Europa League-vindere: Se listen over vindere af Europa League
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Der er lagt op til endnu en spændende udgave af Europa League. Vi har taget et kig på turneringens historie samt tidligere Europa League-vindere.
Den 53. udgave af Europa League (tidligere kendt som UEFA Cuppen) er i fuld gang. Turneringen blev afholdt første gang tilbage i 1971, og siden da har flere af Europas største klubber været Europa League-vindere.
Vi tager et kig på holdene, som har triumferet i Europa League. Vi ser også på de danske hold, som har gjort sig bemærket i turneringen.
Spil på Europa League hos Expekt
Deneste ti vindere af Europa League
Når vinderen af Europa League er fundet, så går der ikke længer, før man tænker over, hvem der vinder næste udgave. Det kan være, at der er nogen, som sidder og tænker over, hvem det egentlig var, der vandt de sidste par finaler. Derfor kommer vi her med en oversigt over de sidste ti års Europa League-vindere.
Europa League vindere de sidste 10 år
Sæson |
Resultat |
2022-2023 |
Sevilla City 1-1 (4-1 straffe) Roma |
2021-2022 |
Eintracht Frankfurt 1-1 (5-4 straffe) Rangers |
2020-2021 |
Villarreal 1-1 (11-10 straffe) Manchester United |
2019-2020 |
Sevilla 3-2 Inter |
2018-2019 |
Chelsea 4-1 Arsenal |
2017-2018 |
Atlético Madrid 3-0 Marseille |
2016-2017 |
Manchester United 2-0 Ajax |
2015-2016 |
Sevilla 3-1 Liverpool |
2014-2015 |
Sevilla 3-2 Dnipro |
2013-2014 |
Sevilla 0-0 (4-2 straffe) Benfica |
Som det fremgår af oversigten, så er de seneste tre finaler blevet afgjort efter straffesparkskonkurrence. Derudover er de alle endt 1-1 efter ordinær og forlænget spilletid.
Det er svært ikke at lægge mærke til, at spanske Sevilla har domineret denne turnering i nyere tid. De har vundet intet mindre end syv gange! Det er ikke overraskende suverænt mange Europa League-triumfer. Det er til trods for, at Sevilla vandt turneringen for første gang i 2005/06-sæsonen.
De sidste års Europa League-vindere er fra de store fodboldnationer. Det hænger blandt andet sammen med, at turneringen er blevet mere attraktiv i 2015/16, hvor det blev indført, at vinderen ville få en Champions League-billet.
Hvad kræver det at vinde Europa League?
Turneringen startede som nævnt som UEFA Cuppen tilbage i 1971/72-sæsonen. Dengang endte finalen med at blive et engelsk opgør mellem Tottenham og Wolverhampton. Det blev afgjort over to kampe - en på hvert holds stadion. Spurs vandt med 2-1 på Molineux efter to scoringer af Martin Chivers. Efter 1-1 på White Hart Lane kunne man lade sig hylde som de første vindere af UEFA Cuppen.
Modsat i Europacuppen for Mesterhold så var der ikke ét hold, som dominere UEFA Cuppen på dette tidspunkt. Ser man på de første ti år, så var det kun Liverpool og Borussia Mönchengladbach, som vandt to gange.
I 1981/82 blev IFK Göteborg det første skandinaviske hold til at vinde en stor europæisk turnering, da de tæskede Hamborg med 4-0 over to kampe. Göteborg gentog sågar bedriften i 1986/87, da de besejrede skotske Dundee United med 2-1 samlet.
Store hold som Liverpool, Real Madrid, Juventus, Milan, Inter, Ajax og Bayern München nåede at vinde turneringen i UEFA Cup-tiden.
I 1999/00 lagde Parken græs til finalen mellem Galatasaray og Arsenal. Tyrkerne vandt med 4-1 efter straffesparkskonkurrence. Kampen huskes desværre mest for de grimme scener, som udspillede sig mellem de to holds fans på Rådhuspladsen og resulterede i 60 anholdelser.
2004/05-udgaven blev den første med et gruppespil inden knockoutkampene. Inden da havde turneringen kun bestået af knockoutkampe.
Europa League-æraen
Inden 2009/10-sæsonen skiftede turneringen navn til Europa League. Her blev gruppespillet udvidet til nu at bestå af 12 grupper.
I takt med at Champions League blev stadigt vigtigere, var der en del store klubber, som nedprioriterede turneringen for i stedet at fokusere på den hjemlige liga.
UEFA gjorde derfor i 2014/15 turneringen mere attraktiv ved at give vinderen en billet til Champions Leagues gruppespil.
I nyere tid har spanske hold nærmest haft turneringen i et . Af de sidste ti Europa League-vindere har de syv været fra Spanien. Sevilla tegner sig for hele fem af disse sejre, mens Atlético Madrid og Villarreal hver har sejret en gang.
Europa League vinderliste
Der har været 29 forskellige Europa League League-vindere siden 1972. På listen herunder har vi lavet en top-10, over de hold der har vundet turneringen flest gange. Holdene er rangeret efter, hvilket hold der har vundet flest finaler, og ikke efter, hvor mange finaler holdene har været i.
Hold |
Vundet |
Finalist |
År vundet |
År finalist |
Total |
Sevilla |
7 |
2006, 2007, 2014, 2015, 2016, 2020, 2023 |
7 |
||
Inter |
3 |
2 |
1991, 1994, 1998 |
1997, 2020 |
5 |
Liverpool |
3 |
1 |
1973, 1976, 2001 |
2016 |
4 |
Juventus |
3 |
1 |
1977, 1990, 1993 |
1995 |
4 |
Atlético Madrid |
3 |
0 |
2010, 2012, 2018 |
3 |
|
Borussia Mönchengladbach |
2 |
2 |
1975, 1979 |
1973, 1980 |
4 |
Tottenham Hotspur |
2 |
1 |
1972, 1984 |
1974 |
3 |
Feyenoord |
2 |
0 |
1974, 2002 |
0 |
2 |
Eintracht Frankfurt |
2 |
0 |
1980, 2022 |
0 |
2 |
IFK Göteborg |
2 |
0 |
1982, 1987 |
0 |
2 |
Real Madrid | 2 | 0 | 1985, 1986 | 0 | 2 |
Parma | 2 | 0 | 1995, 1999 | 0 | 2 |
FC Porto | 2 | 0 | 2003, 2011 | 0 | 2 |
Chelsea | 2 | 0 | 2013, 2019 | 0 | 2 |
Listen ovenfor taler sit tydelige sprog - Sevilla er de ubestridte konger af Europa League. Siden deres første finale i 2006, har de deltaget i i alt syv og vundet dem alle.
Til sammenligning så er Inter næstbedst med i alt fem finaler og tre sejre. Med til historien hører, at niveauet måske var en anelse højere tidligere. Det skyldes, at det frem til 1997/98 kun var mestrene fra diverse ligaer, som kunne deltage i Champions League. De øvrige hold måtte tage til takke med UEFA Cuppen eller Pokalvindernes Turnering, som ophørte med at eksistere i 1999.
Danske hold i Europa League
Der har endu ikke været en dansk Europa League-vinder. Der er dog flere danske hold, som har leveret store resultater i turneringen, siden AB var Danmarks første repræsentant i 1971/72.
Det bedste danske resultat kom 20 år senere. Her spillede Brøndby sig nemlig hele vejen i semifinalen, hvor Roma ventede. Man havde undervejs slået Eintracht Frankfurt, Ferencvaros, Bayer Leverkusen og Torpedo Moskva ud.
Den første semifinale på Brøndby Stadion endte 0-0. Da der kort inden kampens afslutning stod 1-1 i Rom, var Brøndby snublende tæt på en finaleplads via reglen om udebanemål. De drømme blev dog slukket af en sen scoring af Rudi Völler.
I Europa League-æraen er det FC København, som har levet den bedste præstation. Det skete i 2019/20. Her spillede københavnerne sig videre fra Europa Leagues gruppespil. Efterfølgende sendte sejre over Celtic og Istanbul Basaksehir dem i kvartfinalen, hvor Manchester United ventede.
Pandemien i 2020 gjorde, at turneringens kvartfinaler og frem skulle spilles i Tyskland - nærmest som en slutrunde. Dermed skulle FCK kun spille én kamp mod United i stedet for de normale to. De var tæt på at levere en overraskelse, men i den forlængede spilletid sikrede en straffesparksscoring af Bruno Fernandes en 1-0 sejr til englænderne.
Der har været et hav af danske hold, som har spillet i UEFA Cuppen og Europa League. Vi giver dig her overblikket over hvilke danske hold, der har været i gruppespillet eller er trådt ind senere (indikeret med *), siden turneringen skiftede navn til 2009/10.
- FC København: 2009/10, 2011/12, 2012/13, 2014/15, 2016/17*, 2017/18, 2018/19, 2019/20
- OB: 2010/11, 2011/12
- Esbjerg: 2013/14
- AaB: 2014/15
- FC Midtjylland: 2015/16, 2021/22, 2022/23
- Brøndby: 2021/22
Danske spillere i Europa League-finalen
De første danskere i en Europa League-finale var Henning Jensen og Allan Simonsen tilbage i 1973-finalen for Borussia Mönchengladbach. De endte dog med at tabe 3-2 til Liverpool over to kampe. Jensen startede inde i begge kampe, mens Simonsen blev skiftet ind i første opgør.
Året efter blev Jørgen Kristensen den første dansker til at vinde turneringen, da hans Feyenoord-hold slog Tottenham med 4-2 over to kampe.
I 1975 tog Henning Jensen og Allan Simonsen revanche, da Gladbach slog Twente med 5-1. Alle mål faldt i opgøret i Twente, hvor Allan Simonsen med to scoringer blev den første dansker til at score i en UEFA Cup/Europa League-finale.
I 1976 var der igen danske deltagelse, da Birger Jensen og Ulrik le Fevre spillede begge kampe, da Club Brügge tabte 4-3 til Liverpool.
Allan Simonsens succes i Europa fortsatte i 1979, hvor han spillede begge finalekampe, da Gladbach besejrede Røde Stjerne. Simonsen sikrede sejren i anden kamp med en scoring på straffespark. Dermed var Allan Simonsen dobbelt UEFA Cup/Europa League-vinder. Hans landsmand Carsten Nielsen spillede første kamp.
Året efter var Gladbach atter i finalen - denne gang uden Simonsen, som var skiftet til Barcelona. Carsten Nielsen og Steen Tychosen spillede begge kampe mod Frankfurt, da Gladbach tabte på reglen om udebanemål. Året efter tabte Kristen Nygaards AZ til Ipswich, og i 1982 var Lars Baastrup med for HSV, da de fik ørerne i maskinen mod Göteborg.
I 1983 var der hele tre danske UEFA Cup/Europa League-vindere, da Anderlecht besejrede Benfica. Her var tale om Morten Olsen, Per Friman og Kenneth Brylle. Brylle scorede sejrsmålet i første opgør, som belgierne vandt med 1-0. Året efter var de tre plus Frank Arnesen atter i finalen, hvor de dog måtte se sig slået af Tottenham. Olsen scorede i 1-1-kampen i Belgien, men man tabte efter straffesparkskonkurrence i London.
Efter et par danskerløse år var John Lauridsen med i første kamp, da Espanyol tabte finalerne til Leverkusen i 1988. Næste danske finalist var Jakob Friis-Hansen for Bordeaux i 1996, da de tabte med samlede 5-1 til Bayern München.
Den lange danske sejrstørke blev først brudt i 2002, da Jon Dahl Tomassons Feyenoord slog Dortmund med 3-2. Jon Dahl scorede sejrsmålet for hollænderne og blev Man of the Match. Året efter var Ulrik Laursen indskifter for Celtic, da de tabte med 2-3 til Mourinhos Porto.
I 2007 fik vi endnu en danske UEFA Cup/Europa League-vinder, da Christen Poulsen med Sevilla slog Espanyol efter straffesparkskonkurrence.
Danske finalister i Europa League-æraen
De første danske finalister i tiden, hvor turneringen har heddet Europa League, var Lasse Schöne og Kasper Dolberg. Det var i 2017, da Ajax tabte med 0-2 til Manchester United.
Den næste danske Europa League-vinder blev Andreas Christensen i 2019. Her spillede han hele kampen, da Chelsea slog bysbørnene Arsenal med 4-1. Året efter var Christian Eriksen indskifter, da Inter tabte med 2-3 til Sevilla.
Jesper Lindstrøm er den seneste danske Europa League-vinder. Lindstrøm spillede 70 minutter af den 2022-finale, som Frankfurt endte med at vinde over Rangers efter straffesparkskonkurrence.
Hvilken spiller og manager har vundet Europa League flest gange?
Den ubestridte konge af Europa League var spanske José Antonio Reyes. Reyes vandt turneringen intet mindre end fem gange mellem 2010 og 2016. Det vil med andre ord sige, at han blot missede to finaler på seks år!
Han blev Europa League-vinder med Atlético Madrid i 2010 og 2012. Derefter vandt han tre gange på stribe med Sevilla mellem 2014 og 2016. Reyes mistede livet i en bilulykke i 2017.
På managerfronten er baskiske Unai Emery manden med flest Europa League-triumfer. Emery var manager for Reyes, da Sevilla vandt tre gange på stribe. Han vandt også med Villarreal i 2021 efter en vanvittig straffesparkskonkurrence, som sluttede 11-10 til den Gule Ubåd.
Lande og deres Europa League-vindere
Vi har også taget et kig på, hvilke lande der har domineret UEFA Cuppen og Europa League. Listen indeholder nationer, som har vundet mere end to gange.
Nation |
Vundet |
I finalen uden at vinde |
Vinderhold |
Hold i finalen uden at vinde |
Spanien |
14 |
5 |
Sevilla (7), Atlético Madrid (2), Real Madrid (2), Valencia (1), Villarreal (1) |
Espanyol (2), Athletic Bilbao (2), Alavés (1) |
England |
9 |
8 |
Liverpool (3), Tottenham Hotspur (2), Chelsea (2), Ipswich Town (1), Manchester United (1) |
Arsenal (2), Wolverhampton (1), Tottenham Hotspur (1), Middlesbrough (1), Fulham (1), Liverpool (1), Manchester United (1) |
Italien |
9 |
8 |
Inter (3), Juventus (3), Parma (2), Napoli (1) |
Inter (2), Roma (2), Fiorentina (1), Torino (1), Juventus (1), Lazio (1) |
Tyskland |
7 |
8 |
Borussia Mönchengladbach (2), Eintracht Frankfurt (2), Bayer Leverkusen (1), Bayern München (1), Schalke 04 (1) |
Borussia Mönchengladbach (2), Borussia Dortmund (2), HSV (1), FC Köln (1), VfB Stuttgart (1), Werder Bremen (1) |
Holland | 4 | 3 | Feyenoord (2), PSV (1), Ajax (1) | Twente (1), AZ (1), Ajax (1) |
Som listen ovenfor viser, så har de spanske hold bare været uhyre effektive. Man skal have in mente, at vi har haft to rene spanske opgør i finalerne, så de har reelt kun tabt tre. Det er ikke overraskende Sevilla, som kan tage en stor del af æren for den flotte spanske statistik når det gælder Europa League-vindere.
Hvem vinder Europa League 2023/24?
Efter denne tur i historiebøgerne, så er det nærliggende at tage et kig på dette års Europa League-favoritter. I første omgang er det ikke Europa League-kongerne Sevilla. Spanierne spiller nemlig Champions Leauge. Det har dog ikke forhindret dem tidligere. En tredjeplads i gruppespillet vil nemlig sende dem over i favoritturneringen.
Af de hold, som er i spil fra gruppespillet, er Liverpool den klare forhåndsfavorit. The Reds har som nævnt vundet turneringen tre gange - senest i 2001.
Det bliver dog ikke let mod hold som Roma, Bayer Leverkusen, Brighton, West Ham og Atalanta. Derudover der også den ubekendte, at otte hold fra Champions League kommer ind efter gruppespillet.
Spørgsmål og svar om Europa League
Hvem var den første Europa League-vinder?
Den første vinder af UEFA Cuppen/Europa League var Tottenham Hotspur tilbage i 1971/72.
Hvem er den mest vindende i Europa League?
Det er Sevilla med syv sejre.
Hvem vinder Europa League 2023/24?
Liverpool er den store forhåndsfavorit.