Bruger-beskrivelse
Har interesseret mig for NHL siden de første NHL PC-spil kom ud. Mener det var NHL 93 jeg brugte alt for meget tid på i mine unge dage. Derigennem fik man hurtigt kendskab til en stor del af spillernei NHL og deres forskellige evner. Yndlingsholdet at spille med var som regel altid Pittsburgh Penguins, som dengang havde Mario Lemieux, Jaromir Jagr, Ron Francis, Rick Tocchet, Tom Barrasso og en masse andre gode spillere. Tror ikke jeg er den eneste som er blevet fan af et specifikt NHL-hold den vej igennem.
PC spillene blev dog lagt på hylden for en del år siden og har haft et længere break fra NHL, men efter at livestreaming af samtlige kampe nu er en mulighed, så har jeg genfundet interessen.
Har desuden fulgt dansk ishockey i en årrække, da jeg boede i Hvidovre. Det var dengang Tambijev og Ignatowitch hærgede den danske liga. Ligaen er dog efterhånden blevet for kedelig og overfyldt med middelmådige spillere fra udlandet.
I mine analyser lægger jeg i høj grad vægt på hvad jeg har set med mine egne øjne. Bookmakerne kan også læse statistik, skadesinfo og tabeller. Derfor mener jeg at det er utopi at tro man kan lave stort overskud, uden at tænke anderledes. Da jeg skal se holdene i action før jeg laver analyser på deres kampe, gør at der ofte kommer spil på de samme hold. Oftest er spillene fra Eastern Conference grundet den mindre tidsforskel. Ser desuden 90 % af Penguins´ kampe og derfor vil disse ofte indgå i mine tip. Allerede nu synes jeg at jeg har fundet en god tilgang til hvornår jeg skal spille på dem dem og imod dem. Det er jo ofte svært at vurdere ens eget favorithold :)
Regner med at fortsætte med at lave overskud og skulle gerne ramme de 110 % som minimum. Mit betvaluesnit kan være lavere end min TBP, da jeg altid går ud fra "Worst Case Scenario" i mine analyser. Er en vigtig spiller tvivlsom, så bliver CV sat efter at han ikke er med.