18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Kano og kajak ved OL 2024: Odds og favoritter

Opdateret
Peter Arnholdt Peter Arnholdt
Skribent, scout og guide. Bor i Belo Horizonte og var på Mineirão d. 8. juli 2014, da tyskerne bankede brasserne med 7-1. Ejer af portalen Brasserbloggen
Vis mere
Vis mindre

Dansk kano- og kajaksport er flot repræsenteret ved OL i Paris. Danmarks Olympiske Komité har således udtaget syv atleter fordelt på fire forskellige discipliner ved konkurrencerne, der finder sted den 27. juli – 10. august på det imponerende anlæg Le stade nautique de Vaires-sur-Marne. Her kan du se odds på kayak og kano ved OL i Paris 2024 og læse om de største favoritter til at vinde medaljer.

Odds på kayak og kano ved OL 2024

OL i kano og kajak 2024: Danmarks podiekandidater

Vi må væbne os med lidt tålmodighed for at se de danske roere i aktion. Legene lægger ud med de brusende slalom- og cross-discipliner, som kører den 27. juli – 5. august- Danskerne træder således først ind på scenen, når det går lige ud, og vandet er roligt. Det sker så fra den 6. august, hvor sprinterløbene sættes i søen.

Danmark har realistiske forhåbninger til en medalje eller to. Lad os kigge på danskernes mulighederne for metal inden vi giver os i kast med de største favoritter samt de mest åbne løb i kano og kajak-disciplinerne ved disse olympiske lege.

Danmarks største chancer for at at hente metal i Paris ligger i toerkajakken over 500 meter med Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen. Duoen vandt VM i 2023 samt EM i juni 2024, men tippes til at slutte bag den femdobbelte olympiske guldvinder Lisa Carrington, som danner makkerpar med Alicia Hoskin. Den dansk-new zealandske duel finder sted fredag den 9. august.

Emma Aastrand Jørgensen skal også ud på egen hånd i enerkajakken på de 500 meter, hvor hun igen skal måle styrke med Lisa Carrington. Der er dog flere andre om buddet, såsom Carringtons landsmand, Aimee Fisher samt ungarske Tamara Csipes. Vores danske medaljehåb skal være helt klar på dagen, hvis hun skal nå på podiet. Enerkajakkerne skydes af sted 500 meter lørdag den 10. august.

enlightenedVidste du?

- Emma Aastrand Jørgensen vandt to bronzemedaljer ved seneste OL. De kom hjem i enerkajak på 200- og 500 m-distancen.

Og når vi snakker om den 28-årige Emma Aastrand Jørgensen, så er hun med ved sit tredje OL, og bare en enkelt medalje i Paris gøre hende historisk. Emma Aastrand Jørgensen vil i så fald nå på fire olympiske medaljer, og det vil gøre hende til Danmarks mest vindende OL-atlet blandt kvinderne.

Danmark er med ved to yderligere løb ved OL. Der er firerkajakken med Victor Gairy Aasmul, Lasse Bro Madsen, Morten Graversen og Magnus Sibbersen. De kan godt få en plads på podiet på 500 meter. Kvartetten tog sig til OL via 5. pladsen ved VM 2023, hvilket var en placering, som de gentog ved EM tidligere i år. Firekajakkonkurrencen for herrerne løber af stablen torsdag den 8 August.

Den sidste deltager er også den mest rutinerede. René Holten Poulsen stiller op til sit fjerde OL. Den 35-årige tidligere verdensmester kvalificerede sig så sent som i maj på 1000 meter via sin 2. plads ved et udtagelsesløb i Ungarn. René Holten Poulsen er dog langt nede på oddsbarometeret som nummer 14 ud af de 19 deltagere. René Holten Poulsen & Co.'s store konkurrencedag hedder lørdag den 10. august.

Kayak-bane i Vaires-Sur-Marne, Paris

Foto: OL-test i  Vaires-Sur-Marne nær Paris før OL 2024. Copyright:  JULIEN DE ROSA / AFP.

Odds på OL i kano og kajak

Toerkajak 500 meter - kvinder Højeste odds Bookmaker
Lisa Carrington/Alicia Hoskin (NZL) 1,50
Emma Aastrand Jørgensen/Frederikke Hauge Matthiesen (DNK) 5,00
Martyna Klatt/Helena Wiśniewska (POL) 8,00
Jule Hake/Paulina Paszek (DEU) 9,00
Enerkajak 500 meter - kvinder Højeste odds Bookmaker
Lisa Carrington (NZL) 2,50
Aimee Fisher (NZL) 2,50
Tamara Csipes (HUN) 3,50
Emma Aastrand Jørgensen (DNK) 7,50
Firerkajak 500 meter - herrer Højeste odds Bookmaker
Tyskland 1,40
Australien 4,50
Spanien 8,00
Ungarn 8,00
Danmark 26,00
Enerkajak 1000 meter - herrer Højeste odds Bookmaker
Balint Kopasz (HUN) 1,60
Fernando Pimento (POR) 4,00
Adam Varga (HUN) 5,00
René Holten Poulsen (DNK) 201,00

Kano-test ved OL 2024 - Vaires-sur-Marne

Foto: Kanotræning på Vaires-sur-Marne Nautical Stadium i Vaires-sur-Marne den 24. juli 2024 forud for De Olympiske Lege i Paris 2024. Copyright: Bertrand GUAY / AFP.

Nyt medlem og de største kano-kajak-favoritter i Paris

Vi kommer til at stifte kendskab med et spændende nyt medlem af OL-familien, nemlig Kayak Cross, som får sin debut mandag den 5. august, og det er både for kvinder og herrer. Der bliver garanteret et hit, hvor man får en masse nærkampe, da fire roere sendes af sted ad gangen på samme bane i et rigtig heat.

Kayak Cross tilhører slalomfamilien, og det er her, at vi bl.a. finder to af de største favoritter. Jessica Fox (AUS) er udbudt til odds 1,50 i sin slalomkano, mens Jiří Prskavec (CZE) og hans kajak vurderes til 2,50, dog med et solidt oddsforspring til den nærmeste konkurrent, britten Joseph Clarke i kampen om at være hurtigst.

Hvis vi kigger på hvem der er de største favoritter til at hente guld på tværs af årets forskellige olympiske kano- og kajak-discipliner, så topper kinesiske Shixiao Xu og Mengya Sun i toerkanoen hos kvinderne, mens den tyske firerkajak ligger bedst til hos herrerne. Begge skal ud på 500 meter, og begge ligger til odds 1,40 hos Unibet.

De fleste kajakelskere kender Lisa Carringtons styrke i toerkajakken med Alicia Hoskins over 500 meter. De er med odds 1,50 i Top 3 hos kvinderne, mens ungaren Balint Kopasz i sin enerkajak over 1000 m med odds 1,60 er et sikkert kort i herrernes Top 3.

Kvindernes Top 3

  1. Shixiao Xu/Mengya Sun (CHN) - Toerkano 500 m
  2. Jessica Fox (AUS) - Kano, slalom
  3. Lisa Carrington/Alicia Hoskin (NZL) - Toerkajak 500 m

Herrernes Top 3

  1. Tyskland - Firerkajak 500
  2. Balint Kopasz (HUN) - Enerkajak 1000 m
  3. Jiří Prskavec, (CZE) - Kajak, slalom

De største dramaer ved OL 2024

Enerkajakken for kvinder over 500 m bliver et sandt drama. Legenden Lisa Carrington og Aimee Fisher kæmper hårdt om at være verdens bedste og lige bagved lurer Tamara Csipes. Det er et løb, som du skal se, og ikke kun fordi Emma Aastrand Jørgensen kan komme fra baghjul.

Kvindernes firerkajak over 500 meter bliver også en højinteressant affære med New Zealand, Polen, Tyskland og Kina liggende uhyggeligt tæt. Det kan man også aflæse af oddsene:

Firerkajak 500 meter - kvinder Højeste odds Bookmaker
New Zealand 3,25
Polen 3,75
Tyskland 3,75
Kina 4,50

Enerkanoen over 1000 meter lover også godt. Isaquis Queiroz er regerende olympisk mester og også kneben favorit. Men brasseren presses godt af verdensmesteren fra 2023, Martin Fuksa, og så bliver det spændende at se, hvad den tyske veteran Sebastian Brendel har i posen ved disse Olympiske Lege.

Enerkano 1000 meter - Mænd Højeste odds Bookmaker
Isaquis Queiroz (BRA) 2,00
Martin Fuksa (CZE) 2,30
Sebastian Brendel (GER) 10,00

Det ligner dødt løb i toerkajakken over de 500 meter, hvor vi næsten kan tale om fire favoritter. Det bliver spændende at følge de indledende heats, så vi kan få en idé om, hvordan bl.a. de regerende portugisiske verdensmestre Messias Baptista og João Ribeiro står bl.a. over for rivalerne Bence Nádas/Sándor Tótka.

Toerkajakken 500 meter - Mænd Højeste odds Bookmaker
Messias Baptista/João Ribeiro (PRT) 3,50
Max Lemke/Jacob Schopf, (DEU) 3,75
Tom Green/Jean van der Westhuyzen (AUS) 4,00
Bence Nádas/Sándor Tótka (HUN) 4,00

Vi kan se frem til nogle særdeles intense konkurrencedage på Le stade nautique de Vaires-sur-Marne, og mon ikke bookmakerne vil forkæle os med masser af spilmuligheder lige op til at det hele sættes i gang?

Kommentarer

Feedback