298 kilometer i helvede kaldes den italienske klassiker der køres den 17. marts. Vor ene cykelekspert har haft favoritter og outsidere under lup.

Læs den nye optakt til Milano-San Remo 2017 her

Lørdagens Milano-San Remo er et af de mest uforudseelige løb på kalenderen. Efter 298 kilometer findes vinderen, enten via en sprintafgørelse eller via et angreb på den afsluttende stigning, som kommer seks kilometer før mål.

Rytterne skal undervejs på de små 300 km prøve kræfter med flere stigninger. De vigtigste i denne sammenhæng er Cipressa, som rytterne træder ind på med godt 30 km til mål og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,1% fordelt ud over 5,7 km. Her vil vi sandsynligvis se nogle af favoritterne i vanskeligheder. Den vigtigste stigning i løbet kommer dog med cirka seks km før målstregen, hvor Poggio hvert år giver anledning til forsøg på afgørende angreb. Stigningen i sig selv er ikke skræmmende, men efter næsten syv timer i sadlen bliver de fire km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,7% en yderst vanskelig opgave at komme hurtigt henover. Også på nedkørslen vil der blive lagt pres på, hvor et jagtende felt ihærdigt prøver at indhente løsslupne ryttere.

De største favoritter

Mark Cavendish (Team Sky)

Mark Cavendish vandt løbet med få centimeter foran Heinrich Haussler i 2009, hvor det endte med en spurt i en decimeret gruppe. Verdensmesteren vil her, tre år efter, prøve at gentage denne bedrift og må således gøre sig håb om et lignende scenarie, som det vi så i 2009. Briten er meget opsat på at vinde løbet i regnbuetrøjen, hvilket han efter alt at dømme er favorit til.

Han vil være flankeret af Edvald Boasson Hagen, som kan vise sig at få en vigtig rolle ved angreb. Cavendish forventes nemlig ikke at kunne følge angrebene op ad Poggio, hvorfor briten med fordel kan have en mand med i angrebet og resten af det tilbageværende mandskab til at jagte på nedkørslen.

Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan)

Det ligner en Fabian Cancellara i topform inden løbet han i 2008 vandt og sidste år endte 2’er i. Vi kan med sikkerhed forvente en aggressiv kørsel fra schweizeren, der skal have sat sprinterne af, hvis han skal gøre sig forhåbninger om sejren. Schweizeren har i år allerede vist opskriften på sejr i klassikerløb, hvilket vi så i Strade Bianche, hvor han stak fra sine konkurrenter udefra og løb af med sejren. Cancellara skal udnytte sit høje, konstante tempo for at få sat sprinterne på Poggio og vigtigst af alt efter Poggio.

Skulle Cancellaras forsøg på angreb mislykkes, har RadioShack-Nissan-mandskabet Danielle Bennati, som ligeledes viser gode tegn på form. Italieneren hører dog til blandt outsiderne.

Øvrige favoritter

Oscar Freire (Team Katusha)

Oscar Freire ved om nogen, hvordan man ender øverst på skamlen i Milano-San Remo. Den tredobbelte mester vandt senest i 2010, hvor han i en spurt satte konkurrenterne på plads. Med skiftet fra Rabobank til Katusha virker det til, at spanieren har fået ny motivation, hvilket fine resultater og to sejre i år, afspejler.

Hvis denne form kan føres videre helt til San Remo, er han en af de største kandidater til sejren, da hans sans for at sidde med helt fremme i klassikere er helt unik – dette understreges blandt andet af tre verdensmesterskabstitler.

Thor Hushovd (Team BMC)

Trods et af de stærkeste hold, er BMC-mandskabet fortsat uden sejre i denne sæson. Dette forpligter naturligvis, hvorfor presset på Thor Hushovd er til at fornemme. Hans stærke holdkammerater Philippe Gilbert og Greg Van Avermaet meldes begge ikke på toppen, hvorfor rollen som kaptajn ligger til nordmanden.

Hushovd døjede under Paris-Nice med dårlig mave, men meldes frisk igen, hvilket man også så på resultaterne på de sidste etaper. Nordmanden har det med at køre fine placeringer hjem i Milano-San Remo bortset fra i fjor, hvor styrt satte ham ude af kampen.

Tom Boonen (OmegaPharma-Quick Step)

Tom Boonen har med samlet sejr i Tour of Qatar, flot kørsel i Omloop Het Nieuwsblad og etapesejr i Paris-Nice været en af de mest markante ryttere indtil videre i denne sæson. Til Milano-San Remo udtaler belgieren, at han kun vil komme med 90-95 procent. Personligt tror jeg dog ikke, vi skal lægge særlig meget i den udtalelse.

Belgieren endte i 2010 på andenpladsen i løbet, og med den form, han hidtil har vist, må han bestemt anses som en kandidat til sejren. Holdet bag ham har været et af de mest succesfulde denne sæson, hvilket giver selvtillid og tro på endnu et topresultat.

Matthew Goss (GreenEdge Cycling)

Sidste års vinder, Matthew Goss, har resultatmæssigt haft en stille start på sæsonen, hvor et par førertrøjer i Tirreno-Adriatico, grundet mandskabets gode holdtidskørsel er det eneste, australieren har opnået. Samme beskedne resultatliste så man ikke sidste år, hvor han allerede inden Milano-San Remo havde vundet fire etaper. Dette er naturligvis ikke positive tendenser for Goss, der ligeledes måtte trække sig fra netop Tirreno-Adriatico med en influenza.

Alligevel passer et løb som Milano-San Remo glimrende til australieren, der både kan sidde med i angreb og samtidig gøre sig forhåbninger om en sejr i en eventuel samlet spurt.

Peter Sagan (Liquigas-Cannondale)

Er det Peter Sagans tur i år? Meget tyder på et topresultat til den kun 22-årige Liquigas-rytter, hvis man ser på hans form i Tirreno-Adriatico. Her vandt han en etape og sad med på alle de kuperede etaper (undtagen bjergetapen op ad Prati di Tivo).

Han endte sidste år som nr. 17, hvilket er et mere end godkendt resultat for en debutant i den udmarvende klassiker. Slovakken er meget eksplosiv og ligeledes impulsiv, og vil sandsynligvis skabe en del ravage i finalen, hvor et angreb opad Poggio ikke er usandsynligt. Man har dog ligeledes Vincenzio Nibali, der netop har vundet Tirreno-Adriatico samlet og virker til at være i form. Umiddelbart tror jeg dog mest på Sagan af de to, da han både kan køre en god placering hjem i et angreb og i en spurt.

Outsidere

Edvald Boasson Hagen (Team Sky) trak sig fra Tirreno-Adriatico, fordi han efter sit styrt i selvsamme løb ikke ville tage nogen risiko inden Milano-San Remo. Sky-mandskabet udtaler dog, at der intet alvorligt er galt med nordmanden, hvorfor vi sandsynligvis kan forvente at se ham gøre en fin figur på lørdag, hvor han har fået tildelt en fri rolle. Holdkammeraten og favoritten til sejren, Mark Cavendish, skal på Poggio-stigningen forsøge at komme over uden et for stort tidstab, som han kan hente på afslutningen. Her kunne Boasson Hagen godt være manden, Team Sky sender af sted ved angreb for enten at have en kompetent mand med i afslutningen eller have en mand, der kan bremse angrebet. Ruten passer i hvert fald den stærke nordmand godt, som har fået tildelt en fri rolle.

André Greipel (Lotto-Belisol)

Tyske André Greipel skal i år stå på egne ben. Sidste år kørte han for sin tidligere holdkammerat Philippe Gilbert og endte selv som nr. 33, hvilket er en fin debut. Spørgsmålet er, hvorvidt tyskeren har styrken til at sidde med helt fremme til sidste. Vi så i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, hvordan han intet havde at skyde i den afsluttende spurt og måtte således tage sig til takke med en 10.-plads. Der kan naturligvis blot være tale om en mindre offday for den stærke tysker, der i denne sæson har hele seks sejre.

Alessandro Petacchi (Lampre-ISD)

Den tidligere vinder fra 2005 Alessandro Petacchi skal naturligvis heller ikke glemmes. Topfarten ser dog umiddelbart ud til at mangle for italieneren, hvis seneste sejr ligger helt tilbage til Giro d’Italia i fjor.

Tyler Farrar og Heinrich Haussler (begge fra Team Garmin-Barracuda)

Garmin-Barracuda-mandskabets to kort bliver Tyler Farrar og Heinrich Haussler, som begge kan gøre en god figur i klassikere. Sidstnævnte måtte i 2009 se sig slået på målstregen af Mark Cavendish i løbet, mens amerikanske Tyler Farrar ingen nævneværdige resultater har i det 298 km lange løb.

Greg Van Avermaet og Philippe Gilbert (begge fra Team BMC)

D’herrer Greg Van Avermaet og Philippe Gilbertfortjener – plaget af henholdsvis en vabel på hælen og sygdom eller ej – at blive nævnt. Belgierne har begge kørt fine resultater hjem i Milano-San Remo og er altid farlige. Specielt Philippe Gilbert ville være en oplagt vinderkandidat, såfremt han var i form. Belgierne må dog sandsynligvis forventes at skulle køre for holdkammerat Thor Hushovd, som ser ud til at være længst fremme i forberedelserne af de tre. Man skal dog aldrig afskrive to så stærke ryttere. Også sidste års fjerdeplads Alessandro Ballan (Team BMC) kan angribe på Poggio, hvilket vi så sidste år. Italieneren vil sandsynligvis blive tildelt en fri rolle.

Michele Scarponi (Lampre-ISD) og Vincenzio Nibali (Liquigas-Cannondale)

To italienske ryttere (blandt mange), man ikke må glemme. Disse skal have held med angreb på Poggio, hvis de skal gøre sig forhåbninger om en top10-placering. Sidste år endte Michele Scarponi og Vincenzio Nibalihenholdsvis som 6’er og 8’er netop via angreb, som holdt hjem. For at en af de to herrer skal løbe med sejren, skal løbet køres ekstremt hårdt, og det afgørende angreb skal måske allerede falde på Cipressa-stigningen med godt 30 km til mål.