Når VM er vel overstået, og bolden så småt er begyndt at rulle igen i de europæiske klubturneringer, indleder UEFA sit helt nye landskampsformat, UEFA Nations League. BetXpert giver her et overblik over, hvordan onsdagens lodtrækning til turneringen kommer til at foregå.

Lodtrækningen til UEFA Nations League 2018-2019 foregår i Lausanne onsdag d. 24. januar klokken 12:00 dansk tid og kan ses på Eurosport 2 eller streames på uefa.com. I turneringen, der erstatter landsholdenes træningskampe, deltager 55 europæiske lande, som er inddelt i fire divisioner af henholdsvis 12, 12, 15 og 16 hold.

Inddelingen er baseret på landenes placering på UEFAs koefficientliste, sådan så de 12 øverste placeres i League A, de 12 næste i League B osv. Bemærk dog, at det er koefficientlisten fra 15. november 2017, der har været basis for inddelingen.

I hver af de forskellige divisioner er landene seedet efter samme koeefficientliste. Det betyder eksempelvis, at Danmark, der ligger i League B, ikke kan trække Nordirland, Tyrkiet og Tjekkiet, da de fire lande ligger i samme seedningslag-

League A

Seedningslag 1Seedningslag 2Seedningslag 3
 Tyskland  Frankrig  Polen
 Portugal
 England  Island
 Belgien  Schweiz  Kroatien
 Spanien
 Italien  Holland

League B

Seedningslag 1Seedningslag 2Seedningslag 3
 Østrig  Sverige  Nordirland
 Wales
 Ukraine  DANMARK
 Rusland  Irland  Tjekkiet
 Slovakiet
 Bosnien  Tyrkiet

League C

Seedningslag 1Seedningslag 2Seedningslag 3Seedningslag 4
 Ungarn  Grækenland  Montenegro  Cypern
 Rumænien  Serbien  Israel  Estland
 Skotland  Albanien   Bulgarien  Litauen 
 Slovenien
 Norge  Finland  

League D

Seedningslag 1Seedningslag 2Seedningslag 3Seedningslag 4
 Aserbajdsjan
 Armenien  Kasakhstan  Andorra
 Makedonien
 Letland  Moldova  Kosovo
 Hviderusland  Færøerne  Liechtenstein  San Marino
 Georgien
 Luxembourg  Malta  Gibraltar

Regler for lodtrækningen

Selvom lodtrækningen overordnet beror på tilfældigheder, er der en række geografiske restriktioner, der har betydning for fordelingen af lande i de forskellige leagues. I League B kan Ukraine og Rusland ikke trække hinanden, og i League C kan en gruppe maksimalt udgøres af to af Norge, Finland, Estland og Litauen grundet vejrforholdene i de fire lande.

I League D kan Armenien og Aserbajdsjan ikke havne i samme gruppe, mens der grundet store rejseafstande maksimalt kan være ét af følgende par i hver gruppe: Andorra og Kasakhstan, Færøerne og Kasakhstan, Gibraltar & Kasakhstan samt Gibraltar & Aserbajdsjan.

I modsætning til træningskampene er der noget på spil i UEFA Nations League. I alle fire Leagues er der en plads ved EM i 2020 på højkant. Ifølge UEFA er reglerne for de forskellige Leagues som følger:

League A

  • Holdene inddeles i fire grupper af tre hold, der alle mødes indbyrdes ude og hjemme. De fire gruppevindere mødes i juni 2019 i UEFA Nations League Finalerunden, der afvikles som playoff med semifinaler, en kamp om tredjepladsen og en finale. En af finaledeltagerne vil være vært for finalerunden - hvem afgøres i december 2018.
  • De fire hold, der slutter nederst i de forskellige grupper, rykker ned i League B til den kommende sæson af UEFA Nations League, som påbegyndes i 2020.
  • De fire bedste hold på tværs af de fire seedningslag, som IKKE har kvalificeret sig til EM via EM-kvalifikationen, vil i marts 2020 mødes i en playoff-turnering med semifinaler (bedst af én kamp) og en finale, hvor vinderen løber med en billet til EM 2020.

League B

  • Holdene inddeles i fire grupper af tre hold, der alle mødes indbyrdes ude og hjemme. De fire gruppevindere rykker op i League A, mens de fire hold, der slutter nederst i de forskellige grupper, rykker ned i League C til den kommende sæson af UEFA Nations League, som påbegyndes i 2020.
  • De fire bedste hold på tværs af de fire seedningslag, som IKKE har kvalificeret sig til EM via EM-kvalifikationen, vil i marts 2020 mødes i en playoff-turnering med semifinaler (bedst af én kamp) og en finale, hvor vinderen løber med en billet til EM 2020.

League C

  • Holdene inddeles i fire grupper af henholdsvis fire, fire, fire og tre hold, der alle mødes indbyrdes ude og hjemme. De fire gruppevindere rykker op i League A, mens de fire hold, der slutter nederst i de forskellige grupper, rykker ned i League D til den kommende sæson af UEFA Nations League, som påbegyndes i 2020.
  • De fire bedste hold på tværs af de fire seedningslag, som IKKE har kvalificeret sig til EM via EM-kvalifikationen, vil i marts 2020 mødes i en playoff-turnering med semifinaler (bedst af én kamp) og en finale, hvor vinderen løber med en billet til EM 2020.

 League D

  • Holdene inddeles i fire grupper af fire, og de fire gruppevindere rykker op i gruppe C til den kommende sæson af UEFA Nations League, som påbegyndes i 2020.
  • De fire bedste hold på tværs af de fire seedningslag, som IKKE har kvalificeret sig til EM via EM-kvalifikationen, vil i marts 2020 mødes i en playoff-turnering med semifinaler (bedst af én kamp) og en finale, hvor vinderen løber med en billet til EM 2020.

Hvis der i en League ikke kan findes fire hold, som ikke allerede har kvalificeret sig til EM via EM-kvalifikationen, vil eventuelle ledige playoff-pladser bliver tildelt hold fra en anden League. Hvem vurderes ud fra UEFAs koefficientliste. 

Kampprogram og vigtige datoer

Kampdag 1: 6.–8. september 2018 

Kampdag 2: 9.–11. september 2018 
Kampdag 3: 11.–13. oktober 2018 
Kampdag 4: 14.–16. oktober 2018 
Kampdag 5: 15.–17. november 2018 
Kampdag 6: 18.–20. november 2018 


Finalelodtrækning: I begyndelsen af december 2018 
Finaler: 5.–9. juni 2019 


EM 2020 playoff-lodtrækning: 22. november 2019 
EM 2020 playoff-kampe: 26.–31. marts 2020