Wimbledon 2013 (ATP): Big Four klar til kamp

Den traditionsrige græs-tennisturnering Wimbledon starter mandag 24. juni. Læs optakten der gennemgår favoritterne og outsiderne på herre-siden - se markedets bedste vinder-odds forneden...

Skal Roger Federer vinde en Grand Slam igen, så er det måske ved at være sidste udkald. Det sagde mange også sidste år, hvor han så endte med at tage fusen på alle de skeptikere, der mente, han var over-the-hill, men jeg synes, man mere end nogensinde sidder med følelsen, at nu er det seriøst ved at være sidste chance for den rutinerede schweizer.

Oddsene afspejler det – Federer kommer først ind på en fjerdeplads over bookmakernes favoritter til at vinde Wimbledon, selv om han er forsvarende mester og lige har vundet græsturneringen i Halle – og man forstår det, for den øvrige del af selskabet ”The big four” ser alle ud til at ramme niveau.

Det er efterhånden lang tid siden, vi har haft en Grand Slam, hvor alle fire har været reelle titelkandidater, og Wimbledon 2013 kan blive noget helt særligt, hvis de fire store toppræsterer i den grad, som vi med god grund kan håbe på.

Mens Murray og Federer var varme i henholdsvis Queens og Halle, har hverken Nadal eller Djokovic været i kamp på græs i denne sæson endnu, men min optimisme bunder i, at de begge spillede fremragende ved French Open, og at jeg har en tiltro til, at de overfører den gode form fra grus til græs – den missede kamptræning på græsset kan måske betyde, at de begge starter ud med lidt slinger i valsen i de første par runder, men bør ikke få den store betydning over de to uger, som Wimbledon varer.

Alt i alt tror jeg godt, vi kan læne os tilbage og nyde to uger med rigtig god græstennis. Jeg forventer ingen store sensationer, men forventer at se de fire store krigere levere varen og få det bedste frem i hinanden.

Følg BetXperts tennis-tips

Asger Hess-Olesen 
Lars Baes 

Wimbledon

Wimbledon er vel den mest traditionsfyldte turnering af alle, og i det lys, at det også er den ældste tennisturnering, kan man sagtens tale for, at prestigen er større her end ved de andre GS-turneringer.

Danmark har i Kurt Nielsen (single og mixdouble), Frederik Løchte Nielsen (herredouble), Caroline Wozniacki (junior) og Kristian Pless (junior) haft nogle fine resultater i netop denne turnering, og Wimbledon har også altid været den turnering, som tv-stationerne herhjemme har prioriteret højest.

Personligt hænger det mig ud af halsen hvert år at høre om traditioner, hvidt tøj, jordbær, fløde, champagne osv. Jeg vil se tennis, og når verdens bedste spillere er samlet, så har de kun samme mål for øje; at vinde. Når boldene først ruller, så pakkes den overdrevne sportsmanship for det meste væk, og jeg håber hvert år på at se en ny Ivanisevic sparke til nettet eller en ny McEnroe brokke sig over en kendelse, når kridtstøvet står til alle sider.

Personligt har jeg aldrig været rigtig fan af den tennis, der er blevet spillet i Wimbledon. Som barn nåede jeg at få en smule med af magien fra Edberg-Becker-æraen, og Pat Cash-titlen er faktisk et af mine første tennisminder overhovedet, hvor jeg tydeligt husker, hvor jeg befandt mig, at jeg holdt med ham, og at det var fedt, han klatrede rundt blandt publikum efter kampen.

Derefter husker jeg dog kun en ulidelig årrække af server, server og atter server, og selv om jeg har masser af respekt for Pete Sampras’ evner, så husker jeg bare ikke hans kampe som særligt tilskuervenlige. Finalerne var ofte dødsyge, som jeg husker dem, og i det hele taget gik briterne og efterhånden også danskerne mere op i, hvorvidt Tim Henman skulle få sin finale.. Det fik han aldrig, men til gengæld spillede Rafter og Ivanisevic i 2001 en sindssygt medrivende mandagsfinale, hvor tilskuerne rent faktisk var højlydte tennisentusiaster – en kamp, der stadig står som en af de bedste og mest spændende i min bog.

Fra 2003 tog Federer over, men for mig er det først efter Nadals indtog i Wimbledon, at jeg for alvor er begyndt at holde af græstennis. Langsommere bolde, længere græs og en spanier, som har formået at spille sublimt på underlaget uden en monsterserv til at sætte det hele i gang har gjort det hele mere seervenligt, og nu er vi faktisk nået dertil, at vi i år har fire spillere, som ikke er specielt netsøgende (okay, Federer vil gerne derop), der kæmper ligeligt om titlen.

Jeg elsker netsøgende spil, og jeg foragter på ingen måde spillere, der kan finde ud af at vinde deres kampe med fundamentet i en stor serv, men jeg vil helst se på komplette spillere, der både kan bevæge sig, serve, slice, slå vindere, gå til nettet og tænke taktisk. Derfor tror jeg, at Wimbledon 2013 samlet set kan blive årets måske helt store tennisoplevelse.

Hvordan gik det i 2012?

Årets helt store tennissensation anno 2012 indtraf i Wimbledon, da Nadal i anden runde tabte i fem sæt til tjekkiske Rosol, som tog chancen og smadrede til alt, hvad der bevægede sig foran ham. Rosol var i zonen, Nadal havde knæproblemer - en sensation var født.

Med Nadal af vejen var der lagt op til den første britiske finaleplads siden 1938, eftersom Nadal var klart værste forhindring i skotske Andy Murrays lodtrækning. Tsonga ”overtog” Nadals seedning, men han var ikke mand for at stoppe Murray i semifinalen, og dermed fik briterne den finaleplads, som de har tudet os andre ørerne fulde med de sidste mange år.

Federer, som i semifinalen tog sig af Djokovic, tog dog titlen med en firesætssejr over Murray, men man fornemmede stadig en vis tilfredshed hos publikum med britisk deltagelse helt frem til sidstedagen, og det gjorde selvfølgelig ikke tilfredsheden mindre, at Murray få uger senere vandt OL-guld i London ved på samme bane at revanchere Wimbledon-nederlaget til Federer.

Turneringen anno 2013 – fakta

Der spilles som altid både single og double i turneringen. Frederik Løchte (2012-Wimbledonmester i herredouble sammen med engelske Marray), som pt. er placeret som nummer 17 på verdensranglisten i double, spiller med i doubleturneringen sammen med Grigor Dimitrov, men jeg vil koncentrere mig om singleudgaven af turneringen i denne optakt.

Antal spillere: 128

Præmiesum: 34,5 millioner dollars (stigning på hele 40% ift. den samlede præmiesum 2012)

Underlag: Græs

Seedningerne ligger endnu ikke fast.

Lodtrækningen

Lodtrækningen foreligger endnu ikke, men den vil være tilgængelig snarest på turneringens hjemmeside. Hvis muligt kommenteres der på lodtrækningen af undertegnede enten direkte i denne optakt eller i kommentarfelterne hertil, ligesom det selvfølgelig også anbefales tennisinteresserede brugere af BetXpert.com at give deres besyv med.

Favoritterne

Som tidligere nævnt synes jeg, det er svært at skille fårene fra bukkene blandt de fire bedste. Jeg kan umiddelbart ikke se, hvorfor én af dem skulle underpræstere i turneringen, så jeg forestiller mig et soleklart favoritfelt på fire spillere, mens jeg undlader at lede med lys og lygte efter konkurrenterne – alt kan ske i sport osv., men jeg kan ikke umidderlbart se nogen anden end en af de fire løbe med titlen.

Djokovic er bookmakernes favorit og ligger i 2,75 hos Ladbrokes. Det synes jeg umiddelbart er for lidt, selv om jeg også ser ham som turneringens største favorit, hvis man partout skal prøve at skille de fire ad.

Han kommer med god form fra French Open, hvor han var meget tæt på at sende Nadal ud i semifinalen. Med Nadals overlegne finalesejr over Ferrer i baghovedet, var Djokovic formentlig kun et par servepartier fra at sikre sig den længe ønskede French Open-titel. Er det noget, der stadig hænger fast hos serberen? Jeg synes ikke, man kan afvise, at det nederlag stadig spiller lidt ind hos Djokovic, selv om han ”bør” se det positive i det – at han er kommet helt tæt på Nadal i French Open, og at det efterhånden er ret sandsynligt, at han nok skal vinde French Open.

Den primære grund til, at jeg synes, oddset er for lavt på Djokovic er, at han efterhånden ret ofte, hvis vi ser bort fra Australian Open, kan komme til at virke lidt flad i løbet af Grand Slam-turneringerne. Sidste år var han virkelig tam mod Federer i semifinalen, og ved det efterfølgende OL var der ikke engang en medalje til Djokovic, som virkede helt flad i slutningen af græssæsonen.

Djokovic har ikke spillet en af opvarmningsturneringerne på græs, og det har Nadal heller ikke. Spanieren har postet en del billeder fra træningen på græsset, men han meldte hurtigt fra til Halle efter sejren i Paris, og selv om der med afbuddet fulgte en medicinsk forklaring, så har han formentlig bare ikke fundet det nødvendigt eller risikoen værd at belaste sin krop mere med end, hvad træningen med Onkel Toni kan gøre.

Har man mulighed for at spille hos Pinnacle (bemærk dog at BetXpert ikke kan hjælpe hvis der opstår problemer med en bookmaker uden dansk licens), så tilbyder de odds 4,89 på Nadal-sejr i London, og det synes jeg egentlig slet ikke er så ringe.

Jo, han tabte til Rosol sidste år, men han var altså også skadesfraværende i trekvart år efterfølgende, og vi må ikke glemme, at Nadal har været den næstmest dominerende græsspiller siden 2006. Han er lynhurtig og underlaget belaster ikke knæene, som et hard court-underlag gør, så jeg ser ham have større chance for at få succes her end ved US Open senere på året. Betfair* har odds 4,7 for Nadal-sejr.

Hvad Djokovic og Nadal ikke har tanket af selvtillid på græs op til Wimbledon, har både Murray og Federer til gengæld. Skotske Murray, som meldte fra til French Open, har brugt pausen på at blive sin skade kvit og træne hårdt frem mod Wimbledon, som naturligvis hele tiden har haft en helt anden prioritet end French Open, hvor hans vinderchancer er så godt som usynlige.

Murray vandt i sidste uge den prestigefyldte turnering i Queens, og hvor jeg egentlig syntes, han så ret ringe ud i starten af turneringen, så endte det hele med et meget højt niveau i de sidste to sæt mod Cilic i finalen. Derudover blev det til en semifinalesejr over Tsonga, så mon ikke selvtilliden er i top hos skotten, som har hele Storbritanniens øjne og forventninger i nakken.

Betfair* ligger omkring 4,50 på Murray-sejr på ”hjemmebanen”, og jeg synes, det er et ret godt trading-objekt. En formstærk, motiveret og ultrafokuseret Murray taber næppe før semifinalen, og så kan man jo håbe, at en af de andre fra top 4 snubler, så oddset vil være markant lavere end de 4,50.

Federer, forsvarende mester og syvdobbelt titelindehaver i Wimbledon, er på rekordjagt. Han kan blive spilleren med flest Wimbledon-titler, hvis han formår at løfte trofæet for ottende gang, og samtidig vil han tangere Nadals nye French Open-rekord, som lyder på otte GS-titler af én slags.

Til trods for de fine meritter, så ser bookmakerne ham som det svageste led blandt de fire store, og det er måske ikke helt fair taget i betragtning, at han stadig kan ramme et helt ekstremt topniveau. Men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se ham gå hele vejen, for han virker bare ikke som en, der spiller på sit topniveau særligt længe af gangen for tiden. Han står lidt af og på i kampene, og så kæmper han formentlig også med at se sig selv som en ligeværdig spiller til de tre andre pt.

Det virker ikke som om, han har det indbyrdes overtag mod de andre, men kan han pakke sådan noget væk og finde sin indre Wimbledon-magiker frem, så er det bestemt ikke umuligt, at han kan stå i en finale, hvor alt kan ske.

Modsat de tre andre kan jeg dog godt forestille mig Federer tabe til Berdych eller Tsonga, så selv om odds 7,10 hos Pinnacle og 7,08 hos Betfair* er tiltalende, så skal man nok lige være en smule varsom. Til trods for turneringssejren i Halle (kneben tresætter over Youzhny), så virker han i mine øjne lidt mere skrøbelig end de andre tre.

Hold øje med…

Det er svært for mig at finde de store potentielle overraskelser i denne omgang, men jeg har en idé om, at Tommy Haas med lidt lodtrækningsheld kan nå dybt ind i turneringen. Om det er en overraskelse ved jeg ikke rigtigt, men han har efter min mening formen, niveauet og gejsten pt. til at kunne nå længere end sin forventede seedning.

Den gode, gamle playboy Feliciano Lopez viser også lidt form. Frederik Løchte var faktisk tæt på at slå ham i kval’en til Queens, og det var tilsyneladende lige det Deliciano havde brug for. Han har spillet på et højt niveau i både denne og sidste uge. Hans venstrehåndsserv er fremragende på græs, og han er en af de spillere, der bevæger sig bedst ved nettet, så det er ikke umuligt, han kan drille de næstbedste og spille sig i f.eks. kvarten.

Det australske problembarn Bernard Tomic har et spil, der er så godt som designet til græs, og han har tidligere præsteret fremragende her. Han er i ganske god form, og formår han at lægge alle faderens dæmoner fra sig, så ser jeg ret gode muligheder for, at han kan nå langt her, hvis heldet tilsmiler ham ift. lodtrækningen.

Lleyton Hewitt er endnu et australsk håb, omend et mere bedaget ét af slagsen, og sådan som han spillede i Queens, så er der bestemt velbegrundet håb om at se "mr. come on" i anden uge af turneringen. Han siger selv, at det er længe siden, han har følt sig så godt tilpas, og personligt vil jeg elske at se ham i en kvartfinale.

Mikhail Youzhny spillede virkelig god tennis i Halle, hvor det bl.a. blev til 6-2, 6-3 over Gasquet, før han måtte lægge sig i tre sæt mod Federer i finalen. Fortsætter han i den stil, så kan han godt komme langt ved Wimbledon, men han har næppe spillet til at slå en fra top 4.

Den sidste spiller, jeg synes, vi skal holde et ekstra vågent øje med, er belgiske Xavier Malisse. Han ser ud til at være i god form med et lidt uheldigt nederlag til Del Potro i Queens og sejr over Ferrer i Hertogenbosch denne uge. Han har før været i semifinalen i Wimbledon og har i det hele taget et meget højt topniveau på græs.

Hold fingrene fra…

Som efterhånden altid synes jeg lige så godt man kan holde fingrene fra Janko Tipsarevic fra start. Han kan meget vel toppe ved de amerikanske hard court-turneringer senere på året, men lige nu ser det hele meget anstrengt ud for ham,  og jeg ser ham ikke komme langt i årets Wimbledon.

Stanislas Wawrinka ser jeg ikke som nogen naturlig græsspiller. Det går for hurtigt for ham, når han er oppe mod de bedste spillere, og selv om det kan synes lidt uretfærdigt at medtage ham i advarselslisten, taget hans fantastiske form i betragtning, så kunne han godt være én af dem, hvor bookmakerne giver alt for lidt tilbage på ham ift., hvor skrøbelig han egentlig er på græs.

Milos Raonic har sin serv og sin forhånd, og det hele skal nok ske for ham før eller siden, men det han har leveret i optakten til Wimbledon i år har simpelthen været så pauvert, at det på ingen måde kan retfærdiggøres at ofre ret mange kroner på ham, med mindre bookmakerne mod forventning undervurderer ham.

 

Udvalgte vinder-odds

De mest interessante vinder-odds i turneringen er listet i tabellen herunder. Vær opmærksom på, at lodtrækningen har fundet sted, hvorfor der kan være fornuft i at placere et vinder-spil nu, med henblik senere hen at sælge igen. Alle odds fra Betfair* er fratrukket standard-kommission på 5%.