Danmark slog overbevisende Irland med 5-1 i returopgøret og er nu klar til VM 2018 i Rusland. Og her kan Danmark komme i 2. seedningslag med blandt andet Spanien, hvis New Zealand slår Peru ud i returopgøret i den interkontinentale VM playoff-kamp i Lima natten til torsdag. Første kamp sluttede 0-0.

Det burde ikke kunne gå galt. Danmark havde en føring på 1-0 i Parken mod et rumænsk hold, som intet havde at spille for, det ene angreb efter det andet bølgede ned mod det rumænske mål, og rumænerne var endda blevet reduceret til 10 mand. Med en sejr var Danmark snublende tæt på ikke bare en seedning i playoff-runden, men også en evt. seedning i 2. lag ved VM i Rusland i 2018.

Og alligevel indtraf katastrofen. Med to minutter tilbage på uret spillede indskiftede Tucudean med en helkikset flugter Ciprian Deac helt fri, og med en halvkikset afslutning, som blev rettet i nettet af Simon Kjær, sendte han de danske håb om favorabel seedning ud i mørket. For en stund. En sejr over Rumænien i Parken havde ellers betydet, at Danmark ville være røget i 2. seedningslag til VM, da de i så fald havde overhalet Kroatien på verdensranglisten.

Som bekendt sørgede Frankrig og Irland med sejre over henholdvis Hviderusland og Wales for, at Danmark blev seedet i playoff-runden, hvor netop Irland venter i en neglebider tirsdag aften i Dublin. Og efter at Sverige på dramatisk vis sendte Italien ud mandag aften i Milano, kan Danmark ende med alligevel at ryge i andet seedningslag ved sommerens VM-slutrunde. Det vil kræve, at New Zealand slår Peru ud af den interkontinentale VM playoff. Første kamp i Wellington i New Zealand endte 0-0, og natten til torsdag er der returopgør i Perus hovedstad, Lima.

Læs VM-kampprogrammet her

New Zealand går alligevel ind til returopgøret som pæne underdogs. Peru ligger i øjeblikket nummer 10 på FIFAs verdensrangliste, mens New Zealand ligger nummer 122. Og i skrivende stund er højeste odds på det danske marked på en Peru-sejr 1,20 hos Nordicbet*, mens en sejr til New Zealand kan fås til helt op til odds 21 hos Betfair*.

Kigger man på de to udtagede trupper, er der set med danske briller et interessant matchup imellem AaBs Edison Flores, som har været skarp med fem mål i kvalifikationen, og West Hams Winston Reid, som næppe behøver yderligere præsentation.

Hvem vinder VM 2018? Se odds på vinderen her.

Seedningslagene

1. seedningslag er allerede afgjort, og her er værterne fra Rusland og Tyskland, Brasilien, Portugal, Argentina, Belgien, Polen og Frankrig, skriver Sports Illustrated.

I 2. seedningslag er Mexico, England, Spanien, Uruguay, Colombia, Schweiz, Kroatien og enten Peru eller Danmark, skriver Ekstra-Bladet.

I 3. seedningslag venter følgende nationer: Iran, Costa Rica, Egypten, Senegal, Island, Sverige, Tunesien og enten Danmark eller Serbien

I 4. seedningslag er Japan, Panama, Sydkorea, Nigeria, Saudi-Arabien, Marokko, Australien og enten Serbien eller New Zealand

Går Peru videre mod New Zealand kommer de i 2. seedningslag, hvilket sender Danmark ned i 3. seedningslag og Serbien i 4. seedningslag. Går New Zealand derimod videre, kommer de selv i 4. seedningslag, og Danmark ender i 2. seedningslag og Serbien i 3. seedningslag.

Opdatering: Artiklen er skrevet inden Danmarks landskamp, men er blevet opdateret efter resultatet af den med den nyeste information og seedninger.

Se odds på vinderen af VM i Rusland her.

Peru Uafgjort New Zealand
1,20 6,50 21,00
NordicBet
Danske Spil
Betfair Sportsbook