Bruger-beskrivelse
Hej allesammen.
Jeg hedder David Stoltenborg.
Jeg skal komme med tip til ATP. Bemærk: Ikke til WTA. I kvalifikationen forsøgte jeg mig med begge dele - men havde underskud på WTA, overskud på ATP - og blev altså optaget som ATP-mand, ikke som ATP/WTA-mand.
Jeg er 19 år og dyrker selv meget sport, dog mest fodbold, men fritiden går derudover mest med at følge udviklingen i tennisverdenen og også et par andre idrætsgrene.
Valuebetting er, som så mange andres, min vej til at opnå overskud. Hårdt sagt er det vigtigste ikke at ramme rigtigt, men ramme bedre chancevurdering end bookien. Måske vinder man på de første 5 bets for så at tabe på de næste 30, men når man gør regnskabet op skal det nok vise sig at være det mest profitable i længden.
Som regel løber jeg dagens kampe igennem for så at forsøge at spotte et overodds, hvilket giver nogle mulige valuebets. Derefter checker jeg statistik mm. på de to spillere og kombinerer til sidst det på min egen generelle mening om de to spilleres styrkeforhold. Det er hvad som danner grundlag for min chancevurdering og ud fra den kan jeg se om der er tale om et valubet på mere end helst 105%.
Kommentarer, forslag eller andet modtages selvfølgelig gerne.
Med venlig hilsen David Stoltenborg