Ruten ved VM i cykling 2024: Ruteprofil for herrenes linjeløb
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Ruten for herrenes linjeløb ved VM i cykling 2024 er en hård rute på 273,9 kilometer, der starter i Winterthur kl. 10.30 og slutter i Zürich omkring kl. 17.00 dansk tid. Her kan du læse om, hvad der venter rytterne på VM-ruten, og hvilke ryttere den passer bedst til.
Spil på VM i cykling hos Unibet
Ruten ved VM i cyklen 2024 - linjeløb for herrer d. 29. september 2024
Herrenes linjeløb ved VM i cykling byder på en hård rute i Schweiz på 273,9 kilometer med en akkumuleret højde på 4.470 meter. Hovedparten af stigningerne kommer på en 26,8 kilometer lang rundstrækning med to markante og flere mindre stigninger, som rytterne skal gennem syv gange.
Ruten starter i Winterthur, hvor feltet lører op ad den moderate Wolschberg-stigning mod Buch am Irchel. Kort efter vender rytterne tilbage til startområdet og møder den første alvorlige udfordring, Kyburg-stigningen. Denne korte, men stejle stigning strækker sig 1,2 kilometer med en gennemsnitlig hældning på 12%.
Ruten fortsætter gennem Illnau, Volketswil og Maur og når Binz-stigningen, som er 4,6 kilometer lang med et gennemsnit på 4,5%. Herefter rammer rytterne den afsluttende rundstrækning. Cirka 6 kilometer senere begynder en nedkørsel mod Zürichsøen med en opkørsel gennem den skovklædte Schmalzgruebstrasse. Langs søens bredder bevæger feltet sig nordpå, og efter 90 kilometer rammer de rundstrækningen, som de skal gennemføre syv omgange.
Efter målstregen venter Zürichbergstrasse med 800 meters stigning ved 8,6%, toppende på 15,9 %. Efter et fladt stykke på 1,5 kilometer følger den næste udfordring, Witikonerstrasse, med en 1 kilometer lang sektion på 8%, og samlet 4,1 kilometer med 3,8% i snit.
Ruten fortsætter over et bølgende plateau i 600-650 meters højde. Små stigninger, som eksempelvis Schmalzgruebstrasse (300 meter ved 8%), gør dette stykke af ruten ekstra udfordrende. Herefter flyver rytterne ned til Küsnacht og videre gennem Zollikon mod søens flade bredder tilbage til Zürich. Hver omgang byder på 409 højdemeter, og den sidste stigning på Schmalzgruebstrasse kommer inden for de sidste 10 kilometer af ruten.
Løbet starter kl. 10.30 dansk tid og forventes at slutte omkring kl. 17.00.
Hvilke ryttere passer VM-ruten bedst til?
Der er ingen tvivl om, at ruten ved VM i linjeløb for eliteherrer er særlig krævende og mere udfordrende i år. Med en længde på 273,9 kilometer og 4470 højdemeter er den 2 kilometer længere end sidste års rute i Glasgow, og den har næsten 1000 ekstra højdemeter.
Dette gør ruten mere velegnet til Grand Tour-ryttere frem for klassikerryttere, og der er en god chance for at løbet bliver et udskilningsløb, hvor rytterne falder fra på hver rundstrækning.
Med 4470 højdemeter minder ruten om Il Lombardia og Liège-Bastogne-Liège, som Tadej Pogačar dominerede. På den baggrund er det ikke svært at forestille sig, at Mathieu van der Poel får problemer med at forsvare sin titel. Ruten passer måske bedre til Remco Evenepoel, der vil have større chance for at følge med Tadej Pogačar på rutens hårdeste stigninger. Én ting står dog helt klart; ruten ved VM i cykling er ikke lavet for sprinternes skyld, som det f.eks. var tilfældet ved EM.
Historiske VM-ruter i cykling
VM-ruten er afgørende for, hvilke ryttere der satser på VM. Vi har taget et kig på nogle af mest ikoniske VM-ruter gennem årene, og hvordan disse har dikteret favoritværdigheden.
Første eksempel er VM i cykling-ruten fra 1995. VM i landevejscykling blev det år afholdt i colombianske Duitama. VM-ruten tilgodeser ofte flere forskellige typer ryttere. Dette var dog et af få år, hvor bjergrytterne havde en klar fordel. Det, at medaljetagerne blev Abraham Olano, Miguel Induráin og Marco Pantani, vidner om rutens hårdhed. Rolf Sørensen blev bedste dansker med en niendeplads
I den modsatte ende af skalaen finder ved VM 2012 i København. Det var nemlig sprinternes paradis. Her sejrede storfavoritten Mark Cavendish foran Matthew Goss og André Greipel, mens Michael Mørkøv blev bedste dansker med en 18. plads. Her kom 82 mand til mål sammen.
Flade ruter kan dog også være spændende. VM 2016 blev afholdt i Qatar, hvor ruten var endnu fladere end i Danmark. Her skabte sidevind dog splittelse og sørgede for, at en relativt lille gruppe endte med at køre om sejren. Her vandt Peter Sagan for andet år i træk, da han slog Mark Cavendish og Tom Boonen. Der var ingen danskere i første gruppe, og Magnus Cort blev bedste dansker med en 29. plads.
Spørgsmål og svar om ruten ved VM i cykling 2024
Se svar på ofte stillede spørgsmål omkring ruten ved VM i cykling 2024.
Hvor lang er VM-ruten 2024?
VM-ruten til herrenes linjeløb er 273,9 kilometer lang.
Hvor køres VM i cykling?
VM i cykling afholdes i Zürich, Schweiz.
Hvor starter og slutter ruten til herrenes linjeløb ved VM i cykling i år?
Ruten til herrenes linjeløb starter i byen Winterthur og slutter i Zürich.