Odds på Tour de France 2024: Vingegaard på hattrick-jagt
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Tour de France 2024 slutter den 21. juli i Nice. Vinderkandidaterne inkluderer Jonas Vingegaard, Tadej Pogačar, Primož Roglič og Remco Evenepoel. Vi tager et kig på styrkeforholdet mellem dem samt de bedste Tour de France odds for i år. Hvem kan lade sig krone som vinder af Tour de France 2024?
Tour de France Odds 2024
Den sidste uge i Tour de France er som altid særligt brutal. Tadej Pogačar er på jagt efter den gule trøje. Derudover venter også drabelige opgør mellem verdens bedste sprintere og udbrydere i jagt på etapesejre. Danske cykelfans kan se frem til at opleve flere af deres landsmænd i hovedrollerne på de franske landeveje.
Se flere odds på cykling
Favoritter til Tour de France 2024
Det er første gang, at disse fire stjerner stiller til start i samme Grand Tour. Dermed bliver det interessant at se, hvordan løbets dynamik kommer til at blive. Det interessante er desuden, at der er ting ved hver af favoritternes optakt til Touren, som spiller ind, når det gælder odds på Tour de France.
Jonas Vingegaard ville med sine sejre i de seneste to udgaver af Tour de France normalt være storfavorit i forhold til Tour de France vinderodds. Den danske stjernes alvorlige styrt i Baskerlandet Rundt gør dog, at der hersker en del uvished omkring, hvilken tilstand han stiller til start i.
Primož Roglič og Remco Evenepoel var også blandt ofrene for selv samme styrt. Roglič viste dog med en sejr i Critérium du Dauphiné, at han ikke er langt fra Tour-formen. Remco stormede til sejr på enkeltstarten, men han havde problemer med at følge konkurrenterne i bjergene.
Sidst men bestemt ikke mindst er der Tadej Pogačar. Den slovenske superstjerne forsøger sig med den svære Giro/Tour-double. Det til trods er han qua konkurrenternes uvisse tilstand forhåndsfavorit til at vinde Touren, når man ser på Tour de France odds. Her er den store ubekendte dog, hvordan Pogačar håndtere at køre to Grand Tours i rap.
Den store favorit: Tadej Pogačar
Under normale omstændigheder, så havde jeg valgt Vingegaard som favoritten. Det skyldes især Pogačars deltagelse i Giro d’Italia. Ingen er lykkes med at vinde begge løb i samme sæson siden Marco Pantani tilbage i 1998.
Nu er sagen bare den, at usikkerheden omkring Vingegaards form og holdbarhed pludselig er langt større end den er omkring Pogačars. Tadej Pogačar har allerede haft en fænomenal sæson med sejre i Strade Bianche, Catalonien Rundt, Liège-Bastogne-Liège og Giro d’Italia.
Årsagerne til, at doublen ikke er lykkes siden 1998, er mange. Først og fremmest skyldes det, at Giroen er placeret blot ca. en måned inden Touren, hvilket gør det svært at toppe til begge løb. Er man mærket efter Giroen, så er det svært i Touren, hvor niveauet oftest er højere. Chris Froome og Tom Dumoulin var begge tæt på i 2018. Her vandt Froome Giroen og blev treer i Touren, mens Dumoulin blev toer i begge løb.
Derfor kan Pogačar tage doublen
Når Pogačar alligevel er favorit, så skyldes det foruden Vingegaards uheld i Baskerlandet måden, hvorpå han kom gennem Giroen. Her var sloveneren forskånet for de store uheld samtidig med, at han var konkurrenterne så overlegen, at han uden at køre sig helt ud vandt intet mindre end seks etaper på vejen mod den samlede sejr.
Derudover lader Pogačar til at have forbedret sig yderligere på enkeltstartscyklen. Det var netop i den disciplin, at han og resten af feltet blev sat til vægts af Vingegaard på 16. etape.
UAE-holdet til Touren bliver decideret rædselsvækkende. Går alt efter planen, vil dette foruden Pogačar bestå af Juan Ayuso, João Almeida, Adam Yates, Pavel Sivakov, Marc Soler, Tim Wellens og Nils Politt. Yates og Almeida var begge flyvende i Schweiz Rundt, mens Ayuso desværre var blandt de mange styrtede stjerner i Dauphiné, hvor han udgik inden 6. etape.
Det kan stoppe Pogačar
Det er første gang, at Tadej Pogačar kører to Grand Tours i samme sæson. Der er med andre ord ingen, der med sikkerhed ved, hvordan hans krop håndterer det. Skulle Pogačar være i stand til at være i topform til Touren, så har han som beskrevet stadig et skræmmende favoritfelt at slås mod.
Med tanke på deres optakt til Tour de France 2024 samt sæsonen som helhed, så er det dog svært at se Primož Roglič og Remco Evenepoel at slå Pogačar. Det har Jonas Vingegaard som bekendt formået de sidste to år. Hvis danskeren trods styrtet i Baskerlandet kan formå at nå topniveauet, så er han selvsagt den største trussel mod Pogačar. Men kan han det?
Foto: Luca Bettini / AFP
Jonas Vingegaard
Jonas Vingegaards sæson gik helt efter planen frem til 4. etape af Baskerlandet Rundt. Inden da havde danskeren vundet etapeløbene O Gran Camiño og Tirreno-Adriatico samlet samt tilsammen fem etaper i de to løb. Efter uheldet i Baskerlandet Rundt har rygterne sværmet omkring Vingegaard. Hvor skadet er han? Bliver han klar til Touren? Hvor klar kan han nå at blive?
Vi har stadig ikke svar på alle spørgsmålene. Det gør det selvsagt ekstremt svært at spå om hvorvidt Vingegaard kan tage en tredje Tour-triumf på stribe. Det gør, at flere bookmakere selv få uger inden Touren ikke udbyder Tour de France odds på vinderen, hvor Jonas Vingegaard er medregnet. De venter med andre ord på, at der kommer konkret nyt om den danske Tour-konges tilstand.
Derfor er Pogačar også her få uger inden Tour-starten i Firenze favorit og ikke Vingegaard, når det gælder odds på Tour de France. Det er vel at mærke trods Vingegaards overlegne sejre de sidste to år.
En anden streg i regningen er Vingegaards Jumbo-Visma-hold. Hollænderne har både Steven Kruijswijk og Dylan van Baarle ude med skader. Især van Baarle har tidligere været en vigtig mand for Vingegaard.
Samtid er der også usikkerhed omkring Wout van Aerts deltagelse. Den belgiske superstjerne fik de store forårsmål spoleret af et styrt i Dwars door Vlaanderen og måtte også opgive at køre Giroen.
Det åbnede døren for, at modsat den oprindelige plan kunne køre Touren. Van Aert har dog også OL som mål, hvilket kan få indflydelse på hans deltagelse i Touren. I skrivende stund tyder det dog på, at han kører Touren.
Hvis Vingegaard bliver klar
Formår Jonas Vingegaard at blive klar til Tour og undervejs få kørt sig helt i topform, så er løbets tredje uge perfekt for ham. Danskeren har de sidste to år vundet Touren på at være konkurrenterne overlegen i tredje uge. I år venter der er et par store dage i bjergene samt en hård afsluttende enkeltstart til Nice på løbet sidste etape. Det er guf for en Vingegaard i topform.
Foto: MARCO BERTORELLO / AFP
Primož Roglič
Tour de France 2024 er formentlig sidste udkald for 34-årige Primož Roglič, hvis han skal fuldende samlingen af Grand Tour-sejre. Sloveneren har som ofte før været plaget af styrt i løbet af sæsonen. Da han styrtede i Baskerlandet, var han iført løbets førertrøje. Han kom dog hurtigt på cyklen igen og tog to etapesejre samt den samlede sejr i Dauphiné.
Det var dog langt fra nogen overbevisende præstation fra Roglič’ sloveneren hentede sine to etapesejre via sin gode spurt fremfor overlegne magtdemonstrationer, som man kender fra Vingegaard, Pogačar eller Evenepoel.
BORA – hansgrohe-holdet omkring Roglič ventes at blive ganske stærkt. Han får to luksushjælpere i form af Aleksandr Vlasov og Jai Hindley. Derudover er der også stærke folk som Bob Jungles, Marco Haller, Matteo Sobrero, Nico Denz og Danny van Poppel.
Det hele hænger dog på, om Roglič kan følge med, når Pogačar og Vingegaard trykker til. Baseret på denne sæsons præstationer, så kunne man tvivle. Det afspejles også i Tour de France vinderodds, hvor Roglič har langt op til sine to konkurrenter.
Remco Evenepoel
Den samme usikkerhed knytter sig til Remco Evenepoel. Den belgiske stjerne var hårdere ramt af styrtet i Baskerlandet end Roglič, hvilket kunne ses i Dauphiné. Her var Remco i vanlig stil stærk på enkeltstarten, mens det kneb lidt i bjergene. Han måtte derfor tage til takke med en samlet syvendeplads.
Dette er Remco Evenepoels Tour-debut. Til trods for at han allerede har prøvet kræfter med de øvrige Grand Tours, så er Touren bare en anden sag. Alt er større i Touren, og det gælder også presset fra omverdenen.
Remco må ligesom Roglič ventes at få det svært, når de to helt store favoritter træder an i de høje bjerge. Han kan ikke klage over Quick-Step-holdet, hvor det er alt for Remco. Det vil sige, at det ellers traditionsrige sprinterhold i år ikke har vundet plads til en sprinter. Det ventes foruden Evenepoel at komme til at bestå af blandt andre Mikel Lands, Ilan Van Wilder, Yves Lampaert og Casper Pedersen.
Hvad med INEOS?
INEOS er blandt holdene med de største budgetter. Briterne har de sidste par år trods et par tredjepladser til Richard Carapaz og Geraint Thomas dog ikke været i nærheden af at generobre Tour-tronen.
Til trods for at 2024-holdet som altid ser stærkt ud, så bliver det formentlig heller ikke i år. Det bliver dog interessant at følge Egan Bernals. Tour-vinderen anno 2019 var i januar 2022 involveret i et voldsomt træningsstyrt hjemme i Colombia. Siden da har han kæmpet for at genfinde sit gamle niveau.
Nu tyder alt på, at han heldigvis er ved at være der. Bernal har i år kørt godt med topplaceringer i Catalonien Rundt og Schweiz Rundt. Hvis han kan køre sig til endnu en god placering i Touren (eksempelvis top fem), så er der grundt til yderligere optimisme.
INEOS har dog også andre heste at spille på i form af Carlos Rodríguez og multitalentet Tom Pidcock. Rodríguez kørte sig sidste år til en fornem femteplads i sin Tour-debut. I år har han leveret gode resultater med en andenplads i Baskerlandet Rundt og en samlet sejr i Romandiet Rundt. Senest blev det også til en etapesejr i Dauphiné.
Pidcock bliver også interessant at følge. Briten har udtalt at han i år igen vil forsøge at køre klassement efter sidste års 13. plads. Han har dog også et OL i mountainbike i baghovedet.
Alt i alt så er det svært at se INEOS drive det til mere en maksimalt en tredjeplads og et par etapesejre. Det ville være en fremragende Tour for størstedelen af holdene, men ikke for de ambitiøse briter.
Odds på den grønne pointtrøje
Man kan foruden vinderen af den gule trøje også finde Tour de France odds på vinderne af Tourens øvrige konkurrencer. Sidste år var Jasper Philipsen svær at bide skeer med, da han vandt med over 100 point ned til Mads Pedersen.
Pointkonkurrencen favoriserer typisk de sprintere, som også kan klatre til husbehov. Det er i denne kategori, at vi finder Jasper Philipsen. Hans placering som nummer 97 i sidste års Tour vidner om, at han ikke har problemer med tidsgrænsen. Det blev til fire etapesejre.
Philipsen har også den fordel, at hans Alpecin – Deceuninck-hold ikke har en mand til klassementet. Holdets anden store stjerne Mathieu van der Poel viste sidste år, at han bestemt er villig til at give Philipsen en hånd. Sidste år havde van der Poel VM, som sit store mål, i år er det OL.
Sidste års nummer to i pointkonkurrencen, Mads Pedersen, kan meget vel blive Philipsens største rival. Danskeren klatrer ligesom sin konkurrent ganske hæderligt på mindre stigninger, og kan køre en del top tre placeringer hjem på de flade etaper, som giver flest point. Han vil derfor også være blandt bookmakernes favoritter, når det gælder Tour odds på et alternativ til Philipsen.
Det bliver interessant at følge det belgiske stortalent Arnaud De Lie. Den brølstærke Lotto Dstny-rytter gør Tour de France-debut. Han bliver farlig på de hårde sprinteretaper men kan komme til kort på de fladere etaper, hvor der som nævnt er mange point at hente.
Blandt de øvrige kandidater er Sam Bennett, Fabio Jakobsen, Bryan Coquard, Dylan Groenewegen, Biniam Girmay, Arnaud Démare, Søren Wærenskjold og Mark Cavendish. Cavendish er her ikke for den grønne trøje men udelukkende i jagten på den etapesejr, som ville gøre ham historisk.
Odds på bjergtrøjen
Fra 2020 til 2022 vandt vinderen af Touren også bjergtrøjen. Det var dog mere tilfælde en reel jagt på trøjen, som gjorde, at Pogačar og Vingegaard vandt de år. Pointsystemet gør nemlig, at der er suverænt flest point at hente i de høje bjerge, hvilket betyder, at man enten skal være klassementsrytter eller bjergrytter i verdensklasse.
Sidste år lykkedes det Giulio Ciccone at bryde klassementsrytternes dominans i bjergkonkurrencen. Italieneren og hele Trek-holdet kæmpede hårdt for trøjen, og det gav pote. Det er altid svært at spå om, vinderen af denne trøje. Der er folk som har den som erklæret mål, og folk som får den som mål undervejs.
Det så man et eksempel på i sidste års Vuelta a España, hvor Remco Evenepoel efter at være blevet kørt ud af klassementet i stedet gik efter etapesejre og bjergtrøje. Dette gør Tour de France odds på bjergtrøjen til det sværeste marked, når det gælder Tour spil. Remco kunne være et godt bud, hvis man tror, at han under Touren også får en offday, som kan få ham til at sadle om og sigte efter nye mål.
Odds på Ungdomstrøjen
For første gang siden 2020 skal der findes en ny vinder af Tourens hvide ungdomstrøje. Tadej Pogačar er nemlig langt om længe blevet for gammel til at være med i ungdomskonkurrencen.
Her er Remco Evenepoel forhåndsfavoritten. Belgieren har dog som nævnt ikke haft den bedste optakt til Touren, så det er svært at vide, hvor holdbar han er. INEOS har et par gode bud i form af Carlos Rodríguez og Tom Pidcock. Særligt Rodríguez viste sidste år, at han har holdbarheden til en Grand Tour.
Der er også profiler som Juan Ayuso, Matteo Jorgenson, Tobias Halland Johannessen, Maxim Van Gils, Santiago Buitrago, Ilan van Wilder, Kévin Vauquelin og Ben Healy. De kommer dog formentlig til enten at skulle hjælpe eller jagte etaper fremfor at køre klassement.
Tour de France-spilforslag
Tadej Pogačar har favoritværdigheden inden Tour de France 2024. Det afspejler Tour de France vinderodds også. Det skyldes som nævnt den massive usikkerhed omkring Jonas Vingegaards form og forberedelse op til Touren.
Derfor har flere bookmakere også indtil videre fjernet Vingegaard fra ligningen ved at lave et Tour-vinderodds uden Jonas Vingegaard. Der er dog også bookmakere, som i skrivende stund har gjort det muligt at foretage Tour de France odds med Vingegaard medregnet. Det gælder eksempelvis hos Betfair. Her giver danskeren hele 3,25 igen mod Pogačars 1,40.
Jonas Vingegaards plan vil formentlig være at begrænse tidstabet de første to uger og så satse på, at han kan køre sig i form til tredje uge. Kan han gå ind til den med et tab på omkring to minutter, så er det ikke utænkeligt, at han qua sin monstrøse restituering og en favorabel rute kan hente det tabte i de høje bjerge samt på den afsluttende enkeltstart.
Derudover skal man også huske, at der som nævnt også er usikkerhed forbundet med Pogačars formkurve grundet hans Giro-deltagelse. En overvejelse, som man kan gøre sig omkring Tour de France odds på Vingegaard, er at vente til efter starten. Skulle Vingegaard risikere at vise små svaghedstegn i starten af løbet, så vil oddset på ham sandsynligvis stige.
Tour de France-ruten 2024
Der er på grund af sommerens OL i Paris lagt op til et noget anderledes Tour de France. Det skyldes, at løbet som nævnt i år ikke slutter i Paris men i stedet i den sydfranske by Nice. Det bliver sågar med en enkeltstart. Det er første gang siden Greg LeMond på dramatisk vis flåede førertrøjen af Laurent Fignon på løbets sidste etape tilbage i 1989.
Dette års Tour har en varieret rute, hvor det kommer til at gå løs fra dag et med et par hårde dage i Italien. Løbets første store bjergetape venter også allerede på 4. etape.
Tour-ruten er oftest den mest varierede af de tre Grand Tours. I år er der også noget at komme efter for alle ryttertyper. Det starter lige på og hårdt med et par kuperede Tour de France etaper i Italien. Allerede på 4. etape rammer feltet Alperne, når blandt andet Galibier venter.
På 7. etape af Tour de France kommer løbets første enkeltstart. Den er overvejede flad og 25,3 kilometer lang. Det bliver en vigtig etape, når det gælder Tour de France odds. På 9. etape i og omkring Troyers kaster Touren sig ud i grusset med en næsten 200 kilometer lang etape. Grus giver øget risiko for punkteringer, så det kan blive en vigtig dag i klassementet.
Den anden uge
På 11. etape kommer årets eneste Tour-etape i det velkendte Massif Central. Det bliver en hård afslutning med flere korte men hårde stigninger. Efter et par dage for sprinterne står der bjerge på menuen i weekenden – nærmere betegnet Pyrenæerne. Her venter velkendte udfordringer som Col du Tourmalet, Peyresourde, Col d’Agnes og Plateau de Beille.
En ny finale
Efter sidste hviledag får sprinterne en mulighed, inden to gode etaper for et udbrud. På 19. etape er favoritterne dog atter i hovedrollerne. Det bliver nemlig en dag med skræmmende mange højdemeter og dermed det, som man kunne fristes til at kalde dette års Vingegaard-dag. Det kræver dog, at han på dette tidspunkt har genfundet noget, som minder og det normale topniveau. Der er hele tre bjerge over 2000 meter.
Derefter kommer endnu en hård etape – denne gang med start i Nice. På 20. etape kommer det stort set til at gå enten op eller ned hele dagen, når der køres flere velkendte bjerge fra Paris-Nice.
Tour de France-ruten 2024 slutter på usædvanligvis med en enkeltstart fra Monaco til Nice. Det bliver en 33,7 kilometer lang enkeltstart, hvor klassementet endegyldigt skal sættes på plads og vinderen hyldes i Nice.
Danskere i Tour de France 2024
Det danske Tour-publikum kan som altid se frem til at kunne følge en stribe danske profiler på de franske landeveje. De sidste par år har det været med danskere i hovedrollerne, når der er blevet kørt om etapesejre i Tour de France. Den endelige startliste foreligger ikke endnu, men der er allerede et par navne, som virker sikre.
Der er selvsagt Jonas Vingegaard, som trods sit styrt ventes at stille til start i Firenze. Der er også Mads Pedersen, som får en hovedrolle på Trek-holdet, hvor han skal jagte etapesejre.
Magnus Cort bliver en vigtig mand hos norske Uno-X, der drømmer om holdets første etapesejr i Touren. Cort tog i juli-måned holdets første WorldTour-sejr, da han vandt 2. etape af Critérium du Dauphiné. Nu skal han forsøge at hente sin tredje etapesejr i Tour de France.
Hos Quick-Step er både Casper Pedersen og Kasper Asgreen i spil til en plads på Tour-holdet. Asgreen vandt sidste år 18. etape af Touren. I år er det belgiske holds mission dog en anden med Evenepoel til start.
Søren Kragh kunne få en plads på Alpecins Tour-hold. Kragh har dog ikke haft den bedste sæson, men rammer han topformen, så kunne han være et dansk bud på en etapesejr. Michael Mørkøv er selvskreven hos Astana, hvor det altoverskyggende mål er at vinde en etapesejr med Cavendish. Sker det, så er kasakhernes Tour reddet. Der er også folk som Andreas Kron, Chris Juul-Jensen og Jakob Fuglsang, som kan gøre sig forhåbninger om at køre Touren for deres respektive hold.
Bookmakere med odds på Tour de France
Som nævnt så har alle de store bookmakere på det danske marked odds på Tour de France. Oddsene på individuelle ryttere samt spiludvalget kan dog variere fra bookmaker til bookmaker. Her følger en liste over bookmakere i Danmark, som vi kan anbefale som bookmaker til Tour de France:
Bonuskode: Benyt bonuskoden BETX1000 når du opretter en konto hos Bet365 for at opnå den bedste bonus Yderligere vilkår
Kun tilgængeligt for nye kunder.
Regler og vilkår: Vi henviser til Bet365 hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår Dette tilbud er tilgængeligt for udelukkende nye kunder, der er 18 år eller ældre. bosiddende i Danmark. Bonuspenge kan ikke benyttes på poker.
Regler og vilkår: Vi henviser til Unibet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår 18+ | Kun for nye verificerede spillere | Kun for det første væddemål | Min. Indbetaling: 40 kr. Væddemålstype: Enkelt/multi
Regler og vilkår: Vi henviser til VBet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår
18+ | Kun nye spillere | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudeluk via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk | Kun for nye spillere | Min. indsats på 100 kr til odds 1,80 | Maks freebet op til 600 kr. | Aktiveres under "mine tilbud" og skal bruges inden 60 dage | Skrill og PaySafeCard indbetalinger er ikke bonusberettigede | Freebet gælder kun som et livebet
Regler og vilkår: Vi henviser til Expekt hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår Velkomsttilbuddet gælder kun for nye spillere. Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. Indsatsen fra freebettet udbetales ikke.
Regler og vilkår: Vi henviser til NordicBet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Livebetting på Tour de France
Livebetting er et nyttigt redskab, når det gælder odds på cykling. Det skyldes, at det er en sport, hvor tingene konstant ændrer sig. Et godt eksempel kan være en klassisk udbrudsetape, hvor det halve af feltet er i spil. Her kan det være en fordel at vente til udbruddet kører, og da udse sig et godt Tour de France-odds.
Spørgsmål og svar om Tour de France
Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om Tour de France 2024.
Hvor kan man oddse på Tour de France 2024?
Alle de store bookmakere har odds på Touren, og som løbets start nærmer sig, kommer der kun flere markeder i spil.
Hvem vandt Tour de france sidste år?
Jonas Vingegaard vandt sidste år for andet år i træk Tour France.
Hvem er favoritterne til at vinde Tour de France 2024?
Ser man på Tour de France odds, så er Tadej Pogačar og Jonas Vingegaard de to største favoritter til at vinde Tour France 2024 efterfulgt af Primož Roglič og Remco Evenepoel.
Hvor mange danskere har vundet Tour de France?
Bjarne Riis (1996) og Jonas Vingegaard (2022 og 2023) er Danmarks to Tour-vindere.
Hvor mange danske etapesejre har der været i Tour de France?
Danmark er oppe på 28 etapesejre i Tour de France.
Hvem har vundet Tour de France flest gange?
Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Induráin deler rekorden med fem sejre til hver.
Hvor meget tjener Tour-vinderen?
Tour-sejren kastede sidste år €500.000 af sig til løbets vindende rytter Jonas Vingegaard.
Hvor starter Tour de France 2024?
Tour de France 2024 starter den 29. juli i italienske Firenze.