Det lugter ikke umiddelbart af den store danske triumf ved EM i håndbold, men hvor de danske håndboldkvinder måske har skuffet, har BetXperts håndboldekspert, Roman Empire, leveret på et uhørt højt niveau. Underliggende stats og stor forberedelse har været afgørende faktorer for den høje tilbagebetalingsprocent.
Roman Empire er kommet flyvende fra start ved EM i håndbold for kvinder. I skrivende stund er 12 ud af 13 af hans afgjorte spil på slutrunden gået hjem, og altså kun et enkelt spil er tabt.
Det seneste gik hjem torsdag aften, hvor Sverige var ved at få ørerne gevaldigt i maskinen mod Montenegro, som førte med både seks og syv mål flere gange i kampen. Med under otte minutter igen var stillingen 28-21 til montenegrinerne, og dermed hang Roman Empires spilforslag på Sverige +2,5 i en tynd tråd.
Men så igangsatte svenskerne et comeback, og et par godt timede overtalssituationer bidrog til, at Sverige med knap 30 sekunder på uret fik reduceret til 28-30. Så gjorde det mindre, at de svenske kvinder tillod sig at misbruge et straffekast i de sidste sekunder; tippet gik hjem og sikrede Roman Empire en foreløbig tilbagebetalingsprocent på 159,5.
Alle Roman Empires aktuelle spilforslag til EM i damehåndbold kan ses her.
Masser af research: Ser (næsten) alle kampe
BetXpert har spurgt Roman Empire, hvordan han slår bookmakerne så markant på EM i damehåndbold indtil videre. Ordet er hans:
"Min forberedelse til en slutrunde består som altid af en optakt til BetXpert. For mig er det den bedste måde, at blive klar på. Det tvinger mig til at være grundig i min research af samtlige hold, da der skal produceres et produkt, der har værdi for modtageren - og som både BetXpert og jeg selv kan stå inde for. Hvis man kun stod til ansvar for sig selv, ville det være lettere at springe over, hvor gærdet er lavest – og behandle flere af de knapt så lettilgængelige hold overfladisk.
Under selve slutrunden ser jeg alle kampe så vidt muligt. Det giver et meget bedre indtryk selv at se kampene fremfor at læse referater eller se højdepunkter. Efterfølgende supplerer jeg med gennemgang af de meget detaljerede statistikker, der er tilgengængelige, da de underliggende tal ofte afslører sammenhænge, man ikke visuelt registrerer ved første øjekast. Jeg nørder rigtig meget statistik under slutrunden både ift. spillerspecials, managerspil på holdet.dk og vurderer matchups i kampene.
Bliv ikke påvirket af mediernes stemning
I modsætning til ved klubhånden bruger jeg ikke så meget medierne ved landsholdshåndbold. Teamnews er meget bredt tilgængelige ved slutrunder, der bliver fulgt af landsdækkende medier modsat klubhåndbold, hvor der normalt er meget at hente i lokalsprøjter til ligahåndbold. Dels skaber medierne ofte en stemning ved disse slutrunder, som man let kan lade sig påvirke af.
Eksempelvis ar der eufori efter Danmarks to indledende sejre, mens de samme medier har hakket Danmark i småstumper efter de seneste nederlag - selvom de underliggende tal hele tiden har vist, at Danmark - også i sejrene - har været temmelig middelmådige.
Oddsmarkederne er anderledes end til ligakampe
Ved EM bliver kampene spillet utrolig sent, og deraf bliver det nogle lange dage med sene sengetider. Typisk evaluerer jeg dagens kampe efter sidste kamp – har jeg haft ret i mine tanker og analyser, og hvad har været forkert? Nye tendenser? Hvad betyder dagens resultater for de enkelte hold og deres færd i turneringen? Ændringer i min powerranking? Ganske kort efter slutfløjt plejer bookmakerne at åbne odds på holdenes næste kampe – og jeg har det bedst med at gå i seng efter at have vendt de nye odds i hovedet og tænkt løse tanker omkring eventuelle spilobjekter. Allerede ved første øjekast sker en grovsortering, men det udmønter sig som regel først i noget konkret på kampdagen, hvor jeg går mere analytisk til værks - her følger en analyse af markedet og dets bevægelser, holdene og den konkrete matchup.
Psykologien er meget anderledes ved de her slutrunder end almindelig ligahåndbold ift. oddsmarkedet. De her odds bliver ikke slashed, bare man kigger på dem. Volumen på markedet er en helt anden størrelsesorden, og det stiller større krav til også at kunne læse markedet. Hvilken vej vil oddset bevæge sig? Og hvorfor bevæger et odds sig pludselig? Der har jeg indtil videre haft succes med både at spille med og mod markedet – ved at stå ved mine egne holdninger. Jeg har især haft held med at gå imod hold, der på papiret har præsteret godt - men hvor de underliggende tal ikke nødvendigvis er så prangende.