Der er klare favoritter i AFC-konferencen, hvor især altdominerende New England Patriots er svære at komme udenom. BetXperts NFL-ekspert Lasse Meineche finder dog værdi i en overraskelse til at overhale de femdobbelte Super Bowl-vindere og vinde konferencen. Læs hele AFC-optakten her. 

Modsat NFC-konferencen så er det lidt mere begrænset med bejlere til titlen i AFC, hvor der også er hold, jeg næsten godt tør garantere ikke kommer i slutspillet. AFC har i lang tid været domineret af dynastiet New England Patriots og Tom Brady, som også sidste år vandt konferencen, hvor de slog Jaguars i en hæsblæsende finale.

Patriots er igen i år store favoritter til at gå i Super Bowl, men oddset på dem frister mig ikke. Vi starter ud med en gennemgang af samtlige hold i konferencen.

Odds på vinderen af AFC

Hold

Odds på vinderen af AFC-konferencen Bookmaker
New England Patriots 3,20

Pittsburgs Steelers

5,50
Jacksonville Jaguars 10,00
Houston Texans 13,00
Los Angeles Chargers 13,00
Kansas City Chiefs 15,00
Oakland Raiders 26,00
Denver Broncos 26,00
Tennessee Titans 19,00
Baltimore Ravens 21,00
Indianapolis Colts 34,00
Cincinnati Bengals 41,00
Cleveland Browns 51,00
Buffalo Bills 67,00
Miami Dolphins 51,00
New York Jets 67,00

Vinderen af AFC odds er senest opdateret den 4. september klokken 08.50. 

AFC North

Sidste år var der ikke meget spænding om divisionstitlen. I år bør der komme lidt mere kamp om titlen og det skal blive spændende at se, om nogen kan vippe den klare favorit Pittsburgh Steelers af pinden.

Cleveland Browns skrev sig ind i historiebøgerne på en historisk dårlig måde sidste sæson ved at gå 0-16. Alene tilgangen af Tyrod Taylor som startende QB og Baker Mayfield som backup bør give dem et massivt boost, og deres receivers med Jarvis Landry og Josh Gordon samt dybden på runningback er god. Forsvaret er ligeledes talentfuldt, hvor man udover DE Myles Garrett har fået tilføjet CB Denzel Ward, der giver dem en god shutdown corner. Jeg ville have spået dem til omkring otte sejre hvis de havde en nogenlunde træner. Men deres trænere er simpelthen så katastrofale, hvilket man har kunnet se i dette års Hard Knocks! Hue Jackson, der ikke kan sætte sig i respekt, er en ting, men Gregg Williams deres defensive koordinator er endnu værre, og de virker ikke som trænere, der har løsninger på ret meget - de står bare mest råber af spillerne. Jeg kunne meget vel se Jackson blive den første cheftræner, der får sparket, det er der odds 5,50 på hos Youbet.

De største favoritter er selvfølgelig igen år Pittsburgh Steelers, men jeg synes, de er gjort til lidt for store favoritter. På angrebet har de naturligvis stadig RB Le’Veon Bell og WR Antonio Brown, der er top 3 i ligaen på deres positioner. Sammen med JuJu Smith-Schuster, en top 5 offensive linje og Ben Roethlisberger gør det igen deres angreb til et af de farligste i ligaen. Forsvaret er dog slet ikke på samme niveau, hvor især linebacker-positionen ser tvivlsomt ud. Steelers skal derfor håbe på, at angrebet kan være eksplosivt nok til at overgå forsvarets mangler.

Det er der også god sandsynlighed for, at de kan, for de to nærmeste udfordrere har ikke ligefrem prangende angreb. Cincinnati Bengals har våbnene på angrebet med runningback Joe Mixon, der er klar til at tage næste skridt, og en uhyrlig fart på receiver-positionen med AJ Green og John Ross. Det hele afhænger dog af den offensive linje. Får Andy Dalton tid, så er der potentiale til en god sæson. Forsvaret ser samtidig rigtig solidt ud, hvor især den defensive linje anført af Geno Atkins og Carlos Dunlap er god, mens William Jackson er en super cornerback.

Baltimore Ravens er jeg noget mere i tvivl om. Deres forsvar er som altid solidt og stort set uden nogen svagheder med markante spillere i DE Brandon Williams, CB Jimmy Smith og OLB Terrell Suggs. Det hele afhænger dog af angrebet. Man var faktisk det hold, der scorede 9. flest point sidste sæson (24,7 pr kamp), men Joe Flacco var den dårligste quarterback målt på yards pr. kast. I år har han fået nye våben i kastespillet, hvor den bedste er WR Michael Crabtree. Den offensive linje ser dog tvivlsom ud, selvom man stadig har bomstærke Marshal Yanda. Det mest positive er deres runningback-gruppe, hvor især Alex Collins kan blive angrebets redningsmand. Samlet set tror jeg dog ikke på Ravens - mest på grund af Flacco - men går det helt galt, har de dog QB rookie Lamar Jackson, der kan komme ind som x-factor.

Dommen: Hvor meget jeg end gerne ville, så tror jeg ikke på, Ravens og Browns kan gøre sig gældende. Jeg tror, Steelers vinder divisionen grundet deres solide o-line og våben på angrebet, som ingen andre i divisionen kan matche. Skulle jeg tage en chance på nogen, ville det dog være Bengals.   

Bud på placeringer og chancevurdering for at vinde divisionen:
1. Steelers 10-6 (65%)
2. Bengals 8-8 (14%)
3. Ravens 7-9 (13%)
4. Browns 4-10 (8%)

AFC East

Divisionen har været regeret af New England Patriots i de sidste mange sæsoner, og det ser bestemt ikke ud til, at den magtbalance kommer til at skifte i år.

New England Patriots synes jeg går ind til sæsonen i dårligere forfatning end sidste sæson. Man har mistet den defensive koordinator Matt Patricia og står nu uden en decideret defensiv koordinator. Forsvaret var sidste år det hold, der tillod flest yards af alle, men de var dog ekstremt skarpe i redzone til at få lukket ned for modstanderne. Kigger man på expected points against, så ligger de noget over, end hvad de reelt tillod. Man var samtidig ikke særligt gode på pass-rush, hvor man lå nummer 25 i samlet pres på quarterbacken. Det problem er ikke blevet adresseret, men forsvaret ser overordnet godt ud uden at have deciderede svagheder. Den offensive linje er til gengæld stadig solid på trods af skade til OT Isaiah Wynn. Tom Brady og TE Rob Gronkowski er fortsat blandt eliten, men derudover ser deres receiver-gruppe altså noget svækket ud - især i de første fire kampe, hvor Julian Edelman har karantæne. Runningback-gruppen ser rigtig fornuftige ud efter tilførslen af Sony Michel. Overordnet set stadig et ganske potent Patriots-angreb, men de skal få receiverne til at spille over evne, hvis de skal være farlige gennem luften.

De nærmeste udfordrere må nok være New York Jets, der med rookie QB Sam Darnold får en ung spændende spiller ind som starter. Han spillede godt i preseason, men spørgsmålet er, om han kan se lige så stærk ud, når han kommer op imod modstandernes startere. Han har en okay gruppe af receivere med Robby Anderson og Jermaine Kearse samt en god gruppe runningbacks. Men den offensive linje ser skrøbelig ud, og man har samtidig ligaens nok dårligste pass-rush. Det er to positioner, man bare ikke må være dårlige på samtidigt. Man skal derfor håbe på, at den fornuftige d-line kan få stoppet løbet, ellers ser det utrolig svært ud.

Sam Darnold bliver Offensive Rookie of the Year til odds 11,00 hos Danske Spil 

Jeg ville egentlig have anbefalet Sam Darnold til at vinde Offensive Rookie of the Year. Der er odds 11 at hente hos Danske Spil, hvor det øvrige marked ligger omkring odds 5. Jeg tør dog ikke spille den, da det er en pris der afgøres af fanstemmer, og her tror jeg simpelthen Saquon Barkley er for populær en herre, især hvis Giants får bare nogenlunde succes.

Miami Dolphins har skilt sig af med det meste af den begrænsede mængde talent, de ellers havde på deres roster. WR Jarvis Landry, RB Jay Ajayi og DT Ndamukong Suh er alle sendt afsted. Man har i stedet hentet nogle erfarne veteraner ind, men de har ikke samme niveau, som det man sendte afsted. På forsvaret er man okay besat, efter man draftede Minkah Fitzpatrick, og på angrebet er den offensive linje blevet bedre, efter man har fået tilføjet Josh Sitton, men den samlede linje ser stadig noget hullet ud, hvor QB Ryan Tannehill skal forsøge at gøre comeback. Han får dog tidligere Patriots-receiver Danny Amendola at kaste til, men samlet set er det ikke nok til, at jeg tror, de får en god sæson.

Buffalo Bills er bookmakernes favorit til at drafte som nummer 1 i næste års draft. Det er endnu uvist, om Josh Allen eller Nathan Peterman skal starte, men uanset hvad, så lover det ikke godt, da deres offensive linje er en af de dårligste i NFL, og receiver-gruppen er det samme. Det eneste, de kan hænge deres hat på, er RB LeSean McCoy, der dog også har været stærkt løbende de sidste sæsoner. Forsvaret er ligesom Dolphins stærke nok, men resten ser utrolig skidt ud.

Dommen: Der er en grund til, at det giver odds 1,10 på, at Patriots vinder divisionen. Selvom jeg synes, de ser dårligere ud end sidste år og har mistet Matt Patricia og vigtige spillere, så er de fortsat det bedste hold i divisionen. Skulle jeg komme med et bud på en overraskelse, bliver det Jets på grund af Sam Darnold.

Bud på placeringer og chancevurdering for at vinde divisionen:
1. Patriots 11-5 (90%)
2. Jets 6-10 (5%)
3. Dolphins 4-12 (3%)
4. Bills (2%)

AFC West

Den formentlig stærkeste division i konferencen er AFC West, hvor de fire hold virker utrolig tætte. Eller det gjorde de, indtil Oakland Raiders helt uforståeligt valgte at sende Khalil Mack væk. De tre andre hold i divisionen har dog alle gode chancer for divisionstitlen.

Los Angeles Chargers var et hold, mange havde stor tiltro til sidste år, men en forfærdelig start samt et sandt skadeshelvede ødelagde deres chancer for resten af sæsonen. De vandt dog 9 af deres 11 sidste kampe, og meget tyder på, de kan fortsætte den stime. De får nemlig en del spillere tilbage fra skade. De har en klasse pass-rush-duo i Joey Bosa og Melvin Engram samt ligaens måske bedste cornerback i Casey Hayward, hvor man ydermere fik safety Derwin James i draften. Deres o-line ser lidt skrøbelig ud grundet skader, men den kan umuligt blive værre end sidste år, og der klarede Rivers det trods alt stadig fint. Kan Chargers undgå skader, så ligner de det oplagte bud på en vinder af divisionen.

Los Angeles Chargers vinder konferencen til odds 13 hos bwin.

Chargers kan få problemer mod modstandernes løbespil, men de har en suveræn Quarterback og en blændende offensiv, og de sluttede den seneste sæson af med ni sejre i 11 kampe.
Læs hele eksperttippet her.

Denver Broncos ligner ligeledes et spændende hold. Problemet for dem ligger mest i deres backfield, hvor de ikke har Devontae Booker som starter. Men ellers har de fået tilført Case Keenum, der bør give dem en bedre QB, og han har fortsat receiverne Emmanuel Sanders og Damaryis Thomas, der har fået selskab af den spændende rookie Courtland Sutton der har set god ud i preseason. Forsvaret ser ligeledes spændende ud, hvor man har monsteret Von Miller, der nu får selskab af rookie Bradley Chubb - en super farlig duo på ydersiden. Man har dog mistet CB Aquib Talib, samtidig med den offensive linje fortsat er en akilleshæl, men Keenum spillede dog også bag en skidt linje i Vikings.

Oakland Raiders ansatte Jon Gruden på en mega kontrakt og han har i den grad fået sat sit "særpræg" på holdet. Han har eftersigende bænket deres ellers gode safety Karl Joseph, og i lørdags kulminerede kaosset så med, at den bedste spiller i Khalil Mack blev sendt til Bears. Mack er den spiller, der har kreeret flest QB pressures i ligaen siden 2015 af ALLE, så det er en massiv force, de nu har sendt væk. Resten af forsvaret ser meget skidt ud. De har dog stadig en god offensiv linje og nogenlunde angreb, men deres forsvar er simpelthen for ringe til, at de kommer nogen vegne i en division mod to stærke forsvar fra Broncos og Chargers.

Sidst men ikke mindst: Det hold, jeg personligt glæder mig allermest til at se i år. Kansas City Chiefs har et kanon angreb med måske mest talent i hele ligaen. RB Kareem Hunt sammen med receiverne Tyreek Hill og nytilførte Sammy Watkins giver QB Patrick Mahomes nogle super eksplosive og hurtige våben at lege med. Mahomes har en monsterarm og spillede sidste år en flot kamp mod Broncos, hvor han flashede lidt af sit talent. Han har samtidig en elite tight-end i Travis Kelce for lige at gøre ondt værre for modstanderne. Den offensive linje er en god solid linje uden nogen huller og med stærke tackles på begge sider, og det er perfekt i netop denne division. Forsvaret ser dog straks værre ud, hvor man især er skidt besat i bagrummet efter man har mistet CB Marcus Peters. Man skal håbe på, at deres forreste mænd kan skabe nok pres til, at modstanderne ikke kan udnytte deres mangler i det åbne rum.

Dommen: Jeg har egentlig lyst til at gå med Chiefs, men jeg tror, deres forsvar kommer til at koste dem sejre, og så tør jeg heller ikke satse på, at Patrick Mahomes kan levere over en hel sæson. Raiders solgte deres sæson, da de solgte Khalil Mack. Broncos og Chargers har mange af de samme styrker, men jeg går med Chargers da de har en bedre quarterback og et bedre secondary.

Bud på placeringer og chancevurdering for at vinde divisionen:
1. Chargers 10-6 (40%)
2. Broncos 8-8 (23%)
3. Chiefs 8-8 (21%)
4. Raiders 4-10 (16%)

AFC South

AFC South som kan blive utrolig spændende. Jaguars var lige ved og næsten sidste år, men Texans får markante spillere tilbage fra skader, og Titans har forstærket sig fint i offseason mens Colts får en potentiel top 5 QB tilbage fra skade.

Favoritværdigheden hos bookmakerne er delt mellem to hold. Det ene er Jacksonville Jaguars, der sidste sæson tog et stort skridt op, hvor deres super forsvar var den altdominerende force, mens angrebet faktisk overraskende sluttede som femte bedste målt på point pr. kamp med 26,1. Året inden var det på 19,9 og en 25. plads. Runningback Leonard Fournette havde en stor andel i det, og QB Blake Bortles så i glimt god ud, men jeg har ikke tiltro til, at han igen over en hele sæson kan være stabil nok til, at de kan genvinde divisionen. Det ser derfor ud til, at Jaguars igen skal hænge deres hat på, at forsvaret kan være sublimt, som de var det i sidste sæson.

Største udfordrer til Jaguars, som også har et sublimt forsvar, er Houston Texans. De har i JJ Watt og Jadeveon Clowney to monstre, der ikke burde være tilladt på samme hold. Watt er godt nok på vej tilbage fra skade, men kan han ramme i nærheden af det niveau, han viste i 2015, så bliver det farligt. De er dog ikke lige så gode i deres secondary som Jaguars, men de kan så til gengæld mønstre en bedre offensiv, synes jeg. Deres o-line er godt nok blandt de værste, hvis ikke den ringeste, i ligaen, men QB Deshaun Watson var god under pres og var god til at læse spillet. Han kan kaste til en top 5 receiver i form af DeAndre Hopkins og også til lynhurtige Will Fuller. Watson er på vej tilbage efter en skade og så ikke helt god ud i preseason, og bag den o-line er jeg bekymret for, om han kan præstere, som vi så det sidste år.

Tennessee Titans har forstærket sig gevaldigt siden sidste sæson, og de ligner et hold uden nogen svagheder. På deres i forvejen solide angreb har de fået RB Dion Lewis ind, og sammen med Derrick Henry ser det sprængfarligt ud. De kommer til at løbe bagved en af ligaens bedste linjer uden nogen svage punkter. Samtidig har de en god QB i Marcus Mariota, der godt nok tog et lille skridt ned sidste sæson, men han har stadig gode våben i kastespillet på både tight-end og receiver-positionen. Forsvaret ser ligeledes stærkt ud, hvor man især er stærke oppe foran mod både løbet og på pass-rush, og mod kastet har man endda fået tilføjet CB Malcolm Butler, der kommer til at danne en god duo med Adoree' Jackson.  

Indianapolis Colts er sidste hold, og jeg har dem også til igen at slutte sidst i divisionen. De får godt nok QB Andrew Luck tilbage, men selv hvis han skulle ramme sit gamle niveau, så har Colts altså bare et mandskab med alt for lidt talent til at konkurrere med de andre. Den offensive linje er godt nok forbedret med RT Austin Howard og Guard Quenton Nelson, der et sandt monster og virkelig dominerede i college. Men derudover er man bare ikke gode nok de vigtige steder, og især forsvaret er hullet som en si. Jeg spår dem endnu en skuffende sæson.

Indianapolis Colts får over 7,0 sejre i grundspillet til odds 2,00 hos Unibet

Colts har fortsat ligaens nok dårligste forsvar og tilod 3. flest point sidste år. Man har et ganske potent angreb på kastespillet, men man mangler kvalitet i løbespillet og står overfor et meget hårdt kampprogram.
Læs hele eksperttippet her. 

Dommen: Jeg går faktisk med Titans her. De har et hold uden nogen som helst svagheder. Texans har et stort problem på den offensive linje, og Jaguars har Blake Bortles, der fortsat er en dårlig QB. Begge positioner er super vigtige, og derfor giver jeg fordelen til Titans. Divisionen er dog så tæt. at jeg ikke ser værdi i at anbefale en vinder, selvom odds 4,50 på Titans kunne ligne værdi.  

Bud på placeringer og chancevurdering for at vinde divisionen:
1. Titans 9-7 (29%)
2. Jaguars 8-8 (29%)
3. Texans 8-8 (27%)
4. Colts 5-11 (15%)