Starten af marts betyder starten på det traditionelle cykelløb Paris-Nice. Vor cykelekspert har kreeret en optakt med overblik over etaper og ryttere.

Læs den nye optakt til Paris-Nice 2017 her

Løbet mod solen, som det franske etapeløb Paris-Nice også kaldes, måler 8 etaper fra Paris til Nice og køres fra søndag d. 4. til søndag d. 11. marts. Sammenlagt skal rytterne tilbagelægge 1156 kilometer på de otte dage i meget forskelligt terræn. Tidligere vindere inkluderer navne som Eddy Merckx, Sean Kelly, Miguel Indurain, Laurent Jalabert, Andreas Klöden, Alexandre Vinokourov, Alberto Contador, Davide Rebellin, Luis Leon Sanchez og sidste års vinder, Tony Martin. Det er altså ret entydige ryttere der vinder: Nemlig ryttere der primært er stærke på stigningerne, men navne som Klöden, Indurain og Martin antyder at det er en klar fordel, at være dygtig til at køre enkeltstart.

Det er det også i 2012, men omvendt er det knap så vigtigt som fx sidste år, hvor Martin først og fremmest grundlagde sin sejr på enkeltstarten. I år indledes løbet med en 9,4 km lang enkeltstart, der kun lige sniger sig forbi prædikatet ”prolog”, hvorefter løbet afsluttes med en marginalt længere enkeltstart.

Bemærk, der er bonussekunder i løbet. Ved etapeafsltutning tages der hhv. 10, 6 og 4 sekunder fra 1., 2. og 3. pladsens tid. På de indlagte spurter er det 3, 2 og 1 sekund.

Etaperne

Rytterne starter deres færd i Paris ved at køre enkeltstarten fra Dampierre-en-Yvelines til Saint-Rémy-lés-Chevreuse. Enkeltstarten er 9,4 kilometer lang. Allerede i starten af enkeltstarten, er der en lille stigning, men den slår ikke på nogen måde nogen ud af kurs. Det vil være de normale specialister, der kæmper om etapesejren og førertrøjen her på 1. etape.

Herefter følger en dag for sprinterne på 2. etape, der går fra Mantes-la-Jolie til Orléans (185,5 kilometer). Undervejs er der en bjergkategoriseret stigning, men det eneste, der skulle afholde samtlige sprintere fra at være til stede i finalen, ville være styrt eller utrolig dårlig form – det er en meget flad etape.

Det ændrer sig dog på 3. etape fra Vierzon til Le Lac de Vassiviere (194 kilometer). Dagen starter i fladt terræn, men det bliver mere og mere kuperet jo nærmere vi kommer finalen. I finalen kører de op ad en 5,2 kilometer lang stigning, der har en stigningsprocent på 3,9 %. Det er absolut ikke den sværeste finale, men det fjerner de tungere sprintere og giver plads de lidt lettere typer. Det ville være en perfekt etape for en Sagan-lignende rytter.

4. etape fra Brive-la-Gaillarde til Rodez (178 kilometer) foregår ligeledes i et kuperet terræn. Der er fem små, korte bjergkategoristigninger, mens finalen også er en anelse kuperet. Igen er det næppe klassementet, der bliver afgjort her, men omvendt ser vi nok heller ikke Mark Cavendish i en drabelig duel mod Yauheni Hutarovich.

Det er dog definitivt sikkert, at vi får en klassementsduel på 5. etape, der går fra Onet-le-Chateau til Mende (178,5 kilometer). Mende har i de senere år været hyppigt brugt i både Paris-Nice og Tour de France, hvor især Alberto Contador har nydt godt af stigningen. Der kommer ikke de store tidsforskelle, men stigningen passer super godt til en eksplosiv rytter som netop Contador og Joaquim Rodriguez.

6. etape fra Suze-la-Rousse til Sisteron (178,5 kilometer) burde give sprinterne deres helt store chance efter et par magre dage. Der er et par stigninger undervejs, men finalen er flad og bør derfor end med en massespurt.

Og så er der 7. etape der går fra Sisteron til Nice (219,5 kilometer). Traditionen tro slutter Nice-etapen med en nedkørsel, men det er en skrap stigning, de skal passere først, nemlig Col de Vence (9,7 kilometer, 6,6 %). Nedkørslen neutraliserer dog det hele lidt, men vi har førhen set Luis Leon Sanchez og Samuel Sanchez grundlægge en sejr på netop nedkørslen.

Sidste etape er som sagt også en enkeltstart. En kort en på 9,6 kilometer, men den er absolut krævende. 8. etape går nemlig op over bjerget Col d’Èze, der holder en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,7 %. Især i bunden af stigningen mødes rytterne af nogle høje stigningsprocenter, og det kan i den grad gøre enkeltstarten sur for mange. Der er potentiale for en absolut interessant afslutning, for klassementet burde være tæt før enkeltstarten, da de største forhindringer er små, eksplosive stigninger som Mende.

Storfavoritten

Alejandro Valverde, Movistar

Min helt store favorit er spansk og hedder Alejandro Valverde. Spanieren er kun lige vendt tilbage til det professionelle felt, men han har gjort det med stil; Således har han allerede vundet etaper i Tour Down Under og Vuelta a Andalucia, mens han også vandt det sidstnævnte løb. Ruten passer ham helt perfekt: Han er okay på enkeltstarter, men han skal nok være glad for at den er kort, for det er formentligt her han kommer til at lide mest efter sit comeback: Det tager tid at finde enkeltstartsrytmen igen. Men på stigninger, der er små, korte og eksplosive, der er Valverde bestemt en af de bedste i feltet. Og på bjergenkeltstarten skal man huske på, at det favoriserer klatrere en del mere end enkeltstartsspecialister, hvorfor det her ikke gør så meget, at han mangler rytmen til at køre alene på forholdsvis flad rute.

Jeg har svært ved at se, hvem der skal kunne true ham på stigningerne, men omvendt tager han næppe flere minutter på konkurrenterne på dem heller. Nøglen til hans succes og fiasko skal formentligt findes på den indledende enkeltstart – i Andalusien tabte han forholdsvist meget tid på den korte prolog, hvor han ellers var ganske dygtig før hans karantæne.

Øvrige favoritter

Bradley Wiggins, Sky

Omvendt er det for Bradley Wiggins. Han skal primært hente tid på den indledende enkeltstart, hvorefter det handler om at begrænse tabene på de små stigninger. Han har dog et stærkt hold omkring sig, der kan forsøge at begrænse eventuelle tidstab ved at fastholde et højt på stigningerne, således at de mere eksplosive ryttere får sværere ved at slå et farligt hul. Foruden Wiggins stiller man med blandt andet Urán, Froome, Porte og Knees, men jeg er overbevist om at de kører for Wiggins, der har udtalt at Paris-Nice er et tidligt sæsonmål, og i Volta ao Algarve arbejdede han for Porte, så Porte kan arbejde uden problemer for Wiggins i det franske etapeløb.

Nøglen er, at han har så stærke ben, at han kan minimere tidstabene på stigningerne. Hvis han kører en fantastisk enkeltstart, så har han et meget godt udgangspunkt for at tage sejren i Paris-Nice.

Tony Martin, Omega Pharma-Quick Step

Det er lidt det samme, der gør sig gældende for Tony Martin. Han kører en bedre enkeltstart end Bradley Wiggins, og han er forsvarende mester på ruten, så egentligt kan man godt skubbe ham op som favorit – jeg vælger dog at trække ham lidt ned i den næste kategori pga. en ’feeling’.

Først og fremmest har holdet Levi Leipheimer, der klatrer godt, samt Sylvain Chavanel, der altid har ambitioner i løbet. Og så virkede han ikke helt lige så skarp under Volta ao Algarve, fordi han har været hæmmet af et skidt knæ i offseason, hvorfor hele hans sæsonforberedelse er blevet skubbet en anelse, og jeg tror meget vel det kan ende med, at han kommer til at mangle det sidste på stigningerne, der ligeledes heller ikke er hans kop te.

Men en outsider skal han være. Han kører den bedste enkeltstart, og kan meget vel ende i førertrøjen, og så kan det vise sig at være meget svært at få den af tyskeren igen.

Løbet betyder dog ret meget for Omega Pharma-Quick Step, for det er meget væsentlige point, der kan skrabes sammen før klassikerne, og her bliver karavanerækkefølgen sat sammen efter ranglisteplaceringen – derfor vil man nok se både Tony Martin og Levi Leipheimer køre fuldt ud for klassementet.

Outsidere

Rein Taaramäe, Cofidis

En farlig outsider er Rein Taaramäe, der plejer at gøre det rigtig godt i det franske etapeløb. Herudover har han også fået en fin sæsonstart med podier i både Etoile de Besseges og Vuelta a Andalucia – esteren er klar til dette års udgave. Tilbage i 2010 blev han 7’er, mens han sidste år blev nummer fire. Han klatrer bedre år for år, mens han stadig kører en solid enkeltstart, og så virker han generelt bare til at værdsætte Paris-Nice en hel del mere end mange af konurrenterne.

Taaramäes problem er dog helt klart, at han også lider under, at han lidt mangler det hurtige antrit, så han skal ud og angribe for at vinde løbet, men et podie virker slet ikke utænkeligt – han er jo ikke ligefrem bange for at tage sagen i egen hånd.

Fränk Schleck, RadioShack-Nissan

Fränk Schleck plejer at gøre det godt i Paris-Nice, men han besidder dog hverken enkeltstarten eller antrittet til for alvor at kunne anses som en favorit. De små, korte stigninger passer ham nu egentligt meget godt, men han mangler for alvor accelerationen til at kunne følge en mand som Valverde.

Men Fränk skal nu nok være der, og et podie er slet ikke umuligt. Når han rigtigt har tur i den, er han en af de stærkeste klatrere – og blandt andet derfor kom han også på podiet i Tour de France – og jeg tror egentligt han kommer til at levere en fin præstation på den afsluttende bjergenkeltstart.

Han kører dog også på hold med en anden potentiel outsider, nemlig Andreas Klöden, men tyskeren har ikke fået en imponerende sæsonstart, og han virker ikke til at være helt på toppen. Jeg tror mere på Fränk Schleck end Andreas Klöden.

Igor Anton, Euskaltel

I topform er Igor Anton absolut en af løbets store favoritter. Han har antrittet, han har en fornuftig enkeltstart og så klatrer han fantastisk. Men hvis Igor Anton kun er i fornuftig form – som han formentligt er, når Baskerlandet Rundt og Fleche Wallonne endnu venter en måned ude i fremtiden – så er han knap så stærk.

Han viste dog ben i Vuelta a Andalucia, der vidner om at han trods al har en fornuftig grundform, og det er slet ikke utænkeligt at den lille basker har meget at skyde med i Paris-Nice, men der er ingen tvivl om at han primært bruger løbet på at forberede sig bedst muligt til klassikerne, hvor det især er Fleche Wallonne, der tiltaler ham.

Damiano Cunego, Lampre

Italienske Lampre sætter deres lid til Damiano Cunego, og det kan godt ende med at gå relativt godt. Han kører ikke en god enkeltstart, men i absolut topform passer stigningerne i Paris-Nice ham rigtig godt samtidigt med at en bjergenkeltstart heller ikke er et mis-match for den lille prins.

Han er en lidt mere eksplosiv rytter, og det er derfor ikke utænkeligt at han kører med om sejren på fx Mende, og han har allerede bevist formen. Normalt plejer han at køre Tirreno-Adriatico, men har valgt at skifte fokus, blandt andet fordi det er god erfaring at køre de franske etapeløb som forberedelse til Tour de France. Han kommer ikke til at være helt i topform, da han satser på klassikerne, men han har evnerne og potentialet til at køre et fint klassement i løbet, og han er helt bestemt en outsider.

Luis Leon Sanchez (Rabobank)

Spanske Luis Leon Sanchez har tidligere imponeret i løbet, som han også tidligere har vundet. Efter et magert år hos Rabobank i 2011, forsøger han her i 2012 at genskabe den form, som tidligere har vundet ham Paris-Nice – det gik knap så godt i Tour Down Under, mens han så en tand bedre ud i Volta ao Algarve. Han lignede dog ikke just en rytter, der var på vej i en form, der kunne vinde Paris-Nice, og Rabobank-ledelsen var heller ikke just skide glad for hans præstation.

Umiddelbart er hverken Mende eller bjergenkeltstarten til fordel for ham, men derimod 7. etape, der slutter med en nedkørsel i Nice, der for alvor er til spanierens fordel, men jeg tvivler på, at det er nok. Man skal dog ikke udelukke ham, og hvis han er med fremme efter de første 6 etaper, så er han meget farlig, netop fordi han kan bruge en nedkørsel som meget få – og så klatrer han jo selvfølgelig også godt. Min tro er dog ikke alt for stor på ham.

Jerome Coppel (Saur Sojasun)

Franskmændenes største håb hedder i min optik Jerome Coppel. Han har formen. Han er god på enkeltstarter, han er god i bjergene – og så er han faktisk absolut god på bjergenkeltstarter, og jeg tror sagtens vi kan forvente at se franskmanden omkring podieplaceringer. I Etoille de Besseges tog han både den samlede sejr samt sejren på bjergenkeltstarten, mens han i Vuelta a Andalucia endte på 3. pladsen efter en god prolog.

Han klatrer ikke lige så godt med de bedste, men han er stabil og taber ikke hovedløst meget tid, heller ikke selvom de er mere eksplosive i det. Jeg tror, at han kommer til at gøre en ganske god figur.

Denis Menchov (Katusha)

Denis Menchov overraskede mig under Vuelta a Andalucia, for normalt plejer Menchov ikke at levere meget udenfor hans sæsonmål, men i Vuelta a Andalucia kørte han med på de små, skrappe stigninger, og kun en meget dårlig prolog resulterede i han endte lige udenfor podiet.

Han fungerer normalt ikke særlig godt på eksplosive stigninger, så han skal køre en god enkeltstart – det kan han dog også, men han får svært ved at vinde løbet, fordi han ikke kan følge de mange, små ryk.

Hold øje med…

Der er selvfølgelig flere ryttere i feltet, man ikke må glemme. Hos Ag2r har man dueon Nicolas Roche og Jean-Christophe Peraud. Især sidstnævnte plejer at være god i disse ugelange etapeløb, så man skal slet ikke blive overrasket, hvis han sniger sig i top10.  Hos BMC sætter man sin lid til Tejay van Garderen, og det er heller ikke utænkeligt at amerikaneren kan lave et godt resultat, men omvendt var jeg ikke meget imponeret af ham tidligere på sæsonen.

Et andet fransk håb hedder Arnold Jeannesson og han kører for FDJeux-BigMat. Franskmanden har for vane at placere sig fremme i ethvert terræn, og med lidt held kan vi forvente at se ham i top10-stillingen hver evig eneste dag – og måske endda også i det samlede klassement.

En af Vuelta a Españas overraskelser var Sergey Lagutin, og han er fortsat i denne sæson, hvor han med stærke præstationer i Vuelta a Andalucia kørte sig frem i klassementet. Ham skal man ikke glemme.

Det samme kan man sige om Andy Schleck, men omvendt er han ikke meget værd før sæsonens mål. Han kommer kun til at assistere Fränk i det her løb. Ivan Basso stiller også til start, men jeg tror ikke italieneren er helt skarp endnu, samtidigt med at stigninger som Mende absolut ikke passer ham. Han bør dog gøre en god figur på den afsluttende bjergenkeltstart. Og så skal man ikke glemme Janez Brajkovic, der dog først er i gang med forberedelser til Tour de France.

Team Saxo Bank må sætte deres lid til at jagte etaper, men deres bedste klassementsbud er Daniel Navarro.