18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Copa América - Peru - Analyse

Opdateret
Peter Arnholdt Peter Arnholdt
Skribent, scout og guide. Bor i Belo Horizonte og var på Mineirão d. 8. juli 2014, da tyskerne bankede brasserne med 7-1. Ejer af portalen Brasserbloggen
Vis mere
Vis mindre

Kampprogram, Peru

Fuldt kampprogram

Peru skal slå til i Gruppe A

Det ligner en svær opgave for Peru, der indtager sidstepladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation med 2 point efter 6 kampe. Der venter hård modstand til peruvianerne i de tre gruppekampe, hvor de skal møde de argentinske verdensmestre, Chile og Canada.

Peru har været i frit fald under VM-kvalifikationen. Seks kampe har givet to sølle points på kontoen, og Copa América bliver derfor en gylden lejlighed for den nye træner Jorge Fossati til at få arbejdet med sin trup, så man bliver konkurrencedygtig til de resterende 12 kampe om de 6-7 åbne sydamerikanske pladser til VM-slutrunden i USA 2026.

Der blæser faktisk lidt positive vinde over det peruvianske landshold, som åbnede fodboldåret med sejre over Nicaragua og Den Dominikanske Republik på hhv. 2-0 og 4-1. Hvis man tager danskerbrillerne på, så var det interessant, at Oliver Sonne blev indskiftet i begge kampe, så måske kan Silkeborg-backen se frem til deltagelse i sommerens Copa América.

Peru har præsteret stabilt i de seneste fem Copa América-turneringer, hvor landet har ligget i Top 4 ud ad de 10-16 deltagende nationer. Eneste undtagelse var den store 100-års-jubilæumsturneringen i USA 2016, hvor det blev til et exit efter straffespark til Colombia i kvartfinalen.
Det bedste Copa América-resultat kom i 2019, hvor 'Los Incas' (Inkaerne) tabte finalen til Brasilien.

Træner Fossati råder over en rutineret stamme med målmanden Gallese, Advíncula, den tidligere AaB'er Edison Flores samt superveteranen Paolo Guerrero. Derudover er der nogle lidt yngre spillere i form af midtbanefolkene Castillo, Quispe og Marcos Lopez, som ikke har rundet de 25 år endnu.

.

Peru er i gruppe med A med Argentina, Chile og Canada. Verdensmestrene er urørlige, så Peru skal jagte 2. pladsen i konkurrence med Chile og Canada. Hvis missionen lykkes, venter kvartfinalen og evt. Mexico eller Ecuador fra Gruppe B. Hvis den hurdle overvindes, så hedder den nok Argentina i semifinalen.

Copa America odds: Peru

Vinder Højeste odds Bookmaker
Peru vinder Copa America 50,00
Peru vinder Gruppe A 10,00
Peru går videre fra Gruppe A 3,00

Træner: Jorge Fossati

Den 71-årige Jorge Fossati fra Uruguay har været Perus landstræner siden december 2023 og Copa América skal vise om det er lykkes Fossati at få Peru tilbage på sejrskurs efter skuffende resultater under den tidligere træner Juan Reynoso.

Starten har indtil videre været god med to sejre i to kampe. Medierne snakker nu om Fossati-æraen, og håbet er, at man kan indhente det forsømte i en halvforlist VM-kvalifikationsturnering.

Stjernespiller: Paolo Guerrero

Perus største navn er uden tvivl Paolo Guerrero, som er noteret for 117 kampe og 40 mål i landsholdstrøjen. Angriberen er efterhånden blevet 40 år og må kæmpe for spilletid. Men så kan Paolo Guerrero slå til som supersub, som da veteranen kom ind mod den Dominikanske Republik og scorede på straffepark i sejren på 4-1.

Player to watch: Edison Flores

Den tidligere AaB-spiller Edison Flores har fortsat et par tricks i ærmet og kan levere de kampafgørende aktioner. Offensivspilleren tørner nu ud for barndomsklubben Universitario, hvor han er en nøglespiller med sine mål og offensive aktioner.

Edison Flores har tidligere arbejdet sammen med træner Fossati i Universitario, hvor de havde stor succes.

Foto:  Matilde Campodonico / POOL / AFP

Seneste resultater ved Copa América

Copa América 2011: Bronze
Copa América 2015: Bronze
Copa América 2016: Kvartfinale
Copa América 2019: Sølv
Copa América 2021: 4. plads

Kommentarer

Feedback