Sidste sæson af Game of Thrones vil blive vist fra april 2019, og her ventes det endelig at blive afsløret, hvem der slutter af på toppen af Jerntronen. Det er én af verdens mest populære tv-serier nogensinde, og bookmakerne har også mange forskellige odds på den. Serie-eksperten Jesper Carstens kigger nærmere på ottende sæson af Game of Thrones.

Advarsel: Denne Game of Thrones sæson 8 optakt indeholder spoilere.

Redaktionel tilføjelse 24. april 2019: Efter hvert afsnit i sæson 8 går i luften, ændrer både Danske Spil* og Kambi-bookmakerne (Unibet*, Mr Green* og LeoVegas*) sine odds  på Game of Thrones. Det vil sige, at odds på, hvem der vinder, og hvem der dør, ændres fra afsnit til afsnit, ligesom Danske Spils så vidt det er muligt vil opdatere og ændre i sine specialspil efter hvert afsnit.

Fantasy-serien Game of Thrones er utvivlsomt én af de mest populære tv-serier nogensinde. Nu lakker den mod enden, da ottende og sidste sæson af Game of Thrones efter planen bliver vist fra den 15. april 2019.

Siden 2011 har utallige seere fulgt med i kampen om tronen, mens de trofast har ventet på, at vinteren ville komme. Og nu virker det så småt til, at begge dele kan få en afklaring. I al fald sluttede syvende sæson med, at sneen kom til King's Landing, ligesom en konfrontation mellem alle seriens hovedaktører synes at vente lige om hjørnet.

Men hvad kommer der til at ske i de resterende seks afsnit af Game of Thrones? Teorierne er mange. Men i sidste ende ved man faktisk meget lidt om den sidste sæson af tv-serien, og det har fået bookmakerne til at udbyde odds på tv-serien.

I denne optakt kigger tv-eksperten Jesper Carstens lidt nærmere på odds på sidste sæson af Game of Thrones. Han gennemgår oddsene og forsøger at finde frem til nogle solide værdispil.

Unibet

Unibet

Stort udvalg af spil på Game of Trones

Hvem dør, og hvem ender på tronen?

odds på got

Odds på Game of Throne: Hvem dør?

Game of Throne odds: Hvem dør, og hvem overlever? Dør Bookmaker Overlever Bookmaker
Jon Snow 3,50 1,25
Gendry 4,25 1,33
Tyrion Lannister 2,90 1,35
Daenarys Targaryen 1,60 2,20
Arya Stark 4,00 1,25
Cersei Lannister 1,09 7,00
Jaime Lannister 1,25 3,50
Samwell Tarly 10,00 1,25
Bronn of the Blackwater 1,75 1,95
Lord Varys 1,40 2,70
Euron Greyjoy 1,05 8,00
Grey Worm 1,33 3,00
Sandor Clegane (The Hound) 1,55 2,30
Ser Davos Seaworth 1,85 1,85
Brienne of Tarth 1,30 3,20
Missandei 1,65 2,10
Podrick Payne 1,33 3,00
Tormund Giantsbane 1,30 3,20

Game of Thrones odds er opdateret 30. april klokken 16:00.

Siden Game of Thrones startede, har seriens mange tilhængere spekuleret over, hvem der vil ende med at sidde på Jerntronen i King's Landing. Hvordan slutter Game of Thrones?

Fan-teorierne er utallige. Der skal nok være flere teorier, end der er sider i George RR Martins bogserie, der danner grundlag for Game of Thrones. Jeg vil her i optakten gennemgå de fleste kandidater til at ende på tronen.

Læs også om bookmakernes mange specialspil på Game of Thrones, hvor man blandt andet kan spille på flere fanteorier.

De tre store: Daenarys, Jon og Cersei

Lad os starte med at kigge på de mest oplagte valg, der alle har en reel årsag til at ende på jerntronen: 

  • Jon Snow er i virkeligheden Aegon Targaryen -- og han er reelt set den rette konge af Westeros. Men han har ikke det store ønske om at ende på tronen, mens flirten - og familiemedlemmet - Daenarys Targaryen har jagtet tronen siden første sæson. Samtidig er han lidt det kedelige, klassiske valg, og det er ikke just i Game of Thrones' ånd. 
  • Der er også Daenerys Targaryen, der har jagtet tronen siden første sæson. Hun har kæmpet, mistet og lært en masse undervejs, og indtil hun mødte Jon Snow, har hun vel for alvor aldrig veget fra missionen om at ende på Jerntronen hurtigst muligt. Men er det ikke også lidt for kedeligt? Serien plejer ikke at vælge de oplagte. 
  • Den tredje kandidat er Cersei Lannister. Den største årsag til at pege på hende er, at hun har tronen for øje, mens de øvrige er fokuserede på the White Walkers - og så er hun jo i forvejen på tronen. Men i forhold til at serien er fortællingen om kampen om tronen, så virker det ikke oplagt, at en selvisk og ringe dronning ender på tronen; ville det ikke bare resultere i, at andre gør oprør på et senere tidspunkt? 

Alle tre tilfælde er sandsynlige, hvilket oddsene også indikerer, men både Jon og Daenerys vil være et kedeligt valg, ligesom Cersei ville være et kontroversielt og lidt utroværdigt valg i min bog. Det ville dog i højere grad stå mål med George RR Martins budskab om, at serien får en "bittersød afslutning."

Én af de mange fanteorier, der er omkring serien, er, at Daenerys Targaryen følger i fodsporene på The Mad King og viser sig som The Mad Queen. Der var allerede tendenser i den retning i syvende sæson. Så hvad nu, hvis hun indtog tronen til allersidst, og Jon Snow indså, at han var nødt til at dræbe hende, på samme måde som Jaime Lannister var nødt til at dræbe The Mad King? Det ville da i al fald være bittersødt. Det ville teorien, om at Jon Snow var tvunget til at dræbe Daenerys for at skabe et våben, der kan besejre The Night King, så sandelig også. Men hvordan skal hele familiedramaet mellem Jon og Daenerys så udspille sig? Det blev afsløret i 7. sæson, at de som minimum er tante og nevø, og det bør resultere i et eller andet, der forstyrrer plottet i ottende sæson af Game of Thrones.

Der er også en risiko ved, at både Jon Snow og Daenerys Targaryen kunne finde på at ophæve monarkiet. Daenerys har tidligere snakket om at stoppe hjulet, og der ville et monarki-exit passe fint ind. I det tilfælde gælder der måske forskellige regler hos bookmakerne - nogle kan udbyde spil på "Ingen", mens andre voider væddemål, i tilfælde af at der intet kongerige er. 

I alle tre tilfælde ville det give mening, hvis en af dem endte på tronen. Cersei har måske den mindste chance, men jeg tror ikke, at det er helt udelukket. Både Jon og Daenerys vil dog i min optik være kedelige valg. Det skal bemærkes, at Daenerys er gået fra at være én af oddsfavoritterne til i højere grad at være et langskud.

De store familier: Lannisters og Starks

Fra starten af har Game of Thrones primært handlet om Stark- og Lannister-familierne - ja, og Targaryen, men den familie er afdækket i afsnittet oven over. Først Lannister-familien: 

  • Tyrion Lannister: Tyrion Lannister er strategen bag Daenerys Targaryens invasion. Fanteorier går på, at han er en Targaryen - at The Mad King skulle være hans far - og skulle Daenerys falde i kampen mod the White Walkers, så kan Tyrion overtage dragerne og marchere mod King's Landing. Han har styr på selve magtspillet, men mangler måske folkets respekt. Det kunne dragerne i så fald hjælpe med.

    Jeg ser ham som den mest sandsynlige Lannister til at tage tronen. Det skal dog bemærkes, at hans "aktie" var lidt nedadgående i syvende sæson af serien, hvor Daenerys blev mere og mere utilfreds med ham, ligesom alle andre syntes at udmanøvrere ham i det taktiske spil. Og så overtog Jon mere og mere hans rolle. 
     
  • Jaime Lannister: Der er vel næppe en karakter, der har gennemgået en mere spændende udvikling i serien, end Jaime Lannister. Det synes jeg i al fald. Fra Kingslayer til en mand med masser af moral.

    Jaime virker ikke specielt interesseret i tronen, og i sidste ende er hans skæbne nok i højere grad, at han kan have en indflydelse på at sætte Cersei Lannister ud af spillet. Det virkede til, at han i slutningen af 7. sæson ville slutte sig til Targaryens i kampen mod the White Walkers. 

    Der går teorier om, at han kan ende som Hand for Aegon Targaryen. Men på toppen af Jerntronen? Det virker tvivlsomt.
     
  • Cersei Lannister: Se afsnittet længere oppe.

Hvis man har mere tro på Stark-familien, så tæller den følgende personer:

  • Bran Stark: Bran Stark har modtaget så mange indskud, at det var med til at lukke Game of Thrones-markederne for en stund, og da de åbnede igen, var han bookmakernes klare favorit til at ende på tronen. 

    Men meget skal nok ske, førend Bran Stark ender med at sidde på Jerntronen. Først og fremmest virker han ikke synderligt interesseret i hverken tronen eller Winterfell. Han er ikke rigtigt længere "Bran Stark" men derimod "The Three-Eyed Raven". Derudover har han også viden om, at Jon Snow er Aegon Targaryen og den retmæssige konge af Westeros. 

    Men Bran er selvfølgelig ikke en simpel karakter i Game of Thrones. Hele historien starter i bund og grund med, at han bliver skubbet ud fra tårnet, og med hans warging-evner har han evnerne til at ændre historiens gang på usete måder. Således er der fanteorier om, at Bran Stark også er Bran the Builder, der byggede muren, ligesom han også er blevet udpeget til at være The Night King. Og så er der såmænd også en teori om, at han er årsagen til, at The Mad King blev skør og konstant udbrød "burn them all", meget lig hvordan han var skyld i, at Hodor blev Hodor.

    Man må ikke undervurdere, at mange indskud er blevet sat på Bran Stark, men umiddelbart har jeg svært ved at se en situation, hvor han ender med at sætte sig på tronen. Men det er vigtigt at huske på, at der er seks (lange) afsnit tilbage; der kan ske utroligt meget i fortællingen.
     
  • Sansa Stark: Blandt søstrene er det nok Sansa Stark, der har den største chance for at ende på tronen. Det skyldes ikke mindst, at hun synes at have et ønske om at have magt. Vi så allerede i syvende sæson, at hun havde et ønske om magten i Winterfell, og Sansa har fra starten ønsket at være i centrum.

    Men hun må ikke desto mindre være langt nede af listen, og meget skal ske, før hun finder vej tilbage til King's Landing. Husk på, at hun ifølge indbyggerne var personen bag Joffreys død. 
     
  • Arya Stark: Jeg har svært ved at se Arya Stark finde vej til tronen. Hun har alt for travlt med at krydse folk af sin liste - og så er hun alt for krigerisk. 

The Big Bad: Night King

Var det enhver anden tv-serie, så ville den slutte med, at Jon Snow gjorde det af med The Night King i tredje akt af sidste afsnit. 

Men det her er Game of Thrones. Der gælder andre spilleregler. Serien kunne lige så vel slutte med, at The Night King dræber alt og alle og fortsætter sin march direkte mod King's Landing - og i seriens sidste billede sætter sig på Jerntronen. Det ville da alt andet lige være bittersødt.

Det vil kræve - som jeg ser det - at man går lidt mere i dybden med Night King-karakteren, for ellers ender det med at blive en lidt flad afslutning på serien. 

Jokerne: Alle andre 

George RR Martin har kaldt afslutningen for bittersød. Det samme siger Liam Cunningham (Ser Davos). Nikolaj Coster-Waldau (Jaime Lannister) kalder afslutningen tilfredsstillende og overraskende, mens Sophie Turner (Sansa Stark) også har meldt ud, at den bliver overraskende.

Det gør alt andet lige, at man kan overveje de mange bikarakterer, der trods alt spiller en stor rolle i fortællingen.

Én af disse er Gendry, der efter al sandsynlighed er Robert Baratheons uægte barn og dermed har et argument i forhold til at ende på jerntronen. Der er også piraten Euron Greyjoy, der måske ikke har de store grunde til at ende på tronen, men som er snedig og lumsk nok til at snyde alle og enhver. Og så er der folk som Samwell Tarly og Lord Varys, der har intellektet til at tage tronen, men i sidste ende er det nok bare håbløse langskud.

Spiltanker: Her kan der være værdi på Game of Thrones

Det er en svær øvelse at finde værdi i en tv-serie som denne, og jeg tør ikke for alvor sætte præcise chancevurderinger på, hvem der ender med at sidde på Jerntronen til sidst. Men følgende spil finder jeg ikke desto mindre interessante:

Mine argumenter er egentligt relativt simple. Jon Snow er for mig det bedste bud blandt de tre store, mens Tyrion Lannister kan stå i en situation, hvor han har kontrol over dragerne - og de giver som set hidtil gerne magten. Og Jaime Lannister? Tja - det ville for mig at se være ret poetisk, at The Kingslayer ender som The King. 

Men hvor langt ned er de spilbare til? Tja. Det er svært at sige, men lad os tage debatten i forummet.

Traileranalyse

I midten af januar - cirka tre måneder før seriens start - kom Game of Thrones med en officiel teasertrailer. Den kan ses herunder:

Den er ret interessant af flere årsager. Først og fremmest er alle citaterne om Jon Snow, mens de tre karakterer senere støder på deres statuer: Sansa og Arya ligner sig selv, men Jon Snow ser noget ældre og anderledes ud.

Måske betyder det, at Sansa og Arya dør, mens Jon Snow får lov til at leve mange år endnu? Tja. Det er i al fald en nærliggende tanke.

Men tænker man lidt tilbage til 7. sæson, så kan man måske huske, at Sansa og Arya havde en snak om Ned Starks statue, og om hvordan den ikke lignede ham. Fordi - som de sagde - ingen, der kunne huske hans ansigt, var i live længere. Hvad nu hvis det samme er tilfældet her?

Hvad nu hvis, Arya og Sansa overlever, hvorfor de kan få lavet vellignende statuer, mens Jon Snow dør? Husk på at Jon har været ved muren i lang tid og ikke er blevet set i Winterfell i noget tid. Nok ville Arya og Sansa kunne huske Jons ansigt, men det er ikke dem, der skal lave statuen.

Ekspertvurdering: De dør i Game of Thrones' 8. sæson

Mens det kan være meget svært at vurdere, hvem der ender på tronen til allersidst i Game of Thrones, så kan det være lidt nemmere at overskue, hvem der muligvis ender med at lade livet i sidste sæson af Game of Thrones.

Det er der heldigvis også odds på. Kambi-bookmakerne - Mr Green*, Unibet*, LeoVegas- udbyder specialmarkedet "karakter der overlever hele sæson 8". Markedet kan findes ved at klikke ind på "Specials" og derfra videre til "Global/TV Shows" og siden "Game of Thrones: Sæson 8".

Det er selvfølgelig gætterier langt hen ad vejen, men ved at følge med i nyhedsstrømmen kan man kvalificere gætteriet en anelse. Jeg har fundet frem til følgende spil, der kunne være interessante: 

Jorah Mormont overlever til odds 4,50 hos Mr Green (spillet er fjernet, og kan nu findes til odds 3,50 hos Danske Spil)

Jo, jo, det er helt klart mest sandsynligt, at Jorah Mormont ender med at dø i løbet af sidste sæson, men der er en solid chance for, at han overlever. Tænk på alt det Jorah Mormont allerede har overlevet; hvorfor skulle han overleve det for bare at dø? 

Han er i nogle medier blevet citeret for at have "made it through", men jeg tolker det i højere grad som om, at han med det mener, at han kom hele vejen til sidste sæson - ikke nødvendigvis til sidste afsnit. 

Han er let at ofre - ingen tvivl om det. Især forestiller mange sig, at Jorah Mormont dør i armene på sin elskede Khaleesi. Men kunne serien ende med, at Jorah Mormont bliver Commander of the Night's Watch? Det var en rolle, hans far - Jeor - bestred i starten af tv-serien. Det er ikke usandsynligt. 

Odds 4,50 er interessant i min bog. Jeg ville nok også tage den helt ned til odds 3,50. 

Brienne of Tarth dør til odds 2,40 hos Mr Green (spillet er fjernet, og kan nu findes til odds 3,50 hos Danske Spil)

Mange af fanspekulationerne går på, at Brienne overlever, fordi hun er indbegrebet af godhed, og nogle gode karakterer skal trods alt overleve. Derudover har hun også et svær af valyrisk stål, hvorfor hun nok bliver væsentlig i kampen mod Natkongens hær.

Men der er ingen tvivl om, at Brienne kommer til at være dybt involveret i krigen. Og hun er relativt let at ofre; hun har ligesom udspillet sin narrative rolle i serien, eftersom hun har beskyttet Stark-familien, som hun lovede Catelyn. Måske har hun fortsat en rolle at spille i forhold til Jaime Lannister, men det er ikke noget, der hindrer hende i at lade livet.

Jeg kan se værdien ned til 2,20. 

Odds på Game of Thrones: Hvem ender på Jerntronen?

Game of Throne odds: Hvem ender på tronen? Bedste odds Bookmaker
Jon Snow 5,50
Gendry 7,00
Ethvert barn af Jon Snow 7,50
Sansa Stark 8,00
Ethvert barn af Daenerys Targaryen 8,50
Bran Stark 10,00
Arya Stark 15,00
Petyr Baelish (Littelfinger) 26,00
Samwell Tarly 28,00
Cersei Lannister 41,00
Lord Varys 67,00
Gregor Clegane (The Mountain) 101,00
Ethvert barn af Cersei 101,00
Ethvert children of the forest 101,00
Robin Arryn 126,00
Ser Davos Seaworth 126,00
Euron Greyjoy 151,00
Grey Worm 151,00
Brienne of Tarth 151,00
Bronn of the Blackwater 151,00
Jaqen H'gar 151,00
Sandor Clegane (The Hound) 251,00
Lady Stoneheart 251,00
Missandei 251,00
Podrick Payne 251,00
Gilly 501,00

Game of Thrones odds er senest opdateret den 30. april klokken 16:20. 

Spillene kan kun findes her i optakten. Det skyldes, at man må forvente relativt lave limits på specialmarkeder som disse.