Det bedste slutspil i mange år! Kalenderen siger januar 2019, og det betyder, det er tid til playoff i NFL. Og manner hvor har vi noget at se frem til! 10 af de mest scorende hold er med, og i samtlige kampe i wild card-runden er holdene vurderet som værende næsten lige gode af oddssætterne. Vi kan altså med andre ord se frem til at blive forkælet med noget af det absolut bedste, NFL har at byde på.

AFC ligner den klart mest åbne konference, hvorimod enten Rams eller Saints ligner de to klare bejlere til NFC-titlen. I denne optakt følger de største styrker og svagheder for hvert hold samt deres chance for at nå i Super Bowl.

Efter wild card-runden vil der komme en opdatering på odds og chancevurdering for de resterende hold i kommentarsporet til optakten.

Formatet

  • Seks hold er gået videre fra hver konference.
  • 5.-6. januar - wild-card-runden: De to første seedede hold sidder over i første runde. Tredje og fjerde seed tager imod hhv. femte og sjette seed på hjemmebane.
  • 12.-13. kanuar - divisional-runden: Efterfølgende weekend spiller første- og andetseed mod hhv. laveste og højeste tilbageværende seed.
  • 20. januar - konferencefinaler: Vinderne af de to divisional-kampe mødes i kampen om konference-titlen.
  • 3. februar (natten til 4.) - Super Bowl: Vinderen af hver konference mødes i Super Bowl LIII der spilles i Atlanta.

Super Bowl odds: Hvem vinder slutspillet?

Odds på vinderen af Super Bow LIII

Bedste odds Bookmaker
New Orleans Saints 3,60
Kansas City Chiefs 5,50
Los Angeles Rams 6,15
New England Patriots 7,50
Chicago Bears 13,00
Baltimore Ravens 19,00
Los Angeles Chargers 19,00

Houston Texans

29,00
Dallas Cowboys 29,00
Indianapolis Colts 31,00
Seattle Seahawks 29,00
Philadelphia Eagles 41,00

Odds på vinderen af Super Bowl LIII er senest opdateret den 3. januar kl. 09:26.

AFC-konferencen

I AFC især er quarterback-niveauet vildt højt, hvorfor der også er ingen hold, man 100 % kan afskrive. Chiefs og Patriots er naturligvis de store favoritter, men jeg ser faktisk værdien et andet sted.

1st seed: Kansas City Chiefs (12-4)

De er sæsonens nok største overraskelse med MVP-favoritten Patrick Mahomes som det helt store fyrtårn og symbolet på Chiefs’ succes. Deres angreb er sublimt, men det helt store problem er deres forsvar. De har et kanon pass-rush med Dee Ford og Justin Houston, men deres evne til at stoppe løbet og især de store spil i kastespillet er skræmmende dårlig. De har tilladt 65 kast på over 20 yards. Det er suverænt flest in NFL. Colts har til sammenligning kun tilladt 41.

Hjemmebanefordelen er selvfølgelig et stort plus i forhold til sandsynligheden for at nå Super Bowl, men jeg synes ikke oddset på 2,50 frister specielt meget i forhold til de svaghedstegn, som Chiefs har vist på forsvaret, hvor de også ligger nummer 30 målt på DVOA.

Chancevurdering: 37 %

2nd seed: New England Patriots (11-5)

Patriots har andetseed trods en sæson under vanlig standard. Det er første gang siden 2009, at de har vundet under 12 kampe, og det er især alarmerende, at de har tabt fem kampe på udebane. Med mindre de er så heldige, at et af de andre hold slår Chiefs i divisional-runden, så SKAL de altså en tur til Arrowhead og besøge Chiefs.

Deres største force må i den grad siges at være deres erfaring. Af de seks hold fra AFC er kun Chiefs en genganger fra sidste års slutspil, uden Mahomes selvfølgelig, og ingen af de fem hold har nået bare til konference-finalen med deres nuværende quarterbacks.

Brady har godt nok spillet lidt under niveau, men han har stadig lederevnerne og et vinderinstinkt som ingen i NFL kan matche ham på. Gronk har ikke lignet sig selv på angrebet i år, men han kunne sagtens vågne som en slukket vulkan i slutspillet.

Jeg synes langt fra, at der er værdi på Patriots, der formentlig får en svær kamp allerede i divisional-runden og ydermere skal en tur til Kansas City, hvor de nok vil have en 35% chance for at vinde. Går man på Betfair Spillebørs, finder jeg derfor fin værdi i at sælge Patriots.  

Chancevurdering: 22 %

3rd seed: Houston Texans (11-5)

Texans er første hold i over 25 år til at vinde divisionen efter at være startet sæsonen 0-3. De er anført af et kanon pass-rush med Jadeveon Clowney og JJ Watt samt et stærkt løbeforsvar.  

Problemet opstår dog på angrebet. I Deshaun Watson har de en dynamisk QB, der kan skabe spillet udenfor lommen. Men deres dårlige offensive linje er simpelthen ikke holdbar. Watson er blevet sacket hele 62 gange i sæsonen, hvilket er vanvittigt højt. WR DeAndre Hopkins er en stor force i angrebsspillet, men det er svært at se, hvem det ellers skal komme fra. RB Lamar Miller har vist tænder i glimt, og ham får de i den grad brug for rammer topniveauet.

En ting, der dog er værd at bemærke, er, at Texans ikke har tabt nogen kamp med mere end 8 point, men modstanden har dog været meget overkommelig. Jeg har dog svært ved at se dem vinde tre kampe i streg, hvorfor et spil ikke frister.

Chancevurdering: 8 %

4th seed: Baltimore Ravens (10-6)

Ravens er et hold, som ingen har lyst til at møde. Med deres unge dynamiske QB Lamar Jackson og NFLs måske bedste forsvar er de et mareridt for næsten enhver modstander. Netop kombinationen af de to ting gør, at Ravens har vundet kampen om boldbesiddelse med samlet 72 minutter og 37 sekunder, eller i snit 10 minutter og 20 sekunder per kamp i de syv kampe, hvor Lamar har startet.

Bekymringen opstår dog, hvis Ravens løber ind i en modstander, der har spillerne til at kunne stoppe løbet og tvinge Lamar Jackson til at vinde kampen gennem luften. Det problem opstår dog formentlig først i konference-finalen. Vinder Ravens, venter en rematch imod Chiefs, som er endnu dårligere end Chargers imod løbet.

Jeg er fristet af et spil på Ravens, men med Lamar som rookie quarterback, der formentlig vil skulle slå både Chiefs og Patriots på udebane, er den farlig, selvom værdien er dog til stede med odds 9 hos Betfair Sportsbook.

Chancevurdering: 12%

5th seed: Los Angeles Chargers (12-4)

Chargers er nok det hold, der bedst kan leve med at være femteseed og spille på udebane, hvor de har vundet syv af otte kampe i år. Det er bedst i NFL. Chargers største svagheder er den offensive linje samt deres evne til at stoppe løbet, og første hurdle i Baltimore kan meget vel blive den sværeste overhovedet. Chargers tabte til netop Ravens for to uger siden i en kamp, hvor Chargers havde svært ved at flytte bolden - især på løbet grundet deres dårlige offensive linje, og det var især også et problem på lange downs, da spillet ikke kunne nå at udvikle sig.

Ravens er lige præcis det hold, som Chargers mindst vil møde. De er som skabt til at slå et hold som Chargers. Med et godt pass-rush og en sublim secondary er Chargers fantastiske mod kastet, men Ravens er ikke et kastehold. Med QB Lamar Jackson og RB Gus Edwards er de et hold, der løber bolden, og de løber den tit. Skal Chargers videre herfra, skal de hive nogle andre tricks ud af ærmet, end dem de kom med i nederlaget for to uger siden.

Jeg anbefalede Chargers inden sæsonen til odds 13, og jeg tror faktisk også, de har den bedste chance for at levere en overraskelse. Der er dog odds 2,20 på en sejr over Ravens, og de vil med garanti være underdogs mod både Patriots og Chiefs. Derfor vil jeg anbefale, at man spiller på sejr til dem i hver kamp i stedet for at hoppe på langtidsvæddemålet. De har en rutineret og drønhamrende sulten QB i Philip Rivers, og holdet trives ift. at spille på udebane.

Chancevurdering: 13 %

6th seed: Indianapolis Colts (10-6)

Ligesom Texans har Colts også haft et lidt nemmere program end de fleste hold. Men jeg finder faktisk værdi i et spil på Colts. De er et hold uden de store svagheder. De har et top 10 forsvar med en masse unge spillere, hvor især LB Darious Leonard har imponeret alt og alle. Og de er gode til at holde modstanderne fra de store spil

Angrebet er anført af Andrew Luck, der spiller bedre end nogensinde før, og så er deres cheftræner Frank Reich, som vandt Super Bowl med Eagles sidste år. Den offensive linje beskytter Luck godt, men hans største våben T.Y. Hilton døjer med en ankelskade, og hvis han ikke er 100 %, så kan det blive et stort slag for Colts angrebet, og det gør, at jeg holder mig fra et spil på Colts, på trods af værdien.

Chancevurdering: 8 %

NFC-konferencen

1st seed: New Orleans Saints (13-3)

Saints var snublende tæt på sidste år, og nu har de altså bedst mulige udgangsposition til at nå hele vejen til Super Bowl, som i øvrigt spilles i deres ærkerivals hjemby – Atlanta.

At Saints har hjemmebanen er super vigtig, da Drew Brees har spillet væsentlig bedre hjemme end ude. Den største bekymring lige nu er på den offensive linje, hvor LT Tearon Armstead har været småskadet og ikke så god ud imod Steelers. Backup Cameron Tom er langt fra samme stabilitet.

Bookmakerne har naturligvis også Saints som storfavoritter, og selvom de faktisk lukkede som underdogs, da de mødte Rams i grundspillet, så bør de være favoritter, hvis de skulle møde hinanden igen.

Markedet er meget enige her, hvor højeste odds til at vinde konferencen er odds 2,20 hos Bet365 og andre, hvilket lige akkurat ikke holder værdi. De møder formentlig Cowboys eller Bears hjemme, hvor jeg har dem som omkring 75 % favoritter (odds 1,33). Mod Rams vil de nok være smalle favoritter til omkring odds 1,70. Tror man på Saintsm finder jeg derfor lige så god værdi i at vente på afgørelsen af qild card-runden og så se situationen an.  

Chancevurdering: 45 %

2nd seed: Los Angeles Rams (13-3)

Rams er det hold, der har flest playmakere set over hele linjen. De har ligaens måske bedste running back i Todd Gurley, en god offensiv linje samt NFLs ubetinget bedste forsvarsspiller i Aaron Donald, der kan overtage kampe på egen hånd. Netop Donald er et matchup mareridt for de flest modstandere, da der skal to mand til at dække ham op indvendigt hver gang.

Den største grund til bekymring er dog Jared Goff, der viste store svaghedstegn imod både Bears og Eagles, da han kom under pres. Netop Chicago vil de løbe ind i igen, hvis de slår Eagles, og dernæst venter formentlig en revanche mod Saints. Både Saints og Bears har våbene at kunne straffe Rams’ største svaghed på forsvaret - nemlig løbet på ydersiden og kastene op igennem seemen.

Odds 3,25 til at vinde konferencen hos Unibet er højeste odds, men med udsigten til opgør mod både Bears og Saints synes jeg ikke, det holder værdi.

Chancevurdering: 27 %

3rd seed: Chicago Bears (10-6)

Efter tilkomsten af Khalil Mack har Chicago i år haft det bedste forsvar i ligaen. Mack er en force imod enhver offensiv linje, og Bears er stærke imod kastet såvel som løbet. De er derfor utrolig svære at slå.

Det største problem ligger dog på angrebet, hvor Mitchell Trubisky har svinget lidt og er faldet helt ud i enkelte kampe. Især hans evne til at kreere spil, når man kan forhindre ham i at stikke af fra lommen, giver grund til bekymring.

Deres safety-profil Eddie Jackson samt bedste receiver i Allen Robinson er begge tvivlsomme til opgøret mod Eagles.

Denne NFL-sæson har været kendetegnende ved, at det er vigtigt at have et godt angreb, og her har jeg ikke tiltro til, at Trubisky kan besejre tre kvalitetsmodstandere i træk.

Chancevurdering: 13 %

4th seed: Dallas Cowboys (10-6)

Dallas har ikke vundet en playoff kamp i over 20 år. Nu har de hjemmebane og er favoritter mod Seahawks. Deres forsvar har spillet fantastisk. De har en af ligaens bedste pass-rushers i Demarcus Lawrence og en ægte shutdown corner i Byron Jones. Opdækningen har set god ud, og det hele spiller.

Angrebet er dog en anden snak. Ezekiel Elliot er en force I løbespillet, men Amari Cooper er gået ned i produktion efter en kanon start i Cowboys-trøjen. Dak Prescott har set skidt ud under pres, og de to bedste spillere på den offensive linje, Zack Martin og Tyron Smith, har haft problemer med skader.

Hele markedet ligger med odds 13 for konference-titlen, og det virker ikke specielt fristende på trods af Cowboys’ stærke forsvar, der blandt andet var ansvarlig for sejren over Saints.

Chancevurdering: 6 %

5th seed: Seattle Seahawks (10-6)  

Seahawks er lidt den same historie som Texans. De har en super playmaker i Russell Wilson samt gode våben i kastespillet anført af Doug Baldwin. Deres forsvar har samtidig spillet flot på trods af et farvel til adskillige profiler inden sæsonen. Generalen i form af LB Bobby Wagner er nok den bedste linebacker i ligaen pt., og han er en vigtig brik, hvis det skal blive til success.

De slog godt nok Chiefs, men Chiefs er ikke et hold, der er bygget til at spille mod Seahawks, der løber bolden på over halvdelen af deres offensive spil, hvilket er langt over gennemsnittet på 34 % i ligaen. Møder de hold som Saints eller Bears, der er sublime mod løbet, vil de angiveligt komme i problemer, og slår de Cowboys, skal de formentlig møde netop Saints. Odds 19 hos Betfair Sportsbook holder dog en fin værdi, og tror man ikke helt på, de kan slå Saints, kan man formentlig sælge til en fin pris efterfølgende.

Chancevurdering: 7 %

6th seed: Philadelphia Eagles (9-7)

De forsvarende mestre fra Eagles har for andet år i træk ligaens bedste pass-rush. Deres helt store problem er dog deres secondary, der er hullet som en si. De møder Bears i første runde, der nok har slutspillets dårligste quarterback i Mitchell Trubisky, hvor de måske kan slippe afsted med skindet på næsen. Men vinder de den skal de til New Orleans, der kørte dem midtover og scorede 48 point imod dem.

Holdet har dog fået et boost med Nick Foles som quarterback, der igen i år spiller bag en af ligaens bedste offensive linjer. Der er odds 21 på Betfair Sportsbook, hvilket kan virke fristende, med der er odds 3,10 at hente hos Bethard på en sejr over Bears, og et odds på minimum 4 imod Saints må også forventes, og de bør også blive underdogs, hvis de skal møde Rams i konference-finalen. Tror man alligevel på Eagles, vil min anbefaling derfor være at spille på en kamp af gangen.

Chancevurdering: 4 %