Fredag den 4. maj starter det største sportsarrangement, der nogensinde har været på dansk jord. Der har været både EM og VM i håndbold, men et VM i ishockey har en langt større mediebevågenhed, hvor det meste af verdenens fokus vil være på Danmark. Læs Mike Larsen store optakt til VM i ishockey her.
Danmark har fået fingrene i en kæmpe begivenhed, når VM i ishockey i år skal afholdes i Herning og København. Nogle af sportens absolutte største stjerner kommer således til at sætte sine skøjter på den danske is, når VM starter fredag den 4. maj.
Der er i skrivende stund solgt 300.000 billetter til turneringen, og flere kampe har været udsolgt i længere tid. TV-mæssigt vil der været op mod 1,3 mia. seere til turneringen, så det bliver stort for Danmark som branding.
VM finder sted samtidigt med slutspillet i NHL, så det hele afhænger af, hvordan den amerikanske liga forløber. Spillere, der kæmper med om Stanley Cup, vil definitivt ikke finde vej til Herning og København. Men der kommer altid profiler alligevel, og mange af disse spiller ikke nødvendigvis i NHL. Med andre ord: det skal nok blive en stor slutrunde. Som altid.
Jyske Bank Boxen vil være den danske fæstning under turneringen, mens Sverige har fået Royal Arena i København. Det har også været med til at give gode muligheder for at få solgt en del billetter og skabt en uforglemmelig stemning. Det bliver dog interessant at se, hvor tomme hallerne kommer til at se ud, når det ikke er Danmark eller nogen af de store nationer, der spiller.
Ishockey-VM bliver samtidigt et til et gensyn med BetXperts tidligere ishockey-ekspert Mike Larsen, der vil komme med spilforslag undervejs i turneringen.
VM i ishockey odds & tips
Canada er den helt store favorit til at vinde guldet til bare odds 2,50 ved Bet365*, og kigger man på holdet, så ser det også skræmmende ud i øjeblikket, og der er muligheder for at forstærke holdet, når der er afgørelser i de forskellige serier i NHL.
Er man patriot og tror på en dansk sensation på hjemmebane, så kan man få odds 126 ved Bwin på dansk guld. Det er nok meget usandsynlig, men der er mulighed for, at Danmark kan drille flere nationer, da hjemmebanen som regel giver vinger, og spillerne lige har lidt ekstra i tanken, som de kan fyre af.
Lidt overraskende: man taler om "The Big Seven", hvilket er Canada, Sverige, Rusland, Finland, USA, Tjekkiet og Slovakiet, men sidstnævnte ligger kun som nummer 9 på listen over odds. Men Slovakiet kommer heller ikke med et superstærkt hold. Normalt har de en del spillere i NHL eller KHL, men kun en spiller på årets hold kommer fra KHL, mens to kommer fra NHL, en enkelt kommer fra den finske liga, samt en kommer fra AHL. Resten af deres trup spiller i de hjemlige ligaer i Tjekkiet og Slovakiet.
Hold øje med tips fra BetXperts ishockey-eksperter:
Mike Larsen - tilmeld dig gerne ekspertmail, da oddsforslag hurtigt kan slashes.
Odds er senest opdateret 2. marts klokken 13.30.
Turneringsformat
16 lande deltager ved VM. De bliver fordelt i to grupper, hvorfor der således er otte nationer i hver gruppe. Danmark er placeret i gruppe B sammen med store nationer som Canada, Finland og USA.
Gruppe A | Gruppe B |
---|---|
Rusland | Canada |
Sverige | Finland |
Tjekkiet | USA |
Schweiz | Tyskland |
Hviderusland | Norge |
Slovakiet | Letland |
Frankrig | Danmark |
Østrig | Sydkorea |
Fire hold fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne, mens det dårligste hold i hver gruppe rykker ned. Det er ikke nogen let pulje, Danmark er kommet i, men de er omvendt heller ikke favoritter til at ryge ud af turneringen på en sidsteplads.
I kvartfinalen parres de to grupper med hinanden. Vinderen af gruppe A møder fjerdepladsen i gruppe B og omvendt. Kvartfinalerne spilles den 17. maj, mens semifinalen spilles den 19. maj. Finalen og bronzekampen foregår allerede dagen efter.
Danmarks hold ved VM i ishockey
DANMARK
Det er blevet til kvartfinaler to gange i historien, og her står man med en gylden mulighed på hjemmebane. Men der er et stort MEN: kan de klare presset? OL-kvalifikationen har også været på hjemmebane, hvor Danmark kom med stort set alle topspillere, men alligevel lykkedes det ikke at komme til OL. Dengang var det godt nok kun tre kampe på tre dage, mens det nu er syv kamp på 12 dage.
Målet for Danmark er stadig overlevelese, og med Sydkorea i gruppen så burde det bestemt være muligt. Selvom vi har været i A-gruppen for 16. gang, så skal vi stadig være ydmyg omkring opgaven og have fuld fokus i alle kampe. Der er – for Danmarks vedkommende – nogle vigtige kampe i løbet af turneringen, og kan vi tage sejren i flere af dem, mens vi har muligheden for at overraske mod de store nationer, så kan vi måske finde en plads i kvartfinalen. Åbningskampen mod Tyskland bliver meget vigtig, hvilket også kampene mod Norge, Letland og Sydkorea bliver.
Målmand:
Toronto røg ud til Boston i Stanley Cup, og dermed var Frederik Andersen fri til at tage til Herning for at spille VM. Toronto gav ham lov, og Frederik kommer til VM-lejren med stor selvtillid efter en stærk sæson for Toronto. Han slog rekorder i ishockeyens mekka, og selvom hans stats måske ikke er prangende med små tre mål imod pr. kamp og en redningsprocent på 91,8 i grundspillet, så var han den målmand i hele ligaen, der havde flest skud imod sig. I slutspillets syv kampe blev der lukket næsten fire mål ind pr. kamp, men i de tre kampe, som Toronto vandt i serien blev Frederik Andersen kåret som kampens bedste spiller.
Som sikker back-up til Andersen, har vi Sebastian Dahm, og han har de seneste sæsoner vist, at han er en fuldgod erstatning for Andersen. Skulle vi ikke have haft Andersen med, så havde det været en mindre svækkelse, men så stort ville det heller ikke have været. Dahm har vist storspil i målet de seneste VM-turneringer, hvor han har været fantastisk og hevet point til Danmark. I denne sæson har han spillet i DEL for Iserlohn Roosters, hvor han har haft en god sæson og har præsteret omkring 92 i redningsprocent.
Som 3. mand i målet er valget faldet på George Sørensen, der har haft en god sæson i Sverige for Södertälje, hvor han også kommer til at få spilletid i den kommende sæson. Der bliver sandsynligvis ikke den store spilletid til George Sørensen ved VM, medmindre der kommer skader til enten Frederik Andersen eller Sebastian Dahm.
Umiddelbart er det den stærkeste besætning, som vi kan have på målmandsposten.
Backs:
Stort set alle de stærke backs er hjemme for at spille VM, dog mangler en enkelt back, Markus Lauridsen, der er blevet tysk mester med Red Bull München. Han blev skadet med en brækket finger i semifinaleserien, og derfor hænger VM i en meget tynd tråd. Det forventes ikke, at han bliver klar til turneringen, og bliver han klar, så er der tid heller ikke tid til at komme i kampform.
Philip Larsen bliver en vigtig spiller i powerplay, hvor han kommer til at styre en del af spillet, og han har et rigtig godt skud, som han kan sende afsted fra blueline. Han kommer nok til at spille sammen med Stefan Lassen i kæden, mens man sandsynligvis holder Oliver Lauridsen og Jesper Jensen Aabo sammen, da de også spiller sammen i Jokerit og har haft stor succes med det. De kender hinanden på isen, og det vil uden tvivl været det meste naturlige.
Defensiven består ellers af Nicholas B. Jensen (DEL, Tyskland), Matias Lassen (SHL, Sverige), Emil Kristensen (Liiga, Finland), som kommer til at kæmpe om de sidste to pladser i topkæderne. Sidste mand, der er kommet med i truppen på backsiden, er Hernings kaptajn, Daniel Nielsen tiltrådt truppen. Han kommer til at bedrage med en del på blueline i powerplay. Først til sidst er 19-årige Oliver Larsen sendt ud af truppen, hvilket må siges at være et skulderklap til den unge spiller, som vi kommer til at se en del til i fremtiden.
Forwards:
Offensivt er der mange kort, der stadig er i gang i Stanley Cup slutspillet i Nordamerika, og det er ikke muligt, at de kommer til at spille de første kampe, men hvis de ryger hurtigt ud, så kan de komme til at blive skrevet på holdkortet til de sidste kampe.
Nikolaj Ehlers (Winnipeg), Jannik Hansen og Mikkel Bødker (San Jose) og Lars Eller (Washington) er alle stadig i gang i NHL-slutspillet. Fire spillere, der uden tvivl ville have pyntet på det danske landshold til VM, men de kan ikke deltage fra starten af. Dog er der flere profiler, der spiller i topklubber i de bedste ligaer i Europa på det danske hold, og umiddelbart er der kun én enkelt spiller på holdet fra Metal Ligaen, Aalborgs Julian Jakobsen, der endte sæsonen med guldhjelm og en plads på Metal Ligaens All-Star hold.
Noget overraskende for undertegnede, så kommer Oliver Björkstrand til Danmark for at spille VM. Overraskende, da han ikke har kontrakt for den kommende sæson med noget hold, og derfor risikerer han at stå uden kontrakt, hvis han bliver skadet.
Den største profil bliver uden tvivl Frans Nielsen, der er kommet hjem efter en sæson i Detroit, hvor de ikke kom i Stanley Cup-slutspillet, som man kæmpede for i store dele af sæsonen. Frans bliver en utrolig vigtig mand for holdet, da han har stor erfaring og ganske solid i straffeslag og på faceoff. I Jokerit i KHL har Danmark to tidligere NHL-spillere rendende rundt, nemlig Peter Regin og Nicklas Jensen. Igen et par spillere, der kommer til at spille sammen, da de har gjort det i store dele af sæsonen.
Mathias Bau og Patrick Russell kommer hjem fra AHL, hvor de kommer hjem efter en sæson i den nordamerikanske udviklingsliga under NHL. Ikke spillere, der scorer mange mål, men de arbejder forbilledeligt, og begge har også et godt skud.
Frederik Storm og Nichlas Hardt har ligeledes haft en god sæson i Malmö, hvor de har kvalificeret holdet til Champions Hockey League i den kommende sæson. Begge har haft et godt grundspil, men Hardt var ude i dele af slutspillet, hvor han kun fik spillet en enkelt kamp. Mads Christensen (DEL, Tyskland) kommer hjem med endnu en guldhjelm - 11 styks på 15 seniorsæsoner - ganske imponerende.
Samlet set så er den danske offensivt ganske god, og ligner bestemt ikke en offensiv, der kommer til at mangle mål i kampene. Kvaliteten ved de andre hold er høj, og det bliver også svært at score en masse mål, men offensivt virker til at være på plads til at gøre det.
Forventninger:
Hvad skal man forvente af holdet? Vi stiller uden tvivl med det stærkest mulige hold til VM, og det bliver bestemt en turnering, hvor der kan komme overraskelser. Danmark skal have fokus på de kampe, hvor de kan sikre sig en plads i kvartfinalen. Det vil være stort for Danmark, hvis de leverer den overraskelse, som det vil være.
Canada, USA og Finland er hold, som vi tidligere har drillet ved VM, men det burde ikke være muligt i det store billede. En 4. plads i gruppen er mulig, men heller ikke højere.
De andre hold i Danmarks gruppe
CANADA
Canada er et af de helt store lande indenfor ishockey, og de har også en del VM-titler til deres navn. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at de er den helt store favorit til at vinde VM-titlen, men man skal være opmærksom på, at Canada som regel er langsomme startere, når VM spilles i Europa, da man har lidt problemer med tilvænning til den større isflade.
Et hurtigt kig på holdkortet viser, at det svage punkt kan være målmandsposten, hvor det er Curtis McElhinney, der er reservemålmand til Frederik Andersen i Toronto samt Darcy Kuemper fra Arizona Coyotes, der er målmandsduoen for Canada. Som 3. målmand har man taget 18-årige Michael DiPietro, der blev draftet i 3. runde af Vancouver Canucks sidste år – en flot cadeau efter en stærk sæson i OHL, der er en af ungdomsrækkerne i Canada.
Man har fået afslag fra Mike Smith fra Calgary og Carey Price fra Montreal, hvilket ville have været klare forstærkninger af målmandsposten. Men Canada har en lang række af spillere at tage af, og defensiven ser ganske god ud, så det er også begrænset, hvor stort et pres målmanden bliver sat under.
Resten af holdet består af klare verdensstjerner fra NHL, hvor Connor McDavid er stjernen over dem alle til VM, og han har taget holdkammeraten Ryan Nugent-Hopkins med til Danmark. Det er dog et rimelig ungt canadisk hold, der kommer til Danmark – ældste spiller på holdet er Josh Bailey på 28 år, men ellers er de fleste spillere under 25 år.
Defensiven ser bestemt også spændende ud, hvor Aaron Ekblad og Colton Parayko bliver nøglefigurer i den canadiske defensiv. Ekblad kommer også til at få en del spilletid i powerplay, hvor han kommer til at styre en del af spillet fra blueline.
Listen af spillere, der kunne have været kommet til Danmark, består af bl.a. Tyler Seguin og Jamie Benn fra Dallas Stars, John Tavares fra New York Islanders, Sean Couturier, Travis Konecny og Wayne Simmonds fra Philadelphia Flyers og Nathan MacKinnon. Det er bare et par af de spillere, der har takket nej til invitationen om at spille VM.
USA
USA er lillebror i Nordamerika, når det kommer til ishockey. De største talenter er canadiske, men USA har altid haft et godt landshold med, og de har for det meste spillet med om medaljer. Selvom en del spillere har takket nej til at spille VM for USA, så ser det ud til, at der er en større landsholdsfølelse der end hos Canada.
I målet har man Scott Darling, der har været i Carolina Hurricanes, hvor han var udset som førstemålmand i denne sæson, men delte sæsonen med Cam Ward, mens Keith Kinkaid er med som 2. målmand – ligesom han er det i New Jersey Devils. Charlie Lindgren er med som den tredje og sidste målmand, og han startede sæson i NHL for Montreal, men afsluttede den i AHL.
Defensivt kunne man nok have brugt nogle af de spillere, der har takket nej til at spille VM i denne sæson. Bl.a. har Shattenkirk fra New York Rangers, Gostisbehere fra Philadelphia Flyers og Hanifin fra Carolina Hurricanes valgt at blive hjemme i Staterne.
Defensivt ser det tyndt ud, men det er alligevel primært spillere fra NHL, mens også Quinn Hughes er kommet med i truppen. Han er et af USAs største talenter og en spiller, der bliver taget tidligt i draften til sommer. Et godt udstillingsvindue for ham til VM overfor NHL-klubberne.
Will Butcher bliver den primære spiller i powerplay for USA på blueline, hvor han kommer til at sende pucke mod mål.
USA's største profil bliver uden tvivl Chicago Blackhawks' stjernespiller, Patrick Kane. Han bliver det store trækplaster for USA, og ellers har man flere spændende spillere med, der har haft en stærk sæson i NHL i år. Der er masser af NHL-erfaring på holdet, men Kane alene står noteret for ca. 20% af alle NHL-kampe, hvilket vidner om en stor rutine. Han har ikke haft en optimal sæson i år, hvilket man kan sige om flere spillere fra Chicago generelt, og han må være kommet til Danmark for at forsøge at få en godkendt sæson ud af det.
Offensivt kan man også notere sig Alex DeBrincat (Chicago Blackhawks) og Dylan Larkin (Detroit Red Wings) på holdkortet, og begge har haft en kanonsæson i NHL, selvom det ikke har været en god sæson for holdet.
FINLAND
Det er et finsk hold uden en masse NHL-profiler, der kommer til Herning, men det er stadig et finsk hold med masser af erfaring fra SHL og KHL. Finland skal nok komme til at ligge med i toppen af VM-gruppen, hvor de dog ikke kan betegnes som favoritter til at vinde gruppen.
Harri Säteri kunne sagtens ligne målmanden for Finland ved VM. Han har spillet i AHL i store dele af sæsonen, men har været oppe på Florida Panthers for at spille ni kampe i NHL løbet af sæsonen. Ville Husso har spillet i AHL hele sæsonen, mens Eero Kilpeläinen har været i SHL hele sæsonen. Det er svært at vurdere, hvem der lige er topmålmanden, men jeg forventer, at det er Säteri.
Julius Honka (Dallas Stars) og Markus Nutivaara (Columbus Blue Jackets) er kommet hjem fra NHL, mens resten af defensiven består af spillere fra Liiga, hvilket er en ganske stærk liga i Europa. Miika Koivisto bliver sandsynligvis den skudstærke back i powerplay. Han har scoret ganske habilt i Liiga i denne sæson. Finland er kendt for at skabe stabile defensive spillere, der er stærke i egen zone.
Offensivt har man et par stærke kort i Mikko Rantanen fra Colorado Avalanche, Mikael Granlund fra Minnesota Wild samt Sebastian Aho og Teuvo Teräväinen fra Carolina Hurricanes. En god start på finsk offensivt, og alle spillerne har haft gode sæsoner i NHL. Ellers er det igen spillere, der har spillet en del i SHL og KHL, der fuldender den finske offensiv.
Finland har fået et nej tak fra en del spillere. Deriblandt Barkov og Borgström (Florida), Lehkonen (Montreal), Lindell og Lehtonen (Dallas), Ristolainen (Buffalo), Puljujärvi (Edmonton), Vatanen (New Jersey) samt Koivu (Minnesota). Alle disse spillere ville have pyntet gevaldigt på det finske hold
Finland skal nok spille sig videre til kvartfinalen uden problemer. Spørgsmålet er, hvem de bliver parret med fra den anden gruppe. Det får stor betydning for, om det bliver til en semifinale. Jeg har ikke den store fidus til, at de går hele vejen eller kommer i finalen. Sandsynligvis bliver kvartfinalen endestationen.
TYSKLAND
De tyske OL-sølvvindere kommer til Herning med god selvtillid efter den flotte sølvmedalje ved OL, hvor der dog ikke var NHL-spillere på nogle af holdene. Det kommer der til at være ved VM, og Tyskland er også svækket af, at man mangler et par af sine NHL-spillere, der ikke kommer hjem til VM.
Især på målmandsposten er man svækket af, at Thomas Greiss (New York Islanders) ikke kommer hjem, mens Philip Grubauer er låst fast af Washington Capitals i NHL.
Målmandsposten bliver en akilleshæl for Tyskland, hvor de bedste kort ikke kommer til VM, men alle tre målmænd har haft gode sæsoner i DEL-ligaen i denne sæson. Niklas Treutle ligner umiddelbart førstevalget.
Man har fået et par backs med fra NHL, Dennis Seidenberg og Korbinian Holzer, hvilket kommer til at give lidt ekstra erfaring til defensiven. Defensiven ligger ellers fra DEL-ligaen, men det skal man ikke se ned på, da DEL-ligaen er en af de bedre ligaer i Europa.
Offensivt har man den store stjerne, Leon Draisaitl, med, og han viste sig også farlig mod Danmark i en træningskamp op mod VM, hvor han lavede hele tre point i kampen. Bestemt en spiller, der skal holdes øje med. Man mangler Tobias Reider offensivt, hvilket kunne have givet noget ekstra, mens Tom Kühnhackl er låst af Pittsburgh Penguins, da de stadig er med i NHL-slutspillet.
Man har flere gengangere med fra sidste VM på hjemmebane, hvor man fik kæmpet sig i en kvartfinale, hvilket man har været i de seneste par år.
Det tyske hold er bygget op som et kollektiv meget i stil med det danske hold. Alle kæmper for alle, og der er ikke de store profiler, men det er holdet, der er profilen.
NORGE
Norge kan spille med omkring den sjove placering, men det kræver - som for Danmark og Tyskland - at de rammer dagen mod de modstandere. Det ser svært ud for Norge, der må undvære deres store stjerne, Mats Zuccarello, fra New York Rangers. Ligeledes er Patrick Thoresen ikke med det norske hold. Det svækker det norske hold i stor stil.
Lars Haugen kommer til at være en klar førstemålmand for Norge i turneringen, og han kommer til at få en del af spilletiden for Norge. Norge kommer til at mangle Ole-Kristian Tollefsen, der dog stoppede karrieren efter sæsonen 2016/17, hvor han heller ikke spillede med til VM. Defensiven mangler noget pondus, som jeg ser det, og det kan sagtens ende med en del mål imod, hvis man ikke spiller op til sit topniveau.
Man mangler som skrevet Mats Zuccarello, der ikke har fået lov af New York Rangers til at deltage ved VM. Derudover mangler man svar fra Andreas Martinsen, der har erfaring fra NHL, men i denne sæson har han spillet stort set hele sæsonen i AHL for Rockford IceHogs.
Det giver pres på brødrene Olimb, der kommer til at have en vigtig rolle på det norske hold til VM. De skal levere maksimalt - plus lidt ekstra, hvis de skal have chancen for gå videre.
LETLAND
Letland har været oppe i A-gruppen i en lang årrække efterhånden, og de er ved at være en fast bestanddel af det øverste lag. Letterne kommer som altid med et hold bestående af en del KHL-spillere, og Letland kæmper for hinanden, og har en tendens til at drille nogle af de store hold.
Letland scorer normalt ikke mange mål, men man spiller også en solid defensiv, og derfor lukker man heller ikke mange mål ind. Skal man besejre Letland, så skal man udnytte de fejl, der bliver lavet i løbet af kampen.
Girgensons er en af Letlands største stjerne, og det er et klart minus for Letland, at han ikke er kommet med til VM. Letland ligger i den tætte gruppe med Tyskland, Danmark og Norge, der kæmper om den sidste plads i kvartfinalen, så det er dagsformen, der kommer til at afgøre det.
Offensivt har man masser af erfaring fra KHL, og der er flere gengangere for de seneste VM-turneringer, så det er en solid offensiv, som Letland kommer med til VM i ishockey. Selvom der ikke er de store stjerner, så skal man ikke se ned på den offensiv, som de kommer med.
SYDKOREA
Sydkorea rykkede op i A-gruppen til denne sæson, og mange regner med, at de bliver en prügelknabe i gruppen. De var også med til OL, da det blev spillet på hjemmebane. De klarede det meget godt i de to af kampene, hvor de kun tabte knebent til Tjekkiet og Canada, mens det blev til en lussing mod Schweiz.
Sydkorea kommer med spillere fra egen hjemlige liga, hvor man også har fået nationaliseret nogle canadiere i det, der svarer til ca. en helt kæde. En målmand, tre backs og et par forwards. Der er også en enkelt finne, der er blevet nationaliseret.
Personligt synes jeg, at det er i orden, hvis det er spillere, der har gjort en forskel i ligaen, og ikke bare spillere der er blevet hentet for at spille på landsholdet.
Det bliver i hvert fald spændende at følge dem ved VM. De scorede ikke mange mål i OL-turneringen, hvor det blev til ét mål i tre kampe, mens man lukkede hele 14 mål ind. Det bliver sandsynligvis til et hurtigt exit igen for Sydkorea på samme måde, som det blev til for Kasakhstan, der var oppe i A-gruppen i 2016 og rykkede ud med det samme igen.
Samlet vurdering
Spiller Danmark op til deres bedste niveau og driller de store hold i gruppen, så er der bestemt muligheder for en dansk kvartfinale på hjemmebane. Det vil være et rigtig flot resultat af Danmark, hvis det lykkedes. Holdene, som vi skal kæmpe imod, er svækket på vitale pladser, mens Danmark ser stærke ud. Det bør kunne lykkedes med en top 8-placering.
Danmarks ishockey-historik
I 2003 fik Danmark comeback ved verdensmesterskaberne, og de har været en fast bestanddel af turneringen, der spilles årligt, lige siden. Som regel har det handlet om at overleve ved VM, og i 2015 var man ganske tæt på at ryge ud af turneringen. Kun ét point adskilte dem og sidstepladsen i gruppen.
I både 2010 og 2016 lykkedes det dog Danmark at spille sig videre fra gruppespillet og frem til kvartfinalerne, hvor større nationer dog slog dem ud af turneringen. Det er deres bedste resultat nogensinde.
Herunder kan Danmarks VM-placering siden 2003 aflæses:
2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
11 | 12 | 14 | 13 | 10 | 12 | 13 | 8 | 11 | 13 | 12 | 13 | 14 | 8 | 12 |
Arenaerne ved VM ishockey 2018
VM i ishockey foregår i to arenaer: Royal Arena i København samt Jyske Bank Boxen i Herning. Gruppe A, der blandt andet huser Rusland og Sverige spiller deres kampe i Royal Arena, hvor der er plads til 12.500 tilskuere, når der spilles ishockey.
Danmark - og resten af gruppe B - spiller derimod sine gruppekampe i Jyske Bank Boxen, der ligeledes har plads til 12.500 tilskuere.
Jyske Bank Boxen får ligeledes to kvartfinalekampe, mens resten af kampene foregår i Royal Arena. Begge arenaer har stor erfaring i at blive brugt til større begivenheder og skal nok være med til at skabe en ret imponerende kulisse.
Ishockey-VM Kampprogram
Det er TV 2, der har rettighederne til at vise VM i ishockey, og den rettighedsaftaler løber helt frem til 2023. Kampene bliver vist på TV 2 Sport og via tv-stationens streamingtjeneste, TV 2 Play.
Gruppe A:
4/5, 16.15: Rusland - Frankrig, TV 2 Play
4/5, 20.15: Sverige - Hviderusland, TV 2 Play
5/5, 12.15: Schweiz - Østrig, TV 2 Play
5/5, 16.15: Frankrig - Hviderusland, TV 2 Play
5/5, 20.15: Tjekkiet - Slovakiet, TV 2 Play
6/5, 12.15: Østrig - Rusland, TV 2 Play
6/5, 16.15: Sverige - Tjekkiet, TV 2 Sport
6/5, 20.15: Slovakiet - Schweiz, TV 2 Play
7/5, 16.15: Hviderusland - Rusland, TV 2 Play
7/5, 20.15: Sverige - Frankrig, TV 2 Play
8/5, 16.15: Østrig - Slovakiet, TV 2 Play
8/5, 20.15: Tjekkiet - Schweiz, TV 2 Play
9/5, 16.15: Schweiz - Hviderusland, TV 2 Play
9/5, 20.15: Sverige - Østrig, TV 2 Play
10/5, 16.15: Slovakiet - Frankrig, TV 2 Play
10/5, 20.15: Tjekkiet - Rusland, TV 2 Play
11/5, 16.15: Frankrig - Østrig, TV 2 Play
11/5, 20.15: Hviderusland - Tjekkiet, TV 2 Play
12/5, 12.15: Slovakiet - Sverige, TV 2 Play
12/5, 16.15: Østrig - Hviderusland, TV 2 Play
12/5, 20.15: Rusland - Schweiz, TV 2 Play
13/5, 16.15: Frankrig - Tjekkiet, TV 2 Play
13/5, 20.15: Schweiz - Sverige, TV 2 Play
14/5, 16.15: Rusland - Slovakiet, TV 2 Play
14/5, 20.15: Tjekkiet - Østrig, TV 2 Play
15/5, 12.15: Schweiz - Frankrig, TV 2 Play
15/5, 16.15: Hviderusland - Slovakiet, TV 2 Play
15/5, 20.15: Rusland - Sverige, TV 2 Play
Gruppe B:
4/5, 16.15: USA - Canada, TV 2 Sport
4/5, 20.15: Tyskland - Danmark, TV 2 Sport
5/5, 12.15: Norge - Letland, TV 2 Sport
5/5, 16.15: Finland - Sydkorea, TV 2 Sport
5/5, 20.15: Danmark - USA, TV 2 Sport
6/5, 12.15: Sydkorea - Canada, TV 2 Sport
6/5, 16.15: Tyskland - Norge, TV 2 Play
6/5, 20.15: Letland - Finland, TV 2 Sport
7/5, 16.15: USA - Tyskland, TV 2 Sport
7/5, 20.15: Canada - Danmark, TV 2 Sport
8/5, 16.15: Sydkorea - Letland, TV 2 Sport
8/5, 20.15: Finland - Norge, TV 2 Sport
9/5, 16.15: Tyskland - Sydkorea, TV 2 Sport
9/5, 20.15: Finland - Danmark, TV 2 Sport
10/5, 16.15: USA - Letland, TV 2 Sport
10/5, 20.15: Norge - Canada, TV 2 Sport
11/5, 16.15: Danmark - Norge, TV 2 Sport
11/5, 20.15: USA - Sydkorea, TV 2 Sport
12/5, 12.15: Letland - Tyskland, TV 2 Sport
12/5, 16.15: Danmark - Sydkorea, TV 2 Sport
12/5, 20.15: Canada - Finland, TV 2 Sport
13/5, 16.15: Norge - USA, TV 2 Sport
13/5, 20.15: Tyskland - Finland, TV 2 Sport
14/5, 16.15: Sydkorea - Norge, TV 2 Sport
14/5, 20.15: Canada - Letland, TV 2 Sport
15/5, 12.15: Finland - USA, TV 2 Sport
15/5, 16.15: Canada - Tyskland, TV 2 Sport
15/5, 20.15: Letland - Danmark, TV 2 Sport
Slutspil:
17/5, 16.15: Kvartfinale 1, TV 2 Sport
17/5, 16.15: Kvartfinale 2, TV 2 Play
17/5, 20.15: Kvartfinale 3, TV 2 Sport
17/5, 20.15: Kvartfinale 4, TV 2 Play
19/5, 15.15: Semifinale 1, TV 2 Sport
19/5, 19.15: Semifinale 2, TV 2 Sport
20/5, 15.45: Bronzekamp, TV 2 Sport
20/5, 20.15: Finale, TV 2 Sport