18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Skat ?

Emne Svar Visn. Seneste indlæg
Skat ?
Oprettet 17/03-2004 10:28
af Camsti
2 0
S

af Stuff

17/03-2004 10:28
Citér #1
Indlæg: 140
Bruger
Ikke fordi jeg skal ødelægge folks gode humør - men hvordan er skattereglerne egentlig omkring spil på udenlandske bookmakere ?

Skal man svare skat ? Og af hvad ? Gevinsten - eller blot netto-overskuddet - og er netto-indskuddet i så fald fradragsberretiget ?

Spørger blot fordi jeg har en konto med en anseelig sum og spørgsmålet er jo om man skal lade den udbetale på en check så banken/skattefar ikke får nys om de mange rare penge ..

Nogen der enten ved noget eller kan henvise til en side eller noget ?

Mvh
JJ
0
17/03-2004 23:18
Citér #2
Indlæg: 111
Bruger
I princippet er det fuldt skattepligtigt (og vi taler her nettooverskud) som kapitalindkomst, hvilket for de fleste er omkring de 50%; også her har danskbaserede spil (Tipstjenesten, lotterier) en særstilling idet der kun svares 15% gevinstskat.

Selvom du vælger at få udbetalt på en check skal du jo stadigvæk en tur henover banken for at få den indløst.

Mit råd er derfor at overføre direkte til bankkonto og sørge for ikke at overstige 15-20K pr. transaktion, hvilket efter min erfaring er godtnok til ikke at aktivere &#39alarmklokkerne&#39 i systemet.
0
17/03-2004 23:56
Citér #3
Indlæg: 269
Bruger
Et langt indlæg, men det kan måske bruges...
Artikel i Børsen mandag d. 15. Marts

"Skat

Danske spillere slipper i fremtiden for skattesmæk, hvis de er så heldige at vinde en præmie i et udenlandsk spil. Embedsmænd i Skatteministeriet arbejder på højtryk for at få skruet et lovforslag sammen, som dropper særskatten på udenlandske spil som tips, lotto og enarmede tyveknægte på internettet, når spillet hører hjemme i et EU-land.

Ifølge dagbladet Børsens oplysninger er skatteminister Svend Erik Hovmand (V) få uger fra at sende et lovforslag i høring. Kilder i Skatteministeriet bekræfter, at der er et arbejde i gang, men understreger, at tidsplanen stadig er usikker.


Nødvendig lovændring

Den ventede lovændring er også helt nødvendig efter en EU-dom fra november, understreger Søren Friis Hansen, professor lic.jur. ved Syddansk Universitet. Han har undersøgt dommen, og der er ingen vej uden om en lovændring i Danmark.

»Dommen viser, at den nuværende danske beskatning af præmier fra andre EU-lande helt sikkert er i strid med EU-retten, og ministeren bliver nødt til at ændre loven, så de udenlandske spil ikke længere bliver forskelsbehandlet,« siger Søren Friis Hansen.

Der er basalt set to måder at fjerne forskellen mellem danske og udenlandske spil. Den ene model er at beskatte danske spil, men hvis det bliver som personlig indkomst med op til 59 pct., forsvinder køen foran Lotto-maskinen i den lokale kiosk med et snuptag sammen med et milliardstort afgiftsprovenu i statskassen.


Musehul i skattestop

Ministeren kan også få problemer med skattestoppet, hvis han indfører skat på danske spil, selv om et musehul i skattestoppet tillader nye skatter, der skyldes påvirkninger fra EU.

Den anden mulighed er at droppe skatten på de udenlandske spil, og det er langt det mest sandsynlige, vurderer Søren Friis Hansen.


Kan anlægge sag

Han tilføjer, at de skatteydere, der har oplevet at få skåret en skive skat af udenlandske gevinster, i princippet kan lægge sag an mod staten med krav om at få skattepengene retur. Det sker med en fem-årig forældelsesfrist, så der reelt er penge at hente for gevinster efter 1998. Professoren tror dog ikke, at der er mange sager på vej, men der verserer enkelte, blandt andet en sag ved Østre Landsret, hvor en dansker er beskattet af en gevinst i det tyske klasselotteri.

EU-dommen fra november handler om en finsk statsborger, Diana Elisabeth Lindman, der i 1998 vandt én mio. svenske kroner i et svensk lotteri. Men de finske skattemyndigheder krævede en bid af kagen, fordi pengene er vundet i udlandet, selv om pengene ville være skattefri for fru Lindman, hvis præmien var vundet i Finland. Hun blev dermed tvunget ind i den høje personlige indkomstskat.

EF-domstolen har slået fast, at det er i strid med tjenesteydelsers fri bevægelighed.

Dommen har givet de udenlandske bookmakere en ekstra trumf på hånden i deres kamp mod Tipstjenesten om de danske gambleres pengepung. I forvejen er staten under alvorligt pres. Som Børsen skrev torsdag, anlægger EU nu sag mod Danmark for at få lirket Tipstjenestens milliardmonopol op."
0
Feedback