18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

ATP Paris Masters 2024 - Odds og spilforslag

Opdateret
Klaus FEkspert Klaus F
Tidligere tennisspiller med en livslang interesse for tennis og sportsbetting.
Vis mere
Vis mindre
Kommentarer (96)

ATP-tennis touren er nået til årets sidste Masters 1000 turnering i Paris. Mange spillere er stadigvæk i spil for at komme til slutspillet i Torino om nogle uger, og der vil være hård kamp om pointene i den franske hovedstad i den kommende uge. Holger Rune er også med i Paris, men han er desværre så langt bagefter på Race-listen, at han både skal vinde Paris men også tage et wildcard i næste uge til en ATP250 og vinde den. Selvom det skulle ske er han afhængig af andre resultater. Novak Djokovic har trukket sig fra Paris Masters, hvilket betyder vi har to meget klare favoritter i Frankrig.  

NB: Seneste nyt er, at Jannik Sinner har trukket sig fra turneringen med sygdom.

Spil på ATP Paris Masters hos Unibet

Odds på Paris Masters

Markedet domineres af de to store favoritter, der har delt alle fire Grand Slams mellem sig i 2024: 

Spilforslag til ATP Paris Masters 
 

Carlos Alcaraz til at vinde ATP Paris Masters til odds 3,25 hos Danske Spil

  • Spanierens lodtrækning er meget overkommelig i de indledende kampe
  • Det er et spot imod Sinner, der efterhånden må ramme en mur med alle de kampe, han har spillet i 2024
  • Jeg synes, at Alcaraz har vist et overskud på det seneste, der indikerer, at han nok skal være der i Paris
  • Alcaraz og Sinner har i denne sæson vist, at de er milevidt foran resten af feltet

Favoritterne ved ATP Paris Masters

Carlos Alcaraz er ved at nå til enden for en lang sæson. Spanieren har ikke en imponerende statistik i Paris, hvor en kvartfinale er hans bedste resultat. Sidste år tabte han i den første kamp mod Safiullin, så der er bestemt plads til forbedring for Alcaraz, når det gælder indendørs i Paris. Det kunne have noget at gøre med, at Alcaraz ikke befinder sig særligt godt indendørs, hvor det bortset fra titlen ved Next Gen Finals i 2021 ikke har nået en finale på underlaget. Spanieren er stadigvæk den mest suveræne spiller i denne sæson sammen med Jannik Sinner, derfor vil bookmakerne have stor respekt for ham. Alcaraz statistik indendørs i de sidste to sæsoner er 8 sejre og 4 nederlag.

Jannik Sinner kan tilslutte sig klubben med Alcaraz, der ikke er begejstret for Paris Masters. Italieneren har ikke været forbi 3.runde i den franske hovedstad. Sinner kommer også til Paris med 76 kampe fra denne sæson. Det er ikke utopisk, at Sinner vil begynde at vise træthedstegn på et tidspunkt. Han har ligesom Alcaraz en travl kalender i november med slutspillet i Torino og Davis Cup finalerne i Malaga. Det kan give anledning til at tro på, at vi måske ikke får Sinner på 100% at se i Paris. Sinners indendørsstatistik er brutal med 25 sejre og to nederlag over de to sidste sæsoner. 

Outsiderne ved ATP Paris Masters

Daniil Medvedev har både vundet turneringen og været i finalen tilbage i 2020 og 2021. Russeren har ikke haft den bedste sæson, og hans sidste finale var tilbage i marts. Derfor er troen ikke på Medvedev stor, men man må ikke afskrive en mands med hans potentiale indendørs. 

Alexander Zverev har ikke lavet store resultater ved Paris Masters siden han nåede finalen tilbage i 2020. Tyskeren er formstærk, hvilket taler til hans fordel. Underlaget skal passe hans spillestil perfekt, og han kan måske udnytte, at de to største favoritter sjældent præsterer ved denne turnering. 

Taylor Fritz har ligesom de fleste amerikanere ikke europæiske indendørsturneringer som sin livret. Derfor skal Fritz med sin store serv stadigvæk med blandt outsiderne. Som nummer 6 i verden har Fritz vist kontinuitet i sine resultater i 2024. 

Andrey Rublev har kæmpet med sit niveau over hele sæsonen. Russeren har heller aldrig præsteret ved Paris Masters, så der skal brydes nogle mønstre, hvis Rublev skal stråle i Paris. Den russiske slagmaskine er dog kalibreret op til turneringen, og Rublev spillede en god turnering i Basel i sidste uge. 

Holger Rune vandt turneringen tilbage i 2021. Han slog Novak Djokovic i finalen og ramte et højdepunkt i karrieren, der ikke siden er blevet overgået. Det var ikke tilfældigt at Rune vandt den titel. For det første er de bedste spillere gået et gear ned i slutningen af sæsonen, og for det andet, så har Rune en evig sult efter at spille. Den kombination kan føre til guld for danskeren i den kommende uge i Paris. 

Grigor Dimitrov fandt sin anden ungdom i 2024, hvor han er tilbage i top 10. Dimitrov har også indendørssæsonen som en af sine favoritter, men han har spillet mange kampe på det seneste. Sidste år slog han Medvedev ud af Paris Masters og nåede finalen, hvor kun Novak Djokovic kunne stoppe ham.

Ben Shelton beviste med finalepladsen i Basel i sidste uge, at han er uhyggelig farlig på hurtige baner. Det får han også i Paris, hvor han godt nok er blevet tildelt en brutal lodtrækning med Jannik Sinner i 2.runde. Shelton kan godt overraske tennisverdenen og Sinner i den franske hovedstad.

Jack Draper vandt karrierens største titel i Wien i sidste uge, da han besejrede Karen Khachanov i finalen. Briten med de giftige vinkler skabt af hans venstrehånd har haft godt af en måneds pause fra tennis. Hvis han kan bringe det momentum til Paris, så kan Draper godt ende i slutkampene. 

De franske håb ved Paris Masters

Arthur Fils minder meget om Holger Rune. En helt uimponeret type, der har en brutal serv og forhånd. Fils stråler af selvtillid og har også resultaterne til at underbygge dette. I år har han slået Zverev i finalen i Hamburg og sin landsmand Humbert i finalen i Tokyo. To store præstationer, der også er fortællingen om en spiller, der er mentalt moden. 

Ugo Humbert er bedst i slutningen af en sæson og indendørs. Derfor er Humbert farlig i Paris, hvor han også har det godt med opbakningen og ikke ser det som et negativt pres. Humbert fik karrierens største titel tidligere i år, da han vandt titlen i Dubai i begyndelsen af året.

Gael Monfils er snart ved at være klar til den sidste dans i Paris. Monfils er blevet 38 år og har mildt sagt ikke spillet godt ved Paris Masters i mange år. Vi kan få et sidste stort show fra den karismatiske franskmand, men han løfter ikke trofæet på finaledagen. 

Giovanni Mpetshi Perricard var Holger Runes banemand i Basel, hvor han vandt titlen. Den høje franskmand med den uhyggelige serv kan slå stort set alle ud på hans bedste dage. I de sidste 52 uger har den gennemsnitlig hastighed på hans andenserv været 198 km. i timen. Et absurd tal, der svarer til gennemsnitshastigheden på Ben Sheltons førsteserv. Når han oveni det server tæt på 30 esser pr. kamp, så skal det gøre ondt på modstanderen. Perricard kan godt forføre Paris og sine landsmænd i den kommende uge.

Dansk deltagelse ved ATP Paris Masters

Holger Rune viser igen positive takter i slutningen af sæsonen. Det begyndte i Shanghai med nogle gode resultater, og det blev fulgt op med en god turnering i Basel. 

Rune skal holde fast i sin chance for at kvalificere sig til slutspillet i Torino. Det kræver en monumental præstation i Paris. Det er ikke uvant for Holger, der vandt sin største titel i karrieren, da han slog Novak Djokovic i finalen ved Paris Masters i 2021.

Det er tydeligt, at Kenneth Carlsen har sat sit præg på Holger Runes spil. Danskeren er stærkere fremme i banen og har bygget facetter på sit spil. Det skal han drage fordel af i Paris, hvor han elsker at spille.  

Holger har fået en god lodtrækning i de første par runder i Paris Masters. Selvom Sinner kan vente i 3.runde, så er italieneren sårbar i øjeblikket, og det kan være Holgers chance for at gå langt igen i Paris. 

Fakta om ATP Paris Masters

ATP Paris Masters

Turnering Paris Masters 
Kategori ATP 1000 Masters turnering
Dato 28.oktober - 3.november
Sted Palais Omnisports de Paris-Bercy
Underlag Hard Court
Antal spillere 96
Præmiesum 5.950.575 Euro 

Følg Klaus F's spilforslag hos Nordicbet

FAQ om ATP Paris Masters

Her vil vi tage et par hurtige spørgsmål og svar om Paris Masters:

Hvor kan jeg spille på Paris Masters?

Hos Betxpert kan du finde de bookmakere, hvor du kan spille på Paris Masters. 

Hvad får vinderen af Paris Masters?

Vinderen kan tage 919.075 Euro med hjem.  

Hvem er favorit ved Paris Masters?

Carlos Alcaraz er favorit til at vinde årets turnering.

Hvilket underlag spiller de på i Paris Masters?

Der spilles på hard court - nærmere betegnet Greenset.

Hvor hurtigt er underlaget i Paris?

Det er et af de hurtigste på ATP-Touren. Ved Paris Masters 2022-23 holdte spillerne serv 81,3% af gangene og vandt 73.5% af point på 1.serven. Et stykke over gennemsnittet.

Kommentarer

Feedback