Rusland har fået tildelt VM-værtsskabet i 2018 og Qatar i 2022. Med kun to af de i alt 22 eksekutiv-medlemmers stemmer fik England en ørefigen i FIFA-afstemningen, og englænderne har ikke taget ydmygelsen vel.

  

FA-formand Roger Burden har trukket sig fra sin post ”i protest”, London-borgmester Boris Johnson har bedt eksekutiv-medlemmerne om at blive væk fra de kommende Olympiske Lege, og Leeds United-formand Ken Bates mener, at England bør melde sig ud af FIFA.

Ifølge PR-ekspert Mike Lee, som var ”hjernen” bag Qatars VM-bud, er det imidlertid englændernes egen skyld, at afstemnings-resultatet blev så katastrofalt.

Bølgerne er gået højt, siden FIFA’s eksekutiv-komite torsdag besluttede at henlægge VM-slutrunden 2018 til Rusland og 2022 til Qatar.

Siden FIFA-præsident Sepp Blatters offentliggørelse af resultatet i Zürich Exhibition Centre har der verseret rygter samt deciderede anklager om ”urent trav” og ”korruption” i afstemningen, hvis resultat især fra engelsk side er modtaget alt andet end vel.

Inden vi går over til reaktionerne på FIFA’s ”dristige beslutning” (red.: ”bold move”), som højtstående FIFA-officials selv har kaldt det, om at placere slutrunderne i Rusland og Qatar, skal vi have afstemningen og proceduren på plads.

Proceduren

Ud af FIFA’s 24 eksekutiv-medlemmer havde de 22 stemmeret, idet Oceanien-præsidenten Reynald Temarii fra Tahiti og Nigerias Amos Adamu var suspenderet pga. alvorlig mistanke om at være modtagelig for bestikkelse.

Det efterlod følgende 22 eksekutiv-medlemmer med stemmer (i tilfælde af stemmelighed, ville præsident Sepp Blatters stemme blive udslagsgivende):

Eksekutiv-komitten:

Sepp Blatter (Schweiz)

Julio Grondona (Argentina)

Issa Hayatou (Cameroun)

Chung Moon Joon (Sydkorea)

Jack Warner (Trinidad/Tobago)

Angel Villar Llona (Spanien)

Michael Platini (Frankrig)

Geoff Thompson (England)

Michel D’Hooghe (Belgien)

Ricardo Teixeira (Brasilien)

Mohamed bin Hammam (Qatar)

Senes Erzik (Tyrkiet)

Chuck Blazer (USA)

Worawi Makudi (Thailand)

Nicolas Leos (Paraguay)

Junji Ogura (Japan)

Marios Lefkaritis (Cypern)

Jacques Anouma (Elfenbenskysten)

Franz Beckenbauer (Tyskland)

Rafel Salguero (Guatemala)

Hany Abo Rida (Egypten)

Vitalij Mutko (Rusland)

Først skulle 2018-værtskabet besluttes, og afstemningerne om den slags foregår på den måde, at der er tale om ”runder”, hvor ansøgeren med færrest stemmer i hver runde bliver frasorteret, indtil man har en kandidat med ultimativt flertal.

Lad os kigge på afstemningen i detaljer.

Afstemningen – VM 2018

Resultatet af første stemmerunde for 2018-værtsskabet faldt således ud:

Rusland, 9 stemmer – Spanien/Portugal 7 stemmer, Holland/Belgien 4 stemmer – England 2 stemmer.

Dermed var England ude. Selve afstemningen er hemmelig, således ingen er klar over, hvilke eksekutiv-medlemmer, der har stemt på hvad – en omstændighed, som både før og efter afstemningen er blevet stærkt kritiseret.

Det er ikke vanskeligt at gætte, hvor Englands to stemmer kommer fra, nemlig naturligvis deres egen repræsentant i eksekutiv-komiteen, Geoff Thompson, samt tyske Franz Beckenbauer, som hele vejen har bakket op om Englands kandidatur.

Af Hollands/Belgiens fire stemmer kan man ret sikkert tælle de tre op, nemlig fra UEFA-præsident Michel Platini, belgieneren Michel D’Hooghe, samt amerikaneren Chuck Blazer, mens det er usikkert, hvor Benelux-landenes sidste stemme kom fra.

Hvad angår russernes seks stemmer, synes det endvidere klart, hvorfra de seks af dem kom, nemlig FIFA-præsident Blatter, Issa Hayatou, Jack Warner, Jacques Anouma, og så naturligvis Vitalij Mutko, samt Marios Lefkaritis.

På nuværende tidspunkt i afstemningen var det temmeligt oplagt, at værtsskabet enten ville tilfalde Rusland eller Spanien/Portugal, og sidstnævnte kunne med godt nok to stemmer færre end russerne i første runde faktisk ligne en lille favorit alt den stund, at det måske syntes mere sandsynligt, at Englands og senere Holland/Belgiens stemmer ville havne i den spansk/portugisiske lejr.

Sådan kom det imidlertid ikke til at gå.

Resultatet af anden stemmerunde

Rusland 13 stemmer – Spanien/Portugal 7 stemmer – Holland/Belgien 2 stemmer Dermed var Rusland valgt, idet de opnåede ultimativt flertal.

Anden stemmerunde er ret interessant, idet den er ulogisk. Trods to stemmer flere til uddeling i runden (de to, der faldt på England i første stemmerunde), fik Hollands/Belgiens kandidatur to stemmer færre end i første stemmerunde... Hvordan kan det gå til?

Der var god tid mellem de forskellige stemmerunder – FIFA-folkene skulle jo også have deres kaffe, og nok så væsentligt skulle der være tid til at snakke/”handle” mellem runderne.

Og det er der uden tvivl blevet gjort...

Skiftede Platini hest?

Siden afstemningen er hemmelig, kan jeg natuligvis ikke vide noget, men jeg vil da godt give mit gæt på nogle af de ting, som er sket i anden stemmerunde.

Først og fremmest er jeg ret overbevist om, at Franz Beckenbauers ledige stemme er havnet på Rusland. ”Kaizeren” har tidligere udtrykt forbehold overfor det spansk/portugisiske bud, og det virker derfor oplagt, at han har valgt russisk side på dette tidspunkt i afstemningen.

Så er der Englands Geoff Thompson, og her har jeg sandt at sige ingen anelse. Umiddelbart ville jeg nok tro, at han pga den engelske komites slagsmål det seneste år med Spanien/Portugal og især Rusland ville stemme for Holland/Belgien, men det virker med deres kun to stemmer ikke særligt sandsynligt. Da Spanien både i første og anden stemmerunde fik samme antal syv, er englænderens stemme formentlig gået til Rusland.

Dermed er Englands to stemmer redegjort for, men Holland/Belgiens fik to stemmer færre i anden runde end i første. Hvem kan have flyttet sig der?

Jeg er ret sikker på, at Michel D’Hooghe fortsat har stemt på sit eget værtsskab, og et godt bud er, at også Chuck Blazer har holdt fast på Holland/Belgien. Derfor virker det for mig at se mest sandsynligt, at UEFA-præsident Michel Platini har skiftet hest i vadestedet, da han kunne se, hvilken vej afstemningen gik, og Platini, tror jeg, ville hellere have en slutrunde i Rusland end i Spanien/Portugal. Den sidste stemme, der har skiftet, vil så være den ikke-navngivne hollandsk/belgiske stemme fra første runde.

At der bliver politiseret (et pænere ord for ”handlet”) mellem stemmerunderne, blev også klart, da eksekutiv-komiteen skred til at afgøre slutrunde-placeringen for 2022.

Afstemningen – VM 2022

Første stemmerunde til værtskabet i 2022 faldt således ud:

Qatar 11 stemmer – Sydkorea 4 stemmer – USA 3 stemmer – Japan 3 stemmer – Australien 1 stemme.

Dermed var Australien ude, og de ”engelske commonwealth”-håb totalt smadret. Qatar og USA var de store store favoritter til 2022-værtsskabet, men olie-staten ved Golfen var tæt på at afgøre det hele allerede i første runde, med 11 stemmer havde Qatar halvdelen af eksekutiv-komiteens opbakning og var kun én stemmer fra total majoritet.

Placerer vi stemmerne rundt omkring, så er det oplagt, at Australiens enlige stemme kom fra Geoff Thompson. Af USA’s tre stemmer er de to kommet fra Chuck Blazer og Franz Beckenbauer, mens den tredje er usikker.

Anden stemmerunde rykkede imidlertid lidt rundt på tingene:

Qatar 10 stemmer – USA 5 stemmer – Sydkorea 5 stemmer – Japan 2 stemmer.

Dermed var Japan ude. Man bemærker, at i forhold til første stemmerunde så mistede Qatar én stemme, og Japan mistede også én.

Hvad der er sket, er ret uklart. Eneste oplagte stemme-flyt er Geoff Thompson, som givet har kastet sin australske stemme på USA, og derudover er der vildrede.

Uanset var Qatar stadig på vinder-kurs, og sådan kom det da også til at gå.

3. stemmerunde gav følgende resultat:

Qatar 11 stemmer – USA 6 stemmer – Sydkorea 5 stemmer.

Derved var Sydkorea ude. De to japanske stemmer er tilsyneladende blevet splittet op på én hver til Qatar og USA. At det japanske medlem af eksekutiv-komiteen, Junji Ogura, for alt i verden ikke ville have slutrunden til Sydkorea er oplagt – det ville være et stort prestige-tab for Japan, og samtidigt ville det bevirke, at Solens Sønner efter 2022 ville kunne kigge meget langt efter mulighederne for igen at få placeret en slutrunden i deres del af verden (læs: hos dem selv).

Den 4. og afgørende stemmerunde gav så følgende resultat:

Qatar 14 stemmer – USA 8 stemmer

Intenst arbejde på de indre linier...

Hvorved det hele var afgjort. Det er lidt uklart, hvorvidt Sepp Blatter gennem proceduren selv har stemt på Qatar eller USA (det er helt givet én af de to), men mon ikke den snu schweizer som så ofte før har fået det, som han ville? Helt sikkert er det dog ikke, da han i månederne op til afstemningen talte varmt for USA samtidigt med, at han pointerede, at Qatars størrelse gjorde et eventuelt valg af dem som slutrunde-vært problematisk (onde tunger kan dog hævde at det kunne være ren ”forhandlings-taktisk”: Okay, I vil gerne have værtsskabet, HVOR GERNE vil I have det...?).

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er blevet arbejdet intenst på de indre linier fra arabernes side.

Tilsyneladende var en spansk/portugisisk tilnærmelse til Qatar – ”hvis du stemmer på mig, så stemmer jeg på dig” – helt seiøst ment, og ikke overraskende er der – ligesom der er det med Ruslands valg til 2018 – rygter fremme om diverse personlige ”handouts”, som har skaffet stemmer.

Det vil ikke overraske på nogen måde, og Qatar har da også tegnebogen i orden. Planen er bl.a., at syv af de 12 VM-stadions i Qatar efter slutrunden skal afmonteres og derefter vederlagsfrit for Qatars regning opføres i syv fattige afrikanske lande. Den slags kan også være befordrende for, hvor visse stemmer havner.

Planer & stadions

Vedrørende Ruslands og Qatars præsentation, hvad der er af planer, og hvad vi kan forvente os i 2018 og 2022, henviser jeg til min feature fra torsdag i sidste uge her på BetXpert, ” Korrupt VM-afstemning: FIFA’s Dirty Secrets".

Er man interesseret i moderne bygnings-arkitektur, er det også umagen værd at tage et kig på Politikens foto-præsentation af Qatars stadion-planer (siden er et besøg værd):

http://politiken.dk/fotografier/sportfoto/ECE1131374/foto-se-verdens-vildeste-vm-stadioner/

”FIFA er en lorte-organisation”

Eksekutiv-afstemningen ikke blot skuffede primært England, dens resultat var en ydmygende udradering af de engelske forestillinger om egne fortræffeligheder.

Britter har typisk meget travlt med fairplay-forestillinger på egne vegne, og det har måske også et gran af sandhed på sig, men hvis der er én ting, som man har kunnet konstatere efter værtsskabs-afstemningen, så er det, at englænderne i hvert fald ikke er gode tabere.

Bølgerne er gået højt i England efter den totale ydmygelse, den engelske ansøgning med Prince Andrew, premierminister David Cameron og fodbold-ikon David Beckham i spidsen, blev udsat for.

Hårdest har reaktionen fra Leeds United-formand Ken Bates været:

”Hvis de (red.: FIFA) ikke havde Spanien, Frankrig, Tyskland og Storbritianien, ville der ikke være et FIFA. Der ville ikke være et UEFA for den sags skyld. FIFA er en lorte-organisation hævet over enhver lov, og bør behandles med den foragt, de fortjener. Den eneste måde at håndtere FIFA på, er at trække sig ud og lade dem komme videre med det!”, siger Bates, der i samme åndredrag beskylder FIFA for kun at være interesseret i at tjene penge, og af foragt karakteriserede Leeds-formanden verdensfodbold-organisationen som ”a waste of space”.

”Det her er en situation, hvor ’halen logrer med hunden’ (red.: ’the tail wagging the dog’- en vanskelig oversættelig talemåde). Vi har den lille Jack Warner i det ene hjørne sammen med Oceanien, Caraibien og olie-staterne. Alt, hvad der sker, er, at de giver stemmerne til Sepp Blatter, så han fortsætter med at være ved magten. Skal Bahamas have samme stemme som England? Skal Andorra have samme stemme som Tyskland? Nej, der er totalt ’rubbish’, vi store lande burde danne en elite-organisation.”

”England skulle have haft slutrunden”, fortsatte Bates. ”Faktum er, at vi har de bedste stadions og den bedste infra-struktur. Hvis du tænker på katastrofen i Champions League-finalen i Moskva for et par år siden, hvor folk blev indkvarteret hundredevis af kilometer væk. Det er en joke. Og med hensyn til Qatar - hvordan skal de udvikle fodbold? Australien, som har en masse stadions og præsenterede et fantastisk OL, ville have kunnet lave et stort show.” (kilder: sportinglife.com og bold.dk).

Til det kan man passende spørge, om Bates’ kommentarer monstro ikke er en smule farvede.

Denne skribent bekendt var der intet i vejen med Moskvas afvikling af 2008-Champions League-finalen, og oplysningen om, at fansene blev indkarteret hundredevis af km væk, er helt ny – og i den sammenhæng kan Bates vel kun være glad for Qatar, da den slags grundet de geografiske forhold vil være komplet umuligt, faktisk vil en fodbold-fan under hele slutrunden kunne bo på ét og samme hotel uden at skulle rejse rundt fra kamp til kamp. Og England har de bedste stadion og den bedste intra-struktur... det må i bedste fald være i skarp konkurrrence med Spanien/Portugal, som også risikerer at stå som vinder i den sidste kategori.

Man mere end aner, at rønnebærene er sure i England...

Vrede reaktioner

Ikke kun englændere var imidlertid forargede over stemme-resultatet.

Den hollandske tidligere verdensklasse-spiller Ruud Gullit, som var formand for komiteen bag det hollandsk/belgiske bud, var på linie med den menige englænder. Også han fordømte i klare vendinger afstemningen, som han beskrev som ”skandaløs”, ligesom Gullit fordømte Sepp Blatters offentlige advarsel om at vælge England som værts-nation, fordi de engelske medier var ukontrollérbare.

Englænderne selv har siden afstemningens-resultatet langet kraftigt ud efter eksekutiv-komiteen og også flere enkelt-medlemmer. Bl.a. stod det hurtigt klart, at den cypriotiske repræsentant i komiteen, Marios Lefkaritis, ikke stemte på det engelske bud, som han ellers havde lovet, det hvis Englands Football Association-formand Roger Burdens ord står til troende.

Lefkaritis påstod efterfølgende, at han aldrig havde lovet noget som helt, og at Rusland efter hans mening vandt værtsskabet, fordi de stod bag den bedste ansøgning samt fordi det var et FIFA-ønske at bringe slutrunden til nye dele af verden (VM er aldrig før blevet afholdt i hverken Østeuropa eller Mellemøsten).

Roger Burden har i øvrigt i protest mod afstemnings-resultatet valgt at trække sig som formand for det engelske FA. Hvad det så skulle hjælpe, står ikke helt klart...

I London har borgmester Boris Johnson taget konsekvensen af afstemnings-resultatet. Han har ganske enkelt trukket et tilbud til hvert af FIFA’s eksekutiv-medlemmer om en uges gratis ophold under de kommende olympiske lege i London i 2012 på det fashionable Dorchester Hotel (hotel-pris for de syv dage pr. medlem ca. 80.000 kroner), samt omfattende Olympiade-watching, winening & dining tilbage.

Sådan! Det som reaktion på, at Engand kun fik to stemmer. Men nu er det så, at skribenten her ikke helt forstår... er det ikke bestikkelse, blot en mislykket sådan...? ... siden det åbenbart var en betingelse, at eksekutiv-medlemmerne skulle vælge England som VM-vært, for at få Olympiade-oplevelsen...? ...hm...

Trods ydmygelsen, ærgelsen og forargelsen i England over, at de ikke fik værtsskabet... og kun sølle to stemmer... så skal man uanset Ken Bates og andres vrede nok ikke forvente, at England ligefrem melder sig ud af FIFA, omend stemningen lige nu visse steder i nationen er til det.

Dødsdømt fra starten

Men hånden på hjertet... er der som tidligere nævnt ikke bare tale om, at rønnebærene er sure? For hvad gjorde egentligt, at England skulle løbet med værtskabet?

Ideelt set afgøres den slags på basis af ansøger-præsentationerne, og her står det ikke klart, at Englands bud var bedre end f.eks. Ruslands.

I den forbindelse er det meget interessant, hvad PR-ekspert Mike Lee, det var ”PR-hjernen” bag Qatars ansøgning, udtalte til BBC. Lee mente, at den engelske ansøning var dødsdømt fra starten:

”Jeg er ikke sikker på, at det er sundt at beskylde alle andre for dette og hint i stedet for at rette blikket på egen kampagne. Det engelske bud var ikke ’Premier League’, det var League One’.

Lee fokuserede især på visse for ham iøjnefaldende fejltagelser i den engelske kampagne for at få værtsskabet, bl.a. den oprindelige formand for den engelske ansøgnings-komite, også daværende FA-formand, David Triesman:

”Det er klart for alle, at Lord Triesman var ikke det rigtige valg til denne post. Han var ikke populær blandt sine kolleger i engelsk fodbold og decideret upopulær i den internationale fodbold-verden. Og sådan en mand vælger man til at stå i spidsen for ansøgningen...” (red.: David Triesman måtte sidste år trække sig som formand for både FA og ansøgnings-komiteen, efter at det blev offentliggjort, at han havde foreslået, at Spanien/Portugal skulle trække deres ansøgning, hvis Rusland sørgede for at bestikke dommerne under VM-slutrunden i Sydafrika-2010, så Spanien kunne vinde verdensmesterskabet...).

Endvidere udtalte Lee, han hvis han havde haft noget med den engelske ansøgning at gøre, så ville han have sørget for at få David Beckham til at spille en mere fremtrædende rolle i englændernes kampagne og charme-offensiv: ”Det var helt oplagt at bruge Beckham meget mere, han har stor appeal hele kloden rundt og er en fremragende ambadssadør for sporten, og det mindskes ikke – hvis noget, så tværtimod – af, at hans karriere nærmer sig afslutningen.”

Vi skal lige overstå Brasilien først...

Nærmer sig afslutningen gør også denne artikel.

Alt synes ved det gamle i verdensforbundet FIFA. Sepp Blatter regerer med hård hånd, og korruptionens stank sivende ud under døren fra de lukkede eksekutiv-møder er ikke aftaget. Når det er sagt, så kan man imidlertid ikke komme udenom, at placeringen af VM-2018 og -2022 i Rusland og Qatar er et dristigt og måske slet ikke dumt initiativ af eksekutiv-komiteen. Hvad skulle der være galt med at prøve at udbrede fodbolden/VM-slutrunderne til nye dele af verden?

Undertegnede skribent har prøvet at analysere de forskellige bud til både 2018 og 2022, og hvad angår 2018-slutrundens placering i Rusland kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være en forkert beslutning. For mig at se var Rusland, Spanien/Portugal og Englands bud alle yderst kompetente (Holland/Belgiens falmer set i lyset af primært klart lavere stadion-kapacitet, som ikke blot går udover tilskuer-tallet, men også den samlede økonomi for slutrunden), og blandt de tre er det svært at adskille det ene bud fra det andet som værende ”bedre” eller ”dårligere”. En sådan afgørelse kommer mestendels til at afhænge af personlige preferencer.

Ligeså med VM-2022, idet to ansøgninger for mig at se stod frem som klart ”bedst”, det set ud fra stadion-kapacitet samt investeringer i en unik slutrunde. Efter at have gransket ansøgningerne ville jeg personligt være komme frem til, at det objektivt bedste bud kom fra USA’s side (primært pga. store stadions), men Qatar er ikke langt efter. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et stort handicap, at slutrunden placeres i et lille land, forudsat arrangørerne har viljen og de økonomiske muligheder til at fremtrylle stadions, infra-struktur, hoteller og andre faciliteter. Og det har Qatar.

Oven i købet kan man, hvis man planlægger at gæste VM i 2022, glæde sig over, at man kan bo på samme hotel under hele slutrunden uden at skulle flyve rundt mellem de forskellige spillesteder.

Men inden det, inden Rusland i 2018 og Qatar i 2022, så skal vi lige have slutrunden om fire år i Brasilien overstået først...