollen i en anden større film. Det gør alt andet lige, at interessen for hende bliver større, og sammenholdt med at hun har vundet andre priser, så vil det få mange personer til at tænke, at hun skal have deres stemme. 

I sidste ende kommer det hele ned til research. Jeg bruger utrolig meget - for meget - tid på Emmy Awards, fordi jeg synes, det er voldsomt spændende at følge med i. Undervejs fanger jeg nogle ting, trends eller andet, der resulterer i valuebets."