12. marts 2015 startede den første kvalifikationskamp til VM 2018 i Rusland, og nu cirka 2,5 år senere har 31 lande plus værstnationen Rusland kvalificerer sig, i hvad der har været den længste kvalifikations i FIFAs historie.
Da Peru slog New Zealand med 2-0 natten mellem onsdag - torsdag, var det slut med kvalifikationen til VM 2018 i Rusland. Efter mere end 2,5 års kvalifikation var samtlige deltagere nu fundet. BetXpert har kigget i statistikkerne hos UEFA og FIFA og bringer her et overblik over landsholdets samlede statistik for deres 12 kvalifikationskampe og for den samlede statistik for VM-kvalifikationen.
Læs BetXperts store optakt og guide til VM i Rusland her.
VM-kvalifikationen i tal
- 209 lande har deltaget i kvalifikationen til VM 2018 i Rusland, som har varet i 2 år og 7 måneder.
- 871 kampe er blevet spillet i den periode.
- 2.457 mål er scoret i løbet af hele kvalifikationen.
- Qatar står for den største sejr, da de slog Bhutan 15-0 i anden runde af den asiatiske kvalifikation.
- Den yngste spiller var Anthony Likiliki fra Tonga, der var 15 år og 257 dage, mens den ældste spiller var Dady Aristide fra Turks og Caicosøerne, der var 44 år og 293 dage.
- Australien er det land, der har spillet flest kvalifikationskampe - 22 kampe er det blevet til, og da de har deltaget i den asiatiske kvalifikation, har de rejst meget. Hele 250.000 kilometer har de fløjet ifm. deres kvalifikationskampe. I alt har de spillet 2.010 minutters fodbold. De 22 kvalifikationskampe er en tangering af Honduras og Trinidad & Tobagos rekord fra 2002.
- 4 lande havde debut i kvalifikationen: Gibraltar, Bhutan, Sydsudan og Kosovo.
- 8 forskellige lande har vundet VM, og af de tidligere vindere er alle kvalificeret undtaget Italien, der røg ud til Sverige efter playoff-kampe.
- Der er 20 gengangere fra VM 2014 i Brasilien, der også deltager ved VM 2018 i Rusland. Nigeria er det eneste afrikanske land, der deltager igen.
- Sidste gang Peru deltog ved et VM var for 36 år siden i Spanien i 1982. Egypten er også tilbage i det fine selskab efter en lang pause - sidst de deltog var i Italien i 1990.
- 3 spillere har scoret 16 mål: Ahmed Khalil fra Forenede Arabiske Emirater, Mhamed Al Sahlawi fra Saudi Arabien og Robert Lewandowski fra Polen. Sidstnævnte har scoret 3 hattricks.
- Den yngste målscorer målscorer er Ahmed Al Sarori fra Yemen, der var 17 år og 95 dage, da han scorede, mens den ældste målscorer er Pablo Escobar fra Bolivia, der var 38 år og 91 dage, da han scorede.
- Når Brasilien spiller deres første kamp ved VM i Rusland er det 21 gange i træk, at de har deltaget ved et VM, og de er det eneste land, der ikke har misset et VM.
- Spanien har nu spillet 63 kampe i træk i VM-kvalifikationerne uden at tabe, og det er rekord. Nigeria er den næste på listen med 36 kampe.
Danmarks VM-kvalifikation i tal
- 12 kampe blev spillet, hvor 2 af kampene var playoff-opgør.
- Det blev til 7 sejre, 3 uafgjorte og 2 nederlag.
- Landsholdet scorede 25 mål, hvilket svarer til 2,27 mål per kamp.
- Danmark havde 149 målforsøg, hvoraf 74 var indenfor rammen, mens 2 har ramt træværket.
- Boldbesiddelsen har i gennemsnit været 59 % til danskerne, der har tilkæmpet sig 73 hjørnespark, mens de har gennemført 5.400 afleveringer på 6.190 forsøg.
- Der er blevet forsøgt med en tværaflevering 265 gange, og de har ramt en medspiller 124 gange.
- Christian Eriksen er den suveræne topscorer med 11 mål, mens vicetopscoreren er Thomas Delaney med 4 mål.
- Danmark har holdt nullet 5 gange og har samlet lukket 9 mål ind, hvilket giver et gennemsnit på 0,8 mål per kamp.
- 12 gule kort er det blevet til efter 137 begåede frispark. Modstanderne har begået 132 frispark mod de danske landsholdsspillere.
- Tre danske spillere har været på banen i alle 12 kampe: Thomas Delaney, Christian Eriksen og Simon Kjær. Kun Christian Eriksen har spillet samtlige minutter i kvalifikationen.
Kilder: fifa.com og uefa.com